Sti

Skat - Danmark

Opdateret 07/2012

Lovkrav

Pr. 1. maj 2008 er det et krav, at alle udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og som har medarbejdere udstationeret i den forbindelse skal registreres i Registeret over udenlandske tjenesteydere i Danmark.

Virksomheders skattemæssige forpligtelser er fastsat i forskellige love, bekendtgørelser og vejledninger. De vigtigste af disse er:

Virksomheder skal betale skat af virksomhedens overskud.

Beskatningssystem

Direkte skatter

Aktie- og andelsselskaber betaler selskabsskat af selskabets overskud. Satsen er p.t. 25%.

Selskaberne er omfattet af den såkaldte acontoskatteordning, hvor acontobetalingerne opgøres ud fra 50% af selskabets gennemsnitlige skat for de sidste tre år. Herudover er der mulighed for frivillige indbetalinger.

Skatten betales a conto to gange om året, den 20. marts og den 20. november, idet eventuelle restskatter opkræves den 20. november i året efter indkomståret med tillæg. Ejeren af selskabet kan hæve penge i selskabet, enten som løn eller udbytte.

Indirekte skatter

Virksomheder, der har salg for mere end 50.000 kr. årligt skal momsregistreres hos Erhvervsstyrelsen. Momsregistrerede virksomheder skal betale moms af deres køb og opkræve moms af deres kunder.

Momsen er i Danmark 25% for alle varegrupper (26/08/2008). Der er enkelte undtagelser fra denne regel.

Virksomhederne skal føre et momsregnskab og ud fra dette laves en momsangivelse. Heri skal angives købs- og salgsmoms samt visse afgifter og forskellen, momstilsvaret, betales til staten med regelmæssige mellemrum. Er tilsvaret negativt udbetales det til virksomheden.

Der er forskellige afgiftsperioder og frister for betaling af moms. De afhænger af virksomhedens omsætning.

Der er også forskel på reglerne for betaling af salgs- og købsmoms, som det er vigtigt at være opmærksom på for at kunne indbetale det rigtige beløb til SKAT.

Afgifter (punktafgifter) er en form for forbrugsskat eller miljøskat, der bliver lagt på visse varer.

Når virksomheden fremstiller eller handler engros med afgiftspligtige varer eller køber den slags varer i udlandet, skal den på statens vegne opkræve og indbetale afgifter til SKAT.

Det er den enkelte virksomheds virke, der er afgørende for hvilken afgift, den enkelte virksomhed skal afholde.

Det drejer sig blandt andet om varer inden for følgende områder:

  • Andre afgifter
  • Andre nydelsesmidler
  • Drikkevarer
  • Energi og kuldioxid
  • Forsikringer
  • Miljøafgifter
  • Motorkøretøjer mv.
  • Tobak
 

Administrative procedurer

Tilmelding til indberetning af skat og moms

Registrering af virksomheder til indbetaling af skat, moms og afgifter foretages af Erhvervsstyrelsen og kan foretages via virk.dk.

Indsendelse af selvangivelsen

Virksomhedsskat

Ved registreringen af din virksomhed skal du samtidig indsende en forskudsregistrering for den forventede indtægt for det første år. Du kan indsende forskudsregistreringen via TastSelv systemet.

På baggrund af forskudsopgørelsen betaler du virksomhedsskat i indkomstårets løb i 10 rater, der skal betales hver måned undtagen juni og december. Den foreløbige skat indeholder både den skat, du skal betale af virksomhedens overskud og det arbejdsmarkedsbidrag, du skal betale af samme overskud.

I personligt ejede virksomheder kan der vælges mellem tre regelsæt for beskatning:

  • personskattereglerne
  • virksomhedsordningen
  • kapitalordningen.

Uanset valg af ordning skal der erlægges arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomheder med en omsætning på mere end 300.000 dkr pr. år skal senest den 1. Juli efter regnskabsåret indsende et skatteregnskab sammen med selvangivelsen.

Virksomheder med en omsætning der er mindre end 300 000 dkr pr. år skal senest den 1. Juli indsende den udvidede selvangivelse.

Indirekte skatter

Virksomhederne opkræver herudover på statens vegne moms i forbindelse med deres salg. Forskellen på virksomhedernes salgs- og købsmoms afregnes herefter med staten.

Beskatning af de ansatte

Virksomheder der udbetaler indkomst til ansatte, skal registreres som indberetningspligtige arbejdsgivere hos Erhvervsstyrelsen. En ansat er en, der arbejder for ejeren i virksomheden - mod betaling.

Virksomheder med ansatte beregner de ansattes indkomstskatter (A-skat og AM-bidrag) og arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), som virksomheden fratrækker den udbetalte løn og herefter indbetaler til staten.

Arbejdsgiveren skal:

  • Indberette ansættelsesoplysninger og rekvirere eSkattekort elektronisk til eIndkomst.
  • Beregne og indberette skatterne (AM-bidrag og A-skat) samt arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) elektronisk til eIndkomst.
  • Beløbene skal trækkes fra i lønnen, inden den udbetales. De beløb, der trækkes fra, skal betales til SKAT og ATP.

eIndkomst er et register som indeholder månedlige indkomstoplysninger, der fremgår af ansattes lønsedler. Registret indeholder også oplysninger om indkomst fra SU, pension, sociale ydelser som kontanthjælp og lignende. Indberetning til eIndkomst sikrer, at ingen skal indberette de samme oplysninger flere gange til forskellige offentlige myndigheder.

Indberetningsreglerne gælder tilsvarende for pensionsinstitutter, myndigheder der udbetaler skattepligtige ydelser og andre indkomstudbetalere.

Virksomheden kan indberette elektronisk på flere forskellige metoder, blandt andet via SKATs.

Hvis det er svært ved at overskue, hvad virksomheden har pligt til at indberette og betale til offentlige myndigheder, kan det være en fordel for virksomheden at indberette og betale gennem LetLøn.

LetLøn er et elektronisk system, som arbejdsgivere, revisorer og lønservicebureauer kan vælge at benytte gratis til skatteberegning og indberetning til SKAT, ATP, FerieKonto, Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening.

LetLøn henter eSkattekort og beregner de ansattes A-skat, AM-bidrag, ATP, feriepenge mv. og sender oplysningerne videre til SKAT, ATP og Feriekonto og kan samtidig styre betalingerne dertil.

Information og finansiering

SKAT er der vejledninger til virksomhederne vedrørende skatteforhold.

Se også lovgivningen på området i:

Har du stadig brug for hjælp?

Har du stadig brug for hjælp?

Enterprise Europe Network - kontaktpunkter

Enterprise Europe Network stiller information og rådgivning til rådighed for virksomheder gennem netværkets lokale kontaktpunkter.

Vælg dit nærmeste kontaktpunkt for at få personlig hjælp og rådgivning:

Mere hjælp

SOLVIT giver iværksættere hurtig og praktisk hjælp, når de har problemer med deres forretninger i udlandet på grund af myndighedernes ukorrekte anvendelse af EU-reglerne.