Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > En forfatning for Europa

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

En forfatning for Europa


Introduktion


Forhistorien bag forfatningen
Forfatningens tilblivelse
Forfatningstraktatens opbygning
De vigtigste resultater
Sidste skridt: ratificering

FORHISTORIEN BAG FORFATNINGEN

De 25 stats- og regeringschefers undertegnede den 29. oktober 2004 i Rom Forfatningstraktaten - officielt kaldet "traktaten om en forfatning for Europa". Forfatningen var slutresultatet af en lang integreringsproces, som har været præget både af en vedvarende uddybelse af integrationen og af flere forskellige udvidelsesbølger.

Den egentlige debat vedrørende en forfatning for Europa blev igangsat af det første folkevalgte Europa-Parlament. Den 14. februar 1984 vedtog Parlamentet med stort flertal en betænkning, som var udarbejdet af Altiero Spinelli. Han foreslog i sit "udkast til en europæisk union" en gennemgribende reform af Det Europæiske Fællesskab.

De traktater, som siden da har afløst hinanden, har hver især tilladt forskellige nyskabelser, som har bragt opbygningen af EU et stykke videre:

Med dette vigtige skridt begyndte EU's forvandling fra økonomisk fællesskab til politisk union. Samme reform banede vejen for en økonomisk og monetær union og for euroens indførelse.

Forfatningstraktaten er en videreudvikling af den institutionelle reformproces, der blev indledt med Nice-traktaten..

[ Top ]

FORFATNINGENS TILBLIVELSE

Efter undertegnelsen af Nice-traktaten hvilede hele fællesskabsretten på 8 traktater og omkring 50 protokoller og bilag. Disse traktater ændrede ikke blot den oprindelige EF-traktat, men dannede grundlaget for andre retsakter i kombination med denne. Denne udbygning med forskellige traktater gjorde EU's opbygning meget kompleks og meget uigennemskuelig for befolkningen.

Nice-traktaten - som selv med tekniske tilpasninger ikke afklarede situationen - banede vejen for den institutionsreform, som efterhånden var blevet uomgængelig. Den erklæring om EU's fremtid , som danner bilag til slutakten fra 2000-regeringskonferencen, indeholdt en redegørelse for, hvilke etaper der måtte gennemløbes forud for en egentlig reformtraktat. Erklæringen danner dermed udgangspunkt for det konkrete arbejde på at indføre en forfatning.

Det Europæiske Råd indkaldte til et europæisk konvent på et møde i Laken i december 2001. Dettes opgave bestod i at udarbejde en reform og fremsætte forslag. Den omstændighed, at konventsmodellen blev valgt som arbejdsform, er et vigtigt vendepunkt i traktatsreformen, idet den markerer ønsket om at undgå, at beslutningerne træffes alene af regeringsrepræsentanter på møder bag lukkede døre.

Konventet holdt offentlige møder i tidsrummet fra februar 2002 til juli 2003 med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og Kommissionen. Konventet foreslog en gennemgribende reform af EU med det formål at gøre unionen mere effektiv, samt klarere gennemskuelig, mere forståelig og mere vedkommende for befolkningen. Resultatet af dette arbejde, dvs. traktaten om en forfatning for Europa, tjente som grundlag for forhandlingerne på 2003/2004-regeringskonferencen .

Denne regeringskonference blev afviklet i tidsrummet fra oktober 2003 til juni 2004. På denne nåede man frem til en konsensus vedrørende traktaten om en forfatning for Europa. Forfatningstraktaten skulle erstatte samtlige de traktater, som var blevet indgået gennem 50 år, med undtagelse af Euratom-traktaten.

[ Top ]

FORFATNINGSTRAKTATENS OPBYGNING

Forfatningstraktaten har fire dele. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er noget hierarki mellem de forskellige dele. Efter en forfatningspræambel, hvori man henviser til Europas historie og kulturarv og ønsket om at lægge tidligere tiders splittelse bag sig, følger del I, som omhandler de principper, mål og institutionelle bestemmelser, som lægges til grund for den nye Europæiske Union. Del I falder i 9 afsnit:

Forfatningstraktatens del II indeholder det europæiske charter om grundlæggende rettigheder. Denne del består af en præambel og syv afsnit, vedrørende:

Del III indeholder bestemmelser om EU's politik på de forskellige områder og EU's funktionsmåde. Heri fastsættes EU's politik indadtil og udadtil, samt bestemmelser vedrørende det indre marked, den økonomiske og monetære union, frihed, sikkerhed og retsvæsen, samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og institutionernes funktion. Del III indeholder følgende 7 afsnit:

Del IV omfatter forfatningstraktatens almindelige og afsluttende bestemmelser, og herunder dens ikrafttræden, samt en procedure for ændring af forfatningen og ophævelse af de tidligere traktater.

Forskellige protokoller er vedføjet som bilag til forfatningstraktaten, bl.a.:

Et stort antal erklæringer er i øvrigt vedføjet som bilag til regeringskonferencens slutakt.

[ Top ]

DE VIGTIGSTE RESULTATER

I et forsøg på at skabe større klarhed på området har man sammenfattet de vigtigste nyheder i forfatningstraktaten under fire overskrifter i følgende oversigt.

EU's grundlæggende principper

Institutioner

Beslutningsprocedurer

EU's politik

[ Top ]

SIDSTE SKRIDT: RATIFICERING

For at kunne træde i kraft skulle forfatningstraktaten ratificeres af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser, dvs. enten ved ratificering i parlamentet eller ved folkeafstemning.

Ifølge forfatningsteksten skulle ratificeringen tage to år, og traktaten skulle træde i kraft senest den 1. november 2006.

Efter problemerne med ratificeringen i visse medlemsstater besluttede stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den 16. og 17. juni 2005 at tage en tænkepause om EU's fremtid. Tænkepausen skulle bruges til at indlede en bred debat med borgerne i EU.

På Det Europæiske Råd den 21. og 22. juni 2007 blev stats- og regeringscheferne i EU enige om et kompromis. De gav mandat til at indkalde en regeringskonference, som skal udarbejde og vedtage en ændringstraktat for EU. Traktatens endelige tekst blev skrevet af Regeringskonferencen og blev vedtaget af Det uformelle Europæiske Råd i Lissabon den 18. og 19. oktober. Lissabontraktaten blev underskrevet af medlemsstaterne den 13. december 2007.

[ Top ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Disse oplysninger forpligter ikke Kommissionen retligt, er ikke nødvendigvis udtømmende, og må ikke tages som udtryk for en fortolkning af forfatningen.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top