Sti

Flere værktøjer

  • Printversion
  • Mindre tekst
  • Større tekst

Hvilke dokumenter har du brug for?

Du kan rejse frit i Europa. Her kan du læse om de særlige regler, der gælder for pas, identitetskort og visum.

For EU-borgere

Pas eller identitetskort

Der er ikke længere grænsekontrol mellem 22 af EU-landene. Det er et resultat af Schengenreglerne, der er en del af EU-retten. Med reglerne afskaffes den indre grænsekontrol i EU, og der indføres i stedet en effektiv kontrol ved de ydre grænser og en fælles visumpolitik. Alle EU-lande er fuldgyldige medlemmer af Schengensamarbejdet, bortset fra Bulgarien, Cypern, Irland, Rumænien og Storbritannien. Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz deltager også i Schengensamarbejdet, men er ikke med i EU.

Du skal derfor vise gyldigt pas eller identitetskort, når du rejser til de fem ikke-Schengenlande, og når du rejser ind og ud af EU ved de ydre grænser. Tag dem med, når du rejser i EU, for du kan få brug for at bevise, hvem du er, f.eks. ved en sikkerhedskontrol. Kun dokumentation fra de nationale myndigheder er gyldig.

Sørg for, at børn, der rejser sammen med dig, enten har deres eget pas eller identitetskort eller er anført i dit pas. Efter den 26. juni 2012 skal alle børn have deres eget pas eller identitetskort, når de rejser (også selv om de er anført i deres forældres pas, der stadig er gyldige).

Læs mere om fri bevægelighed for personer i EU

Visum

Du har ikke brug for visum, når du rejser inden for EU.

For borgere fra lande uden for EU

Pas

Du skal medbringe et gyldigt pas.

Visum

42 landes borgere behøver ikke visum, når de opholder sig i EU i under tre måneder. Det er bl.a. borgere fra Australien, Canada, Japan, Kroatien, New Zealand og USA. Listen over lande, hvis borgere skal have visum for at rejse til Irland eller Storbritannien, er ikke helt den samme som de øvrige EU-landes. Søg om visum på konsulatet eller ambassaden i det land, du besøger.

Hvis dit visum er udstedt i et land, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, har du automatisk ret til også at rejse til de andre Schengenlande. Hvis du har en gyldig opholdstilladelse fra et af disse Schengenlande, svarer den til et visum. Hvis du vil rejse til et land, der ikke er med i Schengensamarbejdet, skal du i visse tilfælde have et nationalt visum.

EU-landenes grænsevagter har ret til at bede om at se anden dokumentation, f.eks. en indbydelse, et bevis for indkvartering eller en eller anden form for returbillet. Hvilke krav der præcist stilles, kan du få oplyst hos de lokale konsulære myndigheder i det pågældende EU-land.

Mere om visumkravene for ikke-EU-borgere, herunder en liste over landepdf, hvis statsborgere skal have visum for at rejse ind i EU.

Flere oplysninger om, hvilke dokumenter du skal bruge for familiemedlemmer fra lande uden for EU

Forsikringspapirer

Husk at medbringe dokumentation for rejseforsikring, sygeforsikring og bilforsikring.

Right navigation