Sti

Tjenesteydelser

Opdateret 05/2011

Den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser er begge vigtige principper for EU's indre marked for tjenesteydelser. De giver iværksættere i EU ret til at starte en virksomhed i alle EU-lande eller midlertidigt yde tjenesteydelser i andre EU-lande hen over grænserne uden at oprette en afdeling i landet – f.eks. ved at flytte over grænserne, bruge internettet osv.

Servicedirektivet

Da virksomhederne stadig skal igennem komplekse og lange administrative procedurer præget af juridisk usikkerhed, når de vil have adgang til eller yde tjenesteydelser i andre EU-lande, har EU vedtaget servicedirektivet for at skabe klarere og enklererammer for erhvervslivet. EU-landene skulle have gennemført direktivet inden udgangen af 2009.

I direktivet har EU indført et sæt regler for at gøre det lettere at starte en serviceaktivitet og yde tjenesteydelser hen over grænserne. Servicedirektivet styrker også servicemodtagernes rettigheder.

Start af ny virksomhed

EU-landene skulle forenkle alle deres procedurer og formaliteter i forbindelse med tjenesteydelser. De skulle etablere kvikskranker, portaler for e-forvaltning, så virksomhederne kan få alle relevante oplysninger og fuldstændige administrative procedurer på internettet.

EU-landene havde desuden forpligtet sig til at afskaffe unødvendige eller uforholdsmæssige godkendelsesordninger og ophæve diskriminerende krav på grundlag af nationalitet eller bopæl og særligt restriktive krav som f.eks. "økonomiske behovsprøver" (krav om, at virksomhederne foretager markedsundersøgelser for at bevise over for myndighederne, at der er efterspørgsel efter deres tjenesteydelser).

Tjenesteydelser hen over grænserne

I servicedirektivet fastsættes princippet om fri udveksling af tjenesteydelser: EU-landene må ikke stille nationale betingelser for udenlandske tjensteudbydere, der er diskriminerende, unødvendige eller uforholdsmæssige for f.eks. at få en tilladelse eller oprette en bestemt type infrastruktur.

Visse krav kan stadig pålægges under meget begrænsede omstændigheder, hvis de er nødvendige af en af følgende grunde: den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af folkesundheden eller miljøbeskyttelse. Der findes desuden en række generelle undtagelser fra bestemmelsen om fri udveksling af tjenesteydelser, blandt andet i forbindelse med udstationering af arbejdstagere i udlandet og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Virksomhederne kan få oplysninger om de administrative krav, de stadig kan blive pålagt,  og afvikle formaliteter gennem kvikskranker.

Servicemodtageres rettigheder

Direktivet styrker også servicemodtagernes rettigheder. Forbrugere og virksomheder skal have mulighed for at modtage service fra udbydere i andre EU-lande uden forudgående tilladelse eller forskelsbehandling på grund af modtagerens nationalitet eller bopæl.

De nationale myndigheder skal give generelle oplysninger og rådgivning om forbrugerrettigheder og adgang til domstolene.

 Tjenesteydelser, der dækkes af direktivet

Servicedirektivet omfatter blandt andet følgende tjenesteydelser:

  • de fleste lovregulerede erhverv (f.eks. juridiske rådgivere, skatterådgivere, arkitekter, ingeniører og landinspektører)
  • bygge- og anlægsvirksomhed
  • håndværkere
  • erhversrelaterede tjenesteydelser (f.eks. vedligeholdelse og rengøring af kontorer, konsulentvirksomhed, afholdelse af arrangementer, inddrivelse af gæld, reklame og rekruttering)
  • distributionssektoren, herunder detail- og engroshandel med varer og tjenesteydelser
  • tjenesteydelser inden for turisme (f.eks. rejsebureauer)
  • fritidstilbud (f.eks. fra sportcentre og forlystelsesparker)
  • tjenesteydelser inden for installation og vedligeholdelse af udstyr
  • informationstjenester (f.eks. webportaler, nyhedstjenester, forlagsvirksomhed, computerprogrammering)
  • overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed (f.eks. hoteller, restauranter, catering)
  • uddannelse
  • lejevirksomhed, blandt andet biludlejning og -leasing
  • fast ejendom
  • certificering og prøvning
  • hjemmeservice (f.eks. rengøring, babysitning eller havearbejde).

Servicedirektivet omfatter ikke følgende tjenesteydelser:

  • aktiviteter, der reguleres fuldstændigt af EU: finansielle tjenesteydelser, elektronisk kommunikation og transport
  • sundhedstjenester, vikarbureauer, private sikkerhedstjenester, av-tjenester, hasardspil, visse sociale tjenester og tjenesteydelser, der udføres af (officielt udnævnte) notarer og fogeder.

Under alle omstændigheder skal nationale regler om disse udelukkede tjenesteydelser være i overensstemmelse med andre af EU-rettens bestemmelser, især den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser, som er garanteret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Se også lovgivningen på området i:

Har du stadig brug for hjælp?

Har du stadig brug for hjælp?

Mere hjælp

SOLVIT hjælper virksomheder med problemer, der skyldes, at de nationale myndigheder anvender EU's regler for det indre marked forkert.

Enterprise Europe Network oplyser og vejleder virksomhederne om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Webstedet om servicedirektivet giver oplysninger og gode råd om tjenesteydelser på det indre marked.

Hvis du gerne vil etablere en virksomhed eller udføre midlertidige grænseoverskridende tjenester i EU/EØS området (de 27 EU medlemsstater, plus Island, Lichtenstein og Norge) så gå til EUGO netværkets kvikskranke medlemmer som vil hjælpe dig med at komme igennem alle de nødvendige administrative procedurer online! Skaffe den information du har brug for og indsende dine ansøgninger til de ansvarlige myndigheder online. Du skal ikke længere bekymre dig om at kontakte adskillige forskellige myndigheder en efter en - kvikskrankerne vil gøre det for dig!