Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > EU's politikker

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

EU's politikker


Optræden udadtil


Indledning
Den fælles handelspolitik
Udviklingssamarbejdspolitikken
Samarbejde med tredjelande
Humanitær bistand
Restriktive foranstaltninger
Internationale aftaler
EU og dets nærområder
Oversigtstabel

INDLEDNING

Med den europæiske forfatning er der gennemført en væsentlig omredigering af bestemmelserne vedrørende Den Europæiske Unions (EU) optræden udadtil. Der er således foretaget vigtige ændringer og indført nye bestemmelser med henblik på at styrke de nuværende bestemmelser, således at EU's optræden i verden bliver mere effektiv og synlig.

EU får status som international juridisk person (artikel I-7) og overtager alle rettigheder og forpligtelser fra de nuværende, Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union.

Afskaffelsen af søjlesystemet inden for udenrigspolitikken er en af de største ændringer i forfatningstraktaten. Bestemmelserne vedrørende EU's optræden udadtil er herefter samlet under et enkelt afsnit, der omhandler alle aspekter af EU's optræden udadtil:

På det institutionelle plan er der indført to store nyheder med forfatningen. Der er for det første tale om oprettelsen af posten som udenrigsminister . Udenrigsministeren vil både være Rådets bemyndigede med hensyn til varetagelsen og gennemførelsen af FUSP og en af Europa-Kommissionens næstformænd. I denne institution er udenrigsministeren ansvarlig for de opgaver, der påhviler Kommissionen vedrørende de eksterne forbindelser og for koordineringen af de andre aspekter af EU's optræden udadtil. Forfatningen forudser endvidere oprettelsen af posten som Det Europæiske Råds formand , som i denne egenskab på sit niveau bl.a. varetager EU's repræsentation udadtil på de områder, der hører under FUSP, uden at dette berører EU-udenrigsministerens kompetencer.

Forfatningstraktaten artikel III-292 indeholder en detaljeret angivelse af de fælles mål for EU's optræden udadtil. Med henblik på at virkeliggøre disse mål skal Rådet og Kommissionen, der bistås af EU-udenrigsministeren, sikre sammenhængen mellem de forskellige områder inden for EU's optræden udadtil og mellem disse og de interne politikker.

I dette resumé gøres der rede for de vigtigste ændringer, forfatningen indebærer inden for EU's optræden udadtil. De ændringer, der vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsvarspolitikken , behandles i to andre særskilte resuméer.

[ Top ]

DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK

I artikel I-13 i forfatningen fastsættes det klart, at EU har enekompetence for den fælles handelspolitik. Anvendelsesområdet for denne politik omfatter herefter også alle direkte udenlandske investeringer (artikel III-315). Aftaler på transportområdet er dog fortsat ikke omfattet af den fælles handelspolitik. I henhold til forfatningen skal lovgivningen vedrørende den fælles handelspolitik gennemføres ved hjælp af europæiske love.

Hvad angår beslutningsprocessen, er bestemmelserne i den nuværende artikel 133 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) blevet forenklet. Ikke desto mindre gælder afstemning med kvalificeret flertal ikke for hele den fælles handelspolitik. I forfatningen opretholder og udvider man således det princip om parallelisme mellem interne og eksterne regler, som blev fastlagt i Nice. Ifølge dette princip skal afgørelser fremover træffes med enstemmighed, for så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler inden for handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt udenlandsk direkte investering, hvis aftalerne omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler. Forfatningen indeholder ligeledes bestemmelser om afstemning med enstemmighed, når der er tale om aftaler inden for handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, hvis disse indebærer en risiko for at bringe den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU i fare. Forfatningen kræver ligeledes enstemmighed, for så vidt angår handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.

Alle handelsaftaler skal forelægges for Parlamentet til godkendelse. Parlamentet skal holdes underrettet om, hvordan forhandlingerne forløber.

[ Top ]

UDVIKLINGSSAMARBEJDSPOLITIKKEN

I henhold til artikel I-14 i forfatningen deler EU kompetence med medlemsstaterne inden for udviklingssamarbejdet. EU's udøvelse af denne kompetence må ikke føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence. EU skal som nu føre en udviklingspolitik, der løber parallelt med medlemsstaternes udviklingspolitik. Det præciseres i forfatningen, at EU's og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde gensidigt supplerer og styrker hinanden, selv om denne politik for øjeblikket kun er et supplement til medlemsstaternes politik (artikel 177, stk. 1, i EF-traktaten).

Det skal bemærkes, at det i forfatningstraktaten nu tydeligere fastslås, at EU's overordnede mål for udviklingssamarbejdet er at mindske og på længere sigt udrydde fattigdommen. EU skal tage hensyn til dette mål ved gennemførelsen af politikker, der vil kunne berøre udviklingslandene.

[ Top ]

SAMARBEJDE MED TREDJELANDE

Bestemmelserne i artikel 181A i EF-traktaten vedrørende økonomisk, teknisk og finansielt samarbejde med tredjelande (bortset fra udviklingslandene) overtages i forfatningen, idet der indføres en almindelig lovgivningsprocedure for beslutningstagningen. Når det er nødvendigt at yde hastende finansiel bistand, kan Rådet desuden træffe afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, i stedet for at følge artikel 308 i EF-traktaten, hvori der kræves enstemmighed, således som det i øjeblikket er tilfældet (artikel III-320).

[ Top ]

HUMANITÆR BISTAND

Artikel III-321 i forfatningstraktaten giver EU retsgrundlag til at gennemføre humanitære bistandsaktiviteter. Disse aktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og i henhold til principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.

Den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af EU's humanitære bistandsaktiviteter.

Forfatningstraktaten indeholder bestemmelser om oprettelse af et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til EU's humanitære bistandsaktiviteter.

[ Top ]

RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER

Hvad angår de restriktive foranstaltninger (afbrydelse eller indskrænkelse af de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande), opretholdes der i forfatningstraktaten en totrinspolitik. Før Ministerrådet med kvalificeret flertal vedtager sanktioner over for tredjelande, skal EU først - i princippet med enstemmighed - have truffet en afgørelse inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Artikel III-322 i forfatningen omhandler økonomiske og finansielle sanktioner ikke alene over for stater, men også over for fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder. Sanktioner over for sådanne ikke-statslige enheder er i øjeblikket omfattet af EF-traktatens artikel 308 og kræver således enstemmig afstemning.

Endelig skal det bemærkes, at bestemmelserne vedrørende de restriktive foranstaltninger ikke er omfattet af kapitlet om FUSP og derfor er underlagt Domstolens jurisdiktion. Domstolen har ligeledes kompetence til at udtale sig om klager vedrørende kontrollen af lovligheden af en FUSP-afgørelse forud for indførelse af restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Ministerrådet.

[ Top ]

INTERNATIONALE AFTALER

Hvad angår EU's kompetence til at indgå internationale aftaler, institutionaliseres Domstolens retspraksis vedrørende de implicitte eksterne kompetenceområder i forfatningens artikel III-323. EU kan således indgå sådanne aftaler, når der i forfatningen er fastsat bestemmelser herom, eller når det er nødvendigt at indgå en aftale for at nå et af de mål, der er fastlagt i forfatningen, og ligeledes når en sådan indgåelse er foreskrevet i en bindende EU-retsakt, eller når den berører de fælles regler eller ændrer deres rækkevidde.

Det samme gælder Domstolens retspraksis vedrørende enekompetence i kraft af udøvelsen af kompetencer. I forfatningens artikel 13, stk. 2, fastsættes det nemlig, at EU har enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Med hensyn til forhandlinger om interne aftaler gælder en enkelt bestemmelse, nemlig forfatningens artikel III-325, for alle aftaler, der indgås af EU, undtagen aftaler på det monetære område. Forfatningen fastlægger klart Kommissionens og EU-udenrigsministerens ansvar med hensyn til indledningen af forhandlinger. Det præciseres således, at udenrigsministeren er ansvarlig for forhandlinger om aftaler, der udelukkende eller primært vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men artiklen siger ikke noget principielt om, hvem der skal føre forhandlingerne. Rådet tillægges, afhængigt af hvilket aftaleområde der skal føres forhandlinger om, beføjelsen til at udnævne EU's forhandlingsleder eller en leder af en forhandlingsgruppe.

I øvrigt styrker forfatningen Europa-Parlamentets stilling, idet dets godkendelsesbeføjelser udvides til at omfatte alle aftaler på de områder, der omfattes af den almindelige lovgivningsprocedure eller af den særlige lovgivningsprocedure, samt EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Inden for rammerne af EF-traktaten har Parlamentet nemlig kun beføjelse til at afgive samstemmende udtalelse om aftaler, som for associeringsaftalernes vedkommende, for aftaler hvorved der etableres en specifik institutionel ramme, eller for aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger, samt aftaler, som medfører ændring af en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure (EF-traktatens artikel 300, stk. 3).

Hvad angår beslutningsprocessen, finder reglen om formmæssig overensstemmelse stadig anvendelse på Rådets afstemninger. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal, undtagen når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Desuden kræves der, således som tilfældet er nu, enstemmighed for indgåelse af associeringsaftaler og aftaler om økonomiske, finansielt og fagligt samarbejde med kandidatlandene.

[ Top ]

EU OG DETS NÆROMRÅDER

Første del af forfatningen indeholder et afsnit VIII med titlen "Unionen og dens nærområder". I den eneste artikel under dette afsnit fastsættes det, at EU skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på EU's værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

Med henblik herpå kan EU indgå og gennemføre særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kan omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. Disse aftaler kan således, men skal ikke nødvendigvis, omfatte alle elementerne i en associeringsaftale.

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler Emne Bemærkninger
I-3 EU's mål for forbindelserne med den øvrige verden -
I-7 EU's status som juridisk person Nye bestemmelser
I-12 Kompetence på FUSP-området -
I-13 Enekompetence inden for den fælles handelspolitik -
I-13 Enekompetence i kraft af udøvelse -
I-14 Delt kompetence inden for udviklingssamarbejdspolitikken -
I-16 Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik -
I- 22 Det Europæiske Råds formands rolle Nye bestemmelser
I-24 Udenrigsrådet -
I-26 Europa-Kommissionens rolle -
I-28 Udenrigsministerens udnævnelse, rolle og ansvarsområder Nye bestemmelser
I-40 Særlige bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik -
I-41 Særlige bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik -
I-43 Solidaritetsbestemmelse Nye bestemmelser
I-57 EU og dets nærområder Nye bestemmelser
III-292 Principper og mål for EU's optræden udadtil -
III-294 til III- 513 Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Vigtige ændringer
III-314 til III-315 Den fælles handelspolitik Vigtige ændringer
III-316 til III-318 Udviklingssamarbejde Vigtige ændringer
III-319 til III-320 Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande Vigtige ændringer
III-321 Humanitær bistand Nye bestemmelser
III-322 Restriktive foranstaltninger -
III-323 til III-326 Internationale aftaler Vigtige ændringer
III-327 og III-328 EU's forbindelser med internationale organisationer og tredjelande samt EU's delegationer -

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Disse oplysninger forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, er ikke nødvendigvis udtømmende, og må ikke tages som udtryk for en fortolkning af forfatningen.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top