Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > EU's institutioner

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

EU's institutioner


Den institutionelle ramme


Indledning
Domstolsordningen: Domstolen og Retten
EU's andre institutioner
EU's rådgivende organer
Oversigtstabel

INDLEDNING

Med forfatningsteksten foretages der en nyvurdering af den institutionelle struktur, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EU), som i dag omfatter fem institutioner (Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten), Den Europæiske Centralbank og tre andre vigtige organer (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, og Den Europæiske Investeringsbank).
Det er således fastsat i forfatningstraktatens artikel I-19 , at den "institutionelle ramme består af: Europa-Parlamentet , Det Europæiske Råd , Ministerrådet ("Rådet"), Europa-Kommissionen og EF-Domstolen ".

Det Europæiske Råd bliver dermed en fuldgyldig institution, mens Revisionsretten ikke længere indgår i den grundlæggende institutionelle ramme. Sidstnævnte nævnes særskilt i kapitel II ("EU's andre institutioner og rådgivende organer") i afsnit IV sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), der formelt får status som institution. Denne nye opbygning i to særskilte kapitler angiver, at der ud over de fem hovedinstitutioner (Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Domstolen) findes endnu to institutioner (Revisionsretten og Den Europæiske Centralbank), der ligeledes kan udføre deres hverv i fuldkommen uafhængighed af de andre institutioner.

Det vil sige, at der i alt er syv instanser med betegnelsen institution.
Af disse har de fire hovedinstitutioner (Parlamentet, Det Europæiske Råd, Ministerrådet og Kommissionen) undergået væsentlige ændringer, mens det for Domstolens vedkommende kun er nogle få bestemmelser, der er blevet ændret.

For så vidt angår EU's andre institutioner og organer, er der kun foretaget mindre ændringer, nemlig mht. varigheden af mandatperioden for medlemmerne af Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) .

Hvad angår institutionernes hjemsteder, er der heller ikke foretaget ændringer i forfatningen, idet den eksisterende protokol, der indtil nu har været knyttet som bilag til EF-traktaten, medtages uændret.

Desuden medtager forfatningstraktaten uændret begreberne høring og interinstitutionelt samarbejde, der skal bidrage til et loyalt samarbejde institutionerne imellem (artikel I-19 og III-397).

[ Top ]

DOMSTOLSORDNINGEN: DOMSTOLEN OG RETTEN

Ud over de omfattende ændringer, der ved Nice-traktaten blev foretaget i domstolsordningen, bl.a. en bedre kompetencefordeling mellem de to instanser og muligheden for at nedsætte særlige retsinstanser, der knyttes til Retten, foreslås der i forfatningen en række yderligere ændringer.

I forfatningsteksten ændres Domstolens navn. Ved "Den Europæiske Unions Domstol" forstås fremover officielt hele den todelte domstol. Den øverste instans benævnes "Domstolen", og De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans benævnes "Retten". Artikel I-29 præciserer, at Den Europæiske Unions Domstol omfatter "Domstolen, Retten og et antal specialretter".

Ifølge forfatningens artikel III-359 kan der ved europæisk lov, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure , oprettes specialretter tilknyttet Retten. I loven, som vedtages på forslag af Kommissionen eller på begæring af Domstolen, fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af den pågældende specialret og omfanget af dens beføjelser.

Ved forfatningens artikel III-357 nedsættes der et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat, inden medlemsstaternes regeringer træffer afgørelse om deres udnævnelse.

Forfatningstraktaten indebærer ingen ændringer i Domstolens opgaver. Det præciseres dog, at medlemsstaterne "tilvejebringer de appelmuligheder, der er nødvendige for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på EU-rettens område" (artikel I-29).

Enkeltpersoner får dog lettere adgang til at anlægge sag ved Domstolen, idet enhver fysisk eller juridisk person kan indbringe klage over "regelfastsættende retsakter, der berører ham umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger" (artikel III-365). Forfatningen forventes således at give borgerne større mulighed for at anfægte EU-bestemmelser, der danner grundlag for sanktioner, selv om de ikke berøres af dem individuelt (hvilket traktaterne kræver i dag).

[ Top ]

EU'S ANDRE INSTITUTIONER

I henhold til forfatningen får Den Europæiske Centralbank status som institution, uden at der ændres ved dennes uafhængighed. Artikel I-30 indeholder de generelle bestemmelser om ECB og Det Europæiske System af Centralbanker (ESBC) og ændrer intet grundlæggende ved indholdet. Takket være artikel I-30, som sammenfatter ECB's opgaver, fremstår opgaverne nu klarere og mere tydeligt. Desuden bibeholdes protokollen om statutten for ESBC og ECB.

Revisionsrettens opgaver er kort beskrevet i forfatningstraktatens artikel I-31. Nærmere bestemmelser, hvis indhold er uændret, findes i artikel III-384 og III-385.

[ Top ]

EU'S RÅDGIVENDE ORGANER

I forfatningsteksten er de rådgivende organer ikke blevet anerkendt som institutioner som krævet af Regionsudvalget. Den eneste ændring på dette punkt vedrører varigheden af mandatperioden for medlemmerne af EU's to rådgivende organer, Regionsudvalget og EØSU. Medlemmerne beskikkes for fem år (mod tidligere fire), så der sker en tilpasning til Europa-Parlamentets valgperiode (artikel III-386 for Regionsudvalget og III-390 for EØSU).
Det bør afslutningsvis bemærkes, at organernes sammensætning ikke mere fastsættes i forfatningen. Fremover vedtager Rådet med enstemmighed en europæisk afgørelse herom (artikel III-386 for Regionsudvalget og III-389 for EØSU).

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler Emne Bemærkninger
I-19 Den institutionelle ramme Væsentlige ændringer
I-30 og III-382 og III-383 Den Europæiske Centralbank -
I-31 og III-384 og III-385 Revisionsretten
I-29 og III-353 til III-381 Domstolen
I-29 Domstolen (benævnelse) Væsentlige ændringer
III-355 og III-357 Domstolen (udvælgelse af dommere og generaladvokater)
III-359 Domstolen (specialretter)
III-365 Domstolen (borgernes klageadgang)
I-32 EU's Rådgivende organer -
III-386 til III-388 Regionsudvalget
III-389 til III-392 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
Protokol om fastlæggelse af hjemsteder for EU's institutioner og for visse organer og tjenester Hjemsteder for institutionerne -
Protokol om fastlæggelse af statutten for systemet af europæiske centralbanker og for Den Europæiske Centralbank Systemet af europæiske centralbanker og Den Europæiske Centralbank -
Protokol om fastlæggelse af statutten for EU-Domstolen Domstolen -

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af forfatningsteksten.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top