Sådan får du en internetforbindelse
Uanset hvor du befinder dig i EU, skal du have mulighed for at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester af god kvalitet til rimelige priser – herunder basal internetadgang. Det kaldes "princippet om forsyningspligt". Der bør være mindst én internetudbyder, der kan yde denne service.
Advarsel
I visse tilfælde, f.eks. hvis det ikke er teknisk muligt at efterkomme dit ønske om internet, kan det blive anset for ikke at være "rimeligt" og derfor blive afvist.
Du kan få mere at vide ved at kontakte den nationale tilsynsmyndighed en i dit land. De kan sætte dig i forbindelse med din forsyningspligtige virksomhed.
Det åbne internet
EU's regler for det åbne internet giver dig ret til som bruger at få adgang til og/eller distribuere alt det indhold og alle de tjenesteydelser, du ønsker. Din internetudbyder må ikke blokere, bremse eller forskelsbehandle onlineindhold, onlineapplikationer og onlinetjenester, undtagen i 3 specifikke tilfælde:
- for at overholde juridiske forpligtelser, f.eks. en dommerkendelse, der kræver blokering af specifikt ulovligt indhold
- for at beskytte netværkets sikkerhed og integritet, f.eks. for at bekæmpe virusser og malware
- for at klare problemer med ekstraordinær eller midlertidig overbelastning af et netværk
Eksempel
Du har adgang til det onlineindhold, du ønsker
John fra Irland startede for nylig på et nyt job i Tyskland. Han ønskede at bruge en videosamtaleapp til at tale med familien for at spare udgifterne til telefonopkald. Til sin glæde opdagede han, at han kunne vælge mellem forskellige videosamtaleapps, som han kunne benytte gratis via sin internetforbindelse.
EU's regler forbyder nemlig internetudbydere at blokere apps eller at opkræve ekstra penge for kundernes brug af videosamtaleapps.
Aftaler med internetudbydere
Inden du indgår en aftale om internettjenester, skal din internetudbyder informere dig om:
- priser, takster og gebyrer, inklusive valgmuligheder og pakker
- standardaftalevilkår
- tjenesteydelsens kvalitet (for eksempel downloadhastighed).
Når du har underskrevet aftalen, skal din internetudbyder også:
- give dig besked i god tid, hvis firmaet har tænkt sig at ændre aftalen (for eksempel hæve taksterne)
- give dig ret til at ophæve aftalen uden konsekvenser, hvis du ikke kan acceptere de nye vilkår
- tilbyde dig rimelige mindsteløbetider for aftaler – en indledende aftaleperiode på højst 12 måneder, aftaler på over to år er ikke tilladt.
Eksempel
Langvarige kontrakter er ulovlige
Enrique ville gerne have internet i sin nye lejlighed under sit 1 år lange studieophold i Berlin, men han fik at vide af flere udbydere, at han som minimum skulle tegne abonnement for 2 år.
Efter at Enrique havde talt med den nationale tilsynsmyndighed for elektronisk kommunikation og kendte mere til sine rettigheder, kontaktede han udbyderne igen og kunne nu få et abonnement på kun 1 år.
Ekstra hjælp til brugere med handicap
Hvis du har et handicap, har du ret til det samme udvalg af tjenester som andre forbrugere.
Du kan også være berettiget til særlige hjælpemidler, som din udbyder stiller til rådighed, såsom forstørrelsessoftware eller skærmlæsere, hvis du er svagtseende.
Tilsynsmyndighederne i dit land en kan give dig flere oplysninger om dine rettigheder til tjenesteydelser.
Eksempel
Tjenester skal være tilgængelige for brugere med handicap
Véronique fra Frankrig har nedsat syn og svært ved at læse websites.
Efter råd fra en ven, kontaktede hun den franske teleudbyder, der har forsyningspligten, for at høre om mulighederne for at få hjælpemidler. Udbyderen leverede en skærmlæser, der gør det muligt for Véronique at læse og få adgang til information online.
Adgang til offentlige websites for alle brugere
Offentlige myndigheders websites i EU-landene skal overholde en række strenge krav om webtilgængelighed. Tilgængelige websites giver alle brugere lige adgang til sitets indhold og funktioner. Indholdet skal også være kompatibelt med alle browsere, apparater, programmer og hjælpeteknologier såsom skærmlæsere.
Advarsel
EU's regler om tilgængelighed gælder ikke for websites og mobilapps, der ejes af public service-radio- og TV-selskaber, og for materiale, der sendes direkte. I nogle EU-lande gælder reglerne heller ikke for skoler, børnehaver og vuggestuer.
EU's tilgængelighedsstandarder
I praksis skal den offentlige sektor i EU-landene på sine websites overholde bestemte tilgængelighedskrav, bl.a.:
- have en klar erklæring om tilgængelighed
- bruge "alternativ tekst" som erstatning for ikke-tekstligt indhold som fotos og videoer
- bruge undertekster i forudindspillet audiovisuelt indhold
- sikre, at indholdet er korrekt struktureret og har klart markerede elementer (bl.a. overskrifter og links), hvilket gør det lettere for brugerne at benytte hjælpeteknologier som f.eks. skærmlæsere
- bruge beskrivende og letforståelige links, overskrifter, faner og knapper
- gøre det muligt at navigere på siden udelukkende ved hjælp af tastaturet
- gøre det muligt at gennemgå og ændre i udfyldte formularer, før de sendes
- klart at markere og forklare fejl, som brugeren begår ved udfyldelsen af en formular.
Du kan læse mere om internationale webtilgængelighedsstandarder på W3C (nettilgængelighedsinitiativet) en .