Sti
Flere værktøjer
Alarmnummeret 112 gælder i hele EU. I dette afsnit finder du gode råd og tips, hvis noget går galt.
Nummeret til alarmcentralen er 112 i alle EU-lande, uanset om du ringer fra en mobiltelefon eller fastnet. Opkald er gratis.
EU har gjort en ihærdig indsats for at gøre alarmnummeret 112 mere kendt og få det til at fungere efter hensigten. Man arbejder også på at få indført det køretøjsmonterede kommunikationssystem "eCall" på frivillig basis. Når eCall-systemet er indført, vil det automatisk via det fælles europæiske alarmnummer 112 ringe til den nærmeste alarmcentral, når en bil kommer ud for en alvorlig ulykke, og oplyse, hvor bilen befinder sig.
Tyveri skal altid anmeldes til det lokale politi. Du har brug for en politirapport, hvis du vil fremsætte krav over for forsikringsselskabet eller krav om erstatning. Mistede eller stjålne kreditkort bør spærres hurtigst muligt. Hvis du får dit pas stjålet, skal du anmelde det til dit hjemlands konsulat eller ambassade og til politiet. Husk, at du – hvis du opholder dig uden for EU – kan få hjælp på ethvert andet EU-lands konsulat eller ambassade, hvis dit hjemland ikke har en repræsentation i landet. På websitet om konsulær beskyttelse finder du adresser på konsulater og diplomatiske repræsentationer og får adgang til alle medlemslandenes rejsevejledninger.
Du kan overalt i EU ringe til Europe Direct på 00 800 6 7 8 9 10 11, hvor du kan få gratis rådgivning om dine rettigheder som rejsende og andre rettigheder og få oplyst, hvor du skal henvende dig for at få hjælp. Du kan også sende en e-mail på europa.eu/europedirect. Du kan desuden bruge Dit Europa – Råd og vink.
Right navigation