Sti

Offentlige kontrakter

Opdateret 03/2012

Offentlige indkøb er den proces, som det offentlige - dvs. offentlige instanser og organer på alle niveauer - bruger til indkøb af varer og tjenesteydelser eller bestilling af arbejde. Sådanne kontrakter tegner sig for en betydelig del af EU-markedet og udgør omkring 16 % af bruttonationalproduktet (BNP).

Offentlige indkøb i hele EU

Virksomheder i et EU-land kan frit byde på offentlige kontrakter i andre EU-lande. Myndighederne i hele EU bruger harmoniserede, gennemsigtige procedurer til udvælgelse af leverandører. Loven om små virksomheder gør det lettere for mindre virksomheder at byde på offentlige kontrakter på lige fod med større konkurrenter.

Der er ved at blive udarbejdet en revision af EU's direktiver for offentlige indkøb. Der ventes et forslag fra Kommissionen ved udgangen af 2011.

Online-udbud

EU støtter online-udbud som et middel til at gøre tilværelsen lettere for virksomhederne, så de sparer tid og ressourcer.

Efter at have vurderet udviklingen i indførelsen af elektroniske indkøb forhørte Kommissionen sig om, hvordan brugen af elektroniske indkøb i EU kan udbredes. Der blev bedt om kommentarer og forslag til en ambitiøs, men realistisk, e-indkøbspolitik i EU.

e-CERTIS er et gratis online-informationsredskab for virksomheder og ordregivende myndigheder, der hjælper med at udpege de forskellige certifikater og attester, der ofte kræves under indkøbsprocedurer.

Lofter

Alle offentlige kontrakter over en bestemt tærskel er omfattet af to EU-direktiver:

  •  det ene handler om kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser
  • det andet om indkøbsprocedurer for myndigheder, der arbejder med vand , energi, transport og posttjenester.

Direktiverne dækker kontrakter over bestemte tærskler:

  • bygge- og anlægsarbejde på over 5 000 000 euro,
  • offentlige forsynings- og servicekontrakter på over 130 000 euro, når der er tale om de centrale myndigheder, og 200 000 euro for kontrakter med myndigheder på lavere niveau og 400 000 euro for myndigheder, der arbejder med vand, energi, transport og posttjenester.

For at sikre åbenhed skal alle udbud, der overstiger lofterne, offentliggøres i EU-Tidende. De er tilgængelige gratis på webstedet Tenders Electronic Daily (TED).

Klageadgang

EU-lovgivningen garanterer virksomhederne samme retsbeskyttelse, hvis myndighederne ikke overholder reglerne.

Særregler

Der findes særregler for kontrakter på bestemte områder.

  • Forsvarskontrakter er stadig ofte omfattet af den nationale lovgivning. EU vil skabe et EU-marked for forsvarsmateriel uden at skade de nationale sikkerhedsinteresser.
  •  Hvad angår kontrakter om forsyningspligtydelser (f.eks. energi, telekommunikation, transport, radio og tv, post, skoler, sundhed og socialvæsen) fastsætter EU fælles regler for at styrke konkurrenceevnen, men respekterer, at der findes forskellige systemer i EU-landene.

Partnerskaber mellem den offentlige og private sektor

Det bliver mere og mere populært at bruge partnerskaber mellem offentlige og private organisationer til at forvalte, opføre eller renovere infrastruktur eller yde en service. De findes i forskellige sektorer - transport, sundhed, uddannelse, national sikkerhed, affaldshåndtering og vand- og energidistribution. EU's mål er at sikre effektiv konkurrence for partnerskaber mellem offentlige og private organisationer og forklare, hvordan EU-reglerne skal bruges på valg af private partnere.

Grønne offentlige indkøb

Ved at tage hensyn til miljøspørgsmål ved tildelingen af kontrakter kan myndighederne tilskynde virksomhederne til at udvikle grønne produkter, tjenesteydelser og teknologier.

Internationale regler

EU følger Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om retfærdig international konkurrence om offentlige kontrakter. Aftalen, der er kendt som aftalen om offentlige indkøb, er undertegnet af 39 lande, herunder de 27 EU-lande. Den forbyder forskelsbehandling ved tildeling af offentlige kontrakter og fastsætter procedurereglerne.

Information og finansiering

SIMAP -portalen indeholder oplysninger om udbud af offentlige kontrakter i EU og giver adgang til databasen TED (Tenders Electronic Daily), der indeholder detaljerede oplysninger om alle europæiske kontrakter af høj værdi, der offentliggøres i EU-Tidende. SIMAP giver også adgang til nationale databaser over offentlige indkøb.

Kommissionen indgår også offentlige indkøbsaftaler som led i sine aktiviteter.

Se også lovgivningen på området i:

Har du stadig brug for hjælp?

Har du stadig brug for hjælp?

Mere hjælp

Enterprise Europe Network oplyser og rådgiver virksomhederne om offentlige indkøb.