EU-støtteprogrammer

EU har forskellige programmer, bl.a. Horisont Europa en , som støtter forskning og innovation, og som du muligvis er berettiget til at ansøge om, alt efter din virksomheds eller dit projekts karakter. Der findes to forskellige typer finansiering: direkte og indirekte.

Direkte finansiering

Du kan ansøge om tilskud og kontrakter, som forvaltes af Europa-Kommissionen, på Funding and Tenders portal en og på webstedet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi en .

Tilskud

Tilskud gives til bestemte projekter med relation til EU's politikker, ofte efter en offentlig meddelelse kaldet indkaldelse af forslag.

Kontrakter

Kontrakter indgås af EU-institutioner for at indkøbe de tjenesteydelser, varer eller anlægsarbejder, som er nødvendige for deres drift – f.eks. undersøgelser, uddannelse, organisering af konferencer og IT-udstyr.

Indirekte finansiering

Indirekte finansiering forvaltes af nationale og regionale myndigheder og tegner sig for næsten 80 % af EU-budgettet gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Ansøg om finansiering

Du kan ansøge om lån og egenkapitalfinansiering, der støttes af EU i afsnittet adgang til finansiering. Læs mere om, hvordan EU-finansiering fungerer en .

Du ansøger om EU-tilskud via den relevante regionale eller nationale myndighed (også kaldet forvaltningsmyndigheden) i det medlemsland, du er registreret i. Læs mere ved at vælge dit land nedenfor:

Har du brug for hjælp eller råd?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 22/02/2024
Del denne side