Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Tale - [Kun det talte ord gælder]

Tale ved Michel Barnier, chefforhandler i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige, på plenarforsamlingen i Det Europæiske Regionsudvalg

Bruxelles, den 22. marts 2017

"Betingelserne for at nå til en aftale i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige"

Hr. formand,

mine damer og herrer

God eftermiddag!

Jeg glæder mig meget over at være her igen og vil gerne sig tak for invitationen til at tale om de kommende forhandlinger, der bliver både svære og usædvanlige. Det er første gang, jeg taler offentligt om dette emne siden november. Men tillad mig først at sige et par ord i anledning af de forfærdelige begivenheder i London, som vi netop har hørt om. Der er tale om døde og sårede. I øjeblikket ved vi ikke nærmere om begivenhedernes karakter, men jeg vil gerne udtrykke min solidaritet med det britiske folk og de britiske myndigheder.

I 44 år har Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige arbejdet sammen om et fælles projekt.

  • Sammen opbyggede vi det indre marked ved at nedbryde barriererne mellem os og vedtage fælles regler for at sikre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer.
  •  Sammen skabte vi det europæiske borgerskab som et supplement til det nationale statsborgerskab og styrkede værdier som retsstaten, fred og demokrati, som er kernen i vores europæiske identitet.
  • Sammen støttede vi genforeningen af Europa efter Berlinmurens fald. Det Forenede Kongerige tog ambitiøse skridt og åbnede hurtigt sine grænser og sit arbejdsmarked for borgere fra de nye medlemsstater. Og vi finansierede med overbevisning samhørighedspolitikken – som Regionsudvalget med rette værner om – for at mindske de historiske og geografiske forskelle på vores kontinent.

Dette fælles projekt vil fortsætte, men uden Det Forenede Kongerige, sådan som briterne har ønsket det.

Ønsket om at forlade Den Europæiske Union, som et flertal af den britiske befolkning har givet udtryk for, har ført til en usædvanlig situation.

Vi ved nu, at Det Forenede Kongerige vil meddele Det Europæiske Råd, at det agter at forlade Unionen, den 29 marts. Denne meddelelse vil formelt udløse en toårig forhandlingsperiode.

 

På baggrund af meddelelsen vil de 27 stats- og regeringschefer samt formændene Donald Tusk og Jean-Claude Juncker i løbet af et par uger udarbejde de retningslinjer, jeg skal følge i forhandlingerne, hvor jeg samtidig vil respektere Det Europæiske Råds og EU-Rådets mandat og honorere den tillid, som Europa-Parlamentet - vores vært her i dag - viser mig.

Brexit vil få store menneskelige, økonomiske, finansielle, juridiske og politiske konsekvenser.

Men hvis vi ikke når frem til en aftale, vil konsekvenserne være endnu større — for alle:

  •  Mere end fire millioner borgere — britiske statsborgere i EU og EU-borgere i Det Forenede Kongerige — vil stå over for ekstrem usikkerhed om deres  rettigheder og deres fremtid.
  •  Der vil opstå forsyningsproblemer i Det Forenede Kongerige, der bryder forstyrrende ind i værdikæderne.
  •  Der vil blive genindført byrdefyld toldkontrol, der uundgåeligt forsinker handelen og medfører længere lastbilkøer i Dover.
  •  Flytrafikken til og fra Det Forenede Kongerige vil opleve alvorlige hindringer.
  •  Distributionen af nukleart materiale til Det Forenede Kongerige vil blive suspenderet, når landet pludselig ikke længere er med i Euratom.
  •  Og jeg kan give mange flere eksempler.

Det Forenede Kongerige ville blive alvorligt berørt af en sådan situation: to tredjedele af landets handel hviler i dag på — og er beskyttet af — det indre marked og de frihandelsaftaler, som Den Europæiske Union har indgået med mere end 60 partnerlande.

Unionen, vores Union, vil også blive berørt, selv om vi fortsat nyder godt af det indre marked mellem de 27 medlemsstater og af EU's frihandelsaftaler.

Scenariet "ingen aftale" er ikke det scenarie, vi vil have.

Vi vil have en aftale. Vi vil opnå fremgang ved at nå frem til en aftale.

Fremgang sammen med briterne, ikke imod dem.

Derfor har det højeste prioritet for os - de 27 medlemsstater og mit team – at nå frem til en aftale om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden samt at bane vej for et nyt partnerskab.

Vi er nødt til i dag at tale om betingelserne for at nå frem til en aftale.

Den første betingelse er enhed - at de 27 medlemsstater står sammen, og det forudsætter gennemsigtighed og offentlig debat.

Siden jeg tiltrådte som chefforhandler den 1. oktober, har jeg mødtes med regeringerne i alle 27 medlemsstater.

 

I løbet af de seneste uger har jeg taget fat på endnu en rundtur til hovedstæderne for at holde møder med regeringerne såvel som de nationale parlamenter, fagforeninger og erhvervsorganisationer.

I denne periode, og så længe forhandlingerne står på, vil jeg naturligvis arbejde tæt sammen med Det Europæiske Råds formand Donald Tusk, EU-Rådet, Europa-Parlamentet og dets formand Antonio Tajani samt alle andre EU-organer og ‑institutioner.

Derfor er jeg — hr. formand, mine damer og herrer — meget glad for at stå her foran Regionsudvalget i dag. Jeg arbejdede ofte sammen med Udvalget, da jeg var kommissær for regionalpolitik. For Udvalget er talerør for regionerne, byerne og landdistrikterne i al deres mangfoldighed.

Enhed er ikke det samme som ensretning. Enhed er den første betingelse for at nå frem til en aftale i forhandlingerne.

Det er selvfølgelig i vores interesse. Men det er også — og dette vil jeg sige til vores britiske partnere, jeg ved, at nogle af dem er til stede her — i Det Forenede Kongeriges interesse. For i sidste instans har begge parter brug for et forenet Europa for at nå frem til en aftale.

Jeg vil tilføje endnu en ting: denne enhed bliver endnu stærkere, når den bygger på gennemsigtighed og offentlig debat. Og jeg ved, at Regionsudvalget atter vil deltage aktivt i den offentlige debat.

Disse forhandlinger kan ikke føres i hemmelighed.

Vi vil forhandle på en gennemsigtig og åben måde og forklare over for alle, hvad vi gør.

Under forhandlingerne skal vi også forklare objektivt, hvad "udtræden af Den Europæiske Union" indebærer, både for det udtrædende land og for de øvrige medlemsstater.

Vi er nødt til at sige sandheden – og vi vil sige sandheden – til vores borgere om, hvad Brexit betyder.

Den anden betingelse for at nå frem til en aftale er at fjerne den usikkerhed, som Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Den Europæiske Union har skabt.

Denne usikkerhed berører først og fremmest fire og en halv million borgere:

  • de polske studerende, der har adgang til britiske universiteter på samme betingelser som britiske studerende
  • de britiske pensionister, der er bosat i Spanien, og som nyder godt af sundhedsydelser på samme betingelser som spanske pensionister
  • de rumænske sygeplejersker og læger, der bidrager til kvaliteten af sundhedsydelser i Det Forenede Kongerige
  • og de ingeniører fra Italien, Tyskland eller andre lande, som har valgt at arbejde i Det Forenede Kongerige, ligesom de tusindvis af briter, der har valgt at arbejde i Berlin, Rom eller Wien.

Vi hører deres tvivl. Vi forstår deres bekymringer, og vi må reagere effektivt herpå.

At garantere deres rettigheder som europæiske borgere på langt sigt vil være vores absolutte prioritet lige fra starten af forhandlingerne.

"Borgerne først!" bliver vores slagord. Og jeg glæder mig over kollegiets beslutning i dag om at antage de to borgerinitiativer.

De aktuelle spørgsmål er komplekse, uanset om der er tale om opholdsrettigheder, adgang til arbejdsmarkedet, pensions- eller socialsikringsrettigheder eller adgang til uddannelse.

Vi vil arbejde metodisk på at finde en løsning på hvert af disse områder. Vi vil ikke springe nogen detaljer over, og vi har allerede taget fat på arbejdet sammen med medlemsstaterne.

Det vil tage tid, med sikkerhed adskillige måneder. Vi må afklare alvorlige juridiske spørgsmål på dette område med Det Forenede Kongerige.

Men vi kan og vi bør snarest muligt nå til enighed om principperne om kontinuitet, gensidighed og ikkediskrimination, så borgerne ikke bliver ved med at befinde sig i en usikker situation.

Dernæst er der den usikkerhed, der hersker for regionale og lokale myndigheder og alle støttemodtagere under programmer, der på nuværende tidspunkt finansieres over EU-budgettet.

Hvem og hvad taler vi om?

  • modtagere af midler fra Den Europæiske Socialfond, som — med næsten 90 mia. EUR for alle regioner — hjælper de mænd og kvinder, der er lavest kvalificeret og har størst problemer med at finde arbejde.
  •  modtagere af støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som er velkendt i denne forsamling: vi taler om næsten 200 mia. EUR i støtte til regioner, der er i økonomiske vanskeligheder, og regioner, der er isoleret.
  •  modtagere af Junckers investeringsplan: næsten 315 mia. EUR i investeringer, som gør, at vi kan bekæmpe klimaændringerne, f.eks. ved at finansiere en vindmøllepark i Belgien; planen støtter også avanceret infrastruktur inden for sundhedsvæsenet og energi i Det Forenede Kongerige
  •  modtagere af støtte under forskningsprogrammet Horisont 2020, der gør det muligt for EU at investere næsten 80 mia. EUR i forskning og industriel innovation, som hjælper os med at leve op til vor tids store udfordringer.
  • Alle disse programmer:
  • har de 28 medlemsstater, inklusive Det Forenede Kongerige, godkendt sammen
  •  finansierer de 28 medlemsstater sammen
  •  nyder godt de 28 medlemsstater godt af.

Alle landene skal opfylde deres forpligtelser over for hinanden. Lad mig gøre det helt klart: når et land forlader Unionen, er der ingen straf. Der er ingen pris at betale. Men vi må gøre regnskabet op. Vi vil ikke bede de britiske borgere betale en enkelt Euro for noget, de ikke har været med til at vedtage som medlem af Unionen.

De 27 vil ligeledes opfylde deres forpligtelser over for Det Forenede Kongerige, dets borgere, virksomheder og regioner. Det drejer sig om at handle med gensidig ansvarlighed.

Tillad mig ydmygt at citere en af de største mænd i Europas historie — Winston Churchill: "Prisen for storhed er ansvar".

Dette gælder for Storbritannien, og det gælder også for os.

En tredje usikkerhed, som Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU har skabt, vedrører Unionens nye grænser.

Jeg tænker især på Irland.

Jeg var kommissær med ansvar for Peace-programmet. Jeg er klar over, hvilken rolle Unionen har spillet i indsatsen for at styrke dialogen i Nordirland og støtte Langfredagsaftalen, som Det Forenede Kongerige er en af garanterne for.

Derfor vil vi — og jeg selv – i forhandlingerne være særligt opmærksomme på konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Toldunionen, og på alt, hvad der på den ene eller den anden måde kan svække dialog og fred.

Hr. formand, mine damer og herrer,

Der er en tredje betingelse for at nå frem til en aftale: vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge og sætte dem i perspektiv.

Udfordringen består i at opbygge et nyt partnerskab mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige på et solidt grundlag, der er baseret på gensidig tillid.

Det betyder, at tingene skal ske i den rigtige rækkefølge: først må vi nå frem til en aftale om principperne for Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden, og derefter skal vi — i en atmosfære af gensidig tillid — drøfte vores fremtidige forbindelser.

Jo før vi når til enighed om principperne for en velordnet udtræden, jo hurtigere kan vi forberede vores fremtidige forbindelser.

Hvis vi derimod ikke får ryddet usikkerhederne af vejen, hvis vi udsætter de vanskelige emner til slutningen af forhandlingerne, risikerer vi, at det hele bliver en fiasko.

Selvfølgelig vil der være svære øjeblikke.

Jeg har lagt mærke til én ting gennem hele min politiske karriere, også da jeg var ordfører for regionen Savoyen: hindringer er langt lettere at overvinde, når man har perspektiv, og når man sætter problemerne i perspektiv. Det er det, vi vil gøre i disse forhandlinger, og vi vil gøre det så hurtigt som muligt.

Men hvilket perspektiv?

Perspektivet "et nyt partnerskab" mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige.

I lang tid – for at være præcis, siden 1972, da jeg som 21-årig førstegangsvælger førte kampagne for Det Forenede Kongeriges tiltrædelse af Det Europæiske Fællesskab — har jeg følt, at vi har et varigt bånd til Det Forenede Kongerige. Vi har fælles værdier og interesser.

Det er ikke for tidligt at begynde at skitsere konturerne af vores nye partnerskab i dag, selv om det er for tidligt at indlede forhandlinger.

Centrum for dette partnerskab vil være en frihandelsaftale, som vi vil forhandle med Det Forenede Kongerige, når tiden er inde.

Denne frihandelsaftale kan ikke være ligeværdig med, hvad der findes i dag. Og vi bør alle forberede os på denne situation.

Det Forenede Kongerige har valgt at forlade det indre marked og Toldunionen. Om to år vil det være et tredjeland.

Som følge af dette valg vil Det Forenede Kongerige naturligvis befinde sig i en mindre gunstig situation end en medlemsstat.

Det vil ikke være muligt at udvælge og deltage i bestemte dele af det indre marked.

Den fremtidige frihandelsaftale vil være uden fortilfælde i den europæiske historie:

Indtil nu er alle handelsaftaler, som Den Europæiske Union har indgået — og som omfatter mere end 60 lande, bl.a. Sydkorea og senest Canada — blevet indgået på grundlag af princippet om lovgivningsmæssig konvergens.

I forbindelse med Det Forenede Kongerige er situationen anderledes: ved starten af forhandlingerne er de gældende standarder og regler i Det Forenede Kongerige og EU27 fuldt ud integreret.

Der bliver ikke tale om lovgivningsmæssig konvergens, men en risiko eller sandsynlighed for lovgivningsmæssig divergens, som vil kunne skade det indre marked.

Vi vil alle være på vagt for, at denne lovgivningsmæssige divergens ikke fører til lovgivningsmæssig dumping: regeringerne, Europa-Parlamentet, jeg som forhandler, de nationale parlamenter og civilsamfundet.

Hvis dette ikke var tilfældet, ville forhandlingerne føre til misforståelser og modstand mod selve frihandelsaftalen.

Jeg minder om, at denne aftale, der uden tvivl bliver en blandet aftale, under alle omstændigheder skal ratificeres af alle medlemsstaterne og deres nationale parlamenter.

For at undgå denne risiko må vi forhindre lovgivningsmæssig dumping. At garantere og håndhæve fælles regler og sikre lige vilkår bliver af afgørende betydning.

Vi er enige med Theresa May, når hun slår til lyd for "en modig og ambitiøs frihandelsaftale".

Ja til ambitionen! Men denne ambition gælder også for sociale, skattemæssige, miljømæssige og forbrugermæssige standarder, som EU-borgerne med rette støtter.

Vores fællesskab af værdier og interesser med Det Forenede Kongerige går videre end handel.

Vi er ambitiøse, når det gælder vores forsknings- og innovationsnetværk, vores laboratorier og universiteter, selv om de lovgivningsmæssige og finansielle rammer for vores nuværende samarbejde selvfølgelig vil ændre sig i fremtiden.

Vi er ambitiøse i kampen mod klimaændringer, hvor vi vil kunne opnå endnu bedre resultater ved at stå sammen, i overensstemmelse med vores fælles forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Vi er ambitiøse i det internationale samarbejde og udviklingssamarbejdet, især når det gælder vores nabokontinent, Afrika.

Vi er ambitiøse, når det gælder intern og ekstern sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, informationsudveksling, bekæmpelse af hybride trusler og cybersikkerhed.

Jeg siger dette netop i dag, hvor jeg tænker på ofrene for angrebene i London, men også på ofrene for angrebene den 22. marts i Bruxelles og på alle ofre for angreb i Europa og verden over.

Vi er ambitiøse på forsvarsområdet.

På dette punkt har Det Forenede Kongerige altid spillet en aktiv og vigtig rolle i NATO, sammen med mange andre europæiske lande, men også i en række af Den Europæiske Unions initiativer og operationer i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

I de 27 medlemsstaters indsats for deres eget forsvar, baseret på forslag fra Federica Mogherini og Kommissionen, bør vi holde muligheden åben for et bilateralt samarbejde med Det Forenede Kongerige.

I handelsdrøftelserne bør vi ikke tinge om vores medborgeres sikkerhed.

I disse forhandlinger bør sikkerhedsspørgsmål og handelsinteresser ikke afvejes mod hinanden.

Hr. formand, mine damer og herrer,

Når vi er nået til enighed om konturerne i det nye partnerskab, vil vi kunne fastlægge de nødvendige overgangsordninger.

Vi ved, at dette nye partnerskab vil tage tid at opbygge, hvad enten det indebærer en frihandelsaftale eller en anden form for samarbejde.

Der kan blive behov for en række overgangsordninger. Tiden vil vise, om det bliver tilfældet.

Under alle omstændigheder skal sådanne ordninger være underlagt EU-retten og det dertil knyttede retssystem. De skal være af strengt begrænset varighed. De må ikke indebære, at man kan vælge og vrage mellem forskellige dele af det indre marked.

 

Til slut vil jeg gentage, at vi har til hensigt at nå til en aftale i forhandlingerne. Vi vil stå fast, vi vil være venlige, men vi vil ikke være naive. Jeg har talt meget åbent i dag, således at alle forstår betingelserne for at nå frem til en aftale:

  • Vi må hele tiden arbejde sammen, alle 27 medlemsstater, ved hjælp af gennemsigtighed og offentlig debat
  • Vi må hurtigt fjerne den usikkerhed, som Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Unionen har skabt: først og fremmest for borgerne, for modtagerne af støtte fra EU's budget, og for EU's nye grænser.
  • Vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge og sætte dem i perspektiv.

På det grundlag vil vi være i stand til at drøfte vores fremtidige forbindelser, baseret på et solidt grundlag.

Når jeg taler om fremtiden for de 27, behøver jeg ikke understrege, at spørgsmålene, udfordringerne og den nye europæiske dagsorden ikke kun drejer sig om Brexit. De går langt videre.

Hovedmålet er — og vil fortsat være — at styrke vores Union, så vi kan løfte de fælles udfordringer.

Europa-Kommissionen har under ledelse af sin formand, Jean-Claude Juncker, indledt denne debat ved at offentliggøre en hvidbog om Europas fremtid.

I denne uge mødes stats- og regeringscheferne i Rom for at fejre 60-året for vores grundlæggende traktat.

På trods af kriserne, på trods af Brexit og de medfølgende vanskeligheder vil dette jubilæum ikke være nostalgisk eller defensivt.

Det vil være øjeblikket for os, de 27, der markerer en ny start for Unionen og en ny impuls til handling.

Tak!

SPEECH/17/723


Side Bar