Sti

Ansvarlig virksomhedsdrift

Virksomhedernes juridiske forpligtelser over for miljøet og deres ansatte er en del af deres ansvar, og de regulerer de bredere virkninger af deres aktiviteter.

  • Miljø - Virksomhederne spiller en vigtig rolle i begrænsningen af forureningen og klimaændringerne ved at mindske deres udslip af drivhusgasser mest muligt, håndtere affald effektivt og bruge naturressourcerne på en ansvarlig måde. På kort sigt kan det se ud som en dyr affære at blive grøn, men på længere sigt kan det gavne omsætningen, styrke konkurrenceevnen, fremme innovationen og skabe nye markeder.                  
  • Ansatte - Virksomhederne har forpligtelser med hensyn til arbejdsmarkedslovgivning og tilrettelæggelse af arbejdet. De er juridisk forpligtet til at forebygge forskelsbehandling på arbejdspladsen og sikre, at alle ansatte - mænd og kvinder, lokale og udlændinge - behandles ens og har garanti for sikkerhed og sundhed i alle aspekter af deres arbejde. Bedre muligheder for livslang læring og social dialog er også med til at skabe en bedre arbejdsplads.                  
  • Frivillig indsats - Alle virksomheder skal overholde de minimumsregler, lovgivningen fastsætter, men fremsynede virksomheder kan udvikle miljømæssige og sociale strategier, der gå ud over mindstekravene. Denne fremgangsmåde bidrager til at styrke konkurrenceevnen og gøre driften mere bæredygtig og er med til at sikre økonomisk succes på lang sigt.