Sti

Opdateret : 25/11/2016

Urimelig handelspraksis

Når du køber varer og tjenesteydelser et sted i EU – på nettet, i en lokal forretning eller af en sælger i et andet land – beskytter EU-reglerne dig mod urimelig handelspraksis.

Når virksomheder reklamerer for, sælger eller leverer varer, skal de give dig tilstrækkeligt præcise oplysninger til, at du kan træffe et informeret valg. Læs mere om oplysninger i aftaler.

Hvis de undlader at give dig disse oplysninger, kan det anses som urimelig adfærd. Du har ret til at klage, hvis du bliver urimeligt behandlet.  

Vildledende og aggressiv praksis

Du er beskyttet mod 2 hovedkategorier af urimelig handelspraksis:

  • vildledende praksis, enten i form af handling (at give falske oplysninger) eller udeladelse (af vigtige oplysninger)
  • aggressiv praksis, som skal presse dig til at købe.

Visse former for handelspraksis er forbudt under alle omstændigheder. Nogle af de mest almindelige er angivet nedenfor:

Lokketilbud

Sælgere må ikke reklamere for varer eller tjenesteydelser til en meget lav pris, hvis de ikke har tilstrækkelig stor lagerbeholdning. De skal fortælle kunderne, hvor mange eksemplarer der er til salg, og hvor længe tilbuddene gælder.

Sagseksempel

Alex så en reklame for et særligt tilbud på flybilletter: "Flyv til Barcelona for kun 1 euro!"

Da han forsøgte at bestille billetten, var der ikke længere nogen at få til 1 euro. Han ringede til selskabets kundeservice, men fik at vide, at det var et meget begrænset antal pladser, der var udbudt til lavpris.

Han klagede til sit nationale forbrugercenter, og de bekræftede, at flyselskabet skulle kunne tilbyde et rimeligt antal billetter til den angivne pris, afhængigt af, hvor omfattende reklamekampagnen var, og/eller at de (i det mindste) skulle angive, hvor mange billetter, der var at få til den særlige tilbudspris.

Alex fik ikke en billet til kampagneprisen, men det nationale forbrugercenter rådede selskabet til at fjerne reklamen, så andre forbrugere ikke ville falde i samme fælde.

Falske "gratis" tilbud

Forhandlere skal oplyse den reelle pris på deres varer og tjenesteydelser. De må ikke omtale en betalingstjeneste som "gratis" eller give dig en yderligere "gratis" tjeneste, når de reelle omkostninger ved sådanne "gratis" tjenester faktisk allerede er indregnet i den almindelige pris.

Sagseksempel

Francesca bestilte en sms-tjeneste. Nederst på siden så hun et felt, hvor der stod "5 gratis sms'er pr. dag." Hun klikkede på feltet og kom hen på en anden side, som igen sagde "5 GRATIS SMS'ER PR. DAG."

Hun fulgte vejledningen og fik at vide, at hun nu var registreret, og at tjenesten kostede 3 euro om ugen. Da hun kiggede på websitet igen, så hun, at der med småt stod, at det var en betalingsservice.

Pas godt på den slags tilbud, og vær omhyggelig med at tjekke vilkårene.

Manipulation af børn

Forhandlere m å ikke sige til dit barn, at det skal bede dig om at købe deres produkter. Direkte opfordringer som "Køb bogen nu" eller "Få dine forældre til at købe spillet her til dig" er forbudt. Forbuddet gælder alle medier, herunder tv og – det allervigtigste – internettet.

Sagseksempel

Cécile blev overrasket, da hendes datter pludselig begyndte at bede hende om at købe en samling dvd'er med sit store idol fra en bogserie.

Céline forstod hvorfor, da hun så en reklame for dvd-samlingen med beskeden "Din yndlingsbog findes nu på dvd – få din mor til at købe den til dig".

Hun kontaktede en forbrugerorganisation, som bekræftede, at det var urimelig handelspraksis, og indgav en klage til virksomheden for at få kampagnen stoppet.

Falske påstande om kure

Når et produkt præsenteres som terapeutisk – mod allergier eller hårtab eller for at hjælpe dig med at tabe dig – har du ret til at vide, om disse påstande er blevet videnskabeligt bevist. I mange tilfælde er der ingen medicinsk baggrund for påstandene, som bare er for gode til at være sande.

Sagseksempel

Mario fik et brev fra en virksomhed i et andet land, som hævdede, at deres produkt ville få hans hår til at vokse ud igen i løbet af tre uger.

Han besluttede at bestille produktet, fordi der i brevet stod, at det var "afprøvet og testet". Men i virkeligheden var produktet slet ikke blevet testet og virkede ikke.

Mario gik til forbrugermyndighederne i sit hjemland og fik at vide, at masser af andre vildledte kunder også havde klaget. De rådede ham til at gå med i en retssag mod virksomheden, som allerede var rejst.

Skjulte reklamer i medierne

Du har ret til at få det at vide, hvis en avisartikel, et tv-program eller en radioudsendelse er "sponsoreret" af en virksomhed for at reklamere for deres produkter. Det skal vises med billeder, i ord eller med lyd.

Sagseksempel

Yann læste en artikel i et rejseblad om vandreture i Irland. Artiklen, der var offentliggjort som en historie fra en læser, nævnte, at et bestemt mærke af udstyr, som læseren brugte på sin tur, var særlig godt.

Yann besluttede sig for at dobbelttjekke på et onlineforum og fandt ud af, at udstyr af det nævnte mærke ikke blev anset for høj kvalitet. Mange af forummets brugere fortalte, at de var blevet narret til at købe det, da de ikke vidste, at artiklen var sponsoreret af producenten bag udstyret (artikler kendt som "advertorials").

Da Yann kontaktede en forbrugerorganisation, fandt han ud af, at rejsemagasinet ifølge EU-reglerne skulle have gjort det klart, at artiklen var en reklame. Forbrugerorganisationen kontaktede udgiveren af magasinet, som trykte en forklaring og undskyldte, at læserne var blevet vildledt.

Pyramidespil

Der er tale om reklameordninger, som man betaler for at komme med i, mod at få mulighed for at få kompensation. Kompensationen kommer imidlertid først og fremmest fra de nye mennesker, man får med i ordningen. Det faktiske salg eller forbrug af produkter spiller en mindre rolle. Før eller siden falder pyramidespillet til jorden, og de sidste, der er kommet med, mister deres penge.

Sagseksempel

Oana fik tilbudt et job i et markedsføringsnetværk, der solgte skønhedsprodukter. Hun fik at vide, at hun kunne tjene masser af penge i sin fritid uden at bevæge sig uden for en dør.

Hun skulle betale et engangsbeløb her og nu og få 5 venner med i netværket. Jo flere venner hun fik med i netværket, jo flere penge ville hun tjene. Hendes venner kunne også tjene ekstra penge, hvis de fik 5 andre venner med.

Oana indså ikke, at hendes vigtigste indtægtskilde kom fra at rekruttere folk til netværket og ikke fra salget af skønhedsprodukter.

Hvis du kommer i en lignende situation, skal du kontakte en forbrugerorganisation, som kan fortælle dig, hvilke klagemuligheder der findes i dit hjemland.

Falske tilbud om præmier og gaver

Handlende må ikke reklamere med "gratis" præmier eller gaver og derefter kræve, at du skal betale for at få dem. Hvis du modtager et brev eller en e-mail med ordlyden: "Tillykke, du har vundet en præmie", skal du være på vagt, for der kan være tale om urimelig praksis.

Sagseksempel

Evelina fik et brev fra en virksomhed, der ønskede hende tillykke med at have vundet en præmie til en værdi af 100 euro. Hun fik besked på at bede om præmien i løbet af en uge.

Da hun ringede til det nummer, der var opgivet i brevet, fik hun at vide, at det bare var en reklame. I stedet for at få præmien blev hun bedt om at købe husholdningsapparater. Derefter kunne hun deltage i et lotteri.

Evelina blev sur og besluttede at undersøge, om virksomheden havde lov til at gøre sådan. Hun kontaktede sit lands forbrugerorganisation og fik at vide, at det var forbudt. Forbrugerorganisationen kontaktede virksomheden, som til sidst indstillede sin praksis.

Falske "specielle" fordele

Sælgere må ikke hævde, at de tilbyder dig særlige rettigheder, når loven faktisk allerede giver dig dem.

Sagseksempel

Konstantinos fra Thessaloniki besluttede at købe en computer på nettet.

Han valgte en internetforhandler, som havde et særtilbud med 2 års garanti til køberne, der dækkede reparationer eller udskiftning, hvis produktet viste sig at være defekt eller ikke som annonceret.

Konstantinos var overbevist om, at det var et særtilbud, men ifølge loven skal alle forhandlere give 2 års garanti.

Mange forhandlere og producenter har deres egen kommercielle garanti og lover at reparere et produkt, f.eks. i op til 1, 3 eller 5 år. De kan være gratis eller kan tilkøbes. Imidlertid erstatter sådanne kommercielle garantier aldrig mindstegarantien på 2 år, som sælgeren altid skal give dig.

Konstantinos skrev til forhandleren, som indrømmede, at der var sket en fejl, og indvilligede i at give ham en kommerciel garanti i yderligere 1 år.

Falsk brug af begrænsede tilbud

Når sælgere fortæller dig, at et særtilbud kun vil gælde i meget kort tid, vil de måske presse dig til at købe uden at give dig tid til at træffe et informeret valg. Det er urimeligt at hævde, at et tilbud er tidsbegrænset, når det faktisk ikke er tilfældet.

Sagseksempel

Simon fra Belgien ville købe en cykel. Han fandt et særtilbud, som kun gjaldt i 24 timer, hos en hollandsk internetforhandler.

Det var ikke præcis den cykel, han var ude efter, men han gav sig ikke tid til at sammenligne, fordi tilbuddet kun gjaldt i så kort tid. Han besluttede sig hurtigt for at købe cyklen for at udnytte rabatten på 50 %.

Til sin overraskelse så han nøjagtigt samme tilbud på internetforhandlerens hjemmeside et par uger senere. Det gik op for Simon, at det var et falsk tilbud, der skulle lokke ham til købe cyklen. Han klagede til forhandleren, men fik ikke noget svar.

Så gik han til det europæiske forbrugercenter i Belgien, der sendte sagen videre til deres kolleger i Holland. Kort tid efter underrettede det hollandske center Simon om, at forhandleren havde tilrettet sit website takket være deres indgriben.

Vedholdende uønskede tilbud

EU-reglerne siger, at virksomhederne ikke må blive ved med at give dig uønskede tilbud pr. telefon, fax, e-mail eller andre medier, der egner sig til fjernsalg.

Sagseksempel

Efter at have besøgt en forretning med køkkenmøbler tilmeldte Margus sig et nyhedsbrev med nye tilbud.

Derefter fik han reklamer fra blade om madlavning, havearbejde, faldskærmsudspring, husholdning osv. Selv om han aldrig havde bedt om at komme på nogen mailingliste, fik han sommetider op til 10 e-mails på en enkelt dag! Hans anmodninger om at blive slettet fra mailinglisterne hjalp ikke.

En ven rådede ham til at kontakte landets forbrugercenter, som tidligere havde hjulpet hende med at løse et lignende problem. Efter at have fået en henvendelse fra centret, slettede virksomheden endelig Margus fra listen.

Du kan komme ud for praksisser, som ikke er på den sorte liste eller ikke falder ind under ovennævnte kriterier, men som du finder urimelige. Henvend dig til dit lands forbrugerorganisationEnglish eller netværket af europæiske forbrugercentreEnglish, og få rådgivning.

Yderligere information: Anvendelse og håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksisEnglish

EU-lovgivning
Offentlige høringer
    Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?
    Få hjælp og rådgivning