Sti
Opdateret : 12/2011
Inden du rejser til at andet EU-land på et kort ophold - på ferie, forretningsrejse eller for at læse - skal du bede sygesikringen om et europæisk sygesikringskort
. Så kan du få alle former for lægehjælp, du får brug for på turen.
Det europæiske sygesikringskort viser, at du er berettiget til lægehjælp. Det er det håndgribelige bevis for, at du er forsikret i et andet EU-land.
Hvis du pludselig bliver syg under en tur til udlandet, giver det europæiske sygesikringskort dig samme ret til lægehjælp, som borgerne i det land, du er i. Så du kan gå til en lokal læge.
Statsborgere fra lande uden for EU kan ikke bruge deres europæiske sygesikringskort til at få lægehjælp i Danmark.
Desuden kan bulgarske og rumænske statsborgere i øjeblikket ikke bruge deres europæiske sygesikringskort i Schweiz.
Hvis dit europæiske sygesikringskort mod forventning skulle blive afvist, kan du bede om hjælp.
Selv uden et europæisk sygesikringskort har du ret til lægehjælp, men det kan være mere kompliceret at ordne betaling og refusion af dine udgifter. I nødstifælde - f.eks. hvis du bliver indlagt - kan din egen sygesikring måske hjælpe ved at faxe eller e-maile et midlertidigt certifikat i stedet for sygesikringskortet.
Anna er dækket af den nationale sygesikring i EU-land A og tilbringer et par måneder i EU-land B som afslutning på sine studier. Hun har sit europæiske sygesikringskort fra land A med sig. Hun er gravid og skal føde, mens hun er i land B. Ved graviditet og fødsel har man behov for øjeblikkelig lægehjælp, så Anna vil få den nødvendige lægehjælp i land B, når hun viser sit europæiske sygesikringskort og anden legitimation.
Land B vil behandle Anna som en person, der er forsikret i landet. Det betyder, at hvis behandlingen er gratis for folk, der har deres sygesikring der, er den også gratis for Anna. Hvis landet har et system, hvor folk betaler og så søger om refusion af udgifterne, skal Anna betale de samme gebyrer som landets egne borgere og så søge om refusion. Hun skal søge om refusion i land B, hvor vil hun vil få penge refunderet efter samme regler som folk med sygesikring i landet (land B vil derefter kontakte sundhedsmyndighederne i land A, hvor Anna er forsikret, for at få deres penge tilbage).
Hvis Anna kun er taget til land B for at føde sit barn i landet, kan hendes europæiske sygesikringskort dog blive afvist. Så skal hun i stedet lave aftaler om fødselen i udlandet, inden hun rejser til land B. Så er hun på forhånd klar over, hvilke omkostninger der vil blive dækket.
I nogle lande er det europæiske sygesikringskort det samme som landets eget sygesikringsbevis. I andre skal man søge om at få et. Det koster ikke noget. Få det fra din sygesikring, inden du rejser hjemmefra.
Nogle svindlere har oprettet websteder, hvor man kan bestille et europæisk sygesikringskort mod betaling. Det er svindel. Undgå den slags tjenester og kontakt i stedet din offentlige sygesikring direkte.
Læs mere om det europæiske sygesikringskort i:
Kommissionen er ikke ansvarlig for indholdet af eksterne websteder.
Tjek med de offentlige myndigheder, hvor langt din sygesikring dækker medlemmer af din familie, hvad enten de rejser med dig eller bliver hjemme, mens du er i udlandet. Forholdene er forskellige fra land til land.
Om du skal betale for lægehjælp eller ej, afhænger af reglerne i det land, hvor du opholder dig. Når du bliver nødt til at betale for akut behandling i udlandet, skal du søge om refusion i samme land. Hvis du ikke kan gøre det under dit ophold, kan du søge om at få udgifterne refunderet i det land, hvor du er forsikret, når du kommer tilbage. Tilbagebetalingen bliver enklere, hvis du viser dit europæiske sygesikringskort til det personale, der behandler dig under dit ophold i udlandet.
Har du stadig brug for hjælp?I dette tilfælde de 27 EU-lande plus Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz