Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted
Regeringskonferencens arbejde 2003/2004 Ignorer sprogvalg og gå direkte til resumélisten (adgangstast=1)
EUROPA > Resumeer af lovgivningen > Regeringskonferencen 2003/2004

DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE FRA TRAKTAT TIL TRAKTAT >

Arkiv   Arkiv   Arkiv   Arkiv

Regeringskonferencen 2003/2004


Større ikke-institutionelle spørgsmål


Henvisningen til de kristne værdier i præamblen
Charteret om grundlæggende rettigheder
Økonomisk governance
Forsvarspolitik
Budgetproceduren og finansielle overslag
Revision af forfatningen
Andet

Ud over de institutionelle spørgsmål , der blev diskuteret på det skarpeste, vedrører de vigtigste ændringer i konventets tekst især revisionsproceduren for forfatningen , forsvarspolitikken og budgetproceduren .
Der var andre spørgsmål, der ligeledes blev drøftet indgående, uden at det dog gav anledning til væsentlige ændringer i konventets tekst. Det var f. eks. tilfældet med de drøftelser, der drejede sig om indføjelsen af de jødisk-kristne værdier i forfatningens præambel og dem, der omhandlede charteret om grundlæggende rettigheder .

HENVISNINGEN TIL DE KRISTNE VÆRDIER I PRÆAMBLEN

Konventets forslag

Spørgsmålet om det betimelige i eventuelt at tilføje en henvisning til Gud eller den kristne religion (mere konkret i form af en henvisning til den kristne eller jødisk-kristne arv, rødder, tradition og værdier) i præamblen blev gjort til genstand for langvarige drøftelser i konventet . Man nåede til sidst frem til en konsensus, der var acceptabel for alle konventsmedlemmerne takket være henvisningen til den "kulturelle, religiøse og humanistiske arv".

Drøftelserne på regeringskonferencen

Da det italienske formandskab ved starten af regeringskonferencen anmodede samtlige delegationer om at forelægge deres eventuelle forslag til de områder, der skulle drøftes og som ikke var af institutionel karakter, var der straks syv regeringer, der foreslog, at man drøftede henvisningen til den kristne religion i præamblen til forfatningen. Andre delegationer var til gengæld kategorisk imod en sådan henvisning og ønskede ligeledes, at man fjernede bestemmelsen vedrørende dialogen med kirkerne.
De delegationer, der gik ind for en henvisning til de jødisk-kristne værdier, accepterede dog til sidst, at henvisningen bortfaldt.
De to successive formandskaber forelagde imidlertid aldrig nogen alternativ formulering.

Bestemmelserne i forfatningen

I den præambel, som stats- og regeringscheferne blev enige om, gentages således den formulering, som blev foreslået af konventsmedlemmerne, om "Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten".

[ Top ]

CHARTERET OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

Konventets forslag

Konventet nåede frem til konsensus om at lade Charteret om grundlæggende rettigheder, der var blevet højtideligt proklameret på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000, integrere i forfatningens del II. Disse grundlæggende rettigheder skulle være retligt bindende for Unionen, for dens institutioner, agenturer og organer samt for medlemsstaterne, men kun for så vidt angår gennemførelsen af EU-retten. I præamblen til charteret fastslås det, at " charteret vil blive fortolket under behørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet på foranledning af præsidiet for den forsamling, der udarbejdede charteret".

Drøftelserne på regeringskonferencen

Under forhandlingerne var der visse delegationer, som allerede under konventet havde krævet, at charteret ikke blev integreret i forfatningen, der på ny gav udtryk for forbehold.
Visse lande foreslog således at lade et udkast til fortolkende erklæring om det retlige omfang af charteret indgå som bilag til forfatningen. Formålet med denne erklæring var at begrænse Domstolens kontrol til kun at omfatte den ret, der var afledt af de grundlæggende rettigheder, som allerede indgik i EU-retten, og at lade de nationale domstole opretholde kontrollen med den retlige anvendelse af andre grundlæggende rettigheder, som for øjeblikket ikke er en del af den afledte EU-ret.

Det italienske formandskab gik ikke ind for dette forslag, men foreslog i stedet, at man i præamblens afsnit om den fortolkende erklæring præciserede "de forklaringer, der er blevet ajourført af Det Europæiske Konvents Præsidium".

Denne formulering blev overtaget af det irske formandskab , som ligeledes integrerede den i artiklen i charteret om dettes anvendelsesområde. Det foreslog endvidere at flytte oplysningen om "præsidiets forklaringer" til en erklæring, der skulle medfølge som bilag.

Bestemmelserne i forfatningen

Præamblen til charteret gentager og supplerer formuleringen vedrørende "hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar". Denne formulering går ligeledes igen i artikel II-52 vedrørende charterets rækkevidde. Disse kommentarer gentages i en erklæring, der medfølger som bilag til traktaten.
Hvad indholdet angår, ændrer disse forklaringer af teknisk art ikke indholdet af charteret. De har ikke i sig selv nogen juridisk betydning, men udgør et nyttigt fortolkningsværktøj, der gør det muligt at afklare bestemmelserne i charteret. Sidstnævnte bestemmelser er retligt bindende for Unionen, dens institutioner, agenturer og organer, samt for medlemsstaterne, men kun, når de gennemfører EU-retten.

[ Top ]

ØKONOMISK GOVERNANCE

Konventets forslag

Generelt betragtet har konventet ikke ændret ansvarsfordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne for så vidt angår koordineringen af de økonomiske politikker. Det har kun tilføjet mindre ændringer, som giver Kommissionen større beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og proceduren i tilfælde af uforholdsmæssigt stort underskud.
Hvad forvaltningen af euroområdet angår, gav konventet de medlemsstater, der anvender euroen som møntfod, mulighed for en indbyrdes tilpasning af visse foranstaltninger, der går ud på at styrke deres budgetdisciplin og deres fælles position i forhold til internationale finansinstitutioner og -konferencer.

Drøftelserne på regeringskonferencen

Konventets bestemmelser om et uforholdsmæssigt stort underskud og de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer blev ikke accepteret på det uformelle ECOFIN -rådsmøde i Stresa (september 2003). Det foreslog, at Kommissionen i forbindelse med proceduren vedrørende et uforholdsmæssigt stort underskud skulle fremlægge simple henstillinger og ikke længere forslag, som udelukkende kan ændres enstemmigt af Rådet.
Heroverfor foreslog Kommissionen og et vist antal delegationer, at man udvidede Kommissionens rolle i forbindelse med koordineringen af de økonomiske politikker, og at man gav større selvbestemmelse til medlemsstaterne i euroområdet.

Det vigtigste forslag, der blev fremsat under det italienske formandskab, var et forslag om, at de henstillinger, der var blevet rettet til de medlemsstater, der havde indført euroen i forbindelse med den multilaterale overvågningsprocedure (herunder stabilitetspagten og foranstaltningerne i forbindelse med et uforholdsmæssigt stort underskud) skulle vedtages udelukkende af disse stater og ikke af ECOFIN-rådet, hvori alle medlemsstater var repræsenteret.
Det irske formandskab kunne for sit vedkommende tilslutte sig såvel dette forslag som ECOFIN-rådets forslag om den procedure, der skal følges i tilfælde af et uforholdsmæssigt stort underskud.

Bestemmelserne i forfatningen

Rækkevidden af de innovative tiltag, som konventet foreslog inden for området økonomisk governance, blev betydeligt reduceret af regeringskonferencen. Hvad proceduren i tilfælde af et uforholdsmæssigt stort underskud angår, råder Kommissionen kun over en simpel henstillingsbeføjelse og har ingen mulighed for at fremsætte forslag, således som det er tilfældet i de nuværende traktater. Til gengæld blev dens styrkede rolle opretholdt med hensyn til overvågningen af overholdelsen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer.
Regeringskonferencen bidrog med en forbedring af bestemmelserne vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union ved at give Kommissionen og de enkelte medlemsstater i euroområdet en større betydning i forbindelse med undersøgelser af, at de vilkår, som en medlemsstat skal overholde for at kunne optages i euroområdet, respekteres. Endvidere tilføjede regeringskonferencen en erklæring som bilag til traktaten, hvori den understreger betydningen af en streng overholdelse af stabilitetspagten og opfordrer medlemsstaterne til at skabe overskud på budgettet i vækstperioder.

[ Top ]

FORSVARSPOLITIK

Konventets forslag

Konventet styrkede bestemmelserne vedrørende sikkerheds- og forsvarspolitikken i væsentlig grad, især gennem en udvidelse af "Petersberg-opgaverne".
Konventsmedlemmerne foreslog muligheden af at etablere et forstærket samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet , hvilket er strengt forbudt i EU-traktaten. Endvidere indførte konventet muligheden for at gennemføre et snævrere samarbejde, et såkaldt "struktureret samarbejde," for de medlemsstater, der ønskede at indgå mere bindende aftaler.
Endvidere indførte konventet muligheden for et snævrere gensidigt forsvarssamarbejde .

Drøftelserne på regeringskonferencen

Det strukturerede samarbejde, som konventet havde foreslået, gav anledning til visse problemer for "neutrale" lande, som foretrak, at alle medlemsstaterne skulle have indflydelse på iværksættelsen af dette samarbejde, og at ordningen skulle være åben for alle.
Der var endvidere visse medlemsstater, der gav udtryk for forbehold med hensyn til bestemmelsen om gensidigt forsvarssamarbejde.

Disse bestemmelser blev gjort til genstand for indgående drøftelser under det italienske formandskab , der foreslog, at man indførte et "permanent struktureret samarbejde" på vilkår, der nærmede sig dem, der gælder for den generelle ordning for forstærket samarbejde. Formandskabet foreslog også, at det blev præciseret, at bemyndigelsen til at starte et sådant samarbejde (eller at tilslutte sig det) skulle ske gennem en europæisk afgørelse truffet i enstemmighed af Ministerrådet (dette var ikke tydeligt angivet i konventets tekst).

Det italienske formandskab foreslog ligeledes, at man bibeholdt bestemmelsen om gensidigt forsvarssamarbejde i første omgang, dog skulle den affattes på en anden måde. For at overvinde modstanden fra de neutrale lande foreslog formandskabet, at man præciserede, at det gensidige forsvarssamarbejde "ikke måtte påvirke den særlige karakter, der prægede visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik". I anden omgang foreslog formandskabet, da det blev stillet over for en vedvarende modstand fra visse delegationer, helt at afskaffe muligheden for at basere et snævrere gensidigt forsvarssamarbejde på et struktureret samarbejde.

Ved udløbet af det italienske formandskab nåede man frem til et uformelt kompromis i forsvarsspørgsmålene. Dette kompromis blev ikke efterfølgende gjort til genstand for debat, og det irske formandskab kunne således stadfæste det.

Bestemmelserne i forfatningen

Det gensidige forsvarssamarbejde hviler ikke længere på et forstærket samarbejde. Samarbejdet forudsætter fremover, at der foreligger en principiel anmodning fra en medlemsstat om, at hvis denne udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke berøre den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, og den skal forblive i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af disse medlemsstaters medlemskab af NATO.

Det strukturerede samarbejde mellem de medlemsstater, der har tiltrådt mere bindende militære forpligtelser, bibeholdes og bliver endog "permanent". Betingelserne herfor er blevet ændret, eftersom listen over deltagende medlemsstater ikke længere skal udarbejdes på grundlag af en erklæring, der følger som bilag til forfatningen, men ved en rådsafgørelse, og eftersom en protokol, som medfølger som bilag til traktaten, fremover vil angive den militære kapacitet, der er nødvendig for at der kan være tale om forstærket samarbejde.

[ Top ]

UNIONENS FINANSER OG BUDGETPROCEDUREN

Konventets forslag

For så vidt angår budgetproceduren styrkede konventet Europa-Parlamentets beføjelser, der nu har det sidste ord at skulle have sagt på dette område.
Det foreslog endvidere, at Ministerrådet fra 2014 på grundlag af kvalificeret flertal skulle fastlægge den flerårige finansielle ramme (de finansielle overslag) efter godkendelse af Europa-Parlamentet.
Endelig vil det fortsat være Ministerrådets opgave at træffe enstemmig afgørelse om egne ressourcer; afgørelsen skal godkendes af de nationale parlamenter på nærmere vilkår, der fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.

Drøftelserne på regeringskonferencen

Det uformelle ECOFIN-møde i Stresa (september 2003) henstillede, at man mindskede Europa-Parlamentets beføjelser ved at nøjes med at høre det i forbindelse med vedtagelsen af det årlige budget. Endvidere foreslog det, at man bibeholdt enstemmigheden i forbindelse med vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme.

Det italienske formandskab vedtog ikke at tage hensyn til disse forslag, der havde udløst en bølge af protester i Europa-Parlamentet, og som truede den institutionelle ligevægt med hensyn til budgetprocedurerne. Det foreslog derfor en enkel ordning, der gav Rådet større vægt (mulighed for at forkaste det af Parlamentet vedtagne budget).

På grund af visse delegationers bekymring over procedurerne for vedtagelse af de finansielle overslag efter 2013 foreslog det italienske formandskab, at man vedtog en rendezvous-klausul.

Det irske formandskab foreslog for sit vedkommende, at den flerårige finansielle ramme skulle vedtages enstemmigt, og at overgangen til kvalificeret flertal skulle finde sted via vedtagelsen af en "passerelle-bestemmelse", som for at blive vedtaget krævede enstemmighed i Rådet. Hvad selve budgettet angår, foreslog det irske formandskab en procedure, der var meget lig den, der gælder for den fælles beslutningstagning.

Bestemmelserne i forfatningen

Regeringskonferencen ændrede budgetproceduren i overensstemmelse med forslaget fra det irske formandskab. Hvis Forligsudvalget fremover ikke når frem til en aftale om et fælles forslag, skal Kommissionen fremlægge et nyt budgetforslag.

Regeringskonferencen godkendte det irske formandskabs løsning vedrørende den flerårige finansielle ramme: opretholdelse af enstemmighed for vedtagelsen af den finansielle ramme sammen med en bestemmelse om at gå over til kvalificeret flertal på grundlag af en afgørelse truffet med enstemmighed i Rådet.

[ Top ]

REVISION AF FORFATNINGEN

Konventets forslag

Konventet ønskede at gøre konventsmodellen stedsevarende, således at fremtidige revisioner af forfatningen kunne forberedes af en sådan instans. Konventsmedlemmerne ønskede ligeledes, at enhver ændring af forfatningstraktaten, uanset dens omfang og rækkevidde, skulle godkendes inden for rammerne af en regeringskonference og ratificeres af samtlige medlemsstater.

Drøftelserne på regeringskonferencen

Et større antal delegationer var af den opfattelse, at den generelle ordning for revision af traktaten var for tung, og ønskede derfor en smidigere ordning, der var specifikt tilpasset Unionens politikker. Der blev derefter meget hurtigt foreslået en smidig og forenklet revisionsordning, som Kommissionen kunne gå ind for.

Det italienske formandskab foreslog, at man indførte en let revisionsprocedure udelukkende for revision af bestemmelser vedrørende de interne politikker. Ifølge denne ordning kan hver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen forelægge Det Europæiske Råd forslag om revision af visse bestemmelser. Formandskabet foreslog i første omgang, at Det Europæiske Råds afgørelse skulle træffes med kvalificeret flertal. Efter konklavmødet i Napoli valgte det en løsning, som fordrede enstemmighed.
Det irske formandskab videreførte sidstnævnte løsning og foreslog en mindre ændring, der bestod i, at Europa-Parlamentet skulle godkende anvendelsen af den forenklede revisionsprocedure.

Bestemmelserne i forfatningen

Regeringskonferencen indførte en såkaldt forenklet revisionsordning for de bestemmelser, der vedrører interne politikker og aktioner (afsnit III i del III). Herved slipper man for at afholde en regeringskonference og indkalde et konvent, men der kræves fortsat godkendelse fra medlemsstaterne.
Regeringskonferencen bibeholdt imidlertid ikke den ændring, som det irske formandskab havde foreslået, og som bestod i, at Europa-Parlamentet skulle godkende anvendelsen af den forenklede revisionsprocedure.

[ Top ]

ANDET

Der blev endvidere foretaget en lang række ændringer i konventets tekst om f.eks.:

[ Top ] [ Foregående ] [ Oversigt ]


Print udgave | Juridisk meddelelse | Hvad nyt? | Søgning | Kontakt | Oversigt | Ordforklaringer | Om dette netsted | Sidens top