EU's institutioner

Den institutionelle ramme

: Indledning
Domstolsordningen
EU's andre institutioner
EU's rådgivende organer
Oversigtstabel

INDLEDNING

Med forfatningsudkastet foretages der en nyvurdering af den institutionelle struktur, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EU), som i dag omfatter fem institutioner (Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten) og fire andre vigtige organer (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank).
Deltagerne i konventet har således fastsat i artikel I-18 (om institutionerne) i afsnit IV, at den "institutionelle ramme består af: Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Domstolen".

Det Europæiske Råd bliver dermed en fuldgyldig institution, mens Revisionsretten ikke længere indgår i den grundlæggende institutionelle ramme. Sidstnævnte nævnes særskilt i kapitel II ("andre institutioner og organer") i afsnit IV sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), der får status som institution. Denne nye opbygning i to særskilte kapitler angiver, at der ud over de fem hovedinstitutioner (Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Domstolen) findes endnu to institutioner (Revisionsretten og Den Europæiske Centralbank).

Det vil sige, at der i alt er syv instanser med betegnelsen institution.
Af disse har de fire hovedinstitutioner ( Parlamentet , Det Europæiske Råd , Ministerrådet og Kommissionen ) undergået væsentlige ændringer, mens det for Domstolens vedkommende kun er nogle få bestemmelser, der er blevet ændret.
Konventet har i resultatet af sit arbejde foreslået, at benævnelsen af de to domstolsniveauer afklares, at tilsynet med udnævnelsen af dommere og generaladvokater styrkes, at der åbnes mulighed for at oprette specialretter, og at enkeltpersoner får større adgang til at anlægge sag ved Domstolen.
For så vidt angår EU's andre institutioner og organer, er der kun foretaget mindre ændringer, nemlig mht. varigheden af mandatperioden for medlemmerne af Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU).

[ Top ]

DOMSTOLSORDNINGEN: EUROPA-DOMSTOLEN OG RETTEN

Ud over de omfattende ændringer, der ved Nice-traktaten blev foretaget i domstolsordningen, bl.a. en bedre kompetencefordeling mellem de to instanser og muligheden for at nedsætte særlige retsinstanser, der knyttes til Retten , foreslås der i forfatningsudkastet en række yderligere ændringer.

Forfatningsudkastet indebærer ingen ændringer i Domstolens opgaver. Det præciseres dog, at medlemsstaterne "tilvejebringer de appelmuligheder, der er nødvendige for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på EU-rettens område" (artikel I-28).
Deltagerne i konventet har valgt at ændre Domstolens navn. Ved "Domstolen" forstås fremover officielt hele den todelte domstol. Den øverste instans benævnes "Europa-Domstolen", og De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans benævnes "Retten". Artikel I-28 præciserer, at Domstolen omfatter "Europa-Domstolen, Retten og et antal specialretter".

Ifølge forfatningens artikel III-264 kan der ved europæisk lov, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure , oprettes specialretter tilknyttet Retten. I loven, som vedtages på forslag af Kommissionen eller på begæring af Domstolen, fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af den pågældende specialret og omfanget af dens beføjelser.

Ved forfatningens artikel III-262 nedsættes der et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat, inden medlemsstaternes regeringer træffer afgørelse om deres udnævnelse.

Endelig får enkeltpersoner lettere adgang til at anlægge sag ved Domstolen, idet enhver fysisk eller juridisk person kan indbringe klage over "regelfastsættende retsakter, der berører ham umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger" (artikel III-270). Forfatningsudkastet forventes således at give borgerne større mulighed for at anfægte EU-bestemmelser, der danner grundlag for sanktioner, selv om de ikke berøres af dem individuelt (hvilket traktaterne kræver i dag).

[ Top ]

EU'S ANDRE INSTITUTIONER

Konventet har foreslået at give Den Europæiske Centralbank status som institution. Artikel I-29 indeholder de generelle bestemmelser om ECB og Det Europæiske System af Centralbanker (ESBC) og ændrer intet grundlæggende ved indholdet. Takket være artikel I-29, som sammenfatter ECB's opgaver, fremstår opgaverne nu klarere og mere tydeligt. Desuden bibeholdes protokollen om statutten for ESBC og ECB.

Revisionsrettens opgaver er kort beskrevet i forfatningsudkastets artikel I-30. Nærmere bestemmelser, hvis indhold er uændret, findes i artikel III-290 og III-291.

[ Top ]

EU'S RÅDGIVENDE ORGANER

I forfatningsudkastet er de rådgivende organer ikke blevet anerkendt som institutioner som krævet af Regionsudvalget. Den eneste ændring på dette punkt vedrører varigheden af mandatperioden for medlemmerne af EU's to rådgivende organer, Regionsudvalget og EØSU. Medlemmerne beskikkes for fem år (mod tidligere fire), så der sker en tilpasning til Europa-Parlamentets valgperiode (artikel III-292 for Regionsudvalget og III-296 for EØSU).
Det bør afslutningsvis bemærkes, at organernes sammensætning ikke mere fastsættes i forfatningen. Fremover vedtager Rådet med enstemmighed en europæisk afgørelse herom (artikel III-292 for Regionsudvalget og III-295 for EØSU).

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler	Emne	Bemærkninger
I-29 og III-77 til III-87	Den Europæiske Centralbank	-
I-30 og III-290 til III-291	Revisionsretten
I-28 og III-258 til III-289	Domstolen
I-28	Domstolen (benævnelse)	Væsentlige ændringer
III-262	Domstolen (udvælgelse af dommere og generaladvokater)
III-264	Domstolen (specialretter)
III-270	Domstolen (borgernes klageadgang)
I-31	Rådgivende organer	-
III-292 til III-294	Regionsudvalget
III-295 til III-298	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]

Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af konventionsteksten.