Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > EU's politikker

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

EU's politikker


Politik og foranstaltninger på det interne område


Indledning
Ændringer, der vedrører politikken på alle områder
Ændringer på områder under fælles kompetence
Politikken på andre specifikke områder
Tilpasninger af koordinerende, supplerende og understøttende tiltag
Oversigtstabel

INDLEDNING

Bestemmelser vedrørende EU's politik på de forskellige områder er samlet i del III af forfatningen. Det 3. afsnit i denne del vedrører først og fremmest politik og foranstaltninger på det interne område, mens de følgende to afsnit omhandler EU's optræden udadtil .

Deltagerne i konventet og regeringskonferencen lagde ganske særlig vægt på en reform af politikken på bestemte områder, herunder retlige og indre anliggender , den økonomiske og monetære politik og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Derimod blev der ikke - med ganske få punktvise undtagelser - iværksat væsentlige ændringer af politikken på andre områder, idet de bestemmelser, der optræder i EF- og EU-traktaten i det store og hele er blevet videreført

Ud over disse specifikke ændringer bør det nævnes, at de generelle institutionelle ændringer, som er fastsat i forfatningstraktatens første del (kompetencekategorier, klassificering af retsakter, lovgivningsproceduren, kvalificeret flertal samt bestemmelserne om integration og samhørighed) også får indirekte virkninger på EU's politik og foranstaltninger på det interne område.

[ Top ]

ÆNDRINGER, DER VEDRØRER POLITIKKEN PÅ ALLE OMRÅDER

Forfatningen rummer nyskabelser af tværgående karakter, som indirekte indvirker på EU's politik på alle områder.

Politikken på de sædvanlige områder (landbrug, transport, det indre marked osv.) er uændret, idet de eksisterende artikler er blevet videreført i uændret form, dog således at de er samlet og grupperet efter de nye kompetencekategorier , der er beskrevet i artikel I-12.
Man har i første række medtaget politikken på de områder, som henhører under fælles kompetence: det indre marked, den økonomiske og monetære politik, politikken på andre specifikke områder (beskæftigelse, socialpolitik, økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse, transport, tværeuropæiske net, forskning og udvikling, energi og rumfart, osv.) samt frihed, sikkerhed og retfærdighed.
For det andet har man medtaget de områder, hvor EU kan beslutte at gennemføre koordinerende, supplerende eller understøttende tiltag. Der er her tale om folkesundhed, industri, kultur, turisme, almen og faglig uddannelse, unge og sport, civilbeskyttelse og administrativt samarbejde.

De generelle gennemførelses-, integrations- og samhørighedsbestemmelser, der skal lægges til grund ved fastlæggelsen og gennemførelsen af politikken på samtlige områder, er samlet i ét enkelt afsnit i forfatningens del III. Artikel III-115 indeholder en ny bestemmelse med følgende indhold: "Unionen sørger for sammenhæng mellem de forskellige politikker og aktiviteter, der er nævnt i denne del, under hensyn til Unionens mål som helhed". Denne nye bestemmelse ledsages af specifikke bestemmelser, som skal sikre overholdelsen af kravet om ligestilling, beskytte miljø og forbrugere og sørge for, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fungerer efter hensigten, jf. bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten). Tre nye bestemmelser er kommet til. Der er tale om:

Det fastslås endvidere i forfatningen, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er vigtige, som det allerede fremgår af artikel 16 i EF-traktaten. Med forfatningen er der endvidere skabt et nyt retsgrundlag, som gør det muligt ved hjælp af love at vedtage grundlæggende principper og vilkår - i første række af økonomisk og finansiel art - for, hvordan tjenesteydelser af denne art skal fungere. Det er fastsat i artikel III-122, at sådanne love ikke må krænke medlemsstaternes beføjelser til - under iagttagelse af forfatningens bestemmelser - at levere, gennemføre og finansiere sådanne tjenesteydelser.

Forfatningen bygger på en opdeling af retsgrundlagsområderne, idet det for hvert enkelt område er fastlagt, hvilken type retsakt institutionerne skal anvende til gennemførelse af forfatningen. Derfor henvises der i bestemmelserne om politikken på de enkelte områder ikke længere til muligheden for at vedtage "retsakter" eller "foranstaltninger", men det fastlægges nøjagtigt, hvilken type retsakt der skal anvendes , og dermed hvilke procedurer der skal overholdes.
I de tilfælde, hvor EU's foranstaltninger tager form af love eller rammelove, vedtages de som regel af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab. I omkring tredive tilfælde et det imidlertid i retsgrundlaget fastsat, at Ministerrådet alene er ansvarlig for vedtagelsen. I ganske få tilfælde vedtages de undtagelsesvist af Europa-Parlamentet alene.

Stadfæstelsen af fællesbeslutningsproceduren som den almindelige lovgivningsprocedure og generaliseringen af Kommissionens monopolinitiativ betyder en væsentlig forenkling i forhold til den nuværende traktats bestemmelser om den fælles beslutningsprocedure: henvisningerne til Kommissionens forslag og til den fælles beslutningsprocedure erstattes af en enkelt henvisning til en europæisk lov eller rammelov.
Denne forenkling bliver ikke mindre af, at forfatningen lægger fællesbeslutningsproceduren til grund på en snes områder, hvor der i dag ikke er krav herom.

I artikel I-23 fastsættes det som generel regel, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal . Herved overflødiggøres henvisningen til, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal på de pågældende områder.
På en snes områder, hvor retsgrundlaget i dag kræver enstemmighed, skal der fremover træffes afgørelse ved kvalificeret flertal, og på omkring tyve nye områder hjemler retsgrundlaget afstemning ved kvalificeret flertal.

Forenklet revisionsprocedure for Unionens politik og foranstaltninger på det interne område

Artikel IV-445 indeholder en generel nyskabelse , idet der åbnes mulighed for at ændre bestemmelserne i forfatningens del III, afsnit III - uden større beføjelser til EU - ved at det Europæiske Råd vedtager en afgørelse; herved undgår man at måtte indkalde til en ny regeringskonference. Bestemmelsen stiller således den mulighed i udsigt, at det bliver lettere at ændre EU's politik og foranstaltninger på det interne område; Rådet skal dog fortsat være enstemmig i sin afgørelse, og dets beslutning skal ratificeres af alle.

[ Top ]

ÆNDRINGER PÅ OMRÅDER UNDER FÆLLES KOMPETENCE

Det indre marked

Kapitlet om det indre marked er opdelt i syv afsnit (oprettelse af et indre marked, fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser, frie varebevægelser, kapital og betalinger, konkurrenceregler, fiskale bestemmelser og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne). Så godt som alle bestemmelser i dette kapitel optræder allerede i EF-traktaten; de er blot nu samlet i ét enkelt kapitel.

Tjenesteydelser på socialsikringsområdet (artikel III-136)

Bestemmelserne om fremme af den frie bevægelighed gennem en samordning af landenes socialsikringslovgivning er blevet udvidet, således at de nu ikke blot omfatter lønmodtagere, men også selvstændige erhvervsdrivende. Det bør dog nævnes, at der ikke på dette retsgrundlag kan træffes bestemmelser med virkning for andre kategorier af EU's befolkning (såsom pensionister og studerende).
Konventet havde foreslået, at love og rammelove baseret på denne artikel skulle vedtages ved kvalificeret flertal. Dette forslag blev imidlertid nedtonet på regeringskonferencen, idet der indførtes en ordning, der giver mulighed for at 'trække i nødbremsen'. En medlemsstat, som skønner, at et lovforslag indebærer en risiko for, at fundamentale aspekter af dets socialsikringsordning skades, eller at den finansielle balance forstyrres, kan indbringe denne sag for Det Europæiske Råd; herved suspenderes lovgivningsproceduren i op til 4 måneder.

Restriktioner i den frie kapitalomsætning (artikel III-157 og III-158)

I artikel III-157 forlænges fristen for nationale restriktioner over for Estland og Ungarn; denne bestemmelse er direkte overtaget fra 2003-tiltrædelsesakten.
I artikel III-158 er der indsat et nyt afsnit om, i hvilke tilfælde restriktive skatteforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat over for et eller flere tredjelande kan betragtes som forenelige med forfatningen, når der ikke findes nogen lov eller rammelov på området. Dette kræver tilladelse fra Kommissionen eller - hvis Kommissionen ikke har taget stilling inden for en frist på tre måneder - fra Rådet.

Indefrysning af midler (artikel III-160)

Dette nye retsgrundlag giver mulighed for at vedtage love om administrative bestemmelser til begrænsning af kapitalbevægelser og indefrysning af midler, der tilhører fysiske og juridiske personer, grupper og ikke-statslige enheder, med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og hermed tilknyttede aktiviteter.

Bekendtgørelser om fritagelse fra de konkurrenceregler, der gælder for virksomheder (artikel III-165) og bekendtgørelser om fritagelse fra statsstøttereglerne (artikel III-168)

Kommissionen gives udtrykkeligt mulighed for at vedtage sådanne bekendtgørelser efter bemyndigelse fra Ministerrådet. Dette kan blive nødvendigt på baggrund af den nye klassificering af retsakter, men svarer i øvrigt til nuværende praksis.

Statsstøtte (artikel III-168)

Denne artikel indeholder to nyheder i forhold til EF-traktatens artikel 87:

Harmonisering af den indirekte beskatning (artikel III-171)

Artikel III-171 svarer stort set til artikel 93 i EF-traktaten, bortset fra at man har indsat en specifik henvisning til, at konkurrencefordrejning skal undgås.

Indbyrdes tilnærmelse af de nationale love og administrative bestemmelser om det indre markeds oprettelse og funktion (artikel III-172 og III-173)

Der er byttet om på regel og undtagelse i forhold til EF-traktaten. Artikel III-172, der omhandler nationale bestemmelser vedrørende det indre markeds oprettelse og funktion, og som bygger på love, rammelove og den almindelige lovgivningsprocedure, bliver nu reglen, medens artikel III-173, der omhandler nationale bestemmelser med indirekte indflydelse på det indre markeds oprettelse og funktion, og som bygger på rammelove udstedt af Ministerrådet og enstemmighed, bliver undtagelsen.

Europæiske beviser for intellektuel ejendomsret og andre centraliserede procedurer (artikel III-176)

Der indføres et nyt retsgrundlag, således at der ved love eller rammelove kan fastsættes foranstaltninger til indførelse og beskyttelse af europæiske beviser for intellektuel ejendomsret samt indførelse af andre centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau. Sprogordningen for sådanne beviser fastsættes imidlertid ved love, som vedtages af Ministerrådet med enstemmighed.

[ Top ]

POLITIKKEN PÅ ANDRE SPECIFIKKE OMRÅDER

Beskæftigelse (artikel III-203 til III-209)

Bestemmelserne på dette område har ikke været genstand for grundlæggende ændringer, omend det bør bemærkes, at samordningen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik fremover får status som et område, hvor EU har enekompetence, svarende til hvad der gælder for samordningen af medlemsstaternes økonomiske politik (artikel I-12 og I-15).

Samarbejde mellem medlemsstaterne på det sociale område (artikel III-213)

I denne bestemmelse - som pålægger Kommissionen at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde på dette område - er der indføjet en passus om, at Kommissionens foranstaltninger kan tage form af initiativer, der er specifikke for den åbne samordningsmetode (opstilling af retningslinjer og indikatorer, tilrettelæggelse af udveksling af god praksis og periodisk overvågning og evaluering). Det bestemmes ligeledes, at Europa-Parlamentet skal holdes underrettet. Det understreges i den erklæring, der er vedlagt slutakten, at sådanne tiltag skal betragtes som supplerende i forhold til de nationale myndigheders ansvar, og at der ikke hermed tilstræbes en harmonisering af de nationale ordninger.

Økonomisk, social og territorial samhørighed (artikel III-220 til III-224)

Det bør nævnes, at der er indføjet en henvisning til territorial samhørighed, jf. definitionen heraf i bestemmelsen om Unionens mål (artikel I-3).
I artikel III-220, som omhandler hovedmålsætningerne i denne politik, er der indsat et afsnit med en liste over, hvilke regioner - og herunder øregioner - EU's foranstaltninger først og fremmest tager sigte på. Det præciseres i en erklæring til slutakten fra regeringskonferencen, at udtrykket 'øregioner' også kan dække hele østater, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
Det fastsættes i artikel III-223, at de første bestemmelser om de strukturfonde og de samhørighedsfonde, der vedtages til afløsning af de bestemmelser, der er gældende på tidspunktet for undertegnelsen af traktaten om en forfatning for Europa, vedtages af Rådet ved lov; senere skal der ved kvalificeret flertal vedtages en europæisk lov på grundlag af fællesbeslutningsproceduren.

Landbrug og fiskeri (artikel III-231)

Der er foretaget en opdeling af retsakterne på dette område: den fælles markedsordning og de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for realisering af målsætningerne i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, fastsættes ved love eller rammelove. Derimod vedtager Rådet efter forslag fra Kommissionen og uden høring af Europa-Parlamentet bekendtgørelser og afgørelser om fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt om fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Transport (artikel III-236 til III-245)

Den forældede overgangsbestemmelse i EF-traktaten (hvor Ministerrådet traf afgørelse med kvalificeret flertal) om tilpasning af foranstaltningerne inden for sø- og lufttransport er blevet ophævet.

Artikel III-236 indeholder nu en bestemmelse om, at EU skal tage særlige specifikke hensyn i forbindelse med lovgivning på transportområdet.
Bestemmelsen om den særordning, der var indført til imødegåelse af følgerne af Tysklands deling, er bortfaldet på samme måde som særordningen i statsstøttebestemmelserne.

Forskning og teknologisk udvikling (artikel III-248 til III-255)

I artikel III-250 - som pålægger Kommissionen at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde inden for forskning og teknologisk udvikling - er der tilføjet en bestemmelse om, at Kommissionens foranstaltninger kan tage form af initiativer, der er specifikke for den åbne metode til samordning (opstilling af retningslinjer og indikatorer, tilrettelæggelse af udveksling af god praksis og periodisk overvågning og evaluering). Det bestemmes ligeledes, at Europa-Parlamentet skal holdes underrettet.
Artikel III-248 omhandler etablering af et europæisk forskningsrum. Der kan ved europæiske love træffes foranstaltninger til realisering af et europæisk forskningsrum (artikel III-251); dette berører ikke de specifikke forhold omkring medlemsstaternes forskningspolitik.
EU's aktion tager fortsat hovedsageligt form af finansiel støtte til europæisk forskning via rammeprogrammet og særprogrammerne. Rammeprogrammer er vedtaget ved en almindelig lov (fællesbeslutningsproceduren), medens særprogrammerne vedtages ved rådslove, hvor kun Europa-Parlamentet høres (artikel III-251).

Rumfart (artikel III-254)

Der indføres et nyt retsgrundlag, som gør det muligt ved love og rammelove at fastsætte foranstaltninger til indførelse af en europæisk rumfartspolitik, eventuelt i form af et rumfartsprogram. Det fastsættes ydermere, at EU kan tage kontakt til Det Europæiske Rumfartagentur.

Energi (artikel III-256)

Det nye retsgrundlag gør det muligt ved love og rammelove at fastsætte foranstaltninger på det energipolitiske område, uden at dette berører medlemsstaternes muligheder for frit at vælge mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af deres energiforsyning. Sådanne love og rammelove er ikke til hinder for, at der kan træffes andre forfatningshjemlede bestemmelser (bl.a. vedrørende det indre marked).
Det fastsættes i artiklens sidste stykke, at foranstaltninger, som hovedsagelig er af fiskal karakter, vedtages af Rådet ved love eller rammelove; dette sker ved enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

[ Top ]

TILPASNINGER AF KOORDINERENDE, SUPPLERENDE OG UNDERSTØTTENDE TILTAG

Folkesundhed (artikel III-278)

Denne artikel i kapitlet vedrørende koordinerende, supplerende og understøttende tiltag afspejler den dobbelte kompetence på dette område:

Medlemsstaternes kompetence på dette felt er blevet klarere afgrænset. Således fastsættes det i artikel III-278, stk. 7, at medlemsstaternes ansvar ikke blot omfatter fastlæggelse af sundhedspolitikken og varetagelse af formidlingen af sundhedspleje og medicinsk behandling, men også fordelingen af de midler, der afsættes hertil.

Industri (artikel III-279)

I denne bestemmelse - som pålægger Kommissionen at tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde på industriområdet - er der indføjet en passus om, at Kommissionens indsats kan tage form af initiativer, der er specifikke for den åbne metode til samordning (opstilling af retningslinjer og indikatorer, tilrettelæggelse af udveksling af god praksis og periodisk overvågning og evaluering). Det bestemmes ligeledes, at Europa-Parlamentet skal holdes underrettet.

Turisme (artikel III-281)

I modsætning til konventet indtog regeringskonferencen det standpunkt, at turisme burde medtages blandt EU's koordinerende, supplerende og understøttende kompetencer, og man fastsatte derfor et nyt retsgrundlag med sigte herpå. Målsætningerne i denne politik og gennemførelsesmidlerne hertil er fastsat i artikel III-281. Turisme er i dag kun nævnt i EF-traktatens artikel 3 (i listen over Fællesskabets indsatsområder), men der er ikke fastsat særlige bestemmelser herfor.

Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport (artikel III-282)

I denne artikel opstilles der en specifik kompetence på sportsområdet. Denne nye kompetence afspejles i et retsgrundlag, der gør det muligt at vedtage love og rammelove vedrørende foranstaltninger til udvikling af sportens europæiske dimension. Da der er tale om et område, hvor der gennemføres understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag, er harmonisering af medlemsstaternes lovgivning udtrykkeligt forbudt.
Der gøres ligeledes opmærksom på den tilføjede passus om, at EU's indsats udtrykkeligt har til formål at fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa.

Civilbeskyttelse (artikel III-284)

Der indføres et nyt retsgrundlag, som åbner mulighed for at vedtage love og rammelove, hvori der kan fastsættes foranstaltninger om støtte til nationale foranstaltninger til fremme af operationelt samarbejde. Da der er tale om et område, hvor der gennemføres understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag, er harmonisering af medlemsstaternes lovgivning forbudt.

Administrativt samarbejde (artikel III-285)

Der indføres et nyt retsgrundlag, der åbner mulighed for at vedtage love med det formål at forbedre medlemsstaternes administrative kapacitet til sikring af en effektiv iværksættelse af EU-retten. Da der er tale om et område, hvor der gennemføres understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag, er harmonisering af medlemsstaternes lovgivning forbudt. Dette samarbejde tilsidesætter ikke medlemsstaternes pligt til at iværksætte EU-retten og berører ej heller Kommissionens rettigheder og pligter (f.eks. i forbindelse med overtrædelsesprocedurer).

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler Emne Bemærkninger -
III-122 Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse Væsentlige ændringer -
III-136 Tjenesteydelser inden for social sikring Væsentlige ændringer -
III-157 og III-158 Restriktioner i den frie omsætning af kapital - -
III-160 Indefrysning af midler Nye bestemmelser -
III-165 og III-168 Bekendtgørelser om fritagelse fra de konkurrenceregler, der gælder for virksomheder og bekendtgørelser om fritagelse fra statsstøttereglerne - -
III-168 Statsstøtte - -
III-170 og III-171 Harmonisering af den indirekte beskatning - -
III-172 og III-173 Indbyrdes tilnærmelse af de nationale love og administrative bestemmelser om det indre markeds oprettelse og funktion - -
III-176 Europæiske beviser for intellektuel ejendomsret og andre centraliserede procedurer Nye bestemmelser -
III-203 til III-209 Beskæftigelse - -
III-213 Åben metode til samordning på det sociale område (samarbejde mellem medlemsstaterne) - -
III-220 til III-224 Økonomisk, social og territorial samhørighed Væsentlige ændringer -
III-231 Landbrug og fiskeri - -
III-236 til III-245 Transport - -
III-248 til III-255 Forskning og teknologisk udvikling Væsentlige ændringer -
III-254 Rumfart Nye bestemmelser -
III-256 Energi Nye bestemmelser -
III-278 Folkesundhed Væsentlige ændringer -
III-279 Industri Væsentlige ændringer -
III-281 Turisme Nye bestemmelser -
III-282 Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Nye bestemmelser -
III-284 Civilbeskyttelse Nye bestemmelser -
III-285 Administrativt samarbejde Nye bestemmelser -

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Disse oplysninger forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, er ikke nødvendigvis udtømmende, og må ikke tages som udtryk for en fortolkning af forfatningen.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top