C/04/55
Bruxelles den 2. marts 2004
6511/1/04 (Presse
55)
2566. samling i Rådet
- Miljø -
den 2. marts 2004 i Bruxelles
|
Formand:
|
Martin CULLEN, T.D. Irlands miljøminister og minister for
kultur- og naturarv samt lokalstyre
|
Internet: http://consilium.europa.eu/
E-mail:
press.office@consilium.europa.eu
Yderligere oplysninger: tlf. 32 2 285 87
16 – 32 2 285 63
19
INDHOLD[1]
- Life-programmet - Revisionsrettens særberetning - Rådets
konklusioner 10
- Den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening* 11
- EU's politimission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EUPOL
"Proxima") 11
- Kurvelygter til motorkøretøjer 12
- Antidumping - Pakistan - Sengelinned af bomuld* 12
- Antidumping - Kina - Silicium 12
- Humant væv og celler* - Offentlig
forhandling 12
DELTAGERE
Medlemsstaternes
regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
|
Belgien:
|
|
|
Freya VAN DEN BOSSCHE
|
Minister for miljø, forbrugerbeskyttelse og bæredygtig udvikling
|
|
Michel FORET
|
Minister for fysisk planlægning og byplanlægning samt miljø
(regionen Vallonien)
|
|
Danmark:
|
|
|
Hans Christian SCHMIDT
|
Miljøminister
|
|
|
|
Tyskland:
|
|
|
Jürgen TRITTIN
|
Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed
|
|
Grækenland:
|
|
|
|
|
Stavros KAMPELIS
|
Generalsekretær, Ministeriet for Miljø, Fysisk Planlægning
og Offentlige Arbejder
|
|
Spanien:
|
|
|
Ma Jesús FRAILE FABRA
|
Direktør, Miljøministeriet
|
|
Frankrig:
|
|
|
Roselyne BACHELOT-NARQUIN
|
Minister for økologi og bæredygtig udvikling
|
|
Irland:
|
|
|
Pat "the Cope" GALLAGHER
|
Viceminister, Miljøministeriet og Ministeriet for Kultur- og Naturarv
samt Lokalstyre
|
|
Italien:
|
|
|
Altero MATTEOLI
|
Miljøminister og minister for naturbevaring
|
|
Luxembourg:
|
|
|
Charles GOERENS
|
Minister for udviklingssamarbejde, humanitær bistand og forsvar samt
miljøminister
|
|
Nederlandene:
|
|
|
Pieter VAN GEEL
|
Statssekretær for boligspørgsmål, fysisk planlægning og
miljøpolitik
|
|
Østrig:
|
|
|
Josef PRÖLL
|
Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og
vandforvaltning
|
|
Portugal:
|
|
|
Amílcar THEIAS
|
Minister for byområder, fysisk planlægning og miljø
|
|
Finland:
|
|
|
Jan-Erik ENESTAM
|
Miljøminister
|
|
Sverige:
|
|
|
Lena SOMMESTAD
|
Miljøminister
|
|
Det Forenede Kongerige:
|
|
|
Margaret BECKETT
|
Minister for miljø, fødevarer og
landdistriktspørgsmål
|
|
|
|
|
|
|
* * *
|
|
Kommissionen:
|
|
|
Margot WALLSTRÖM
|
Medlem
|
|
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret
således:
|
Den Tjekkiske Republik:
|
|
|
Tómas NOVOTNÝ
|
Vicemiljøminister
|
|
Estland:
|
|
|
Olavi TAMMEMÄE
|
Vicemiljøminister
|
|
Cypern:
|
|
|
Michael CONSTANTINIDES
|
Direktør, Ministeriet for Landbrug, Naturressourcer og
Miljø
|
|
Letland:
|
|
|
Raimonds VEJONIS
|
Miljøminister
|
|
Litauen:
|
|
|
Arūnas KUNDROTAS
|
Miljøminister
|
|
Ungarn:
|
|
|
Miklós PERSÁNYI
|
Minister for miljø og vandforvaltning
|
|
Malta:
|
|
|
George PULLICINO
|
Minister for miljø og landdistriktspørgsmål
|
|
Polen:
|
|
|
Krysztof SZAMALEK
|
Statssekretær, Miljøministeriet
|
|
Slovenien:
|
|
|
Marko SLOKAR
|
Statssekretær for Europaspørgsmål
|
|
Slovakiet:
|
|
|
László MIKLÓS
|
Miljøminister
|
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DET
EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE - BIDRAG VEDRØRENDE
MILJØSPØRGSMÅL
Rådet godkendte sit bidrag til
Det Europæiske Råds forårsmøde den 25. og 26. marts
vedrørende miljødimensionen i Lissabon-strategien (fastlagt af Det
Europæiske Råd i marts 2000), der er blevet udbygget med EU's strategi
for bæredygtig udvikling (vedtaget af Det Europæiske Råd i
Göteborg i juni 2001).
Rådets bidrag skal medvirke til, at der
udformes afbalancerede og gensidigt forstærkende økonomiske
politikker, social- og arbejdsmarkedspolitikker samt miljøpolitikker, som
stimulerer vækst og beskæftigelse, og som samtidig forbedrer
miljøkvaliteten og sikrer folkesundheden i den udvidede Union.
I
bidraget
- minder Rådet om EU's strategiske målsætninger fastsat i
Lissabon og om, at det er EU's mål at blive en meget øko-effektiv
økonomi, der respekterer miljøets bæreevne
- beklager Rådet, at en række negative tendenser i miljøet,
navnlig på områder som klimaændringer, energi, transport og
biodiversitet, ikke er blevet vendt, og opfordrer Kommissionen til at vurdere
konsekvenserne af, at det ikke lykkes at vende disse tendenser
- erkender Rådet, at der er behov for at give nye impulser til
integrering af miljøhensyn i sektorspecifikke politikker
- understreger Rådet den rolle, som miljøteknologien spiller for
realiseringen af de mål, der er fastsat i forbindelse med
Lissabon-strategien, og tilskynder samtidig til foranstaltninger til forbedring
af investeringerne på dette område
- opfordrer Rådet Kommissionen til inden udgangen af 2004 at
færdiggøre sin revision af EU's strategi for bæredygtig
udvikling
- ser Rådet med tilfredshed på indsatsen for at sikre
bæredygtig mobilitet og forbedre transportsikkerheden, men noterer sig dog
med bekymring, at der ikke er tegn på nogen markant afkobling af
miljøvirkningerne fra væksten i transporten og i BNP
- tilskynder Rådet til yderligere at begrænse forurenende emissioner
fra motorer
- understreger Rådet Fællesskabets tilsagn om at overholde og
gennemføre sine internationale forpligtelser med hensyn til bæredygtig
udvikling på verdensplan og navnlig med hensyn til foranstaltninger til
reduktion af drivhusgasemissionerne
- understreger Rådet de økonomiske fordele og miljøfordelene
ved bedre energiudnyttelse
- opfordrer Rådet til at styrke indsatsen for at bevare den biologiske
diversitet.
Rådets bidrag er ligeledes en opfølgning
af følgende meddelelser fra Kommissionen:
- Kommissionens sammenfattende beretning: Gennemførelse af
Lissabon-Strategien - reformer for den udvidede Europæiske Union
(5615/04)
- Miljøpolitisk årsberetning for 2003: Konsolidering af
miljøsøjlen under bæredygtig udvikling (15824/03)
- Mod en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne
(13239/03)
- Fremme af teknologi til bæredygtig udvikling: en
EU-handlingsplan for miljøteknologi
(5864/04).
OVERFØRSEL
AF AFFALD
Rådet havde en orienterede drøftelse om et
forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om overførsel af
affald. Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at løse
de udestående spørgsmål på baggrund af drøftelsen,
så Rådet kan nå til politisk enighed på samlingen den 28. og
29. juni.
Formålet med forslaget er at gennemføre en
OECD-beslutning[2] og den
reviderede Basel-konvention[3],
der begge vedrører grænseoverskridende overførsel af affald, i
EF-lovgivningen og samtidig tage de spørgsmål op, der er opstået
ved anvendelsen af forordning (EØF) nr.
259/93[4], og fortsætte
den globale harmonisering på området grænseoverskridende
overførsel af affald. Den foreslåede forordning skal træde i
stedet for forordning (EØF) nr. 259/93.
Rådets drøftelse
var koncentreret om følgende spørgsmål:
- Grunde til indsigelse mod overførsler af affald med henblik på
at forebygge såkaldt "miljødumpning"
I mangel af ensartede EF-standarder for affaldsbehandling er der en risiko
for, at affald vil blive overført inden for Fællesskabet for at
undgå omkostningerne ved behandling efter højere standarder. Mange
delegationer var enige om, at de kompetente myndigheder skal kunne gøre
indsigelse mod overførsler af affald på grund af manglende
overholdelse af standarderne i den nationale lovgivning, så længe der
ikke er indført EF-standarder. De gav endvidere udtryk for et ønske
om, at det bør være et langsigtet mål at udvikle
EF-standarder.
- Krav til behandling af blandet ikke-farligt "grønt"
affald
Der er en risiko for, at blandingen af forskellige typer ikke-farligt
grønt affald vil forhindre miljømæssigt forsvarlig
nyttiggørelse. Et flertal af delegationerne fandt, at
forsigtighedsprincippet som foreslået af Kommissionen kan begrunde, at
sådanne blandinger behandles som farligt affald på den orange liste.
Andre fastholdt, at blandet grønt affald kun bør opfylde
OECD-beslutningen, hvorefter "en blanding af to eller flere typer (grønt)
affald er underlagt den grønne kontrolprocedure, forudsat at
sammensætningen af blandingen ikke er til hinder for en
miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse".
- Anvendelse af tilbagetagelseskrav på uafviklede eller ulovlige
overførsler af grønt affald
For øjeblikket er forpligtelsen til at tage grønt affald tilbage i
tilfælde af uafviklede eller ulovlige overførsler frivillig for
medlemsstaterne. Et flertal af delegationerne var på dette punkt enige med
Kommissionen om, at tilbagetagelseskravene også skal gælde for
grønt affald, mens andre mente, at der kan overvejes alternative
ordninger.
KEMIKALIER
Rådet
noterede sig en situationsrapport om et forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om indførelse af en ordning for registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach) og
oprettelse af et europæisk kemikalieagentur, som skal forvalte ordningen
(6200/04).
Arbejdet med Reach-forslaget fortsættes aktivt i
Rådet. Rådet vil holde orienterende drøftelser henholdsvis
på samlingerne den 17.-18. maj (konkurrenceevne) og den 28.-29. juni
(miljø) 2004.
Hovedmålet med Fællesskabets
kemikaliepolitik er at undgå kemisk forurening af luft, vand, jord og
bygninger, at forebygge skader på den biologiske mangfoldighed samt at
forbedre arbejdstagernes og mere generelt befolkningens sundhed og sikkerhed.
Reach-forslaget sigter mod at bevare en følsom balance mellem
miljøfordele og følgerne af reguleringen for den europæiske
industris
konkurrenceevne.
KYOTO-MEKANISMERNES
SAMMENKOBLING MED EU'S
EMISSIONSHANDELSORDNING
Rådet noterede sig en
situationsrapport om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om sammenkobling af EU's ordning for handel med drivhusgasemissioner (EU ETS)
med de projektmekanismer, der er indeholdt i Kyoto-protokollen om
klimaændringer.
Det anmodede De Faste Repræsentanters
Komité om at fortsætte behandlingen af forslaget, så Rådet
kan gøre hurtige fremskridt med de udestående spørgsmål.
Formandskabet vil fortsætte kontakterne med Europa-Parlamentet om
muligheden for at nå til enighed under
førstebehandlingen.
Formålet med det foreslåede direktiv
er at koble Kyoto-protokollens projektbaserede mekanismer, dvs. fælles
gennemførelse (Joint Implementation (JI)) og mekanismen for bæredygtig
udvikling (Clean Development Mechanism (CDM)), sammen med EU ETS og derved give
virksomhederne mulighed for at anvende emissionstilgodehavender fra
projektaktiviteter under JI og CDM til at opfylde forpligtelserne inden for EU's
emissionshandelsordning.
Gennem JI og CDM, som sammen med international
emissionshandel udgør de fleksible Kyoto-mekanismer, kan parterne i
Kyoto-protokollen opfylde en del af deres Kyoto-mål ved at reducere
drivhusgasemissioner i andre lande til lavere omkostninger end i deres
hjemlande. Udgangspunktet herfor er, at det sted, hvor emissionsreduktionen
finder sted, er af sekundær betydning, forudsat at reduktionen er reel.
KONVENTIONEN
OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED
Rådet blev af formandskabet
orienteret om resultatet af to møder vedrørende De Forenede Nationers
konvention om den biologiske mangfoldighed, der blev holdt i Kuala Lumpur den
9.-27. februar:
- 7. møde i partskonferencen (COP 7)
- 1. møde i partskonferencen fungerende som møde mellem parterne i
Cartagena-protokollen om biosikkerhed (MOP 1).
Rådets
formand noterede sig, at alle de væsentligste mål, der er fastsat i
Rådets konklusioner af 22. december 2003, var blevet
nået.
FORBEREDELSE AF
INTERNATIONALE MØDER
Ministrene havde under frokosten en
udveksling af synspunkter om forberedelserne til 12. møde i Kommissionen
for Bæredygtig Udvikling (CSD) (19.-30. april 2004 i New York) og
8. ekstraordinære møde i det globale miljøforum på
ministerplan under De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP)
(29.-31. marts 2004 i Jeju, Sydkorea).
I drøftelsen deltog
Borge Brende, Norges miljøminister og formand for CSD 12, og Klaus
Töpfer, UNEP's eksekutivdirektør.
EU's forberedelser til disse
to møder er godt i gang med særlig vægt på de
nøglespørgsmål, der vil blive taget
op.
EVENTUELT
Rådet
drøftede følgende punkter under "Eventuelt":
Rådet noterede sig en erklæring fra den
franske delegation om ratifikation af den internationale fond for erstatning af
skader ved olieforurening (jf. også side II) og andet igangværende
arbejde med henblik på at undgå yderligere ulykker som
"Prestige"-ulykken i 2002.
- Beskyttelse af
havmiljøet
Rådet noterede sig en erklæring
fra den belgiske delegation om den internationale konvention for administration
og kontrol af skibes ballastvand og sediment. Den belgiske delegation anmodede
Kommissionen om at aflægge rapport til Rådet om, hvordan konventionen
hurtigt kan gennemføres på fællesskabsplan. Den gjorde ligeledes
Rådet opmærksom på biodiversitetsaspekterne af Kommissionens
forslag til en forordning om bifangster af små havpattedyr.
- Global
miljø- og sikkerhedsovervågning
Rådet
noterede sig Kommissionens fremlæggelse af meddelelsen "Global miljø-
og sikkerhedsovervågning (GMES): Opbygning af en GMES-kapacitet frem til
2008 - (handlingsplan 2004-2008)".
Rådet
noterede sig det igangværende arbejde med et forslag til en forordning om
ændring af EU's finansielle instrument for miljøet (Life), som
finansierer projekter, der tager sigte på at fremme bæredygtig
udvikling. Den spanske og den portugisiske delegation understregede, at det er
påtrængende nødvendigt, at Fællesskabet træffer
foranstaltninger med hensyn til biodiversitet.
- Handlingsplan
vedrørende miljø og sundhed
Rådet blev af
Kommissionen orienteret om udarbejdelsen af en handlingsplan med henblik på
Verdenssundhedsorganisationens 4. ministerkonference om sundhed og miljø,
der skal afholdes i Budapest den 23.-25. juni 2004.
PUNKTER
GODKENDT UDEN DEBAT
MILJØ
Life-programmet
- Revisionsrettens særberetning - Rådets
konklusioner
Rådet vedtog følgende
konklusioner:
"RÅDET
1. HAR MED TILFREDSHED NOTERET SIG Revisionsrettens særberetning nr.
11/2003, der vedrører udformningen, forvaltningen og anvendelsen af det
finansielle instrument for miljøet (Life),
2. ER ENIGT I Revisionsrettens vurdering af, at Life har været et
vigtigt middel til gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitik,
og MINDER OM, at Life fortsat er det eneste instrument, der tager sigte på
at støtte denne politik,
3. NOTERER SIG, at Revisionsrettens revision navnlig vedrørte anden
etape af Life (1996-1999),
4. NOTERER SIG ENDVIDERE, at Revisionsretten
navnlig anbefaler, at
a) Life's rolle afklares, især i de flerårige
miljøhandlingsplaner, og at målene for programmet præciseres
bedre og om muligt kvantificeres,
b) Kommissionens nuværende forvaltningsprocedurer forbedres.
Revisionsretten anbefalede navnlig:
i) forbedret høring af de forskellige tjenestegrene for at undgå
dobbeltfinansiering,
ii) anvendelse af eksterne eksperter til bedømmelsen af forslagene i
forbindelse med alle programmets tre dele, så det sikres, at procedurerne
er gennemsigtige, og
iii) udarbejdelse af en mere præcis definition af støtteberettigede
omkostninger og bedre kontrol med køb af jord,
c) Kommissionen forbedrer sin overvågning, kontrol og evaluering og i
den forbindelse:
i) opretholder og om muligt forøger antallet og kvaliteten af
projektkontroller på stedet og
ii) lader foretage ekstern kontrol af projekterne
iii) i strategien for udbredelse af projektresultaterne indfører
instrumenter, som gør det muligt at analysere effektiviteten og måle
projekternes indvirkning,
d) lægger større vægt på anvendelse af
projektresultaterne, så der sikres et tilfredsstillende forhold mellem
finansiering og gennemførelse af miljøpolitiske mål;
5. SÆTTER PRIS PÅ Kommissionens konstruktive reaktion på
særberetningen og NOTERER SIG navnlig, at Kommissionen allerede har
iværksat foranstaltninger, der har forbedret forvaltningen af den
nuværende tredje etape (2000-2004) i overensstemmelse med mange af
Revisionsrettens anbefalinger,
6. NOTERER SIG MED TILFREDSHED Kommissionens rapport af 5. november 2003
til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsrevisionen af forordning (EF)
nr. 1655/2000, der, selv om den vedrører den nuværende etape af Life,
i vid udstrækning er baseret på projekter, som er finansieret under
den foregående etape af Life, og NOTERER SIG, at rapporten anbefaler at
forenkle styringen af instrumentet, øge fokuseringen på prioriteterne
for sjette miljøhandlingsprogram og forbedre anvendelsen og formidlingen af
resultaterne, hvilket er helt i tråd med Revisionsrettens anbefalinger,
7. STØTTER Kommissionens seneste initiativ til at foreslå en
forlængelse af den nuværende etape af Life indtil 2006 og i
forbindelse med den forlængelse at indarbejde visse andre anbefalinger fra
Revisionsretten,
8. UDTRYKKER dog nogen skepsis med hensyn til Revisionsrettens anbefalinger
vedrørende definitionen af støtteberettigede omkostninger for så
vidt angår lønomkostninger og køb af jord, og ER AF DEN
OPFATTELSE, at disse anbefalinger kræver nærmere, indgående
overvejelser,
9. OPFORDRER Kommissionen til at tage hensyn til de øvrige anbefalinger
i særberetningen og midtvejsrevisionen i forbindelse med den fremtidige
styring og gennemførelse af Life."
RETLIGE OG INDRE
ANLIGGENDER
Den
internationale fond for erstatning af skader ved
olieforurening*
Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af
medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at
undertegne, ratificere eller tiltræde protokollen af 2003 til den
internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning
af skader ved olieforurening og om bemyndigelse af Luxembourg og Østrig til
at tiltræde de underliggende instrumenter (14389/03+
6287/1/04).
DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG
FORSVARSPOLITIK
EU's
politimission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EUPOL
"Proxima")
Rådet bemyndigede formandskabet til i givet fald med
bistand fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant
at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af aftaler med
tredjelande, der bidrager til Den Europæiske Unions politimission (EUPOL
"Proxima") i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. På mødet
den 10. februar 2004 accepterede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Komité (PSC) bidrag til EUPOL "Proxima" fra Norge, Schweiz, Tyrkiet og
Ukraine (6589/04 + 6591/04).
I fælles aktion 2003/681/FUSP om
Den Europæiske Unions politimission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien (EUPOL "Proxima") fastsættes følgende: "Detaljerede
ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse aftales i henhold til artikel
24 i traktaten om Den Europæiske Union. Generalsekretæren/den
højtstående repræsentant, der bistår formandskabet, kan
forhandle sådanne ordninger på dettes
vegne."
KONKURRENCEEVNE
Kurvelygter
til motorkøretøjer
Rådet vedtog en fælles
holdning med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om Det
Europæiske Fællesskabs holdning til udkastet til regulativ fra De
Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af
ensartede tekniske forskrifter for godkendelsen af kurvelygter til
motorkøretøjer (5925/04).
Teksten vil blive tilsendt
Europa-Parlamentet med henblik på en samstemmende
udtalelse.
HANDELSPOLITIK
Antidumping
- Pakistan - Sengelinned af bomuld*
Rådet vedtog med simpelt
flertal en forordning om indførelse af en antidumpingtold på 13,1%
på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan (6179/04
+
6178/04).
Antidumping
- Kina - Silicium
Rådet vedtog med simpelt flertal en forordning
om opretholdelse af den antidumpingtold på 49%, der blev indført ved
forordning 2496/97 på importen af silicium med oprindelse i Kina
(6039/04).
SUNDHED
Humant
væv og celler* - Offentlig forhandling
Rådet
vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af
standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning,
behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og
celler, idet det godkendte alle Europa-Parlamentets
andenbehandlingsændringer (16143/03 + 6160/04
ADD 1).
Formålet med direktivet er at skabe sikkerhed i
forbindelse med transplantation af væv og celler, et medicinsk område,
som er af afgørende betydning for behandlingen af hidtil uhelbredelige
sygdomme (11598/03).
________________________
[1]
▪ Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer,
konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for det
pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
▪ Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på
Rådets internetsted
http://consilium.europa.eu
▪ Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat
offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets
internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.
[2] OECD-beslutning C
(2001) 107 FINAL fra maj 2002.
[3] Basel-konventionen af
22. marts 1989.
[4] EFT L 30 af 6.2.1993,
s. 1.