Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
En Forfatning for Europa Ignorer sprogvalg og gå direkte til traktatlisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > Unionens fundamentale principper

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

Unionens fundamentale principper


Det demokratiske liv


Indledning
Unionsborgerskab
Repræsentativt demokrati og demokratisk lighed
Princippet om deltagelsesdemokrati
Oversigtstabel

INDLEDNING

Unionens demokratiske liv er omhandlet i en række bestemmelser i afsnit VI i første del af forfatningen (artikel I-45 til I-52). Dette afsnit indeholder otte artikler om repræsentativt demokrati, deltagelsesdemokrati, åbenhed, aktindsigt i dokumenter, beskyttelse af personoplysninger, Den Europæiske Ombudsmand, arbejdsmarkedets parters rolle og kirkers status.
Afsnittet om det demokratiske liv skal ses i sammenhæng med artikel I-10 om unionsborgerskab, artikel II-99 til II-106 om chartret om grundlæggende rettigheder , der omhandler alle de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, og artikel III-125 til III-129, der også handler om disse rettigheder.

Forfatningsteksten bekræfter de rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet, og fastlægger for første gang det demokratiske grundlag for Unionen. Dette demokratiske grundlag hviler på tre principper: princippet om demokratisk lighed, princippet om repræsentativt demokrati og princippet om deltagelsesdemokrati. Afsnit VI om det demokratiske liv indeholder også visse bestemmelser, der hidtil har været at finde forskellige steder i traktaterne, blandt andet om åbenhed, aktindsigt og Den Europæiske Ombudsmands rolle.

[ Top ]

UNIONSBORGERSKAB

De rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, er nu samlet i uændret form i artikel I-10:

Artikel I-10 understreger også, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

[ Top ]

REPRÆSENTATIVT DEMOKRATI OG DEMOKRATISK LIGHED

Indførelsen i teksterne af principperne om demokratisk lighed og repræsentativt demokrati giver ikke de europæiske borgere nye rettigheder, men stadfæster principper, der følger af ånden i traktaterne. Borgerne er således direkte repræsenteret på unionsplan i Europa-Parlamentet. Endvidere er de nationale regeringer, hvis repræsentanter sidder i Det Europæiske Råd og i Ministerrådet, ansvarlige over for de nationale parlamenter, der er valgt af borgerne i Unionen.

[ Top ]

PRINCIPPET OM DELTAGELSESDEMOKRATI

Deltagelse i den demokratiske proces er et af fundamenterne for den måde, hvorpå Unionen fungerer.
Den vigtigste nyskabelse på dette område er en folkelig initiativret. Artikel I-47 fastsætter, at Kommissionen ved en anmodning, der opnår mindst en million underskrifter i en række medlemsstater, kan opfordres til at træffe et lovgivningsmæssigt initiativ, der skal være foreneligt med forfatningen og navnlig med chartret om grundlæggende rettigheder. Dette borgerinitiativ berører ikke Kommissionens initiativret, eftersom det står den frit for at følge en opfordring til at fremlægge et forslag eller ej.
Der er ikke desto mindre tale om en væsentlig nyskabelse, der for første gang bringer tanken om deltagelsesdemokratiet ind på den europæiske politiske scene. En sådan foranstaltning giver også europæiske borgere, der klager over "det demokratiske underskud i EU", mulighed for direkte at blive hørt. Nyskabelsen slutter sig til de bestræbelser, som har ført til en præcisering af kompetencefordelingen og forenklingen af retlige instrumenter, og som har til sigte at mindske afstanden mellem borgerne og fællesskabsinstitutionerne.
Begrebet deltagelsesdemokrati omfatter også andre vigtige aspekter. I samme artikel nævnes det ligeledes, at institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundets repræsentative sammenslutninger, og at Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter.

Ud over artikel I-47 indeholder afsnittet om det demokratiske liv en række bestemmelser, som i øjeblikket er spredt rundt om i traktaterne, og som nu gengives i uændret eller suppleret form:

Arbejdsmarkedets parters og kirkers rolle er for første gang fastsat i forfatningsteksten.
Artikel I-48 anerkender og fremmer arbejdsmarkedets parters rolle og letter en åben dialog og respekterer deres uafhængighed. I samme artikel anføres det ligeledes, at sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.

Artikel I-52 gentager og supplerer bestemmelserne i erklæringen om kirkers og konfessionsløse organisationers status, som blev vedtaget af regeringskonferencen, der førte til Amsterdam-traktaten. Forfatningsteksten anerkender officielt kirkers samt religiøse, filosofiske og konfessionsløse organisationers identitet og specifikke bidrag og foreslår en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer.

[ Top ]

OVERSIGTSTABEL

Artikel Vedrørende Bemærkninger
I-10 Unionsborgerskab -
I-45 til I-52 (afsnit VI) Unionens demokratiske liv Nye bestemmelser
I-47 Deltagelsesdemokratiet (folkelig initiativret)
I-48 Arbejdsmarkedets parters rolle
I-50 Åbenhed i institutionernes arbejde Vigtige ændringer
I-51 Beskyttelse af personoplysninger -
I-52 Kirker og konfessionsløse organisationer Nye bestemmelser
II-99 til II-106 Charter om grundlæggende rettigheder (afsnit om borgerrettigheder) -
III-125 til III-129 Borgerskab

[ Top ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Temasiderne forpligter ikke Europa-Kommissionen retligt, foregiver ikke at være udtømmende og indeholder ikke nogen fortolkning af forfatningsteksten.


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top