Spørgsmål og svar - Udgifter og refusion: planlagt behandling i udlandet

Udgifterne til din behandling dækkes kun, hvis den nationale sikringsordning i det land, hvor du er forsikret, dækker behandlingen. Hvis ikke, har din nationale sygesikring ikke pligt til at godkende din behandling i udlandet eller refundere udgifterne (men den kan selvfølgelig vælge at gøre det alligevel).
Kontakt dine nationale myndigheder, og find ud af, hvilke muligheder du har. Der kan også være hjælp at hente i dit eget land via de europæiske netværk af referencecentre en , som er virtuelle internationale netværk, der samler højt specialiserede sundhedstjenesteydere i hele Europa. De kan hjælpe med at diagnosticere og behandle patienter, der lider af sjældne eller komplekse sygdomme, som kræver højt specialiseret behandling og en koncentration af viden og ressourcer.
JA, så længe behandlingen er omfattet af din nationale sygesikringsordning. Du skal være opmærksom på, at dine udgifter vil blive refunderet til den sats, som dit hjemland bruger ved denne type behandling. Det betyder, at du får refunderet op til det beløb, som den samme behandling ville koste i dit hjemland.
I nogle tilfælde skal du muligvis søge om forhåndstilladelse – spørg din sygesikring eller dit nationale kontaktpunkt. Du har krav på at få godkendt din ansøgning, hvis ventetiden i dit hjemland er for lang.
Din nationale sygesikring er kun forpligtet til at dække udgifterne i forbindelse med lægebehandling i det EU-land, hvor du er blevet behandlet, f.eks. udgifter til hospitalsophold og lægebehandling.
Men hvis du har fået en forhåndstilladelse, og reglerne i det land, hvor du er forsikret, dækker andre udgifter (f.eks. rejsen fra dit hjem til behandlingsstedet eller udgifterne for en person, der ledsager dig), kan din nationale sygesikring ikke nægte at refundere disse udgifter, blot fordi du er blevet behandlet i et andet EU-land. Du har de samme rettigheder, som hvis du var blevet behandlet i det EU-land, hvor du er forsikret.
Hvis du vil vide, hvilke udgifter du kan få refunderet, skal du kontakte den nationale sygesikring i dit land.
Ja, i nogle situationer. Hvis du f.eks. får afslag på din første ansøgning om forhåndstilladelse, men du senere får den, skal din nationale sygesikring refundere det beløb, der normalt ville være blevet refunderet, hvis du havde fået tilladelsen fra starten.
Et andet eksempel kunne være, at du tager til udlandet og får behandling, før resultatet af din klage over afslag på en ansøgning om forhåndstilladelse foreligger. I så fald skal du også have refunderet dine udgifter, hvis du får medhold i din klage.
Du skal også have dine udgifter refunderet, hvis du ikke kunne vente på afgørelsen om din ansøgning om forhåndstilladelse på grund af dit helbred, eller hvis du har behov for at modtage akut behandling.
NEJ. Den nationale sygesikring i dit land kan ikke nægte at dække dine udgifter udelukkende på grund af prisen. 
Ventelister er ikke i strid med EU's lovgivning. Hvis du opfylder betingelserne for at få behandlingen i udlandet (behandlingen er dækket af din sygesikring, og du kan ikke få den inden for en lægeligt forsvarlig frist), kan din sygesikring ikke afslå at godkende en behandling i udlandet, heller ikke selv om du allerede er på venteliste til operationen i dit hjemland.
Du skal kunne klage over afgørelsen i henhold til dit lands lovgivning. Hvis du mener, at dine EU-rettigheder til at få planlagt behandling er blevet overtrådt af en national myndighed, kan du kontakte SOLVIT en for at få hjælp.

Se de vigtigste oplysninger om dette emne

EU-lovgivning

Senest tjekket: 03/07/2023
Del denne side