Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
Regeringskonferencens arbejde 2003/2004 Ignorer sprogvalg og gå direkte til resumélisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > Regeringskonferencen 2003/2004

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

Arkiv   Arkiv   Arkiv   Arkiv

Regeringskonferencen 2003/2004


Forhandlingerne under det italienske formandskab


Forberedelsesfasen

Deltagerne
Arbejdsmetode
De juridiske eksperters rolle

Åbningsprocedure

Kommissionens udtalelse
Den Europæiske Centralbanks udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse
Regionsudvalgets udtalelse
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse
Rådets beslutning om åbning af regeringskonferencen

Mødet i Rom: formel åbning af forhandlinger

Det første ministermøde
Det andet ministermøde
Det Europæiske Råds møde i Bruxelles oktober 2003
Det tredje ministermøde
Det fjerde ministermøde
Det femte ministermøde: Napoli-mødet
En opfordring til kompromis
Det sjette ministermøde
Det Europæiske Råds møde i Bruxelles december 2003

Formanden for det europæiske konvent, Valéry Giscard d'Estaing, forelagde den 18. juli 2003 i Rom det italienske formandskab for Den Europæiske Union (EU) udkastet til traktat om en forfatning for Europa. For at tilendebringe EU's reformproces var det ligeledes nødvendigt formelt at åbne en konference for repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, også kaldet regeringskonferencen.

Regeringskonferencen åbnedes officielt den 4. oktober 2003 i forbindelse med et møde for stats- og regeringscheferne i Rom. Forhandlingerne blev ledet af det italienske formandskab på grundlag af resultatet fra konventet og omfattede seks arbejdsmøder for udenrigsministrene. Stats- og regeringscheferne mødtes inden for rammerne af regeringskonferencen i forbindelse med dens åbning i Rom og Det Europæiske Råds møder i oktober og december.

Regeringskonferencen var begrænset til de mest grundlæggende spørgsmål, således at det ikke var nødvendigt at genforhandle hele teksten fra konventet. Det var oprindeligt meningen, at forhandlingerne skulle have været afsluttet på Det Europæiske Råds møde i december under det italienske formandskab, men uenigheden mellem medlemsstaterne, navnlig angående det fremtidige afstemningssystem i Rådet, gjorde, at det ikke var muligt at nå til enighed på det tidspunkt. Det Europæiske Råd anmodede derfor det irske formandskab om at fortsætte konsultationerne.

[ Top ]

FORBEREDELSESFASEN

Ifølge artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) kan Kommissionen og enhver medlemsstat forelægge Rådet forslag til ændring af de traktater, som Unionen bygger på. Denne artikel beskriver også den procedure, der skal anvendes: efter høring af Europa-Parlamentet, Kommissionen og i givet fald af Den Europæiske Centralbank, skal Rådet udtale sig til fordel for afholdelse af en regeringskonference. Den indkaldes herefter formelt af Rådets formand.

Formanden for konventet forelagde den 20. juni 2003 udkastet til forfatningstraktat for Det Europæiske Råd, der holdt møde i Thessaloniki, og han vurderede, at der var tale om et godt udgangspunkt for regeringskonferencen. Det Europæiske Råd ønskede at drage fordel af den positive dynamik, der var skabt med konventet og opfordrede, på trods af modstanden fra visse lande, som ønskede at have mere tid til gennemgang af forfatningen, det italienske formandskab til at iværksætte den procedure, der er omhandlet i EU-traktatens artikel 48.

Det italienske formandskab tilsendte derfor allerede den 1. juli 2003 Rådet den officielle anmodning om åbning af regeringskonferencen. I sit brev præciserede formandskabet, at det, som der var slået til lyd for på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki, havde til hensigt at afslutte forhandlingerne i december 2003, således at den nye traktat kunne undertegnes kort efter 1. maj 2004 (datoen for de ti nye medlemsstaters tiltrædelse), men før valget til Europa-Parlamentet i juni 2004.

[ Top ]

Deltagerne

Hvad angår tilrettelæggelsen af arbejdet, har denne regeringskonference været forskellig fra de andre. På grund af det langvarige forberedende arbejde, der er gennemført af konventet, har konferencen kun fundet sted på allerhøjeste plan, dvs. med deltagelse af stats- og regeringscheferne assisteret af deres udenrigsministre. I modsætning til de tidligere regeringskonferencer, som har ført frem til Maastricht-, Amsterdam - og Nice-traktaten , var der oprindeligt ikke planlagt møder på regeringsrepræsentant- eller embedsmandsniveau.

På ministerplan deltog to repræsentanter for Kommissionen, kommissær Michel Barnier, og senere, efter at denne forlod Kommissionen, dennes kollega, António Vitorino, i arbejdet. Europa-Parlamentet var inddraget fuldt ud i arbejdet gennem sine to repræsentanter: parlamentsmedlemmerne Klaus Hänsch og Iñigo Méndez de Vigo (erstattet af kollegaen Elmar Brok i november). De var alle tre aktive medlemmer af Det Europæiske Konvent.

På stats- og regeringschefniveau var Kommissionen repræsenteret af formanden for Kommissionen, Romano Prodi, og Europa-Parlamentet af sin formand, Pat Cox.

De tiltrædende lande deltog fuldt ud i forhandlingerne, idet tiltrædelsestraktaten var blevet undertegnet i god tid forud for åbningen af regeringskonferencen. I forbindelse med denne temaside dækker "medlemsstater" også de lande, der var tiltrædelseslande på det pågældende tidspunkt. Regeringerne for de tre kandidatlande, Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet, deltog i regeringskonferencen med observatørstatus.

[ Top ]

Arbejdsmetode

I løbet af sommeren gennemgik medlemsstaterne konventets forslag, hvis endelige resultat var blevet forelagt for det italienske formandskab den 18. juli i Rom. Det blev da klart, at visse punkter frembød problemer for et eller flere lande, og at de burde drøftes på ny under regeringskonferencen.

For at lette arbejdet og fremme strømmen af oplysninger udnævnte medlemsstaterne kontaktansvarlige personer ("focal points"). Disse embedsmænd, hvis opgave navnlig var administrativ, viste sig at have afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af forhandlingerne.

For at sikre en bedre forberedelse af drøftelserne på ministerplan udsendte formandskabet inden den formelle åbning af regeringskonferencen en række spørgeskemaer, som opsummerede konventets forslag og inddrog de nationale delegationers ønsker.

Svarene på dokument CIG 9/03 (dokument CIG 10/03 til CIG 35/03) er tilgængelige under rubrikken Dokumenter fra delegationerne på konferencens netsted.

Forud for det andet ministermøde blev der fremsendt et tredje spørgeskema vedrørende Kommissionen og den fremtidige udenrigsminister.

Formandskabet sørgede hele tiden under forhandlingerne for at holde tæt kontakt til delegationerne og arrangerede næsten uafbrudt bilaterale møder. På politisk plan mødtes formanden for Det Europæiske Råd, premierminister Silvio Berlusconi, og formanden for Rådet, den italienske udenrigsminister, Franco Frattini med deres europæiske kolleger uden for de officielle møder, bl.a. under en rundrejse til hovedstæderne.

[ Top ]

De juridiske eksperters rolle

Der var behov for at foretage endnu en grundig juridisk og sproglig gennemgang af udkastet til forfatningstraktat, der var udarbejdet af konventet, for at sikre, at der ikke forekom mangler eller uklarheder, der kunne indebære juridiske risici. Da disse spørgsmål ikke vedrørte det rent politiske område, besluttede formandskabet at søge bistand hos en gruppe af juridiske eksperter under ledelse af Jean Claude Piris, generaldirektør for Rådets juridiske tjeneste. Denne arbejdsgruppe var sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne samt for Kommissionen, Parlamentet og observatører fra de tre kandidatlande.

Arbejdsgruppen af juridiske eksperter indledte sit arbejde med en gennemgang af forfatningsudkastet på grundlag af et dokument, der var udarbejdet af Rådets juridiske tjeneste, og hvori indgik hele teksten fra konventet med juridiske og andre kommentarer.

Gruppen har desuden undersøgt tiltrædelsestraktatens bestemmelser, som har ændret de eksisterende traktater efter hver udvidelse. Denne gennemgang havde til formål at identificere de bestemmelser, der burde opretholdes, og dem, som i mellemtiden havde mistet deres gyldighed (overgangsforanstaltninger og lignende). Der blev gjort et lignende arbejde for så vidt angår de protokoller og erklæringer, der var blevet knyttet til traktaterne under de tidligere regeringskonferencer.

Visse af de punkter, der blev taget op af delegationerne i løbet af disse forhandlinger, krævede en juridisk og teknisk afklaring. Dette var årsagen til, at formandskabet den 4. november foreslog at udvide mandatet for arbejdsgruppen af juridiske eksperter. Denne fremgangsmåde burde gøre det muligt at løse formuleringsproblemer uden politisk dimension og gøre hurtigere fremskridt.

I slutningen af november fremlagde gruppen sine resultater i dokumentet CIG 50/03. Dette dokument indeholdt udkastet til en forfatningstraktat efter en rent redaktionel og juridisk gennemgang. Det tjente som grundlag for forhandlingerne under regeringskonferencen. Tillæg nr. 1 omhandlede resultatet af gennemgangen af protokollerne og bilagene til de eksisterende traktater samt de protokoller, der var udarbejdet under konventet.

Gruppen fortsatte sit arbejde og offentliggjorde i 2004 to tillæg omhandlende de ændringer, der var blevet foretaget ved tiltrædelsestraktaterne og erklæringerne. Der er kommet ændringer til disse dokumenter. Alle dokumenterne er tilgængelige på regeringskonferencens hjemmeside .

[ Top ]

ÅBNINGSPROCEDURE

Kommissionens udtalelse

Den 17. september 2003 afgav Kommissionen sin formelle udtalelse om indkaldelsen af regeringskonferencen. I denne udtalelse udtrykte den tilfredshed med det resultat, der var opnået på konventet, og som ifølge Kommissionen burde udgøre "grundlaget for arbejdet på regeringskonferencen", som burde have til formål at "forbedre, tydeliggøre og afslutte forfatningsudkastet". Kommissionen formulerede imidlertid visse spørgsmål vedrørende et lille antal punkter, som kunne forbedres.

Der var bl.a. tale om nye forslag vedrørende Kommissionens størrelse og sammensætning, den udvidede anvendelse af afstemning ved kvalificeret flertal, forenkling af revisionsproceduren i den kommende forfatning, navnlig bestemmelser vedrørende EU's politikker og koordinering af økonomiske politikker, herunder især for landene i euro-området.

[ Top ]

Den Europæiske Centralbanks udtalelse

Den Europæiske Centralbank skulle høres i medfør af artikel 48 i EU-traktaten på grund af de ændringer, der var foreslået af konventet på det monetære område. Centralbanken gav i sin udtalelse en positiv vurdering af konventets forslag og foreslog visse ændringer, bl.a. at prisstabilitet skal angives som et mål for Unionen i forfatningsteksten, og at det ligeledes heri skal anføres, at nationale centralbanker skal være uafhængige.

[ Top ]

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vedtog den 24. september en beslutning, som udgjorde dets formelle udtalelse forud for indkaldelsen af regeringskonferencen. Det fandt, at konventet havde anvendt en effektiv metode til revision af traktaterne og opfordrede regeringskonferencen til at godkende projektet uden at ændre på den grundlæggende balance i konventets forslag. Selv om Parlamentet ikke var tilfreds med alle detaljer, udtrykte det håb om, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved konventets forslag.

[ Top ]

Regionsudvalgets udtalelse

Regionsudvalget vedtog på eget initiativ forslag, som bl.a. har til formål at konsolidere de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af konventet, hvad angår den forfatningsmæssige anerkendelse af EU's lokale og regionale dimension.

[ Top ]

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fastlagde på eget initiativ sin holdning på sit møde den 24. og 25. september om forhandlingerne under regeringskonferencen. Udvalget forsvarede den generelle balance i udkastet til en forfatningstraktat, men anbefalede regeringskonferencen at præcisere og tydeliggøre det med henblik på at styrke tilliden og engagementet hos borgerne og organisationer i civilsamfundet.

[ Top ]

Rådets beslutning om åbning af regeringskonferencen

Efter de positive udtalelser om indkaldelse af regeringskonferencen fra Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Parlamentet gav Rådet (almindelige anliggender) formelt grønt lys til regeringskonferencen på sit møde den 29. september 2003. Datoen for det første møde blev fastsat til den 4. oktober 2003 i Rom. Det blev på dette møde ligeledes besluttet at inddrage Parlamentet i arbejdet.

[ Top ]

MØDET I ROM: FORMEL ÅBNING AF FORHANDLINGER

Stats- og regeringscheferne mødtes til den formelle konferenceåbning i Rom, hvor de oprindelige EF-traktater blev undertegnet. Under dette møde drøftedes generelle politiske spørgsmål, og der blev udvekslet synspunkter om forhandlingerne. De tilbageværende spørgsmål vedrørende konferenceprocedurerne blev ligeledes afklaret.

I en erklæring benævnt Rom-erklæringen påpegede de igen betydningen af integrationsprocessen og behovet for vedtagelse af en forfatningstekst som et nødvendigt skridt med henblik på "i højere grad at samle Europa, gøre det mere gennemsigtigt og demokratisk, mere effektivt og øge nærheden i forhold til borgerne".

Dokument CIG 3/03 PDF : « Rom-erklæringen » fra stats- og regeringscheferne, formanden for Parlamentet og formanden for Kommissionen ved åbningen af regeringskonferencen

[ Top ]

Det første ministermøde - 4. oktober 2003

Stats- og regeringschefernes indledning af forhandlingerne blev efterfulgt af det første arbejdsmøde for udenrigsministrene. Formandskabet fremlagde et dokument med delegationernes svar på spørgeskemaerne om det lovgivende råd og om Rådets sammensætning og formandskab. Det dannede udgangspunkt for drøftelserne på det første møde. Formandskabet noterede sig, at hovedparten af delegationerne havde udtalt sig imod et lovgivende råd. Hvad angik Rådets sammensætning, foreslog formandskabet nogle mulige kompromisløsninger.

Nogle dage senere offentliggjorde formandskabet på grundlag af disse drøftelser konkrete forslag vedrørende Rådets formandskab og forskellige sammensætninger heraf. Der var tale om følgende forslag: opgivelse af det lovgivende råd og forslag til en protokol, som indeholdt grundbestemmelser om tilrettelæggelsen af Rådets formandskab.

Efter mødet den 4. oktober offentliggjorde formandskabet ligeledes en vejledende kalender for arbejdet på regeringskonferencen. I dette dokument opfordrede det ligeledes delegationerne til inden den 20. oktober at fremlægge de ikke-institutionelle spørgsmål, som det ønskede gennemgået på regeringskonferencen. Formandskabet opfordrede ligeledes delegationerne til at iagttage en vis selvdisciplin med henblik på at begrænse disse punkter mest muligt.

[ Top ]

Det andet ministermøde - 14. oktober 2003

Forud for det andet regeringskonferencemøde tilsendte det italienske formandskab delegationerne et nyt spørgeskema vedrørende Kommissionen og den fremtidige udenrigsminister.

Visse medlemsstater udtrykte et ønske om at ændre konventets forslag vedrørende Kommissionen. Det italienske formandskab forsøgte, via en række præcise spørgsmål til delegationerne, at evaluere kompromismulighederne.

Det viste sig ligeledes at være nødvendigt at afklare udenrigsministerens status.
Formandskabet stillede på grundlag af dokument CIG 2/03, som var blevet rundsendt inden åbningen af regeringskonferencen, spørgsmål vedrørende denne ministers status inden for de to institutioner ("to forskellige kasketter") navnlig med hensyn til det gældende kollegialitetsprincip i Kommissionen.

Ud over disse to emner genoptog man på konferencen også den diskussion, der var indledt den 4. oktober om de skiftende formandskaber i Rådet. Med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds møde den 16. og 17. oktober i Bruxelles berørte ministrene også de andre institutionelle spørgsmål, herunder sammensætningen af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og formanden herfor samt det vanskelige spørgsmål om definitionen af kvalificeret flertal. Arbejdsmiddagen var helliget forsvarsspørgsmål, navnlig struktureret samarbejde og solidaritetsklausulen.

[ Top ]

Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17. oktober 2003

Det Europæiske Råds møde faldt i to dele: den første vedrørte regeringskonferencen og den anden Det Europæiske Råds egne anliggender. Om eftermiddagen på mødets første dag drøftede stats- og regeringscheferne institutionelle spørgsmål forberedt af udenrigsministrene på deres foregående møde: sammensætningen af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råds rolle og formandens rolle samt beregning af kvalificeret flertal. Under middagen kom man på regeringskonferencen ind på forsvarsspørgsmål.

Formålet med dette møde var ikke at finde konkrete løsninger på de spørgsmål, der blev drøftet, men derimod at fastlægge brede retningslinjer med henblik på en videreførelse af forhandlingerne på ministerplan. Det var på dette tidspunkt formandskabets hensigt at fortsætte de bilaterale konsultationer, men uden at offentliggøre konkrete forslag.

[ Top ]

Det tredje ministermøde - 27. oktober 2003

Formandskabet havde med henblik på dette møde forberedt tre forskellige dokumenter. To vedrørte ikke-institutionelle spørgsmål (herunder økonomiske og finansielle spørgsmål) og anvendelsesområdet for afstemning ved kvalificeret flertal. Dokumenterne behandlede spørgsmål, som delegationerne stadig ønskede at drøfte. Det tredje dokument vedrørte et nyt forslag til Rådets formandskab og dets forskellige sammensætninger.

I dokumentet vedrørende ikke-institutionelle spørgsmål redegjorde formandskabet for alle de endnu ikke afgjorte spørgsmål, herunder præamblen, Unionens værdier og målsætning, charteret om grundlæggende rettigheder, finansielle spørgsmål og budgetproceduren, den økonomiske og finansielle politik, retlige og indre anliggender, forbindelser med tredjelande, revision af traktaterne og en lang række andre spørgsmål vedrørende de øvrige EU-politikker. Ifølge formandskabets opgørelse blev der rejst i alt 91 spørgsmål af en eller flere delegationer.

Hvad angår de økonomiske og finansielle emner, satte økonomi- og finansministrene spørgsmålstegn ved visse forslag fra konventet under deres uformelle møde i Stresa i september. De ændringer, der var ønsket af ØKOFIN-rådet, vedrørte navnlig Europa-Parlamentets beføjelser i forbindelse med vedtagelsen af de finansielle overslag og finansforordningen samt Kommissionens beføjelser ved iværksættelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Dokument CIG 37/03 PDF : Ikke-institutionelle spørgsmål: herunder ændringer på det økonomiske og finansielle område

[ Top ]

Hvad angår anvendelsesområdet for afstemning ved kvalificeret flertal , gjorde formandskabet opmærksom på, at visse delegationer ønskede at opretholde den balance, der var fundet på konventet, og at andre ønskede at udvide anvendelsen af afstemning ved kvalificeret flertal til andre områder og endelig, at andre ønskede at genindføre enstemmighedsprincippet i forbindelse med følsomme områder. Visse delegationer udtalte sig også imod overgangsbestemmelser.

Hvad angår formandskabet for Rådet og dets sammensætninger, ændrede formandskabet sit første forslag for at tage hensyn til delegationernes betragtninger. Forslaget om kollektivt formandskab blev således opretholdt.

Det fjerde ministermøde - 18. november 2003

Med henblik på regeringskonferencemødet den 18. november fremlagde formandskabet to dokumenter om den fremtidige udenrigsminister og procedurerne til revision af den kommende forfatningstraktat.

Hvad angår udenrigsministeren, foreslog formandskabet ændringer til konventets tekst med henblik på at efterkomme de forbehold, der blev formuleret på mødet den 14. oktober . De foreslåede ændringer vedrørte bl.a. den fremtidige udenrigsministers uafhængighed, hans eventuelle fratrædelse og kohærensen mellem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de eksterne anliggender.

På konventet havde man allerede overvejet muligheden af en forenklet revisionsprocedure, navnlig for overgangsbestemmelser. På grund af delegationernes forskellige synspunkter foreslog formandskabet navnlig, at de nationale parlamenters rolle blev styrket i forbindelse med anvendelsen af disse overgangsbestemmelser. Hvad angår revisionen af den fremtidige traktat, foreslog formandskabet en forenklet revisionsbestemmelse, som udelukkende skulle anvendes på visse dele af forfatningstraktaten.

Dokument CIG 46/03 PDF : Revision af traktaten

I løbet af mødet skete der en tilnærmelse af delegationernes holdninger vedrørende udenrigsministerens status. En stor del af delegationerne støttede formandskabets forslag. Hvad angår revisionen af traktaterne, drejede drøftelserne sig især om overgangsbestemmelserne. Formandskabets forslag vedrørende nihil obstat-formlen (godkendelse, hvis der ikke er modstand fra de nationale parlamenters side) syntes at gå i den rigtige retning.

[ Top ]

Det femte ministermøde: Napoli-mødet - den 28. og 29. november 2003

Med henblik på at forberede ministrenes drøftelser på Napoli-mødet i slutningen af november offentliggjorde formandskabet et dokument indeholdende dets overvejelser om de spørgsmål der var blevet drøftet. I tillægget til dette dokument fremlagde formandskabet sine forslag til artikler. I disse dokumenter blev der gjort en slags midlertidig status over arbejdet, og de udgjorde udgangspunktet for drøftelserne i Napoli.

Formandskabet ønskede med sit forslag at holde sig til udkastet til en forfatningstraktat fra konventet og at bevare den generelle balance heri. For at imødekomme medlemsstaterne og tydeliggøre visse punkter blev der indføjet nogle erklæringer, der ikke ændrede teksten grundlæggende, men åbnede vejen til et kompromis.

Hvad angår de spørgsmål, som der endnu ikke kunne drages konklusioner om, gjorde formandskabet rede for situationen og skitserede en løsning, når der var mulighed herfor. Frem til det tidspunkt var der endnu ikke fremlagt forslag om systemet med afstemning ved kvalificeret flertal i Rådet.

Efter at have givet alle mødedeltagerne mulighed for at udtale sig skønnede formandskabet, at medlemsstaterne generelt havde været positivt indstillet. Samtalen drejede sig bl.a. om EU's politikker og proceduren til forenklet revision af forfatningen. Under mødet fremlagde formandskabet to ændrede forslag om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed samt om turisme.

Middagen den første dag var især helliget forsvarspolitikken. I forlængelse af trepartsmødet mellem Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige forud for ministermødet havde disse lande fremlagt nye forslag om struktureret samarbejde. Der blev opnået principiel enighed, navnlig om det strukturerede samarbejde og det fælles forsvar.

Det møde, der blev holdt den 29. november om morgenen, drejede sig især om institutionelle spørgsmål. Der blev ifølge formandskabet gjort fremskridt på konferencen, hvad angår Kommissionen og udenrigsministeren.

Hvad angår det mest omstridte spørgsmål, nemlig det dobbelte flertal i Rådet , drøftedes selve princippet på konferencen ( dobbelt flertal foreslået af konventet eller fastholdelse af det afstemningssystem, der var fastsat i Nice-traktaten ) og forskellige forslag til ændring af det antal stater og det antal borgere, der udgjorde det nødvendige minimum for vedtagelse af en retsakt. Formandskabet fremlagde ikke konkrete forslag. Hvad angår det følsomme punkt præamblen, begrænsede formandskabet sig på det pågældende tidspunkt til at samle ideerne og overlod det til Det Europæiske Råd at træffe en beslutning.

[ Top ]

En opfordring til kompromis

I forbindelse med et møde med tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet (europæiske og nationale) fra konventet, den 5. december 2003 i Bruxelles sendte formanden Valéry Giscard d'Estaing dette budskab til regeringskonferencen: "det er bedre ikke at nå frem til en forfatning end til en dårlig forfatning". På det samme møde erklærede formanden for Rådet, Franco Frattini, at formandskabet "ikke ville acceptere et halvgodt kompromis", men derimod fortsat ville kæmpe for konventets forslag.

Europa-Parlamentet gik generelt ind for forslaget fra konventet og vedtog med stort flertal en beslutning om det arbejde, der var gjort på konferencen. Det opfordrede stats- og regeringscheferne til at fortsætte deres indsats og bilægge deres uoverensstemmelser med henblik på at nå frem til et velafbalanceret og godt forslag den 13. december.

[ Top ]

Det sjette ministermøde - den 9. december 2003

Der var kun to emner på dagsordenen i forbindelse med dette møde: forsvar og budget. Efter at der var opnået principiel enighed om forsvaret på mødet i Napoli, forelagde formandskabet et ny detaljeret udgave af denne aftale i form af artikler.

Hvad angik budgetspørgsmålene , foreslog formandskabet ikke noget kompromis. Det ønskede at holde fast ved den løsning, der var foreslået af konventet, og som havde styrket Europa-Parlamentets beføjelser i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

På mødet kunne udenrigsministrene ikke nå frem til et kompromis om forsvar og budgetanliggender. Formuleringen af artiklerne om det fælles forsvar frembød især problemer for de neutrale lande, som ville undgå en eventuelt automatisk mekanisme. Hvad angår budgetproceduren, var det endnu ikke muligt at bygge bro mellem holdningerne hos de forskellige lejre.

[ Top ]

Det Europæiske Råd i Bruxelles - den 12. og 13. december 2003

Formandskabet offentliggjorde sine forslag tre dage inden Det Europæiske Råd i et dokument ledsaget af to tillæg. Tillæg nr. 1 indeholdt forslag til artikler. Tillæg nr. 2, som først offentliggjordes dagen før Det Europæiske Råd, behandlede endnu uafklarede spørgsmål: præamblen, Kommissionens sammensætning, afstemning ved kvalificeret flertal og det minimale antal pladser i Europa-Parlamentet. Dette dokument indehold ingen konkrete forslag, men angav mulige løsninger med henblik på et slutkompromis.

Forud for regeringskonferencen skulle det sædvanlige kvartalsvise møde afholdes af Det Europæiske Råd. Dette møde var forberedt meget omhyggeligt og strakte sig kun over formiddagen den 12. december.

Formandskabet konstaterede, at det eneste reelle tilbageværende problem var afstemning ved kvalificeret flertal i Rådet. Dets strategi var derfor først og fremmest at finde et kompromis på dette punkt og håbe, at det ville gøre det muligt at finde en nem løsning på de andre problemer, der var blevet afdækket under forhandlingerne.

Det første møde under regeringskonferencen indledtes om aftenen med en første bordrunde. Lidt efter hævedes mødet for at gøre det muligt for formandskabet at møde delegationerne separat i forbindelse med såkaldte "bekendelsesmøder". Disse møder, som var strengt fortrolige, skulle hjælpe formandskabet med at skære igennem de steder, hvor der kunne opnås et eventuelt kompromis. Disse bilaterale møder, som var indledt om eftermiddagen, fortsatte til lang ud på natten.

Formiddagen den 13. december blev også anvendt til "bekendelsesmøder".
I løbet af frokosten blev det klart, at delegationerne ikke kunne nå til enighed om afstemningerne i Rådet. Visse delegationer holdt fast ved konventets forslag, mens andre forsvarede det system, der var fastsat i Nice-traktaten. De uformelle forslag om eventuelle ændringer af tærsklerne for kvalificeret flertal kunne heller ikke godkendes af alle.

Stillet over for den situation så formandskabet sig ikke i stand til at udarbejde et afbalanceret forslag, der kunne accepteres af alle. Tilbage var så blot at konstatere, at det ikke var muligt at nå frem til en samlet aftale. Regeringskonferencen offentliggjorde derfor en erklæring, hvori man konstaterede forhandlingernes sammenbrud og opfordrede det irske formandskab til at fortsætte konsultationerne:

« Det Europæiske Råd har noteret sig, at regeringskonferencen ikke var i stand til at nå frem til en samlet aftale om et udkast til forfatningstraktat. Det irske formandskab har fået til opgave, på grundlag af konsultationer, at foretage en evaluering af mulighederne for at gøre fremskridt og forelægge Det Europæiske Råd en rapport herom i marts. »

[ Top ] [ Næste ] [ Oversigt ]


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top