Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Tale

FORMAND JEAN-CLAUDE JUNCKERS Tale om Unionens tilstand 2017*

Bruxelles, den 13. september 2017

1

INDLEDNING – VIND I SEJLENE

Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet

Da jeg stod over for jer på denne tid sidste år, var det på sin vis lettere at holde tale.

Det stod klart for alle, at vores Union ikke havde det godt.

Europa var hårdt medtaget efter et år, som rystede os i vores grundvold.

Vi havde kun to valgmuligheder. Enten at samle os om en positiv europæisk dagsorden eller trække os tilbage til hvert vores hjørne.

Stillet over for dette valg argumenterede jeg for enhed.

Jeg foreslog en positiv dagsorden for at skabe et Europa, der beskytter, et Europa, der styrker, og et Europa, der forsvarer.

Europa-Parlamentet har i de forgangne tolv måneder bidraget til at føre denne dagsorden ud i livet. Vi fortsætter med at gøre fremskridt hver eneste dag. Så sent som i aftes arbejdede I på at nå en aftale om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og om fordobling af vores europæiske investeringskapacitet. Og I kom i havn. Tak.

Jeg vil også gerne takke de 27 ledere af vores medlemsstater. Få dage efter min tale sidste år tog de godt imod min dagsorden ved topmødet i Bratislava. De valgte således enhed. De valgte at stå sammen om vores fælles grundlag.

Sammen viste vi, at Europa kan levere resultater for borgerne, når og hvor det er vigtigt.

Siden er vi langsomt, men sikkert, kommet op i tempo.

Det hjalp, at de økonomiske udsigter gav os medvind.

Vi er nu i det femte år med en økonomisk genopretning, som virkelig når ud i hver eneste medlemsstat.

Væksten i Den Europæiske Union har i de seneste to år ligget over væksten i USA. Den ligger nu på over 2 % for Unionen som helhed og på 2,2 % for det fælles valutaområde.

Arbejdsløsheden er på sit laveste i ni år. Der er i løbet af indeværende mandatperiode blevet skabt næsten 8 millioner arbejdspladser. Med 235 mio. mennesker i arbejde, er der flere i beskæftigelse i Den Europæiske Union end nogensinde før.

Europa-Kommissionen kan ikke alene tage æren herfor, om end jeg er sikker på, at vi alene ville have fået skylden, hvis vi havde mistet 8 millioner arbejdspladser.

Men EU-institutionerne har bidraget til at vende vinden.

Vi kan tage æren for vores europæiske investeringsplan, som indtil videre har udløst 225 mia. EUR i investeringer. Der er ydet lån til mere end 450 000 små virksomheder og over 270 infrastrukturprojekter.

Vi kan tage æren for det faktum, at de europæiske banker takket være en målrettet indsats atter har kapitalmæssig slagkraft til at låne ud til virksomhederne, så disse kan vokse og skabe beskæftigelse.

Og vi kan tage æren for at have bragt de offentlige underskud ned fra 6,6 % til 1,6 %, takket være intelligent anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. Vi beder om finanspolitisk disciplin, men er påpasselige med ikke at kvæle væksten. Det virker faktisk rigtig godt overalt i Unionen – til trods for kritikken.

Her ti år efter, at krisen ramte, er Europas økonomi endelig ved at komme på fode igen.

Og således vokser vores selvtillid.

Vores 27 ledere, Parlamentet og Kommissionen giver atter Europa-delen en central plads i vores Union. Og sammen giver vi Unions-delen en central plads i vores Union.

Sidste år så vi alle 27 ledere gå op af Kapitol-højen i Rom og én efter én forny løftet til hinanden og til vores Union.

Alt dette får mig til at tro på, at Europa nu igen får vind i sejlene.

Vi står nu over for mulighedernes vindue, men det forbliver ikke åbent for evigt.

Lad os udnytte dette momentum bedst muligt og fange vinden i vores sejl.

Det kræver, at vi gør to ting.

For det første skal vi forblive på den kurs, der blev udstukket sidste år. Vi har stadig 16 måneder, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen kan gøre reelle fremskridt. Vi skal bruge den tid til at afslutte det, vi påbegyndte i Bratislava, og levere resultater i henhold til vores egen positive dagsorden.

For det andet skal vi udstikke kursen for fremtiden. Som Mark Twain skrev – og jeg citerer – vil vi i fremtiden være mere skuffede over de ting, vi ikke gjorde, end over dem, vi gjorde. Nu er tiden inde til at skabe et mere forenet, et stærkere, et mere demokratisk Europa for 2025.

 

KURSEN HOLDES

Hr. formand, ærede medlemmer

Når vi ser mod fremtiden, må vi ikke lade os bringe ud af kurs.

Vi satte os for at fuldføre energiunionen, sikkerhedsunionen, kapitalmarkedsunionen, bankunionen og det digitale indre marked. Sammen er vi allerede kommet langt.

Parlamentet kan bekræfte, at Kommissionen allerede har fremsat 80 % af de forslag, vi lovede ved mandatperiodens start. Vi skal nu arbejde sammen om at omsætte forslag til lovgivning og lovgivning til praksis.

Der vil som altid både skulle gives og tages. Kommissionens forslag om reform af vores fælles asylsystem og styrkelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere har skabt uenighed. Jeg ved det. For at opnå et godt resultat skal alle parter gøre deres del, så de kan nærme sig hinanden. Jeg vil gerne sige i dag, at så længe resultatet er det rigtige for vores Union og rimeligt for alle vore medlemsstater, så er Kommissionen åben over for kompromis.

Vi er nu klar til at fremlægge de resterende 20 % af initiativerne inden maj 2018.

I morges sendte jeg en hensigtserklæring til Europa-Parlamentets formand og Estlands premierminister – hvis hårde arbejde for Europa, jeg gerne vil rose – hvori prioriteterne for det kommende år beskrives.

Jeg vil og kan ikke opliste alle forslagene her, men lad mig nævne fem, der er særligt vigtige.

For det første ønsker jeg, at vi styrker den europæiske handelsdagsorden.

Ja, Europa er åben for handel. Men det skal være gensidigt. Vi vil gerne give, men vi skal også modtage.

Handel er ikke en abstrakt størrelse. Handel drejer sig om beskæftigelse og om at skabe nye muligheder for Europas virksomheder – store som små. Hver yderligere milliard euro, der eksporteres, giver grundlag for 14 000 ekstra arbejdspladser i Europa.

Handel drejer sig om at eksportere vores standarder, både sociale og miljømæssige standarder og standarder for databeskyttelse og fødevaresikkerhed.

Europa har altid været et attraktivt sted at gøre forretninger.

Men i løbet af det seneste år er partnere fra hele kloden begyndt at stå i kø for at indgå handelsaftaler med os.

Med dette Parlaments hjælp har vi lige sikret en handelsaftale med Canada, som finder midlertidig anvendelse fra næste uge. Vi har en politisk aftale med Japan om et fremtidigt økonomisk partnerskab. Og inden årets udgang har vi en god chance for at opnå lignende aftaler med Mexico og sydamerikanske lande.

Nu har vi til hensigt at foreslå, at der indledes handelsforhandlinger med Australien og New Zealand.

Jeg ønsker, at alle disse aftaler bliver indgået inden udløbet af dette mandat. Og jeg vil have, at forhandlingerne foregår i den størst mulige åbenhed.

Åben handel skal gå hånd i hånd med åbenhed i vores beslutningsprocesser.

Europa-Parlamentet vil få det sidste ord i forbindelse med alle handelsaftaler. Så dets medlemmer skal, ligesom medlemmerne af nationale og regionale parlamenter, være fuldt informerede fra forhandlingernes dag et. Det vil Kommissionen sørge for.

Kommissionen vil fra nu af fuldt ud offentliggøre alle de udkast til forhandlingsmandater, som vi fremlægger for Rådet.

Borgerne har ret til at vide, hvad Kommissionen foreslår. Slut med manglende gennemsigtighed. Slut med rygter og uafbrudt stillen spørgsmål ved Kommissionens motiver.

Jeg opfordrer Rådet til at gøre det samme, når det vedtager sine endelige forhandlingsmandater.

Lad mig sige det én gang for alle: Vi går ikke naivt ind for frihandel.

Europa skal altid forsvare sine strategiske interesser.

Derfor fremlægger vi i dag et forslag om en ny EU-ramme til screening af udenlandske investeringer. Hvis et udenlandsk, statsejet selskab ønsker at købe en europæisk havn, en del af vores energiinfrastruktur eller en forsvarsteknologivirksomhed, bør dette udelukkende ske under gennemsigtighed, kontrol og debat. Det er et politisk ansvar at vide, hvad der foregår i vores egen baghave, og beskytte vores fælles sikkerhed.

 

For det andet ønsker Kommissionen at styrke vores industri og gøre den mere konkurrencedygtig.

Dette gælder ikke mindst vores fremstillingsindustri og de 32 millioner mennesker, der arbejder i den og udgør dens rygrad. De fremstiller de produkter i verdensklasse, f.eks. vores biler, som bringer os foran konkurrenterne.

Jeg er stolt af vores bilindustri. Men jeg chokeres, når forbrugerne bevidst og med overlæg vildledes. Jeg opfordrer bilindustrien til at gøre rent bord og gøre skaden god igen. I stedet for at lede efter smuthuller bør den investere i morgendagens miljøvenlige biler.

Ærede medlemmer, den nye strategi for EU's industripolitik, som vi fremlægger i dag, vil bidrage til, at vores industri kan blive eller forblive nummer 1 med hensyn til innovation, digitalisering og omstilling til uafhængighed af fossile brændsler.

 

For det tredje ønsker jeg, at Europa tager teten i kampen mod klimaforandringer.

Sidste år fastsatte vi de globale spilleregler i Parisaftalen, som netop Europa-Parlamentet ratificerede. På baggrund af sammenbruddet i Amerikas Forenede Staters ambitioner skal Europa sørge for, at vi gør vores planet 'great again'. Den udgør hele menneskehedens fælles arv.

Kommissionen vil inden længe fremsætte forslag til at nedbringe kulstofemissionerne i vores transportsektor.

 

Som den fjerde prioritet i det kommende år ønsker jeg, at vi beskytter europæerne i den digitale tidsalder bedre.

Vi har de sidste år gjort betydelige fremskridt med at sørge for, at europæerne kan færdes sikkert online. Nye regler, som Kommissionen har foreslået, vil beskytte vores intellektuelle ejendom, kulturelle mangfoldighed og personoplysninger. Vi har optrappet vores bestræbelser på at bekæmpe terrorpropaganda og radikalisering på internettet. Europa er imidlertid stadig ikke godt rustet mod cyberangreb.

Cyberangreb udgør nogle gange en langt alvorligere trussel mod demokratiers og økonomiers stabilitet end kanoner og tanks. Alene sidste år var der dagligt mere end 4 000 angreb med afpresningssoftware, og 80 % af de europæiske virksomheder var ude for mindst én cybersikkerhedshændelse.

Cyberangreb kender ikke nogen grænser, og ingen kan vide sig sikker. Derfor fremlægger Kommissionen i dag forslag om en række nye redskaber, herunder et europæisk agentur for internetsikkerhed, der skal bidrage til at forsvare os mod sådanne angreb.

For det femte skal migrationsområdet fortsat være på vores radar,

På trods af debatten og kontroversen om dette emne er det lykkedes os at gøre store fremskridt – selv om de har været utilstrækkelige på mange områder.

Vi beskytter nu Europas ydre grænser mere effektivt. Over 1 700 ansatte i den nye europæiske grænse- og kystvagt bistår nu medlemsstaternes 100 000 nationale grænsevagter med patruljeringen i lande som Grækenland, Italien, Bulgarien og Spanien. Vi har fælles grænser, men medlemsstater, hvis geografi placerer dem i første række, kan ikke være alene om at beskytte dem. Fælles grænser og fælles beskyttelse må gå hånd i hånd.

Det er lykkedes os at dæmme op for de irregulære migrantstrømme, som gjorde mange stærkt bekymrede. Vi har nedbragt antallet af irregulære indrejser i det østlige Middelhavsområde med 97 % takket være vores aftale med Tyrkiet. Og i sommer havde vi held til at opnå bedre kontrol over den centrale Middelhavsrute, så antallet af indrejser i august var faldet med 81 % sammenlignet med samme måned sidste år.

Dermed har vi drastisk reduceret tabet af menneskeliv i Middelhavet.

Det er umuligt for mig at tale om migration uden at hylde Italien for det ædle og utrættelige arbejde, landet udfører. I sommermånederne arbejdede Kommissionen perfekt sammen med Italiens premierminister, min ven Paolo Gentiloni, og hans regering om at forbedre situationen. Det gjorde vi - og vil vi fortsat gøre - fordi Italien redder Europas ære i Middelhavet.

Vi må også hurtigst muligt forbedre migranters levevilkår i Libyen. Jeg er forfærdet over de umenneskelige forhold i internerings- og modtagecentrene. Europa har et ansvar – et kollektivt ansvar – og Kommissionen vil arbejde sammen med De Forenede Nationer om at sætte en stopper for denne skandaløse situation, som vi ikke kan tillade at blive permanent.

Om end det gør mig bedrøvet, at solidariteten endnu ikke er ligeligt fordelt mellem alle vore medlemsstater, vedbliver Europa som helhed fortsat med at udvise solidaritet. Alene sidste år gav vores medlemsstater asyl til og genbosatte over 720 000 flygtninge – tre gange så mange som USA, Canada og Australien tilsammen. I modsætning til, hvad nogle hævder, er Europa ikke en fæstning, og det må aldrig udvikle sig i den retning. Europa er og skal forblive et solidaritetens kontinent, hvor de, der flygter fra forfølgelse, kan søge tilflugt.

Jeg er særligt stolt over de unge europæere, der som frivillige underviser syriske flygtninge i sprog, og af de atter tusinder af unge, der gør tjeneste i vores nye europæiske solidaritetskorps. Disse unge mennesker giver europæisk solidaritet liv og farve.

Men nu skal vi øge vores indsats yderligere. Ved udgangen af måneden fremlægger Kommissionen en ny række forslag med vægt på tilbagesendelser, solidaritet med Afrika og åbning af lovlige migrationsveje.

Med hensyn til tilbagesendelser vil jeg gerne gentage, at personer, der ikke har ret til at blive i Europa, skal sendes tilbage til deres oprindelsesland. I betragtning af at kun 36 % af de irregulære migranter tilbagesendes, er det indlysende, at vi skal øge vores indsats markant. Det er den eneste måde, hvorpå Europa vil være i stand til at udvise solidaritet med flygtninge, som reelt har brug for beskyttelse.

Solidaritet må ikke kun være et europæisk anliggende. Vi må også visesolidaritet medAfrika. Afrika er et ungt og ædelt kontinent, det er menneskehedens vugge. Den Europæiske Unions trustfond for Afrika på 2,7 mia. EUR skaber beskæftigelsesmuligheder i hele Afrika. EU gik forrest og bevilgede størstedelen af midlerne af sit budget, men medlemsstaterne har stadig kun bidraget med 150 mio. EUR tilsammen. Fonden er i øjeblikket ved at nå sin maksimale kapacitet. Vi ved – eller burde vide – hvor farligt det er, når der mangler finansieringsmidler – i 2015 satte mange migranter kursen mod Europa, da FN's Verdensfødevareprogram løb tør for midler. Jeg opfordrer alle medlemsstater til at lade handling følge ord og sørge for, at trustfonden for Afrika ikke lider samme skæbne. Risikoen er stor.

Vi vil også arbejde på at åbne lovlige migrationsveje. Den irregulære migration vil kun ophøre, hvis der eksisterer et reelt alternativ til at begive sig ud på farlige rejser. Vi har genbosat næsten 22 000 flygtninge fra Tyrkiet, Jordan og Libanon, og jeg støtter FN-højkommissæren for flygtninges opfordring til at genbosætte yderligere 40 000 flygtninge fra Libyen og dets nabolande.

Samtidig har Europa som aldrende kontinent utvetydigt behov for lovlig migration. Derfor har Kommissionen fremsat forslag, der skal gøre det lettere for kvalificerede migranter at rejse til Europa med det blå kort. Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets opbakning i den forbindelse.

 

VI SÆTTER SEJL

Hr. formand Mine damer og herrer

Ærede medlemmer

Jeg har kun nævnt nogle få af de initiativer, vi ønsker og skal gennemføre i de kommende 16 måneder. Dette alene vil ikke være tilstrækkeligt til at genvinde europæernes tillid.

Tiden er inde til at udstikke den fremtidige kurs.

I marts fremlagde Kommissionen vores hvidbog om Europas fremtid, der indeholder fem scenarier for Europa i 2025. Disse scenarier er blevet drøftet, nogle gange overfladisk, nogle gange dramatisk. De er blevet gransket og endda delvist flået i stykker. Det er godt – det var netop formålet med at udtænke dem. Jeg ønskede at igangsætte en proces, hvor europæerne selv beslutter sig for, hvilken kurs de vil følge, og hvilken fremtid de vil have.

Europas fremtid er ikke noget, der kan påduttes ovenfra. Den må og skal være frugten af demokratisk debat og – i sidste ende – bred konsensus. Europa-Parlamentet har ydet sit bidrag gennem tre ambitiøse beslutninger om Europas fremtid, som jeg gerne vil sige særlig tak til ordførerne for. Og jeg vil gerne takke alle de kolleger, der har deltaget i de over 2 000 offentlige arrangementer, som Kommissionen har afholdt i hele Europa siden marts.

Nu er tiden inde til at drage de første konklusioner af denne debat. Til at gå fra overvejelse til handling. Fra debat til beslutning.

I dag vil jeg gerne fremlægge min vision for Dem: mit eget "sjette scenarie", kunne man sige.

Dette scenarie er forankret i årtiers personlige erfaringer. Jeg har levet, kæmpet og arbejdet for det europæiske projekt hele mit liv. I medgang og modgang.

Jeg har siddet på mange forskellige sider af forhandlingsbordet: som minister, premierminister, formand for Eurogruppen, og nu som formand for Kommissionen. Jeg var med i Maastricht, Amsterdam, Nice og Lissabon, da vores Union udviklede sig og voksede.

Jeg har altid kæmpet for Europa. Til tider har jeg lidt på grund af det. Og endda henfaldet i fortvivlelse over det.

I tykt og tyndt har jeg aldrig mistet min kærlighed til Europa.

Men, som vi ved, følges kærlighed og smerte ofte ad.

Kærlighed til Europa, fordi Europa og Den Europæiske Union har opnået noget særligt i denne usikre verden: fred i og fred uden for Europa. Velstand for mange, om end endnu ikke for alle.

Det må vi huske på i det europæiske år for kulturarv. 2018 skal være et fejringsår for den kulturelle mangfoldighed.

 

 

EN UNION BASERET PÅ VÆRDIER

Vores værdier er vores kompas.

For mig er Europa mere end et fælles marked. Mere end penge, mere end en valuta, mere end euroen. Det har altid handlet om værdier.

Derfor er der, i mit sjette scenarie, nævnes tre principper, som vi altid må holde os for øje: frihed, lighed og retsstatsprincippet.

 

Europa er først og fremmest en Union med frihed. Frihed fra undertrykkelse og diktatur af den art, som vort kontinent kun kender alt for godt – beklageligvis ingen mere end de central- og østeuropæiske lande. Frihed til at sige vores mening som borgere og journalister – en frihed, vi alt for ofte tager for givet. Vores Union bygger på disse værdier. Med frihed kommer ikke af ingenting. Den er noget, der skal kæmpes for; i Europa og i resten af verden.

 

For det andet skal Europa være en Union med lighed og en Union af ligeværdige.

Lighed mellem dens medlemsstater, store og små, øst og vest, nord og syd.

Der skal ikke herske tvivl om, at Europa strækker sig fra Vigo til Varna. Fra Spanien til Bulgarien.

Øst til vest: Europa må ånde med begge lunger. I modsat fald vil vores kontinent miste vejret.

I en Union af ligeværdige kan der ikke være andenrangsborgere. Det er uacceptabelt, at der i 2017 stadig er børn, der dør af sygdomme, som for længst burde have været udryddet i Europa. Børn i Rumænien eller Italien skal have samme adgang til mæslingevaccine som børn i andre europæiske lande. Der er ingen undskyldninger. Derfor samarbejder vi med alle medlemsstater om at støtte deres nationale vaccinationsbestræbelser. I Europa må der ikke forekomme dødsfald, som kan undgås.

I en Union af ligeværdige kan der ikke være andenrangs arbejdstagere. Arbejdstagere bør tjene samme løn for det samme arbejde på den samme arbejdsplads. Derfor har Kommissionen fremsat forslag til nye regler om udstationering af arbejdstagere. Vi bør forvisse os om, at alle EU-regler om arbejdskraftens bevægelighed håndhæves på ligelig, enkel og effektiv vis i kraft af et nyt europæisk inspektions- og håndhævelsesorgan. Det er absurd at have en banktilsynsmyndighed til at holde opsyn med bankstandarder, men ingen fælles arbejdsmarkedsmyndighed, der skal sørge for retfærdighed i vores indre marked. Vi vil oprette sådan en myndighed.

I en Union af ligeværdige kan der heller ikke være andenrangs forbrugere. Jeg kan ikke acceptere, at der til mennesker i nogle dele af Europa, i Central- og Østeuropa, sælges fødevarer af ringere kvalitet end i andre lande, til trods for at emballagen og mærkningen er identisk. Slovakkerne fortjener ikke at få mindre fisk i deres fiskestave. Ungarerne skal ikke have mindre kød i deres måltider. Ej heller skal tjekkerne have mindre kakao i deres chokolade. EU-lovgivningen forbyder allerede denne praksis. Og vi må nu udstyre de nationale myndigheder med styrkede beføjelser for at eliminere denne illegal praksis, hvor den måtte eksistere.

 

For det tredje gælder det, at i Europa blev den stærkes lov erstattet af lovens styrke.

Dette indebærer, at retsplejen holdes i hævd af et uafhængigt retsvæsen.

Det at acceptere og respektere en endelig afsagt dom er netop, hvad det betyder at være en del af en Union, som hviler på retsstatsprincippet. Vores medlemsstater gav EU-Domstolen jurisdiktion som sidste instans. Domstolens afgørelser skal respekteres af alle. Undergraves disse, eller undergraves de nationale domstoles uafhængighed, fratages borgerne deres grundlæggende rettigheder.

Retsstatsprincippet kan ikke fravælges i Den Europæiske Union. Det er en forpligtelse.

Vores Union er ingen stat, men den skal være retsstatslig.

EN MERE FORENET UNION

Disse tre principper – frihed, lighed og retsstatsprincippet – skal danne det grundlag, på hvilket vi opbygger en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union.

Når vi drøfter fremtiden, siger min erfaring mig, at nye traktater og nye institutioner ikke rummer det svar, som befolkningen søger efter. De er blot midler til at nå andre mål, hverken mere eller mindre. De kan have mening for os her i Strasbourg og Bruxelles. De giver ikke megen mening for andre.

Institutionelle reformer interesserer mig kun i det omfang, at de udmønter sig i større effektivitet i vores Europæiske Union.

I stedet for at gemme os bag krav om en traktatændring – som på sigt er uundgåelig – må vi først ændre den opfattelse, at for at nogle kan vinde, må andre tabe.

Demokrati er kompromisets kunst. Og det rette kompromis gør alle til vindere i det lange løb. En mere forenet Union bør ikke betragte kompromiser som noget negativt, men som en måde, hvorpå der slås bro over meningsforskelle. Uden kompromiser kan et demokrati ikke fungere. Uden kompromiser kan Europa ikke fungere.

En mere forenet Union må ligeledes gøres mere rummelig.

Hvis vi ønsker at beskytte vore ydre grænser, og med rette styrke dem endnu mere, er det nødvendigt at åbne Schengenområdet for Bulgarien og Rumænien øjeblikkeligt. Vi bør også lade Kroatien blive fuldt medlem af Schengen-aftalen, når alle kriterier er opfyldt.

Hvis vi ønsker, at euroen skal forene snarere end adskille vores kontinent, bør den udvikle sig til mere end en udvalgt gruppe af landes valuta. Euroen er tænkt som en fælles valuta for Den Europæiske Union som helhed. Alle på nær to af vore medlemsstater har pligt og ret til at tilslutte sig euroområdet, når de opfylder betingelserne.

Medlemsstater, der ønsker at tilslutte sig euroen, skal have mulighed for det. Dette er årsagen til, at jeg foreslår at oprette et eurotiltrædelsesinstrument, der tilbyder teknisk og endog finansiel bistand.

Hvis vi ønsker, at banker skal drives efter samme regler og under samme tilsyn i hele vort kontinent, bør vi tilskynde alle medlemsstater til at tilslutte sig bankunionen. Vi må nedbringe de tilbageværende risici i banksystemerne i nogle af vore medlemsstater. Bankunionen kan kun fungere, hvis risikoreduktion og risikodeling går hånd i hånd. Som enhver ved, kan dette kun opnås med opfyldelsen af de betingelser, som Kommissionen foreslog i november 2015. Vi kan først få en fælles indskudsgarantiordning, når alle har gjort deres nationale hjemmearbejde.

Og ønsker vi at undgå social opsplitning og social dumping i Europa, bør medlemsstaterne nå til enighed om den europæiske søjle for sociale rettigheder snarest muligt og senest på topmødet i Göteborg i november. Nationale socialsystemer vil fortsat være forskelligartede og adskilte i en lang periode fremover. Men vi bør som minimum nå til enighed om en europæisk union med sociale normer, hvori vi har en fælles forståelse af, hvad der er rimeligt ud fra en social synsvinkel på vores indre marked.

Jeg mener stadig, at Europa ikke kan fungere, hvis det lader hånt om arbejdstagerne.

Mine damer og herrer, hvis vi ønsker mere stabilitet i nabolaget, bør vi også opretholde et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan.

Det står klart, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelse i løbet af denne Kommissions og dette Europa-Parlaments mandatperiode. Ingen af kandidatlandene er klar. Men derefter vil Den Europæiske Unions medlemsskare være større end 27. Lande, der ansøger om tiltrædelse, bør give retsstatsprincippet, retsplejen og grundlæggende rettigheder højeste prioritet i forhandlingerne.

Dette udelukker EU-medlemsskab for Tyrkiet i en overskuelig fremtid.

Tyrkiet har distanceret sig kraftigt fra Den Europæiske Union i nogen tid.

Journalister hører til i nyhedsredaktioner og ikke i fængsler. De hører til der, hvor ytringsfriheden hersker.

Jeg har følgende opfordring til Tyrkiets magthavere: Giv vore journalister friheden. Men ikke kun vores. Hold venligst inde med at håne vore medlemsstater ved at sammenligne deres ledere med fascister og nazister. Europa er et kontinent bestående af modne demokratier. Men bevidst forhånelse skaber barrierer. Jeg får til tider opfattelsen af, at Tyrkiet med vilje skaber disse barrierer for derigennem at kunne beskylde Unionen for eventuelle sammenbrud i tiltrædelsesforhandlingerne.

For vores vedkommende vil vi altid holde hånden fremstrakt til det fremragende tyrkiske folk og alle de, som er villige til at samarbejde med os på grundlag af vore værdier.

 

 

EN STÆRKERE UNION

Mine damer og herrer

Jeg ønsker, at vores Union skal være stærkere og dertil skal vi bruge et styrket indre marked.

I væsentlige spørgsmål angående det indre marked ønsker jeg, at afgørelser i Rådet oftere og lettere skal kunne vedtages med kvalificeret flertal og ligelig inddragelse af Europa-Parlamentet. Dette kan opnås uden at ændre traktaterne. Der findes såkaldte "passerellebestemmelser" i de nugældende traktater, som giver os mulighed for at indføre afstemning med kvalificeret flertal på visse områder – hvis Det Europæiske Råd enstemmigt beslutter det.

Jeg støtter ligeledes kraftigt op om at indføre afstemning med kvalificeret flertal for afgørelser om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, moms, fair beskatning af den digitale sektor og afgift på finansielle transaktioner.

 

Unionen skal kunne handle hurtigere og mere resolut, og dette gælder også for denøkonomiske og monetære union.

Euroområdet er mere modstandsdygtigt nu end for år tilbage. Vi råder nu over den europæiske stabiliseringsmekanisme (ESM). Efter min opfattelse bør ESM nu gradvist opgraderes til en europæisk monetær fond, som imidlertid skal være fast forankret i Den Europæiske Unions regler og kompetencer. Kommissionen vil fremsætte konkrete forslag herom i december.

Vi har behov for en europæisk økonomi- og finansminister: en europæisk minister, som fremmer og støtter strukturreformer i vore medlemsstater. Vedkommende kan bygge videre på det arbejde, som Kommissionen siden 2015 har udført med vores Strukturreformtjeneste. Den nye minister skal samordne alle finansielle EU-instrumenter, der kan indsættes, når en medlemsstat er i recession eller rammes af en grundlæggende krise.

Jeg ønsker kun at oprette stillingen, hvis den har en berettigelse. Jeg ønsker mere effektivitet. Kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender – ideelt set også en næstformand – bør påtage sig rollen som økonomi- og finansminister. Han eller hun bør også varetage formandskabet for Eurogruppen.

Den europæiske økonomi- og finansminister skal stå til ansvar over for Europa-Parlamentet.

Vi har ikke behov for parallelle strukturer. Vi har ikke behov for et budget for euroområdet, men for en markant budgetpost for euroområdet inden for rammerne af EU-budgettet.

Jeg bryder mig heller ikke om idéen om et særskilt parlament for euroområdet.

Euroområdets parlament er Europa-Parlamentet.

 

Den Europæiske Union skal også være stærkere i bekæmpelsen af terrorisme. Vi har i de sidste tre år gjort reelle fremskridt, men vi mangler stadig midlerne til at reagere hurtigt i tilfælde af grænseoverskridende terrortrusler.

Det er derfor, jeg opfordrer til oprettelsen af en europæisk efterretningsenhed, der skal sikre, at oplysninger om terrorister og fremmedkrigere automatisk udveksles blandt efterretningstjenesterne og politiet.

Jeg ser også gode argumenter for at give den nye europæiske anklagemyndighed til opgave at retsforfølge grænseoverskridende terrorhandlinger.

 

Jeg ønsker, at vores Union skal være en stærkere global aktør. Hvis vi skal have mere pondus på verdensplan, skal vi være hurtigere til at træffe udenrigspolitiske beslutninger. Det er derfor, jeg vil have medlemsstaterne til at undersøge, hvilke udenrigspolitiske beslutninger kan ændres fra at kræve enstemmighed til beslutningstagning med kvalificeret flertal. Traktaten indeholder allerede hjemmel til dette, men alle medlemsstaterne skal være enige om det.Vi har brug for at kunne træffe beslutninger med kvalificeret flertal i forbindelse med vores udenrigspolitik, hvis vi skal arbejde effektivt.

Jeg vil også have os til at øge forsvarsindsatsen. En ny europæisk forsvarsfond er under opsejling. Det samme er et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet. Vi har brug for en fuldt udbygget europæisk forsvarsunion inden 2025. Vi har behov for den, og NATO bakker op om den.

 

Sidst, men ikke mindst, ønsker jeg, at Unionen skal sætte større fokus på de centrale emner og bygge videre på det arbejde, denne Kommission allerede har udført. Vi bør ikke blande os i de europæiske borgeres dagligdag ved at lovgive om hvert eneste aspekt. Vi bør være stor i de store sager. Vi bør ikke komme anstigende med en strøm af nye initiativer eller søge stadig større beføjelser. Vi bør føre beføjelser tilbage til medlemsstaterne, når dette giver mening.

Derfor har denne Kommission søgt at være stor i store sager og lille i små sager – og det har den gjort ved at fremsætte færre end 25 nye initiativer om året, hvor de foregående Kommissioner har foreslået langt over 100.

For at afslutte det arbejde, vi har påbegyndt, vil jeg i løbet af denne måned oprette en taskforce om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som kan kaste et meget kritisk blik på alle politikområder for at sikre, at vi kun handler dér, hvor EU tilfører merværdi. Min ven, førstenæstformand Frans Timmermans, har dokumenteret erfaring med bedre regulering og vil stå i spidsen for denne taskforce. Timmermans' taskforce bør omfatte både medlemmer af dette parlament og medlemmer af de nationale parlamenter, og den bør aflægge rapport om et års tid.

 

EN MERE DEMOKRATISK UNION

Ærede medlemmer

Hr. formand

Vores Union er nødt til at tage et demokratisk spring fremad.

Det ville glæde mig, hvis de politiske partier påbegyndte deres valgkampagner op til det næste europæiske valg langt tidligere end førhen. Alt for ofte er de fælleseuropæiske valg kun blevet markeret med de nationale kampagner. Det europæiske demokrati fortjener bedre.

Kommissionen foreslår i dag nye regler om finansieringen af politiske partier og fonde. Vi bør ikke hælde penge i lommen på antieuropæiske ekstremister. Vi bør give de europæiske partier midlerne til at organisere sig bedre.

Jeg er også positivt indstillet over for tanken om tværnationale lister til det europæiske valg, selv om jeg ved, at en del af jer er uenige med idéen. Jeg vil forsøge at overbevise formanden for min egen parlamentsgruppe til at tilslutte sig denne ambition, som vil give Europa demokrati og klarhed.

Jeg mener desuden, at vi i de kommende måneder bør inddrage de nationale parlamenter og civilsamfundet på nationalt, regionalt og lokalt plan i arbejdet om Europas fremtid. I løbet af de sidste tre år har Kommissionens medlemmer som lovet besøgt de nationale parlamenter over 650 gange. De har også deltaget i over 300 interaktive borgerdialoger i mere end 80 byer fordelt på 27 medlemsstater. Derfor støtter jeg præsident Macrons idé om at afholde stævner om demokratiet i hele Europa i 2018.

Efterhånden som debatten kommer i gang, vil jeg personligt rette særlig opmærksomhed mod Estland, mod Letland, mod Litauen og mod Rumænien i 2018, hvor disse lande fejrer deres 100-års jubilæum. De, der vil forme fremtiden for vores kontinent, bør have en god forståelse af og respekt for vores fælles historie. Det gælder også disse fire lande – uden dem ville Den Europæiske Union ikke være hel.

Behovet for at styrke demokratiet og åbenheden har også konsekvenser for Europa-Kommissionen. I dag fremsender jeg en ny adfærdskodeks for kommissærer til Europa-Parlamentet. I denne nye kodeks præciseres det for det første, at kommissærer kan stille op som kandidater til valg i Europa-Parlamentet på samme vilkår som alle andre. I den nye kodeks strammes integritetskravene til kommissærer både i løbet af og efter deres mandatperiode.

Hvis vi ønsker at styrke det europæiske demokrati, kan vi ikke omstøde det lille demokratiske fremskridt, der er fremkommet med oprettelsen af hovedkandidater – "Spitzenkandidaten". Den oplevelse se jeg gerne gentaget.

Mere demokrati betyder større effektivitet. Unionen ville fungere bedre, hvis vi slog formandsposterne for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen sammen.

Dette er ikke en kritik af hverken min gode ven, Donald, som jeg har arbejdet glimrende sammen med, siden jeg tiltrådte. Dette er ikke en kritik af hverken Donald eller af mig.

Europa ville være lettere at forstå, hvis der var én kaptajn ved roret.

En enkelt formandspost ville simpelthen bedre afspejle Den Europæiske Unions sande karakter både som en sammenslutning af stater og en sammenslutning af borgere.

 

 

VORES KØREPLAN

Kære kolleger

Den vision for et mere forenet, stærkere og mere demokratisk Europa, jeg fremlægger i dag, kombinerer elementer fra alle de scenarier, jeg præsenterede for jer i marts.

Men vores fremtid kan ikke blot forblive et scenarie, en skitse, en idé blandt mange.

Vi skal udvikle morgendagens Union - i dag.

Her i morges sendte jeg en køreplan over, hvor vi bør lægge kursen for fremtiden, til formand Antonio Tajani, formand Donald Tusk og de personer, der varetager Rådets roterende formandskab fra nu og til marts 2019.

Et vigtigt element bliver de budgetplaner, som Kommissionen vil fremlægge i maj 2018. Her har vi igen et valg: Enten jagter vi Den Europæiske Unions ambitioner inden for det gældende budgets strenge rammer, eller vi øger Den Europæiske Unions budget, så vi bedre kan nå disse ambitioner. Jeg er for det sidste.

Den 29. marts 2019 træder Det Forenede Kongerige ud af Den Europæiske Union. Det bliver både et sørgeligt og tragisk øjeblik, som vi altid vil beklage. Vi må dog respektere den britiske befolknings vilje. Vi vil gøre fremskridt, vi skal gøre fremskridt, for Brexit er ikke alt. Brexit er ikke Europas fremtid.

Den 30. marts 2019 bliver vi en Union med 27 medlemsstater. Jeg opfordrer til, at vi blandt de 27 og inden for EU-institutionerne forbereder os grundigt på dette øjeblik.

Valget til Europa-Parlamentet afholdes blot få uger senere i maj 2019. Det bliver et rendezvous med demokratiet for europæerne. Vi må sikre, at de deltager i valget med en klar forståelse af, hvordan Den Europæiske Union vil udvikle sig i de kommende år.

Derfor opfordrer jeg formand Donald Tusk og Rumænien – formandsskabslandet i første halvdel af 2019 – til at afholde et særligt topmøde i Rumænien den 30. marts 2019. Mit ønske er, at dette topmøde afholdes i den smukke by Sibiu, også kendt som Hermannstadt. Det bør være tidspunktet, hvor vi går sammen om at træffe de beslutninger, der skal til for at skabe et mere forenet, stærkere og demokratisk Europa.

Min forventning er, at Europas befolkning den 30. marts 2019 vågner op til en Union, hvor vi står ved alle vores værdier. Hvor alle medlemsstater, uden undtagelse, overholder retsstatsprincippet. Hvor det er normen at være fuldgyldigt medlem af euroområdet, bankunionen og Schengenområdet.

Hvor vi har styrket fundamentet for vores Økonomiske og Monetære Union, så vi kan forsvare vores fælles valuta i medgang og modgang uden at bede om hjælp udefra. Hvor vores indre marked er mere retfærdigt over for arbejdere fra øst og vest.

Jeg ønsker, at alle europæere vågner op til et Europa, hvor vi er nået til enighed om en robust søjle for sociale standarder. Hvor der betales skat af fortjenester dér, hvor pengene tjenes. Hvor terrorister ikke kan udnytte nogen smuthuller. Hvor vi er nået til enighed om en ægte europæisk forsvarsunion. Hvor det med tiden er en enkelt formand, der leder arbejdet i Kommissionen og Det Europæiske Råd efter at være blevet valgt på baggrund af en demokratisk, paneuropæisk valgkampagne.

Hr. formand, hvis vores borgere vågner op til denne Union den 30. marts 2019, så vil Den Europæiske Union vær en Union, der kan leve op til deres berettigede forventninger.

 

 

KONKLUSION

Ærede medlemmer

Det er ikke meningen, at Europa skal stå stille. Det må det aldrig gøre.

Helmut Kohl og Jacques Delors, som jeg har haft den ære at kende, lærte mig, at Europa kun bevæger sig fremad, når det udviser mod. Det indre marked, Schengen og den fælles valuta blev alle forkastet som luftkasteller, før de faktisk blev til virkelighed. Alligevel er disse tre ambitiøse projekter nu en del af vores hverdag.

Nu hvor det går bedre i Europa, siger folk til mig, at jeg ikke skal få skibet til at gynge.

Men dette er ikke tidspunktet, hvor der skal manes til forsigtighed.

Vi er begyndt at reparere Europas tag. Men i dag og i morgen skal vi tålmodigt, etage for etage, minut for minut, idé for idé, fortsætte med at tilføje nye etager til huset Europa.

Vi skal færdiggøre huset Europa, mens solen stadig skinner.

For når først skyerne dukker op i horisonten igen – og det vil de gøre en dag – er det for sent.

Så lad os kaste los,

begive os væk fra havnen

og fange vindens pust i vores sejl.

 

*Ajourført version i henhold til afholdt tale

SPEECH/17/3165


Side Bar