Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > EU's politikker

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

EU's politikker


Den økonomiske og monetære politik


Indledning
Den Europæiske Centralbank
Den økonomiske politik
Den monetære politik
En særlig ordning for euroområdet
Forenkling af teksterne
Andre bestemmelser
Oversigtstabel

INDLEDNING

Forfatningen indebærer visse ændringer af EU's økonomiske og monetære politik og navnlig:

Den økonomiske og monetære politik var genstand for lange drøftelser under arbejdet i konventets og regeringskonferencens regi. Den konsensus, man nåede frem til, vil antagelig gøre det muligt at styrke EU's samordning af de økonomiske politikker. De medlemsstater, der har euroen som valuta, vil få større selvstændighed til at træffe deres egne beslutninger, uden at de andre medlemsstater deltager i afstemningen. I den henseende indeholder forfatningen en ny afdeling vedrørende "de medlemsstater, der har euroen som valuta", samt en protokol om Eurogruppen, der knyttes som bilag til forfatningen.
Endelig udvides anvendelsen af kvalificeret flertal ved forfatningstraktaten til næsten alle bestemmelser i forbindelse med den økonomiske og monetære politik, dog med enkelte undtagelser.

[ Top ]

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Den Europæiske Centralbank bliver en af EU's institutioner . Artikel I-30, som omhandler Den Europæiske Centralbank, indeholder en række institutionelle bestemmelser fra forfatningens del III, som samles i en enkelt artikel med henblik på at gøre dem lettere tilgængelige for borgerne.
Da ECB kan træffe juridisk bindende beslutninger inden for visse områder og skal høres om ethvert udkast til EU-retsakt inden for sine kompetenceområder, var beslutningen om at gøre ECB til en EU-institution en logisk konsekvens.

Det forhold, at ECB bliver en EU-institution, ændrer imidlertid ikke ved ECB's eller Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) struktur, opgaver, vedtægter eller formål. ECB bevarer således sin uafhængighed af EU's øvrige institutioner og medlemsstaternes myndigheder. Det skal bemærkes, at ECB er den eneste europæiske institution, der er en juridisk person, ligesom det er tilfældet i øjeblikket.

I forfatningen slås det klarere fast, at cheferne for centralbankerne i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, ikke har sæde i ECB's Styrelsesråd (artikel III-84).

[ Top ]

DEN ØKONOMISKE POLITIK

Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker er fastsat i artikel I-15: Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Rådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Der gælder særlige bestemmelser for medlemsstaterne i euroområdet.

Forfatningens del III, afsnit III, kapitel II, omhandler den økonomiske og monetære politik. I artikel III-177 gentages de nuværende bestemmelser om medlemsstaternes og EU's virke på området økonomisk og monetær politik.

I henhold til denne artikel og artikel III-178 bygger Unionens økonomiske politik på tæt samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, på det indre marked og på fastlæggelse af fælles mål. Medlemsstaterne fører deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål. Den økonomiske politik skal være i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Som det allerede er tilfældet nu, betragter medlemsstaterne deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse (artikel III-179). De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker står i centrum for koordinationen.

Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

Forfatningen indeholder flere nye bestemmelser, hvad angår de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (artikel III-179) :

Uforholdsmæssigt store offentlige underskud

Hvad angår proceduren for uforholdsmæssigt store offentlige underskud, indebærer forfatningen følgende ændringer (artikel III-184) :

På regeringskonferencen blev der udarbejdet en erklæring, der blev knyttet som bilag til regeringskonferencens slutakt, og som vedrørte stabilitets- og vækstpagten. I denne erklæring bekræftede medlemsstaterne deres forpligtelser med hensyn til målene for pagten og gav udtryk for, at de ser frem til eventuelle forslag fra Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på en styrkelse og afklaring af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten.

[ Top ]

DEN MONETÆRE POLITIK

Ved forfatningen foretages der enkelte ændringer i EU's monetære politik. Først og fremmest udpeges euroen officielt som Unionens valuta og et af dens symboler (artikel I-8).

Dernæst indeholder forfatningen en meget klar fordeling af EU's beføjelser på det monetærpolitiske område. EU har nu enekompetence vedrørende den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel I-13). De medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, beholder deres kompetence på det monetære område.

Hvad angår de institutionelle bestemmelser, forbliver Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver og formål generelt uændrede (artikel III-185 til III- 191). Artikel I-30 indeholder en officiel definition af udtrykket "eurosystemet": det drejer sig om ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og disse fører sammen EU's monetære politik.

Desuden skabes der ved forfatningen et nyt retsgrundlag, som ikke alene omfatter vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for indførelsen af euroen, men også og især de foranstaltninger, der er nødvendige for dens løbende anvendelse. Dette nye retsgrundlag erstatter de eksisterende overgangsbestemmelser i EF-traktatens artikel 123, stk. 4.

Det skal ligeledes nævnes, at bestemmelserne om indgåelse af en monetær aftale er flyttet ved forfatningen. De findes p.t. i kapitlet om den monetære politik i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) og er flyttet til afsnittet om EU's optræden udadtil (artikel III-326) uden nogen indholdsmæssige ændringer.

[ Top ]

EN SÆRLIG ORDNING FOR EUROOMRÅDET

Konventet havde foreslået, at der indrømmes de medlemsstater, der har euroen som valuta, større autonomi og mulighed for selvstændigt i Rådet at træffe afgørelse i spørgsmål, som navnlig vedrører dem, fordi de har samme valuta. Regeringskonferencen fulgte denne tilgang, og forfatningen indeholder derfor i artikel III-194 til III-196 en særlig ordning, som kun skal gælde for de medlemsstater, der indgår i euroområdet. Medlemsstaterne i euroområdet kan nu træffe foranstaltninger med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin og udarbejde mere konkrete retningslinjer for deres økonomiske politikker og samtidig sikre, at disse retningslinjer er i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele EU.

Med baggrund i disse artikler kan Rådet udelukkende med stemmer fra de medlemsstater, der indgår i euroområdet, dvs. uden at de øvrige medlemsstater deltager i afstemningen, vedtage følgende:

Det forhold, at de medlemsstater, der har euroen som valuta, alene kan træffe beslutninger i anliggender, der vedrører dem, er et stort og uundgåeligt fremskridt. Siden de ti nye medlemsstaters tiltrædelse har de tolv lande i euroområdet nemlig været i mindretal i Rådet, og det vil de være, indtil de nye medlemsstater opfylder konvergenskriterierne for indførelse af euroen. Med denne bestemmelse sikres det, at visse beslutninger i denne periode udelukkende træffes af de berørte lande.

Desuden sker der i henhold til den afdeling i forfatningen, som indeholder overgangsbestemmelser, en forøgelse af det antal tilfælde, hvor stemmeretten for medlemsstaterne uden for euroområdet suspenderes. Ud over de ovenfor beskrevne situationer gælder dette bl.a. henstillinger rettet til medlemsstaterne i eurområdet som led i den multilaterale overvågning og alle foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud (artikel III-197, stk. 4).

Endelig styrkes den betydning, som medlemsstaterne i euroområdet har for optagelsen af en stat i "euroområdet". Før Rådet med samtlige medlemsstaters deltagelse kan træffe afgørelse derom, skal en sådan optagelse godkendes ved henstilling vedtaget af medlemsstaterne i euroområdet med kvalificeret flertal.

Eurogruppens rolle

I artikel III-195 henvises til en til forfatningen knyttet protokol om Eurogruppen, hvori der fastsættes bestemmelser om afholdelse af møder mellem ministrene fra medlemsstaterne i euroområdet. Selv om Eurogruppen for første gang blev nævnt i traktaten, er den ikke nogen officiel gruppering i Rådet. Forfatningen begrænser sig til en bekræftelse af den nuværende praksis vedrørende afholdelse af uformelle møder. De officielle afgørelser træffes således fortsat i Ministerrådet.

De uformelle møder i Eurogruppen giver en bedre dialog om spørgsmål i forbindelse med de specifikke ansvarsområder, som disse lande deler. Kommissionen deltager ex officio i disse møder, og ECB opfordres til at deltage i dem. Den eneste nyskabelse på dette område er, at Eurogruppen med et flertal af sine medlemsstater vælger en formand for to et halvt år.

[ Top ]

FORENKLING AF TEKSTERNE

Forfatningen indeholder en stærkt omarbejdet tekst vedrørende overgangsbestemmelserne (EF-traktatens artikel 116-124).

Alle de bestemmelser, der vedrørte de to første faser af Den Økonomiske og Monetære Union, og som forældedes med indførelsen af euroen, er udgået. I forfatningstraktaten samles overgangsbestemmelserne nu i artikel III-197 til III-202. Disse artikler gælder for medlemsstaterne med dispensation, dvs. de medlemsstater, der endnu ikke har euroen som valuta. Disse artikler indeholder nu:

Uden at indholdet ændres, sikrer forfatningen således en omfattende forenkling af disse bestemmelser, hvilket gør dem lettere at forstå for borgerne.

[ Top ]

ANDRE BESTEMMELSER

Ved forfatningen udvides anvendelsesområdet for afstemninger med kvalificeret flertal . Enkelte bestemmelser skal dog stadig vedtages af Rådet med enstemmighed, bl.a.:

Ved forfatningen tillægges der ligeledes Europa-Parlamentet større betydning, idet anvendelsen af den almindelige lovgivningsprocedure udvides til følgende bestemmelser:

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikler Emne Bemærkninger
I-8 Unionens symboler Nye bestemmelser
I-13 Enekompetence -
I-15 Samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne -
I-30 Den Europæiske Centralbank Væsentlige ændringer
III-177 Den økonomiske og monetære politik - generelle bestemmelser -
III-178 til III-184 Den økonomiske politik Væsentlige ændringer
III-185 til III-191 Den monetære politik -
III-192 til III-193 Institutionelle bestemmelser Væsentlige ændringer
III-194 til III-196 Specifikke bestemmelser for medlemsstater, der indgår i euroområdet Nye bestemmelser
III-197 til III-202 Overgangsbestemmelser -
III-382 til III-383 ECB - institutionelle bestemmelser -
Protokol vedrørende Eurogruppen Bestemmelser om Eurogruppens møder Nye bestemmelser
Erklæring om stabilitets- og vækstpagten Stabilitets- og vækstpagten -

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af forfatningens tekst.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top