DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >
EU's beslutningsprocedurer
Nærhedsprincippet og de nationale parlamenters rolle
-
Indledning
Anvendelse af nærhedsprincippet
Protokollen om de nationale parlamenters rolle
Oversigtstabel
Nærhedsprincippet er et princip, der skal regulere udøvelsen af EU's beføjelser. Det skal gøre det muligt at afgøre, om EU kan gribe ind i en given sag eller skal lade medlemsstaterne handle. Princippet indebærer, at bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, kan EU kun handle på områder, hvor det vil være bedre at gennemføre den pågældende foranstaltning på EU-plan end på nationalt plan. Proportionalitetsprincippet er det andet vigtige princip til regulering af udøvelsen af beføjelserne. Dette princip skal sikre, at indholdet og formen af EU's indsats ikke går videre end nødvendigt for at nå forfatningens mål. I henhold til de nuværende traktater, skal alle EU-institutionerne anvende disse to principper, som også er medtaget i den nye forfatning.
Forfatningstraktatens forslag om, at de nationale parlamenter skal inddrages direkte i kontrollen af den korrekte anvendelse af nærhedsprincippet, er imidlertid her en vigtig nyskabelse.
Forfatningstraktaten styrker derved anvendelsen af nærhedsprincippet og giver de nationale parlamenter en mere aktiv rolle ved:
- øget information og åbenhed i forholdet til de nationale parlamenter (tilsendelse af Kommissionens lovforslag, osv.)
- tildeling af en ny rolle til de nationale parlamenter, som kan fremsende en begrundet udtalelse, hvis de mener, at nærhedsprincippet er blevet krænket (ordningen for tidlig varsling).
Disse nye dispositioner gør det muligt for de nationale parlamenter at sikre en politisk kontrol, der garanterer at Kommissionen ikke tager initiativer den ikke har kompetence til, uden at begrænse dens initiativret og at forsinke lovgivningsprocessen.
Der er knyttet to protokoller til forfatningen, som overtager og i vid udstrækning ændrer bestemmelserne i de eksisterende protokoller, der blev vedtaget ved Amsterdam-traktaten.
- Protokollen om de nationale parlamenters rolle i beslutningsprocessen
- Protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
[ Top ]
ANVENDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET
Forfatningen tilpasser protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet , der blev knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) i Amsterdam.
Den vigtigste nyskabelse er oprettelsen af en kontrolmekanisme for anvendelsen
af nærhedsprincippet, der direkte og for første gang inddrager de nationale parlamenter.
Disse vil i fremtiden få mulighed for offentligt at advare de europæiske institutioner,
men også deres egen regering, om alle udkast til EU-retsakter, som de mener, er i
modstrid med nærhedsprincippet. Hertil får de en frist på seks måneder fra datoen
for fremsendelsen af det pågældende udkast.
De nationale parlamenter kan således undersøge disse udkast igen og fremsætte
en begrundet udtalelse, hvis de mener, at nærhedsprincippet ikke er overholdt. Hvis
en tredjedel af parlamenterne deler denne opfattelse, skal Kommissionen eller den
institution, som har forelagt udkastet, tage sit forslag op til fornyet overvejelse.
Ved forslag inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er stillet af
Kommissionen eller på initiativ af en gruppe medlemsstater, skal udtalelsen dog være
fremsat af mindst en fjerdedel af parlamenterne. Efter genbehandlingen kan Kommissionen
eller den pågældende institution beslutte at trække forslaget tilbage, at opretholde
det eller ændre det. Beslutningen skal i alle tilfælde være begrundet.
Protokollen giver også de nationale parlamenter mulighed for via deres medlemsstat
at forelægge sager for Domstolen om retsakters krænkelse af nærhedsprincippet .
Desuden fastslår protokollen, at udkast til EU-retsakter skal være begrundet med hensyn til nærhedsprincippet. Forfatningstraktaten anbefaler endog, at der anvendes en "nærhedsprincipanalyse", som skal indeholde alle elementer til en sådan vurdering.
Endelig kræver forfatningen, at Kommissionen, når den sender sine udkast til retsakter og ændrede udkast til EU-lovgiveren, samtidig sender dem til medlemsstaternes nationale parlamenter. Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutninger og Ministerrådets holdninger skal ligeledes sendes til medlemsstaternes nationale parlamenter, så snart de er vedtaget. Hvis Kommissionen i ekstraordinært hastende tilfælde ikke foretager sådanne konsultationer, skal den begrunde sin beslutning i forslaget.
[ Top ]
PROTOKOLLEN OM DE NATIONALE PARLAMENTERS ROLLE
Protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union , der blev knyttet til EF- og EU-traktaten i Amsterdam, er ligeledes blevet tilpasset for at opfylde kravene om større åbenhed og fremsendelse af dokumenter. Den angiver nu mere præcist, hvilke forpligtelser der påhviler Kommissionen, Ministerrådet og Revisionsretten med hensyn til at udsende information:
- Kommissionen sender ikke blot alle sine høringsdokumenter (grøn- og hvidbøger, meddelelser) direkte til medlemsstaternes nationale parlamenter, men ligeledes "det årlige lovgivningsprogram og alle andre instrumenter vedrørende programmering af lovgivningen eller politikstrategi, som den forelægger Europa-Parlamentet og Ministerrådet". Den ændrede udgave af protokollen kræver også, at alle lovgivningsforslag, der sendes til Europa-Parlamentet og Ministerrådet, samtidig sendes direkte til medlemsstaternes nationale parlamenter.
- Som noget nyt sendes Ministerrådets dagsordener og resultaterne af Ministerrådets samlinger både til medlemsstaternes regeringer og til de nationale parlamenter. Også Revisionsretten skal fremover sende sin årsberetning til medlemsstaternes nationale parlamenter til orientering. Bortset fra i hastetilfælde skal der være en periode på seks måneder fra det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender et lovgivningsudkast til de nationale parlamenter, og det tidspunkt, hvor det sættes på Ministerrådets dagsorden. Der skal desuden gå ti dage mellem det tidspunkt, hvor et udkast optages på Rådets dagsorden og tidspunktet for Rådets vedtagelse.
Hvad angår det interparlamentariske samarbejde, er den rolle, som tildeles Konferencen for Organer med Ansvar for EU-anliggender (COSAC), ikke blevet ændret. COSAC, som består af de nationale parlamentsmedlemmer, der deltager i de nationale parlamentsudvalg for EU-anliggender, bevarer sin mulighed for at forelægge sager for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bl.a. vedrørende nærhedsprincippet.
[ Top ]
| Artikel | Emne | Bemærkninger |
|---|---|---|
| I-11 | Proportionalitet og nærhed | Vigtige ændringer |
| Protokol om de nationale parlamenters rolle | De nationale parlamenters rolle | Vigtige ændringer |
| Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet | Nærhed og de nationale parlamenters rolle | Vigtige ændringer |
[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]
Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af forfatningsteksten.