Sti
Opdateret : 3/2013
Som EU-borgere har dine børn ret til at gå i skole i ethvert EU-land på samme vilkår som landets egne borgere.
De har ret til at komme i en klasse med børn på deres egen alder på et fagligt niveau, der svarer til deres klasse i hjemlandet – uanset deres sprogkundskaber.
Hvis du som EU-borger flytter til et andet EU-land for at arbejde, har dine børn i henhold til EU-lovgivningen ret til gratis sprogundervisning i det nye land, så de lettere kan blive integreret i skolesystemet.
Vær opmærksom på, at skolesystemet i dit nye land kan være meget anderledes end, hvad du er vant til. I nogle lande deles eleverne f.eks. meget tidligt op og kommer i enten en boglig eller en erhvervsrettet gren.
Det er derfor, at eksamensbeviser ikke automatisk anerkendes inden for EU. I visse lande skal du anmode de nationale myndigheder om at anerkende dine børns skoledokumentation, inden du kan indskrive dem i en lokal skole.
Familien Owens flyttede til Frankrig fra Wales med børn på 9, 12 og 17. Den ældste var et år inde i sine A levels – den britiske studentereksamen, hvor eleverne typisk kun har tre fag i to år.
Da familien Owens fandt ud af, at den franske studentereksamen var meget forskellig fra systemet med A levels – og typisk omfatter eksamener i 12 fag – besluttede de, at det var bedst for deres ældste datter at fortsætte med A levels (på en international skole i nærheden af deres nye hjemby i Frankrig), mens de to yngste kom i den lokale franske skole.
Find ud af, hvad du har brug for at vide om skolesystemet i dit nye hjemland, ved at bruge rullemenuen nedenfor.
Jeg vil vide noget om skoler i:
Kommissionen er ikke ansvarlig for indholdet af eksterne websteder.
Har du stadig brug for hjælp?Fandt du ikke de oplysninger, du ledte efter? Har du et problem, du skal have løst?
i dette tilfælde de 27 EU-lande + Island, Liechtenstein og Norge