Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
Det Europaeische Konvents resultater Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > EU's institutioner

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

Arkiv   Arkiv   Arkiv   Arkiv

EU's institutioner


Europa-Parlamentet


Indledning
Generelle bestemmelser
Parlamentets sammensætning
Lovgivningsprocedurer
Andre bestemmelser
Oversigtstabel

INDLEDNING

De reformer, der foreslås af Konventet med hensyn til Europa-Parlamentet, er koncentreret om etableringen af et nyt system for fordelingen af pladser mellem medlemsstaterne og en udvidelse af Parlamentets beføjelser i EU's beslutningsprocedurer. Som for de øvrige institutioner foreslår Konventet, at de vigtigste bestemmelser vedrørende Parlamentet samles i en enkelt artikel i første del af forfatningstraktaten for at gøre dem mere synlige (artikel I-19).

For at undgå, at spørgsmålet om fordelingen af pladser i Parlamentet gøres til genstand for alt for lange forhandlinger mellem medlemsstaterne, foreslår Konventet, at der fastlægges grundlæggende regler for denne fordeling, og at det overlades til Parlamentet at udarbejde et forslag om emnet, som så skal vedtages enstemmigt af Det Europæiske Råd.

Hver gang der er foretaget en reform af traktaterne, er Europa-Parlamentets rolle i gennemførelsen af EU's beslutningsprocedurer blevet styrket. Medlemmerne af Konventet forudser også at udvide den fælles beslutningsprocedure, omdøbt til "den almindelige lovgivningsprocedure", til at omfatte et stort antal artikler. Hvis Konventets forslag accepteres, bliver Parlamentet sideordnet lovgivningsmyndighed i næsten samtlige tilfælde bortset fra en snes akter, hvor det kun vil blive hørt. Der gøres rede for de nærmere detaljer vedrørende denne overgang til den "almindelige lovgivningsprocedure" i en specifik oversigt over lovgivningsproceduren .

[ Top ]

GENERELLE BESTEMMELSER

Udkastet til forfatningstraktat indeholder i artikel I-19 de generelle bestemmelser vedrørende Parlamentet. Konventet foreslår, at den lovgivende funktion og budgetfunktionen udøves af Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab. Parlamentet er således ligestillet med Ministerrådet i tildelingen af disse to funktioner. Parlamentet udøver ligeledes funktionerne med politisk kontrol og høring efter de betingelser, der er fastsat i forfatningen (f.eks. kontrol af Kommissionen eller budgetgennemførelsen).

Konventet foreslår, at Kommissionens formand herefter vælges af Europa-Parlamentet af et flertal af medlemmerne på forslag af Det Europæiske Råd . Ved dette forslag skal der tages hensyn til valget til Europa-Parlamentet. Det skal understreges, at man har foretrukket udtrykket valg frem for udtrykket godkendelse, som hidtil er blevet anvendt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Denne ændring tager sigte på at øge Europa-Parlamentsvalgets og Parlamentets betydning, og viser klart det ansvar, Kommissionens formand har over for Parlamentet.

[ Top ]

PARLAMENTETS SAMMENSÆTNING

I den forfatningstraktat, Konventet har foreslået, forudses der ingen ændringer af de nærmere bestemmelser for valget til Europa-Parlamentet. Dette valg finder sted i form af almindelige direkte valg, hvor der frit og hemmeligt afgives stemmer, og det skal give de europæiske borgere mulighed for at vælge deres repræsentanter for et mandat på fem år. Konventet opretholder i artikel III-232 det retsgrundlag, hvor det fastsættes, at valget til Europa-Parlamentet skal afholdes ifølge en i alle medlemsstater ensartet procedure. I samme artikel fastsættes det, at der ved europæisk lov eller rammelov fastsættes de nærmere foranstaltninger, der skal træffes for at overholde dette krav.

Konventet foreslår, at antallet af pladser fastsættes til 736, hvilket er fire mere end det tal, der i øjeblikket er fastsat ved Nice-traktaten . Formålet med denne ændring er at tage hensyn til de yderligere pladser, der i tiltrædelsestraktaten er indrømmet Den Tjekkiske Republik og Ungarn, for at disse lande ligestilles med Belgien, Portugal og Grækenland.

Konventets medlemmer foreslår, at man bryder med traditionen med, at den detaljerede fordeling af pladser mellem de forskellige medlemsstater fastsættes i traktaterne. Konventet foreslår i stedet, at der fastlægges en tildelingsregel, som specificerer, at borgere repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på fire medlemmer for hver medlemsstat (artikel I-19). Det Europæiske Råd skal i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2009 med enstemmighed på forslag af Europa-Parlamentet og med dettes godkendelse vedtage en afgørelse om sammensætningen af Parlamentet. De nye regler for sammensætningen skal således baseres på Parlamentets forslag, hvilket giver dette en større indflydelse på sin egen sammensætning. Hvis det efter endnu en udvidelse viser sig at være nødvendigt igen at ændre sammensætningen af pladser, skal der følges nøjagtigt samme procedure, idet man dermed undgår at skulle ændre forfatningen.

For valgperioden 2004-2009 følger fordelingen af pladser den ordning, der blev aftalt i Nice , således som den er fastsat ved tiltrædelsestraktaterne med de ti nye medlemslande. Konventet foreslår, at denne fordeling fastsættes i "Protokollen om borgernes repræsentation i Europa-Parlamentet og stemmevægtningen i Det Europæiske Råd og Ministerrådet", som skal vedføjes som bilag til forfatningen.

[ Top ]

LOVGIVNINGSPROCEDURER

Konventet foreslår en forenkling af EU's lovgivningsprocedurer . Med indførelsen af den "almindelige lovgivningsprocedure" (artikel I-33 og III-302), som er udformet på grundlag af den eksisterende såkaldte "fælles beslutningsprocedure", er Parlamentet herefter blevet en reel sideordnet lovgivningsmyndighed sammen med Ministerrådet. De europæiske love og rammelove skal ifølge Konventets forslag vedtages af Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab efter den procedure, der er beskrevet i artikel III-302. Konventet foreslår, at anvendelsesområdet for denne lovgivningsprocedure udvides til at omfatte et stort antal artikler og at Parlamentet dermed tillægges større beslutningsbeføjelser. For visse love og rammelove, som vedtages efter en særlig procedure, har Konventet forudset, at Parlamentet skal høres eller skal godkende den pågældende retsakt.

Parlamentets beføjelser i budgetproceduren (artikel III-309 til III-312) styrkes, idet budgetproceduren herefter vil ligne den almindelige lovgivningsprocedure, og Parlamentet træffer den endelige afgørelse om budgettet. Desuden er den tidligere sondring mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter ophævet, og det betyder, at Parlamentets indflydelse udvides til at omfatte hele budgettet. Tidligere var det nemlig kun de ikke-obligatoriske udgifter, Parlamentet kunne træffe endelig afgørelse om.

[ Top ]

ANDRE BESTEMMELSER

I artikel III-232 til III-243 i udkastet til forfatningstraktat fastsættes de mere specifikke bestemmelser (valg til Europa-Parlamentet, arbejdsmetoder, årlige sessioner, midlertidige undersøgelsesudvalg, borgernes ret til at indgive andragender, den europæiske ombudsmands rolle, vedtagelsen af forretningsordenen, mistillidsvotum mod Kommissionen osv.), uden at grundlaget for disse bestemmelser dog ændres i forhold til de nuværende traktater.

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler Emne Bemærkninger
I-19 Europa-Parlamentet Vigtige ændringer
I-33 Lovgivningsmæssige retsakter Vigtige ændringer
III-232 til III-243 Europa-Parlamentet - specifikke bestemmelser -
III-302 Den almindelige lovgivningsprocedure Vigtige ændringer
III-309 til III-312 EU's årlige budget -
Protokollen om borgernes repræsentation i Europa-Parlamentet og stemmevægtningen i Det Europæiske Råd og Ministerrådet Overgangsbestemmelser -

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af konventionsteksten.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top