Sti

Opdateret : 25/11/2016

Urimelige aftalevilkår

Hver gang du køber et produkt eller en serviceydelse af en erhvervsmæssig forhandler, indgår du en aftale, uanset om du bliver medlem af et fitnesscenter, bestiller bildæk på nettet, får et realkreditlån eller blot køber ind i det lokale supermarked.

Ifølge EU-lovgivningen skal standardaftalevilkår, der benyttes af forhandlere være rimelige. Det gør ikke nogen forskel, om disse standardaftalevilkår kaldes "salgsbetingelser" eller indgår i en detaljeret kontrakt, som du skal underskrive. Aftalen må ikke skabe en ubalance mellem dine rettigheder og forpligtelser som forbruger og forhandlerens/serviceudbyderens rettigheder og forpligtelser.

Aftalevilkår skal være skrevet i almindeligt og letforståeligt sprog. Eventuelle tvetydigheder vil blive fortolket til din fordel.

Potentielt urimelige kontraktvilkår

Ud over de generelle krav om at være i "god tro" og skabe "balance" indeholder EU's regler en liste over særlige vilkår, som kan anses for at være urimelige. Hvis særlige vilkår i en aftale er urimelige, er du ikke bundet af dem, og forhandleren kan ikke påberåbe sig dem.

Her er nogle eksempler på situationer, hvor aftalevilkår kan betragtes som urimelige ifølge EU's regler:

1. Ansvar ved legemsbeskadigelse eller død

Vilkår, som udelukker eller begrænser den erhvervsdrivendes ansvar, hvis en forbruger dør eller kommer til skade pga. en handling eller udeladelse fra den erhvervsdrivendes side.

Sagseksempel

Sam blev medlem i det lokale fitnesscenter. Da han kiggede lidt nærmere på sin medlemsskabsaftale, blev han overrasket over, at fitnesscentret ikke påtog sig noget ansvar for skader, hvis de skyldtes brugen af dets faciliteter og udstyr.

Da han forhørte sig om det hos sin nationale forbrugerorganisation, fik han at vide, at den erhvervsdrivendes frasigelse af ansvaret rent faktisk ikke var gyldig. Efter at den ansvarlige nationale myndighed havde undersøgt sagen, som var blevet indledt på Sams foranledning, forbød en domstol den erhvervsdrivende at anvende et sådant vilkår i sine aftaler.

2. Erstatning, hvis en erhvervsdrivende ikke leverer det aftalte

Vilkår, der på uhensigtsmæssig vis udelukker eller begrænser forbrugerens ret til kompensation, hvis den erhvervsdrivende ikke overholder sin del af aftalen.

Sagseksempel

Costas tog på en pakkerejse med sin kæreste til Kenya og betalte 2 000 euro pr. person for det. Ferien var en katastrofe: Flyet blev 12 timer forsinket. Klimaanlægget på hotellet virkede overhovedet ikke. Safarituren fandt sted, men ikke i den park, de var blevet lovet.

De klagede til rejsearrangøren og bad om en erstatning på i alt 5 000 euro (4 000 euro for pakkerejsen og 1 000 euro for tabt tid og fornøjelse). Rejsearrangøren ville kun gå med til at give dem 1 000 euro og henviste til en bestemmelse i aftalen, der begrænsede arrangørens ansvar til 25 % af feriens samlede omkostninger.

Costas talte med sin lokale forbrugerorganisation, og de fortalte ham, at vilkår, der på uhensigtsmæssig vis begrænser den erhvervsdrivendes ansvar i tilfælde af mangelfuld opfyldelse af aftaleforpligtelserne, sandsynligvis må betragtes som urimelige. Costas besluttede at anlægge sag mod rejsearrangøren for at gøre sine rettigheder gældende.

Læs også om dine rettigheder, hvis du køber en pakkerejsehrvatskiLatviešuMaltiLietuviųsuomičeštinaromânăΕλληνικάespañolDeutschSlovenščinaEestiitalianoSlovenčinaportuguêsmagyarpolskisvenskaNederlandsEnglish .

3. Sikkerhedsklausul til fordel for den erhvervsdrivende

Vilkår, som er bindende for forbrugeren, men gør det muligt for den erhvervsdrivende at undgå at levere en serviceydelse, blot fordi det passer den erhvervsdrivende.

Sagseksempel

Liese rejste meget og besluttede at hyre en gartner til at komme to gange om ugen for at passe sin græsplæne og sit blomsterbed. Men om sommeren kom gartneren ikke i en måned, og blomsterne gik ud, fordi de ikke fik vand. Da Liese klagede, viste gartneren hende et vilkår i aftalen, der tillod ham ikke at komme, hvis han havde for meget arbejde for andre kunder.

Liese fortalte gartneren, at klausulen ikke var lovlig ifølge de oplysninger, hun havde fundet på internettet, og det lykkedes hende på den måde at få en kompensation for de mistede blomster og en formel aftale med gartneren om, at han skulle komme to gange om ugen.

4. Ensidig kompensation for opsigelse

Vilkår, som tillader den erhvervsdrivende at beholde forudbetalte beløb, hvis forbrugeren opsiger aftalen, uden at der gives tilsvarende godtgørelse til forbrugeren, hvis den erhvervsdrivende opsiger aftalen.

Sagseksempel

Mary bestilte nyt køkken til sin nye lejlighed. Hun betalte forud et depositum på 30 %, og firmaet kom og tog mål i hendes lejlighed. Det var meningen, at køkkenet skulle være monteret og klar inden 8 uger.

Efter to måneder ringede Mary til forhandleren og fik at vide, at det desværre ikke ville være muligt at levere køkkenet før om flere måneder. Da Mary gerne ville flytte ind i sin nye lejlighed, opsagde hun aftalen, købte et køkken, som var på lager i en anden butik, og bad om at få refunderet sit depositum. Forhandleren nægtede at tilbagebetale depositummet og henviste til et vilkår i aftalen, som sagde, at forhandleren havde ret til at beholde depositummet, hvis kunden opsagde aftalen. Da Mary kiggede nærmere på aftalen, opdagede hun, at hun ikke ville have haft ret til en tilsvarende godtgørelse, hvis forhandleren havde opsagt aftalen.

Mary forhørte sig hos sin nationale forbrugerorganisation, som kunne oplyse, at denne aftaleklausul helt klart var urimelig. Mary kontaktede derfor forhandleren igen, henviste til sin kontakt med de juridiske eksperter i forbrugerorganisationen, hvorefter det lykkedes hende at få refunderet sit depositum.

5. Uforholdsmæssigt stor godtgørelse

Vilkår, som kræver, at en forbruger, der ikke opfylder en forpligtelse, betaler en urimeligt stor godtgørelse.

Sagseksempel

Tom lejede en bil i Malagas lufthavn. Han skulle tilbagelevere den med en fuld tank 3 dage senere. På tilbageleveringsdagen var der en trafikprop på vejen til lufthavn pga. en ulykke. Tom ville undgå at spilde yderligere tid på at tanke bilen op, da det kunne betyde, at han ikke nåede sit fly. Han afleverede derfor bilen med tanken halvt fyldt. Da han kom hjem, så han, at det havde kostet ham 45 euro for benzinen plus et gebyr på 150 euro for at aflevere bilen med tom tank.

Tom kontaktede netværket af europæiske forbrugercentre og fik at vide, at det var urimeligt at pålægge sådanne uforholdsmæssigt store gebyrer. Med støtte fra forbrugernetværket lykkedes det ham at få firmaet til at tilbagebetale 100 euro.

6. Ensidig opsigelse

Vilkår, som tillader en erhvervsdrivende at opsige en aftale ensidigt, uden at forbrugeren har ret til det samme.

Sagseksempel

Cristina bestilte en brudekjole hos en tøjdesigner. To uger inden brylluppet skulle hun mødes med designeren for at prøve kjolen en sidste gang. Da hun ringede for at aftale en tid, sagde han, at han havde opsagt deres aftale og gav ikke nogen reel begrundelse.

Cristina spurgte en ven, der var jurist, om designeren sådan uden videre kunne opsige aftalen. Hendes ven sagde, at der helt klart var tale om et urimeligt vilkår, fordi aftalen ikke gav Cristina samme opsigelsesret. Vennen ringede til designeren og forklarede hende de juridiske forhold. Designeren kontaktede Cristina, og de fik aftalt en prøvning af kjolen. Den nåede lige at blive færdig til brylluppet.

7. Opsigelse med kort varsel

Vilkår, som tillader en erhvervsdrivende at opsige en aftale uden udløbsdato med kort varsel, undtagen hvis dette er fuldstændig berettiget.

Sagseksempel

Nathalie havde en aftale uden udløbsdato med en lille lokal internetudbyder. En dag modtog hun en e-mail om, at aftalen ville blive opsagt fra og med ugen efter. Hun ringede til udbyderen og bad om en forklaring, men han kunne ikke give nogen årsag til, at aftalen blev opsagt med så kort varsel.

Nathalie kontaktede en forbrugerorganisation og fik at vide, at et sådant vilkår sandsynligvis var urimeligt. Hun kontaktede derfor internetudbyderen igen, og det lykkedes hende at få kontrakten forlænget længe nok til at skifte til en anden udbyder.

8. Automatisk forlængelse af aftaler med begrænset varighed

Vilkår, som pålægger forbrugeren at give udbyderen besked om sit ønske om at opsige en sådan aftale, og som kræver, at dette gøres i urimeligt lang tid i forvejen.

Sagseksempel

Mark havde et 1-årigt mobilabonnement, som han havde indgået 10 måneder før. Hans kone havde kort forinden skiftet til et nyt mobiltelefonselskab, som tilbød en meget attraktiv pakke og gratis opkald inden for deres selskabets netværk. Mark besluttede at skifte til denne nye operatør, så snart hans aftale udløb. Han tjekkede sin kontrakt og konstaterede, at hvis han ønskede at afslutte sin aftale, skulle han have givet et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Da han ikke havde gjort det, var hans aftale blevet forlænget automatisk med endnu et år.

Det var Mark skuffet over, og han besluttede at kontakte sin nationale forbrugerorganisation. De oplyste ham om, at det var urimeligt, at mobilselskabet krævede så langt et opsigelsesvarsel. De rådede ham til at anlægge sag, hvis virksomheden fastholdt den urimelige frist.

9. Skjulte vilkår

Vilkår, som er bindende forbrugerne, men som de sandsynligvis ikke kan have været bekendt med, inden kontrakten blev underskrevet.

Sagseksempel

Monika indgik en 3-årig lejekontrakt på en lejlighed. Da hun flyttede ind, fandt hun ud af, at hun var forpligtet til at bruge et bestemt rengøringsfirma, som kostede 100 euro om måneden oven i huslejen. Der var da også en klausul i kontrakten, der henviste til et dokument om rengøring. Men Monika havde aldrig fået udleveret dette dokument.

Monika søgte på internettet og fandt ud af, at "skjulte" vilkår som dette betragtes som urimelige. Hun fortalte ejeren af lejligheden, at hun ikke mente, at denne ekstraforpligtelse var rimelig, eftersom hun ikke var blevet informeret om den, inden hun underskrev kontrakten – og det lykkedes hende til sidst at slippe for denne faste udgift.

10. Ensidige ændringer af aftalen

Vilkår, som tillader den erhvervsdrivende at ændre en aftale ensidigt, med mindre aftalen angiver en gyldig grund til at gøre det.

Sagseksempel

Pavel optog et lån i sin bank for at købe en ny bil. Efter 8 måneder opdagede han, at den månedlige betaling var steget.

Da han kiggede nærmere på aftalen, opdagede Pavel et vilkår, der gav banken ret til ensidigt at ændre renten uden at give ham mulighed for at opsige aftalen.

Han kontaktede den lokale forbrugerorganisation for at få rådgivning. De kunne oplyse, at der var tale om et urimeligt vilkår, da der ikke var nogen klausul i aftalen, som gav Pavel ret til at opsige den. De anbefalede ham at lade være med at betale den forhøjede rente og indgive en officiel klage til banken, hvis den nægtede at ændre det urimelige vilkår. Pavel fulgte deres råd og fik ændret klausulen i aftalen.

11. Ensidige ændringer af produktet eller tjenesteydelsen

Vilkår, som tillader den erhvervsdrivende at ændre produktet eller tjenesteydelsen ensidigt og uden gyldig grund.

Sagseksempel

Birgit bestilte nye fliser til sit renoverede badeværelse. Hun valgte fliser med hvide og blå striber. Efter fire uger blev fliserne leveret, men det var almindelige hvide fliser uden striber. Da hun kontaktede leverandøren, påpegede denne, at virksomheden i henhold til aftalevilkårene havde ret til at erstatte en vare med en af tilsvarende værdi og standard, hvis den af en eller anden grund ikke kunne levere den pågældende vare.

Birgit kontaktede netværket af europæiske forbrugercentre og fik at vide, at der var tale om et urimeligt aftalevilkår, fordi det gjorde det muligt ensidigt at ændre det leverede produkt. Med hjælp fra netværket af europæiske forbrugercentre fik hun til sidst sine penge tilbage.

12. Ændring af priser

Vilkår, som gør det muligt for den erhvervsdrivende at fastsætte prisen på leveringstidspunktet eller sætte den op uden at give forbrugeren mulighed for at opsige aftalen, hvis beløbet er meget højere en oprindeligt aftalt.

Sagseksempel

Thomas indgik en 5-årig aftale om vedligeholdelse af centralvarmeanlægget i sit nye hus. Efter 18 måneder fandt han ud af, at prisen pr. måned uventet var steget. Da han bad om en forklaring, henviste serviceleverandøren til en klausul i kontrakten, som gav virksomheden ret til at sætte prisen for vedligeholdelsen op med skriftligt varsel på blot én måned.

Thomas forhørte sig hos sin nationale forbrugerorganisation, som kunne oplyse, at et vilkår, der tillader den erhvervsdrivende at sætte prisen op for en serviceydelse uden at give forbrugeren mulighed for at opsige kontrakten, sandsynligvis var urimeligt. Thomas besluttede at opsige kontrakten i stedet for at betale uforudsete ekstraomkostninger.

13. Ensidig fortolkning af aftalen

Vilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til alene at fortolke aftalens klausuler og afgøre, om produktet eller serviceydelsen opfylder aftalens vilkår.

Sagseksempel

Krisztina bestilte en personlig fotobog med billeder af sit barn. Da bogen blev leveret, var dens forside ikke i den farve, hun havde valgt. Hun klagede til forhandleren, men han nægtede at trykke bogen igen. Han henviste til aftalevilkårene i bestillingen og sagde, at det var ham som forhandler, der afgjorde, om den leverede vare var i overensstemmelse med aftalen.

Krisztina vidste, at sådanne vilkår var urimelige, og insisterede på, at forhandleren trykte bogen igen eller gav hende pengene tilbage. Ved at henvise til sine rettigheder endte hun med at få trykt bogen igen, uden at det kostede ekstra.

14. Når den erhvervsdrivende ikke holder personalets løfter

Vilkår, som en erhvervsdrivende bruger til at undgå forpligtelser, som dennes personale har indgået, eller hvor sådanne forpligtelser er underlagt andre betingelser.

Sagseksempel

Jake købte et par sko i en forretning. Han havde ikke tid til at prøve dem, men butiksassistenten sagde, at han kunne få dem byttet, hvis størrelsen var forkert. Skoene viste sig at være for små, så Jake ville levere dem tilbage. Men butikschefen nægtede at bytte skoene og viste ham et dokument med salgsbetingelserne, som angav, at butikken ikke byttede varer, og at det udelukkende var reglerne i dokumentet, der var gældende.

Jake kontaktede netværket af europæiske forbrugercentre, som bekræftede, at der var tale om et urimeligt vilkår. Med forbrugercentrenes hjælp lykkedes det inden for kort tid at få byttet skoene.

15. Ensidig overholdelse af forpligtelser

Vilkår, der forpligter forbrugeren til at opfylde alle sine forpligtelser, selv om den erhvervsdrivende ikke overholder sine.

Sagseksempel

Louise abonnerede på et nyhedsbrev med en erhvervspresseoversigt. Det var meningen, at hun skulle modtage en erhvervspresseoversigt fra alle EU-lande på engelsk hver dag. Men nogle gange kom der ikke noget nyhedsbrev i 2-3 dage, og det var ikke alle nyhederne, der var oversat til engelsk. Én måned modtog hun kun ét nyhedsbrev. Selvom tjenesten ikke fungerede ordentligt, modtog hun stadig regninger på det fulde beløb for abonnementet. Hun bad leverandøren om at sætte prisen ned, så hun kun skulle betale for de dage, hvor hun faktisk havde modtaget nyhedsbrevene. Det nægtede virksomheden imidlertid og påpegede, at tjenesten i henhold til aftalen kunne afbrydes midlertidigt, uden at det fritog kunden fra sin betalingsforpligtelse.

Til sidst greb den nationale forbrugerorganisation ind: Louises betaling blev sat ned, og udbyderen blev tvunget til at ændre de urimelige vilkår i aftalen.

16. Overdragelse af aftaler til andre erhvervsdrivende på mindre gunstige betingelser

Vilkår, som tillader en erhvervsdrivende at overdrage en kontrakt uden forbrugerens samtykke, og som kan gøre forbrugerens aftale dårligere.

Sagseksempel

Karl bestilte et nyt køkken fra et firma, som lovede "10 års garanti". Køkkenet skulle monteres i hans lejlighed ca. 6 uger senere. Da dagen kom, bemærkede Karl, at håndværkerne var fra et andet firma. De bekræftede, at hans kontrakt var blevet overført til deres selskab. Karl ringede til det nye firma for at få bekræftet, at han stadig havde 10 års garanti. Her forklarede de, at deres politik var den normale toårige garanti, og at Karls aftale havde givet det gamle selskab ret til at overføre sine rettigheder og forpligtelserne til det nye selskab.

Karl søgte rådgivning hos en national forbrugerorganisation. Der fik han at vide, at en klausul, der tillader, at rettigheder og forpligtelser overdrages, er urimelig og dermed ugyldig, hvis overdragelsen medfører en begrænsning af garantien. Karl havde derfor fortsat ret til 10 års garanti fra det firma, han oprindeligt havde bestilt køkkenet hos. På baggrund af forbrugerorganisationens rådgivning lykkedes det ham at få en garantiforlængelse fra det oprindelige firma, som forpligtede sig til at levere den nødvendige garantiservice.

17. Begrænsning af retten til søgsmål

Vilkår, som begrænser, hvordan og hvor forbrugerne kan tage retlige skridt, og som pålægger dem en bevisbyrde, der er den anden aftaleparts ansvar.

Sagseksempel

Alain købte en flybillet fra Paris til Porto til sin sommerferie. På vej til lufthavnen var der forsinkelser i den offentlige transport, så han ankom 30 minutter for sent til lufthavnen og blev nødt til at købe en ny flybillet for at komme til Porto. Da han ville checke ind to uger senere i Portos lufthavn, fandt han til sin store overraskelse ud af, at hans returrejse var blevet annulleret med den begrundelse, at han ikke havde gjort brug af udrejsebilletten. Han havde intet andet valg end at købe en anden billet hos samme flyselskab.

Ved boardingen meddelte han flypersonalet, at han ville anlægge sag for at få erstatning, så snart han kom tilbage til Frankrig. Han fik imidlertid at vide, at han ifølge flyselskabets standardvilkår kun måtte anlægge sag i Storbritannien, hvor flyselskabet var hjemmehørende. Alain studerede flyselskabets aftalevilkår nærmere på virksomhedens hjemmeside, og han fandt ganske rigtigt et vilkår om, at søgsmål skulle rejses ved en britisk domstol.

Alain kontaktede netværket af europæiske forbrugercentre , hvor han fik at vide, at et vilkår, som begrænsede hans lovmæssige ret til at rejse en sag, var urimeligt og ugyldigt, og at han derfor alligevel kunne anlægge sag i Frankrig. Han fik også bekræftet, at et vilkår, der annullerede en returbillet alene på baggrund af, at udrejsebilletten ikke blev benyttet, i nogle tilfælde kunne betragtes som urimeligt.

Hvis du finder urimelige vilkår i din aftale

Aftalevilkår, der er urimelige i henhold til EU's lovgivning, har ingen bindende retsvirkning for forbrugerne. Hvis det urimelige vilkår ikke er et afgørende element i aftalen, vil den resterende del af aftalen (men ikke det urimelige vilkår) forblive gyldigt. Det betyder f.eks., at du ikke behøver at opgive dit fitnessmedlemsskab pga. af en enkelt urimelig klausul i aftalen.

EU-landene skal sikre, at forbrugerne ved, hvordan de gør brug af deres rettigheder ifølge den nationale lovgivning, og de skal sørge for, at der er procedurer, som forhindrer, at virksomhederne gør brug af urimelige vilkår.

I hele EU er det de nationale myndighederEnglish, som har ansvaret for at sikre håndhævelsen af EU's regler om forbrugerbeskyttelse. Hvis du mener, at en bestemt erhvervsdrivende gentagne gange bryder disse regler – også på tværs af landegrænser – bør du indberette sagen til disse myndigheder.

Hvis du mener, at specifikke aftalevilkår er urimelige, kan du få rådgivning hos:

EU-lovgivning
Offentlige høringer
    Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?
    Få hjælp og rådgivning

    Få hjælp og rådgivning

    Få hjælp og råd fra det europæiske forbrugercenter i dit hjemland English

    Få råd eller hjælp fra din nationale forbrugersammenslutning čeština Eesti English