Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
Det Europaeische Konvents resultater Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > EU's politikker

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

Arkiv   Arkiv   Arkiv   Arkiv

EU's politikker


Optræden udadtil


Indledning
Den fælles handelspolitik
Udviklingssamarbejdspolitikken
Samarbejde med tredjelande
Humanitær bistand
Restriktive foranstaltninger
Internationale aftaler
EU og dets nærområder
Oversigtstabel

INDLEDNING

Konventet har i sit udkast til en forfatning for Europa foretaget en væsentlig omredigering af bestemmelserne vedrørende Den Europæiske Unions (EU) optræden udadtil. Der er således foretaget vigtige ændringer og indført nye bestemmelser med henblik på at styrke de nuværende bestemmelser, således at EU's optræden i verden bliver mere effektiv og synlig.

EU får status som international juridisk person (artikel I-6) og overtager alle rettigheder og forpligtelser fra de nuværende Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union.

Afskaffelsen af søjlesystemet inden for udenrigspolitikken er en af de største ændringer i forfatningsudkastet. Bestemmelserne vedrørende EU's optræden udadtil er herefter samlet under et enkelt afsnit, der omhandler alle aspekter af EU's optræden udadtil:

På det institutionelle plan er der indført to store nyheder i forfatningsudkastet. Der er for det første tale om oprettelsen af posten som udenrigsminister . Udenrigsministeren vil både være Det Europæiske Råds bemyndigede med hensyn til varetagelsen og gennemførelsen af FUSP og en af Europa-Kommissionens næstformænd. I denne institution er udenrigsministeren ansvarlig for de eksterne forbindelser og for koordineringen af de andre aspekter af EU's optræden udadtil. Forfatningen forudser endvidere oprettelsen af posten som Det Europæiske Råds formand , som i denne egenskab på sit niveau bl.a. varetager EU's repræsentation udadtil på de områder, der hører under FUSP, uden at dette berører EU-udenrigsministerens kompetencer.

Forfatningsudkastets artikel III-193 indeholder en detaljeret angivelse af målene for EU's optræden udadtil. Med henblik på at virkeliggøre disse mål skal Ministerrådet og Kommissionen, der bistås af EU-udenrigsministeren, sikre sammenhængen mellem de forskellige områder inden for EU's optræden udadtil og mellem disse og de interne politikker.

I dette resumé gøres der rede for de vigtigste ændringer, forfatningsudkastet indebærer inden for EU's optræden udadtil. De ændringer, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsvarspolitikken , behandles i to andre særskilte resuméer.

[ Top ]

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

I artikel I-12 i forfatningsudkastet fastsættes det klart, at EU har enekompetence for den fælles handelspolitik. Anvendelsesområdet for denne politik omfatter herefter også direkte udenlandske investeringer (artikel III-217). Aftaler på transportområdet er dog fortsat ikke omfattet af den fælles handelspolitik.

Hvad angår beslutningsprocessen, er bestemmelserne i den nuværende artikel 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) blevet forenklet. Ikke desto mindre gælder afstemning med kvalificeret flertal ikke for hele den fælles handelspolitik. I forfatningsudkastet opretholder man således det princip om parallelisme mellem interne og eksterne regler, som blev fastlagt i Nice . Ifølge dette princip skal afgørelser træffes med enstemmighed, for så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler inden for handel med tjenesteydelser, der indebærer, at personer bevæger sig fra ét sted til et andet, og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, hvis aftalerne omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler. Forfatningsudkastet indeholder ligeledes bestemmelser om afstemning med enstemmighed, når der er tale om aftaler inden for handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, hvis disse indebærer en risiko for at bringe den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU i fare.

Med hensyn til den parlamentariske kontrol er der i forfatningsudkastet gjort et betydeligt fremskridt. Europa-Parlamentet , som inden for rammerne af EF-traktaten ikke spiller nogen rolle i handelspolitikken, skal nemlig herefter deltage i beslutningsprocessen. Lovgivningsproceduren (den nuværende fælles beslutningsprocedure) anvendes således for vedtagelsen af alle selvstændige, lovgivningsmæssige retsakter inden for handelspolitikken. Desuden skal Parlamentet godkende alle handelsaftaler. Og endelig skal Parlamentet holdes underrettet om forløbet i forhandlingerne om handelsaftaler.

[ Top ]

UDVIKLINGSSAMARBEJDSPOLITIKKEN

I henhold til artikel I-13 i forfatningsudkastet deler EU kompetence med medlemsstaterne på området udviklingssamarbejde. EU's udøvelse af denne kompetence kan ikke føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence. EU skal altså føre en selvstændig udviklingspolitik, mens denne politik i øjeblikket kun supplerer medlemsstaternes udviklingspolitik (artikel 177, stk. 1, i EF-traktaten). Det præciseres i forfatningsudkastet, at EU's og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde gensidigt supplerer og styrker hinanden.

Det skal bemærkes, at det i forfatningsudkastet nu tydeligere fastslås, at EU's overordnede mål for udviklingssamarbejdet er at nedbringe og på længere sigt udrydde fattigdommen. EU skal tage hensyn til dette mål ved gennemførelsen af politikker, der vil kunne berøre udviklingslandene.

[ Top ]

SAMARBEJDE MED TREDJELANDE

Forfatningsudkastet overtager bestemmelserne i artikel 181A i EF-traktaten vedrørende økonomisk, teknisk og finansielt samarbejde med tredjelande (bortset fra udviklingslandene) og indfører lovgivningsproceduren for beslutningstagningen. Når det er nødvendigt at yde akut finansiel bistand, kan Rådet desuden træffe afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, i stedet for at være nødt til at følge artikel 308 i EF-traktaten, hvori der kræves enstemmighed, således som det i øjeblikket er tilfældet (artikel III-222).

[ Top ]

HUMANITÆR BISTAND

Artikel III-223 i forfatningsudkastet giver EU et retsgrundlag til at gennemføre humanitære bistandsaktiviteter. Disse aktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i den humanitære folkeret, især principperne om upartiskhed og ikke-forskelsbehandling.

Lovgivningsproceduren skal anvendes til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af EU's humanitære bistandsaktiviteter.

Der oprettes i forfatningsudkastet et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til EU's humanitære bistandsaktiviteter.

[ Top ]

RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER

Hvad angår de restriktive foranstaltninger (afbrydelse eller indskrænkelse af de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande), bevarer forfatningsudkastet en tilgang i to etaper. Før Ministerrådet med kvalificeret flertal vedtager sanktioner over for tredjelande, skal EU først - i princippet med enstemmighed - have truffet en afgørelse inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel III-224 i forfatningsudkastet omhandler økonomiske og finansielle sanktioner ikke alene over for stater, men også over for fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder. Sanktioner over for sådanne ikke-statslige enheder er i øjeblikket omfattet af EF-traktatens artikel 308 og kræver således enstemmig afstemning.

Endelig skal det bemærkes, at bestemmelserne vedrørende de restriktive foranstaltninger ikke er omfattet af kapitlet om FUSP og derfor er underlagt Domstolens jurisdiktion. Domstolen har ligeledes kompetence til at udtale sig om klager vedrørende kontrollen af lovligheden af restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Ministerrådet.

[ Top ]

INTERNATIONALE AFTALER

Hvad angår EU's kompetence til at indgå internationale aftaler, institutionaliserer forfatningsudkastets artikel III-225 Domstolens retspraksis vedrørende de implicitte eksterne kompetenceområder . EU kan således indgå sådanne aftaler, når der i forfatningen er fastsat bestemmelser herom, eller når det er nødvendigt at indgå en aftale for at nå et af de mål, der er fastlagt i forfatningen, og ligeledes når en sådan indgåelse er foreskrevet i en bindende EU-retsakt eller berører en intern EU-retsakt.

Det samme gælder Domstolens retspraksis vedrørende enekompetence i kraft af udøvelsen af kompetencer. I forfatningens artikel 12, stk. 2, fastsættes det nemlig, at EU har enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen er nævnt i en EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give EU mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller når den berører en intern EU-retsakt.

Med hensyn til forhandlinger om interne aftaler gælder en enkelt bestemmelse, nemlig forfatningens artikel III-227, for alle aftaler, der indgås af EU, undtagen aftaler på det monetære område. Forfatningen fastlægger klart Kommissionens og EU-udenrigsministerens ansvar med hensyn til indledningen af forhandlinger. Det præciseres således, at udenrigsministeren er ansvarlig for forhandlinger om aftaler, der udelukkende eller primært vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Til gengæld fastsættes det i artikel III-227 ikke, hvem der skal føre principielle forhandlinger. Ministerrådet tillægges, afhængigt af hvilket aftaleområde der skal føres forhandlinger om, beføjelsen til at udnævne EU's forhandlingsleder eller chef for et forhandlingshold.

I øvrigt styrker forfatningsudkastet Europa-Parlamentets stilling, idet dets godkendelsesbeføjelser udvides til at omfatte alle aftaler på de områder, hvor lovgivningsproceduren finder anvendelse. Inden for rammerne af EF-traktaten har Parlamentet nemlig kun beføjelse til at afgive samstemmende udtalelse om aftaler, som for associeringsaftalernes vedkommende, for aftaler hvorved der etableres en specifik institutionel ramme, eller for aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger, samt aftaler, som medfører ændring af en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure (EF-traktatens artikel 300, stk. 3).

Hvad angår beslutningsprocessen, er Ministerrådets afstemning fortsat underlagt reglen om formmæssig overensstemmelse. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal, undtagen når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Desuden kræves der enstemmighed for indgåelse af associeringsaftaler og EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

[ Top ]

EU OG DETS NÆROMRÅDER

Første del af forfatningen indeholder et afsnit VIII med titlen "Unionen og dens nærområder". I den eneste artikel under dette afsnit fastsættes det, at EU skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på EU's værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

Med henblik herpå kan EU indgå og gennemføre særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kan omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. I udkastet til forordning indføres der således et nyt retsgrundlag for indgåelsen af en ny type aftaler: naboskabsaftaler. Denne type aftaler kommer oven i de andre typer aftaler, der indgås af EU, herunder navnlig associeringsaftaler.

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler Emne Bemærkninger
I-3 EU's mål for forbindelserne med den øvrige verden -
I-6 EU's status som juridisk person Nye bestemmelser
I-11 Kompetence på FUSP-området -
I-12 Enekompetence inden for den fælles handelspolitik -
I-12 Enekompetence i kraft af udøvelse -
I-13 Delt kompetence inden for udviklingssamarbejdspolitikken -
I-15 Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik -
I- 21 Det Europæiske Råds formands rolle Nye bestemmelser
I-23 Udenrigsrådet -
I-25 Europa-Kommissionens rolle -
I-27 Udenrigsministerens udnævnelse, rolle og ansvarsområder Nye bestemmelser
I-39 Særlige bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik -
I-40 Særlige bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik -
I-42 Solidaritetsbestemmelse Nye bestemmelser
I-56 EU og dets nærområder Nye bestemmelser
III-193 Principper og mål for EU's optræden udadtil -
III-195 til III- 215 Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Vigtige ændringer
III-216 til III-217 Den fælles handelspolitik Vigtige ændringer
III-218 til III-220 Udviklingssamarbejde Vigtige ændringer
III-221 til III-222 Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande Vigtige ændringer
III-223 Humanitær bistand Nye bestemmelser
III-224 Restriktive foranstaltninger -
III-225 til III-228 Internationale aftaler Vigtige ændringer
III-229 og III-230 EU's forbindelser med internationale organisationer og tredjelande samt EU's delegationer -

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af konventionsteksten.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top