Sti

Del på 
	Del på Facebook
  
	Send til Twitter
  
	Del på google+
  
	Del på linkedIn

Universitet

Opdateret : 24/04/2014

education-youth

Læs i udlandet og legatmuligheder

Læs i udlandet med Erasmus+:

Hvis du er studerende, kan du måske gennemføre en del af dine studier i udlandet eller få et praktikophold i en virksomhed gennem Erasmus+ english .

Hvis du har lyst til at tage noget af din uddannelse i udlandet, skal du først kontakte dit eget universitet.

Når du rejser til udlandet for at læse via Erasmus+:

  • skal du ikke betale registrerings- eller undervisningsafgift til det universitet, du besøger
  • tæller dine studier i udlandet som en del af din eksamen
  • får du et EU-stipendium til at dække leve- og rejseomkostninger.

Anerkendelse af dit studieophold i udlandet

Dit hjemmeuniversitet skal anerkende dit studieophold i udlandet som en del af din eksamen på betingelse af, at du gennemfører det studieprogram, der er aftalt inden udvekslingen.

Fælles studieprogrammer

Med Erasmus Mundus-programmet kan du tage en kandidatgrad, der udbydes i fællesskab af universiteter i forskellige EU-lande - i visse tilfælde endda uden for EU. Du studerer eller forsker i mindst to lande - og får en fælles dobbelt grad eller flere grader som resultat. Studerende fra Europa og resten af verden kan få stipendier til Erasmus Mundus.

Er du interesseret? Se hvilke master- og ph.d.-programmer, der deltager i Erasmus Mundus. Kig på webstedet for fælles master- eller ph.d.-grader af interesse for at finde oplysninger om adgangsbetingelser og tidsplanen for ansøgninger.

Partnerskaber uden for EU's grænser

Erasmus Mundus-stipendier kan også støtte partnerskaber med universiteter fra en række lande og regioner i resten af verden.

Under disse partnerskaber gives der stipendier til europæiske studerende til studier i ikke-EU-lande og til ikke-europæere til studier på universiteter i EU. Læs mere om partnerskaber, der tilbyder stipendier til borgere fra dit land. Kig på webstedet for partnerskaber for at finde yderligere oplysninger om de kurser, der tilbydes, adgangsbetingelserne og tidsplanen for ansøgninger.

Er du interesseret i EU's samarbejde med universiteter i Australien, Japan, New Zealand og Korea? Så læs mere om samarbejdsprogrammet.

Besøg dit universitets internationale kontor

Måske deltager dit universitet i andre internationale udvekslingsprogrammer. Du kan få mere at vide om Erasmus+ og andre udvekslingsmuligheder på din universitets internationale kontor.

Har du stadig brug for hjælp?

Har du stadig brug for hjælp?

Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?