Sti

Spørgsmål og svar - Uddannelse


Indskrivning i skoler

  • Mine børn taler endnu ikke sproget i det land, vi lige er flyttet til, særlig godt. Er vi så nødt til at sende dem i en dyr international skole?

    NEJ - Som EU-borgere har dine børn ret til at gå i skole i ethvert EU-land på samme vilkår som landets egne borgere. De har ret til at komme i en klasse med børn på deres egen alder på et fagligt niveau, der svarer til deres klasse i hjemlandet - uanset deres sprogkundskaber.

    Hvis du som EU-borger flytter til et andet EU-land for at arbejde, har dine børn i henhold til EU-lovgivningen ret til gratis sprogundervisning i det nye land, så de lettere kan blive integreret i skolesystemet.

Adgang til uddannelse og undervisningsgebyrer

  • Jeg er dansker og vil gerne læse i Tyskland - men det tyske universitet siger, at jeg skal betale undervisningsafgift. Er EU-borgere, som læser i et andet EU-land, ikke fritaget for undervisningsafgifter?

    NEJ - EU-retten fritager dig ikke fra undervisningsafgifter! Den siger derimod, at du skal have samme behandling som borgerne i det land, du vil læse i. Hvis tyske studerende skal betale undervisningsafgift, skal du derfor også.

  • Jeg er fra Frankrig og vil gerne læse i Irland. Når irske statsborgere ikke skal betale undervisningsafgift for at gå på universitetet, har jeg så også ret til at blive fritaget?

    JA - EU-retten siger, at alle EU-borgere har ret til at benytte værtslandets uddannelsessystem så samme vilkår som landets egne borgere. Franskmænd skal altså behandles på lige fod med irske studerende, når det gælder undervisningsafgifter.

  • Jeg vil gerne læse på universitetet i et andet land. Myndighederne kræver, at jeg skal gå op til en sprogprøve for at blive optaget. Kan de gøre det?

    JA - De kompetente myndigheder kan kræve, at du aflægger en sprogprøve. Reglerne skal dog anvendes forholdsmæssigt, og der kan gøres undtagelser af hensyn til den enkeltes forhold - f.eks. hvis du har boet eller arbejdet i et land, der bruger sproget.

  • Mit universitet i Skotland afkræver mig (som er englænder) højere undervisningsafgift end skotterne selv og studerende fra andre EU-lande betaler. Er der ikke tale om forskelsbehandling, som EU kan gøre noget ved?

    NEJ - Eftersom der er tale om forholdet mellem Det Forenede Kongerige og landets egne borgere, er det et rent internt anliggende, som ikke er omfattet af EU-retten.

Uddannelsesstøtte og -lån

  • Jeg er fra Polen, hvor jeg lige er blevet færdig som bachelor. Nu vil jeg tage en mastergrad i Frankrig. Kan jeg få SU i Polen eller Frankrig?

    MÅSKE - EU-landene er ikke forpligtet til at give uddannelsesstøtte eller -lån til studerende fra andre EU-lande. De er heller ikke forpligtet til at støtte deres egne statsborgere, hvis de vælger at læse i udlandet.

    Beslutningen er helt op til de pågældende landes myndigheder. Nogle landes uddannelsesstøtte begrænser deres borgeres muligheder for at læse i udlandet.

    Kontakt myndighederne i begge lande for at finde ud af, om de vil give dig støtte.

  • Jeg er tjekke, men har boet i Storbritannien, siden jeg var 12. Jeg vil gerne gå på universitetet her, men har kun råd, hvis jeg får et stipendium. Skal jeg søge i Tjekkiet eller Storbritannien?

    I Storbritannien - EU-landene skal give samme støtte til udenlandske statsborgere (fra EU-lande), der er fastboende, som til deres egne borgere. Man er fastboende efter 5 års uafbrudt ophold.

    Så hvis du har boet i Storbritannien i mindst 5 år på den dato, hvor undervisningen starter, er du berettiget til samme uddannelsesstøtte som britiske studerende.

  • Mister jeg min SU, hvis jeg tager til udlandet for at læse?

    MULIGVIS - Myndighederne afgør, om de vil give dig uddannelsesstøtte til at læse i udlandet. Spørg dem, hvordan reglerne er.

    Hvis du kan få uddannelsesstøtte fra dit hjemland, skal myndighederne imidlertid sørge for, at støttereglerne ikke begrænser din frie bevægelighed unødigt.

Anerkendelse af akademiske kvalifikationer

  • Jeg har en hollandsk eksamen og vil gerne fortsætte mine studier i Spanien. Universitetet i Spanien vil imidlertid ikke anerkende, at mine hollandske kvalifikationer svarer til de spanske, der normalt kræves for at blive optaget på det kursus, jeg gerne vil følge. Kan I hjælpe?

    MULIGVIS - Anerkendelse af akademiske kvalifikationer er udelukkende de nationale myndigheder ansvarsområde. Kommissionen kan kun gribe ind, hvis:

    • en afvisning af at anerkende kvalifikationer udgør forskelsbehandling på grund af nationalitet
    • uforholdsmæssigt lange og dyre procedurer kan fortolkes som en begræsning af din frie bevægelighed.

    ENIC-NARIC-centeret i værtslandet English (et europæisk netværk for anerkendelse af akademiske kvalifikationer) kan måske hjælpe gennem sin kontakt i dit hjemland.

Hvor skal jeg begynde?

  • Jeg vil gerne være volontør i udlandet. Hvor kan jeg finde oplysninger og få hjælp?

    Kontakt dit nationale kontor Deutsch English français eller det regionale SALTO-ressourcecenter English for Østeuropa og Kaukasus, det sydøstlige Europa og Euro-Middelhavsregionen.

    Du kan også gå ind på webstedet for Den Europæiske Volontørtjeneste Deutsch English français og læse guide to the European Voluntary Service English.

  • Jeg vil gerne være voluntør i Spanien. Skal jeg kunne tale spansk?

    NEJ - Medmindre der specifikt kræves et basalt kendskab for at kunne udføre opgaverne. Du vil få sproglig støtte under projektet, så du lærer afgjort noget spansk, mens du er der.

  • Skal jeg have særlige kvalifikationer for at blive voluntør?

    NEJ - Programmet er åbent for alle. Du kommer også på et særligt kursus inden afrejsen.

Næste skridt, efter du har fundet dit projekt

  • Hvad nu, hvis jeg ikke synes om projektet - kan jeg så droppe det?

    Hvis du er i en meget vanskelig situation, og dine problemer ikke kan løses, er der mulighed for at ophæve volontøraftalen - som en sidste udvej.

  • Jeg vil gerne til Asien. Skal jeg have visum?

    Som deltager i et volontørprojekt bliver du ikke fritaget fra at følge landenes visaregler. Sørg for at tjekke reglerne i god tid!

  • Skal jeg betale noget for at være med i et volontørprojekt?

    NEJ - Det er gratis for volontøren at være med.

  • Skal jeg være forsikret?

    Som volontør får du en særlig gratis forsikring. Bed om flere oplysninger fra den organisation, der udsender dig.

Har du stadig brug for hjælp?