Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > Unionens institutioner

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

Unionens institutioner


Det Europæiske Råd


Indledning
Drøftelserne i konventet og på regeringskonferencen
Generelle bestemmelser
Det Europæiske Råds sammensætning
Formanden for Det Europæiske Råd
Andre bestemmelser
Oversigtstabel

INDLEDNING

Forfatningen henholder sig til det grundlæggende institutionelle skema for Den Europæiske Union (EU). Artikel I-19 i forfatningstraktaten anfører institutionerne og nævner her Det Europæiske Råd, mødet for medlemsstaternes stats- og regeringschefer, som en af disse ved siden af Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og Domstolen.

Det Europæiske Råds møder, der har været afholdt uregelmæssigt siden begyndelsen af 1960erne og mere konsekvent siden 1974, har spillet en væsentlig rolle for den europæiske integration. Det Europæiske Råds karakter og opgaver er gradvist blevet fastlagt på grundlag af praksis. Det Europæiske Råd blev for første gang nævnt i fællesakten, men uden at få status som institution. Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) fastsatte, at Det Europæiske Råds opgave er at tilføre Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og at fastlægge de overordnede politiske retningslinjer herfor. Endvidere gav EU-traktaten Det Europæiske Råd en specifik rolle med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).

Det viste sig nødvendigt at få afklaret disse forhold, fordi der opstod en vis usikkerhed hos borgerne med hensyn til den institutionelle praksis. I Ministerrådet mødes således normalt repræsentanter for medlemsstaterne på ministerplan, men Ministerrådet kan også træde sammen på stats- og regeringschefplan for at træffe afgørelse om spørgsmål af særlig stor betydning.

Forfatningstraktaten gør en ende på denne sammenblanding og indfører således en klar skelnen mellem Det Europæiske Råd og Ministerrådet, idet hver af disse institutioner tildeles klart adskilte opgaver og får en sammensætning, der tydeligt adskiller dem fra hinanden:

For at understrege denne forskel endnu tydeligere står der en fast formand i spidsen for Det Europæiske Råd i en periode på 2½ år, hvilket er en institutionel nyskabelse, der har til formål at give en vis synlighed og stabilitet til formandskabet for Det Europæiske Råd.

[ Top ]

DRØFTELSERNE I KONVENTET OG PÅ REGERINGSKONFERENCEN

Konventet drøftede længe oprettelsen af en post som fast formand for Det Europæiske Råd som erstatning for det nuværende system med skiftende formandskab (et nyt formandskab hver sjette måned).

Det kompromis, der blev indgået af konventet, og som blev bekræftet på regeringskonferencen, er baseret på udpegelse af en formand med klart definerede beføjelser, som skal sikre sammenhængen i Det Europæiske Råds arbejde og øge dets synlighed uden at bringe Unionens institutionelle balance i fare.

Det Europæiske Råds rolle er nu beskrevet i tre artikler i forfatningstraktaten, nemlig artikel I-21, der indeholder generelle bestemmelser, artikel I-22, der fastlægger Det Europæiske Råds formands rolle, og artikel III-341, der indeholder visse mere specifikke bestemmelser af institutionel art.

[ Top ]

GENERELLE BESTEMMELSER

Forfatningstraktaten gør Det Europæiske Råd til en EU-institution og giver det en klart defineret og afgrænset rolle, idet dets opgaver skal være adskilt fra Ministerrådets. Artikel I-21 nævner således den rolle, Det Europæiske Råd skal spille for Unionens udvikling: "Det tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter". Med hensyn til Unionens optræden udadtil fastslås det i forfatningen, at Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske interesser og mål (artikel III-293). Den konkrete gennemførelse af dens politikker er til gengæld de øvrige institutioners ansvar (Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet). Det Europæiske Råd har dog en mere konkret rolle at spille i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Endvidere anfører forfatningen, at visse afgørelser, som først og fremmest er af forfatningsmæssig art, træffes af Det Europæiske Råd, som f.eks. dem, der vedrører sammensætningen af Europa-Parlamentet (artikel I-20), vilkårene for Rådets roterende formandskab (artikel I-24), ordningen med ligelig rotation for så vidt angår Kommissionens sammensætning (artikel I-26), suspension af en medlemsstats rettigheder i tilfælde af grov og vedvarende krænkelse af Unionens værdier (artikel I-59) samt det retlige grundlags overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal (artikel IV-445).

Endelig spiller Det Europæiske Råd en central rolle i forbindelse med udnævnelser, idet det f.eks. foreslår Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen (artikel I-27) og udnævner EU-udenrigsministeren med samtykke fra Kommissionens formand (artikel I-28).

Forfatningen præciserer, at Det Europæiske Råd ikke udøver en lovgivende funktion. Enhver europæisk lov eller rammelov skal vedtages af Ministerrådet, i langt de fleste tilfælde i fællesskab med Europa-Parlamentet. I en række tilfælde, der er klart defineret i forfatningen, kan en retsakt imidlertid forelægges for Det Europæiske Råd med henblik på drøftelse dér (den såkaldte "nødbremseprocedure").

Endelig fastslår forfatningen, at Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i forfatningen.

[ Top ]

DET EUROPÆISKE RÅDS SAMMENSÆTNING

Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. EU-udenrigsministeren deltager i dets arbejde. Når dagsordenen kræver det, kan Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens formands vedkommende af en kommissær. Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt (artikel III-341).

Det Europæiske Råd træder sammen hver tredje måned efter indkaldelse fra sin formand (artikel I-21). Når situationen kræver det, kan formanden indkalde til et ekstraordinært møde.
Antallet af møder er således forøget (EU-traktaten fastsætter, at det træder sammen mindst to gange om året) og tilpasset den aktuelle praksis.

[ Top ]

DET EUROPÆISKE RÅDS FORMAND

Som foreslået af konventet indføres der i forfatningstraktaten en fast formand for Det Europæiske Råd, der skal tage sig af de områder, der i øjeblikket varetages af de skiftende formandskaber. Artikel I-22 fastlægger de opgaver, som denne nye aktør på den europæiske politiske scene skal tage sig af, samt fremgangsmåden ved formandsvalg.
Formanden vælges af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år. Der er mulighed for genvalg en gang. Det Europæiske Råd kan efter samme procedure bringe formandens mandat til ophør, hvis han får alvorligt forfald eller har begået en alvorlig forseelse.

Formanden leder Det Europæiske Råds arbejde og giver impulser hertil samt sikrer dets forberedelse og kontinuitet i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Det Generelle Råd. Desuden bestræber han sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd. Han forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.

Formanden varetager på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører udenrigsministerens kompetencer.

Forfatningen foreskriver endelig, at formanden for Det Europæiske Råd ikke samtidig må udøve et nationalt mandat. Det er således udelukket, at en medlemsstats fungerende regeringschef beklæder formandsposten for Det Europæiske Råd, således som det er tilfældet for øjeblikket. Denne foranstaltning er indført på grund af den arbejdsbyrde, som formandsposten for Det Europæiske Råd medfører, især i en udvidet Union med 25 medlemsstater. Dette udelukker imidlertid ikke, at Det Europæiske Råds formand samtidig udøver et andet mandat i en anden europæisk institution. Dette skaber mulighed for, at funktionerne som formand for Det Europæiske Råd og formand for Kommissionen med tiden kan slås sammen, hvis medlemsstaterne ønsker det.

[ Top ]

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel III-341 indeholder en række andre bestemmelser, der er nødvendige for at Det Europæiske Råd kan fungere tilfredsstillende.. I de tilfælde, hvor forfatningstraktaten kræver afstemning, kan hvert medlem af Det Europæiske Råd kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer. Det forhold, at medlemmer undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelse af en afgørelse, der kræver enstemmighed.

Det Europæiske Råd fastlægger sine egne procedureregler med simpelt flertal. Det bistås af Generalsekretariatet for Ministerrådet og har ikke sin egen forvaltning.

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikel Emne Bemærkninger
I-19 Unionens institutioner Vigtige ændringer
I-21 Det Europæiske Råd Nye bestemmelser
I-22 Formanden for Det Europæiske Råd Nye bestemmelser
I-27 Institutionelle bestemmelser - Det Europæiske Råd Nye bestemmelser
I-28 Kommissionens formand -
III-341 Udenrigsministeren Nye bestemmelser

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af forfatningsteksten.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top