Sti

EU-markedet

Alle virksomheder i EU kan udnytte det enorme europæiske marked: 27 lande med over 480 millioner forbrugere.

Princippet om varers frie bevægelighed, der betyder, at de kan transporteres til et hvilket som helst sted i EU og sælges, er en hjørnesten i EU-markedet. Indviklede og vidt forskellige nationale love er til en vis grad blevet erstattet af et enkelt europæisk regelsæt. Det begrænser omkostningerne og besværlighederne for virksomheder, der vil gøre forretninger i andre EU-lande.

Varemarkedet i EU er allerede højt integreret, men der er stadig en del juridiske og administrative hindringer for serviceydelser. For at udnytte hele potentialet på markederne for serviceydelser i EU vedtog man servicedirektivet i december 2006. EU-landene skal afslutte gennemførelsen af direktivet inden udgangen af 2009.

Virksomhederne kan dog allerede byde på offentlige kontrakter i andre EU-lande.

For at gøre EU-markedet effektivt skal virksomhederne overholde en række regler og konkurrere på en fair måde. Konkurrencebegrænsende adfærd som misbrug af en dominerende stilling, prisaftaler og unødig offentlig støtte er forbudt.