Værktøjer

Sprogvælger

EU-flaget

Sti

Menu

Opdateret : 01/08/2017

Behandling af grænseoverskridende arvesager

Hvis nogen i din familie eller blandt dine pårørende dør, og du er deres arving, afgøres arvesagen som hovedregel:

  • ved domstolene i det EU-land, hvor den afdøde sidst boede
  • af notarer i et hvilket som helst EU-land.

Den myndighed, der behandler arvesagen, vil normalt anvende lovgivningen i det EU-land, hvor den afdøde boede sidst – medmindre afdøde har foretaget et lovvalg, så lovgivningen i vedkommendes oprindelsesland kommer til at gælde for arven efter ham eller hende.

Arvingers mulighed for at vælge domstol

Hvis en arvesag skal afgøres ved en domstol, skal du som arving normalt gå til domstolene i det EU-land, hvor den afdøde boede sidst.

Men hvis den afdøde har valgt, at lovgivningen i vedkommendes oprindelsesland skal gælde for arven, og dette land er et EU-land, kan du og de andre arvinger eller berørte parter aftale at bringe sagen for en domstol i dette EU-land.

Alle berørte skal være enige om dette valg af domstol.

Vedgåelse eller frasigelse af arven

Den nationale lovgivning, som gælder for arvesagen, giver dig i visse tilfælde mulighed for at vedgå eller fraskrive dig arven.

Ifølge EU-reglerne kan du fremsætte en sådan erklæring for en domstol i det EU-land, du bor i, også selvom den domstol, som behandler arvesagen, er beliggende i et andet EU-land.

Virkninger af retsafgørelser fra andre EU-lande

En retsafgørelse om arv truffet i et EU-land anerkendes i andre EU-lande uden nogen særlig procedure.

Men hvis parten i det andet EU-land ikke frivilligt overholder retsafgørelsen, kan du anmode om at få afgørelsen erklæret for eksigibel, så politiet eller en foged kan træde til og håndhæve afgørelsen.

Den anden part kan kun gøre indsigelse mod anerkendelsen eller håndhævelsen af afgørelsen, hvis:

  • afgørelsen er i klar uoverensstemmelse med den officielle politik i det EU-land, hvor den skal anerkendes eller håndhæves, f.eks. fordi den indebærer forskelsbehandling
  • afgørelsen er i modstrid med tidligere retsafgørelser i det EU-land, hvor den skal anerkendes eller håndhæves
  • nogen af de involverede parter i sagen ikke har fået mulighed for at forberede deres forsvar

Afgørelser truffet af domstole i Danmark, Irland og Storbritannien er ikke omfattet af disse forenklede regler, hvis de skal anerkendes eller håndhæves i et andet EU-land.

Det europæiske arvebevis

Hvis du er arving, kan du få brug for at bevise over for en myndighed eller bank i et andet EU-land, at du har ret til ejerskab over den afdødes aktiver i landet.

Bobestyreren skal muligvis også kunne bevise sin ret til at udøve sine rettigheder i et andet EU-land.

Eksempel

Piotr fra Polen dør i Tyskland, mens han er udstationeret i landet i et år.

Hans kone og arving, Gosia, bor i Polen, og hun har efter hans død brug for at få adgang til hans tyske bankkonto for at betale regninger og den sidste måneds husleje.

Banken beder imidlertid om et officielt dokument, der beviser, at hun er arving til Piotr og har ret til at få adgang til hans konto. Administrative hindringer kan således gøre sorgen endnu sværere at bære.

Myndigheden i det EU-land, der behandler arvesagen, kan give dig et nationalt dokument, der bekræfter din status som arving eller bobestyrer.

Du kan også bede myndigheden om at udstede dig et europæisk arvebevis.

Fordelen ved et europæisk arvebevis er, at det har samme virkning i hele EU, uanset hvilket land det er udstedt i. Et nationalt dokument har derimod forskelige virkninger, alt efter hvilket land det er udstedt i, og det kan forsinke anerkendelsen af dine rettigheder i et andet EU-land.

Det europæiske arvebevis anerkendes desuden i andre EU-lande uden nogen særlig procedure.

Du kan få udstedt et europæisk arvebevis ved en domstol i det EU-land, der har kompetence til at træffe afgørelse i arvesagen, eller fra en anden kompetent myndighed - f.eks. en notar - i samme land. Du kan gøre indsigelse mod et afslag på udstedelse af et europæisk arvebevis.

Den myndighed, som udsteder det europæiske arvebevis, beholder originalen og udsteder bekræftede kopier til arvingen og bobestyreren, som er gyldige i 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Den udstedende myndighed kan ændre eller tilbagetrække det europæiske arvebevis, hvis det viser sig ikke at være korrekt.

Eksempel

Piotr døde i Tyskland, hvor han boede og arbejdede midlertidigt. Hans liv var imidlertid centreret i Polen, hvor hans kone, Gosia, og øvrige familie og venner bor. Derfor har de polske myndigheder ansvaret for arven efter Piotr.

Gosia får udstedt et europæisk arvebevis fra domstolene i Polen. Det kan hun bruge til at bevise over for Piotrs bank i Tyskland, at hun har ret til at få adgang til sin afdøde mands konto og bruge hans penge til at betale hans regninger og sidste husleje.

Offentlige høringer
    Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?
    Få hjælp og rådgivning