Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Et indre marked for telekommunikation: For et sammenhængende europæisk kontinent

Commission Européenne - SPEECH/13/622   09/07/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Neelie Kroes

Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for den digitale dagsorden

Et indre marked for telekommunikation: For et sammenhængende europæisk kontinent

Udveksling af synspunkter om kommende lovgivningsmæssige spørgsmål vedrørende den digitale dagsorden: Sikring af konnektivitet i den digitale økonomi – Itre-udvalgets møde i Europa-Parlamentet, Bruxelles

9. juli 2013

Send os gerne kommentarer til talen: klik her.

Tak for indbydelsen, jeg er glad for at være her. I dag vil jeg gerne forelægge Dem mine nærmere idéer om opbygningen af et telemæssigt sammenhængende kontinent.

Verden er på vej til at blive digital, og det digitale markedet er voksende og globalt. Det må vi benytte os af. Men vores telekommunikationssektor og ikt-økosystem, der en gang var genstand for hele verdens misundelse, er ikke konkurrencedygtige. Vore borgere og virksomheder er oppe imod barrierer og urimelige afgifter. Nettet skal forestille at være globalt, men det er genstand for grænsekontrol, selv på vores indre marked.

Resten af verden er langt foran. Amerika, Japan og Korea sidder på 88 % af verdens 4G-abonnementer, hvor EU blot råder over 6 %. Samtidig er det kun 2 % af EU's husstande, der har superhurtigt bredbånd.

Det er nødvendigt, at vi finder løsninger på disse problemer. Og jeg har planer om en pakke med præcis dette formål. Den kommer som det allerførste i september.

Den skal nedbryde grænserne, stimulere investeringerne og gøre det lettere at operere og kommunikere over hele EU. Den bygger på de allerede eksisterende rammer og styrker sammenhængen på vores kontinent inden for tre nøgleområder.

For det første: Det skal være lettere at kommunikere på tværs af grænserne, hvis der skal være tale om ægte europæiske net. Hvor operatørerne ikke er oppe imod et sammensurium af forskellige regler, der ikke fungerer sammen. Hvis en operatør har lov til at operere i ét europæisk land, og hvis tilladelsen er givet efter EU-regler, bør denne operatør kunne udbyde tjenesteydelser overalt i EU. Og jeg mener, at dette ikke bare skal være “muligt”. Det skal tværtimod være lige ud ad landevejen i praksis. Som et fælles tilladelsessystem, der overvåges af hjemmedlemsstaten.

Og Kommissionen skal have en bedre chance for at sikre konsekvent afhjælpning. Mindre bureaukrati, lavere omkostninger, mindre besvær: Det er det, et indre marked handler om. Det er den slags fremgang, vi allerede ser lige fra banksektoren til radio- og tv-spredningssektoren. Nu sker det også inden for telekommunikation.

For det andet har operatørerne brug for ”råvarer”, dvs. de net, tjenesteydelserne skal køre på. Igen er dette for vanskeligt at opnå, specielt på tværs af grænserne. Vi har brug for mere ensartede måder at få adgang til fastnet på, f.eks. ved standardisering af netadgang, såkaldte virtuelle bitstrømsprodukter. Og vi har brug for gensidigt forbundne tjenesteydelser, der garanterer kvalitet. Hvad angår bredbånd, har vi desuden brug for bedre regler om frekvensressourcer. Der er brug for mere ensartede licensvilkår for frekvensbåndene – f.eks. om hvor længe licenserne varer, blokkenes størrelse, afgiftsstrkturerne, osv. Alle disse ting vil gøre det nemmere at drive et net i flere lande og nyde godt af tjenesteydelser af høj kvalitet via disse net.

For det tredje skal vore borgere nyde godt af rimelige rettigheder og rimelige aftaler – og det i hele EU.

Dette omfatter også retten til netneutralitet.

Spærring og neddrosling af tjenesteydelser er ikke bare urimeligt og irriterende for borgerne, det kvæler også nye idéer i fødslen. Så jeg garanterer netneutralitet. Netneutralitet med en højere grad af gennemsigtighed, så man ved, hvad abonnementet indeholder. Det vil gøre det lettere at skifte udbyder. Det vil bane vejen for de nye særtjenester, der er grundlaget for så mange tjenesteydelser, lige fra cloudcomputing til e-sundhed. Og jeg vil sætte en stopper for konkurrencehæmmende spærring og neddrosling for alle borgere, på alle net og på alt udstyr. Vækst på internettet afhænger af åbenhed og innovation. Jeg lover fuldstændig beskyttelse.

Rimelige aftaler er også et spørgsmål om mere rimelige priser. At ringe I Europa bør ikke regnes som dyre "internationale opkald", ikke på et regulært indre marked. Man bør ikke opleve en pludselig prisstigning, blot fordi man ringer på tværs af en indre grænse, så prisforskelle skal være objektivt begrundet i ekstraomkostninger.

Og naturligvis er der ingen kunstige roaming-afgifter på et regulært indre marked. Det er urimeligt, det er irriterende, og det er noget, der hører fortiden til. Ofte er det kun telefonen i lommen, der stadig minder os om grænserne på vores indre marked. Det skal laves om. Millioner af EU-borgere nyder godt af storartede gennemsigtige abonnementer på deres mobiltelefoner. De forventer at skulle betale en gang og at få alt inkluderet i prisen. Ikke blot når de er hjemme, men også når de rejser. Det bør være muligt for borgerne at medbringe deres mobile taletid, beskeder og dataadgang, uanset hvor de rejser hen i Europa.

Jeg er godt klar over, at De rejser spørgsmålet om roaming i Jens Rohdes udkast til betænkning. Men tillad mig at minde Dem om én ting: Vi skaber ikke et indre marked ved at forbyde roamingafgifter. Det forholder sig stik modsat: Vi sætter en stopper for roamingtillæg ved at skabe et indre marked. Et marked, hvor virksomhederne arbejder under de samme konkurrencevilkår, så de presser roamingpriserne ned, sådan som det foregår hjemme på deres eget net. Et marked, hvor de kan tiltrække og beholde kunder ved at tilføje roaming til de konkurrencedygtige pakker, de tilbyder. Et marked, hvor forbrugerne oplever frit valg og konkurrence, ikke grænser og barrierer.

Det er sådan jeg gerne vil gøre de nuværende fragmenterede realiteter til et ægte indre marked med konkurrence.

Denne fragmentering handler ikke om et eller andet brud på EU-dogmer, den har reelle konsekvenser. For at tage blot et eksempel: Frekvensressourcer. Landene overholder ikke deres forpligtelser til at uddele frekvensressourcer. Men selv når disse rent faktisk bliver uddelt, bliver det gjort forskelligt i hvert land. Så det er vanskeligere at byde, planlægge og tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne.

Det er vanskeligere for fabrikanterne at optimere deres nye produkter, så de passer til Europa. Det er vanskeligere for virksomhederne at drage nytte af stordriftsfordelene ved det indre marked.

Den usikkerhed og de omkostninger, som operatørerne oplever, bliver givet videre til forbrugerne. Dette betyder højere priser og dårligere service. De europæiske fabrikanter, der engang var ledere på verdensplan, kæmper i dag for at kunne konkurrere.

Dette handler ikke blot om en sektor. Heller ikke bare om telefoner og tablets. Ikke længere. Snart vil alle former for udstyr måske kunne forbindes - lige fra bilen til det sundhedsrelaterede udstyr. Der ligger enorme muligheder for, at folk kan drage nytte af tværeuropæiske tjenester, der spænder vidt. Men vi venter stadig.

Jeg fokuserer ikke kun på en sektor, men på hele billedet. Den europæiske telekommunikationssektor og ikt-økosystemet udgør hjørnesten i vores økonomi - og jeg kunne godt tænke mig, at de var stærkere. En stærk telekommunikationssektor, der kan klare sig selv på et marked med konkurrence. En sektor, der er mindre afhængig af regulering. Men ikke for deres skyld: dette er i alles interesse.

Faktum er, at hele økonomien er afhængig af digitale værktøjer og net. Dette gælder lige fra banksektoren til logistik, motorkøretøjsindustrien og den audiovisuelle sektor. Og videre endnu: Alle former for virksomheder skriger på teleforbindelser, der potentielt kan omdanne hele deres forretning: Lige fra videokonferencer over cloudcomputing til 3D-print. Virksomheder af alle størrelser inden for alle sektorer. De er godt trætte af, at de ikke har disse muligheder.

Vi kan ikke bare lade dem sejle deres egen sø. De har ambitioner på europæisk niveau. Vi kan ikke lade dem savne kommunikationsmidler, der svarer til deres ambitioner. I en økonomi, der er afhængig af information og kommunikation, kan vi ikke se passivt til, mens telesektoren bliver for svag til at kunne konkurrere, investere og skabe nyt. Vi kan ikke blive ved med at kæmpe os igennem med dårlige, gamle net.

Dette her betyder noget. Den fremgang, som et indre marked med konkurrence vil give telesektoren, kunne ligge på 110 mia. EUR om året. I løbet af 15 år kunne kvalitetskommunikation til virksomheder være 800 mia. værd. Bredbånd kunne skabe 2 mio. arbejdspladser. Dette drejer sig om at investere i morgendagens vækst.

Jeg sigter højt. Men min tilgang er pragmatisk. I dag er vores net og lovgivning for størstedelen nationale. En pragmatisk tilgang går ikke ud på at grave nettene op, rive lovbøgerne i stykker og starte helt forfra. Den går ud på at tage det vi har og tilpasse det, åbne op for flaskehalsene og nedbryde barriererne. Dette vil skabe fremgang for operatørerne, borgerne og virksomhederne. Bedre tjenesteydelser, hurtigere net og mere rimelige priser.

Jeg ved, at De netop har diskuteret en mulighed på længere sigt: En mere omfattende gennemgang af hele miljøet, som det foreslås i Catherine Trautmann’s betænkning. Og jeg kan godt se, hvorfor dette virker tillokkende. Men mit råd er følgende: Lad os ikke gå glip af denne mulighed for at gøre en reel forskel inden for vækst og beskæftigelse.

Realistisk set ville en komplet gennemgang tage fem år. Det er lang tid at vente. Og nu om dage er tab af tid lig med tab af muligheder. Tænk på, hvor meget verden har ændret sig i løbet af de sidste fem år – det udstyr, vi ikke havde, de tjenesteydelser, der ikke fandtes. Tænk så på, hvordan verden vil ændre sig i løbet af de næste fem år. Og tænk dernæst på, om vi har råd til at vente så længe, mens andre dele af verden gør stormende fremskridt.

I stedet foreslår jeg en gradvis tilgang, men vi sætter den i gang med det samme: En forbedring af modellen for at få det bedste ud af den eksisterende ramme. Et stort skridt fremad mod et indre marked, hvor teknologi og konvergens mellem tjenesteydelser er en del af de nye realiteter. Hvor en opdateret lovgivningsmæssig ramme tager højde for disse dynamiske ændringer, og hvor vi kan tage os tid til først at reflektere over og dernæst gennemføre den lovgivningsmæssige ramme, vi har brug for i fremtiden.

Men lad os først få det indre marked for telekommunikation rigtigt på plads. Lad os få det til at virke for Europa.

Dette er mit alternativ. og jeg giver Dem, dette siddende parlament, et redskab til at give flere øjeblikkelige fordele for befolkningen og for vores økonomi. Færre barrierer, et større udvalg, mere rimelige priser, bedre virksomhedstjenesteydelser, netneutralitet og en stopper for roamingafgifter. En stærkere økonomi, der skaber flere arbejdspladser. Dette er fordelene ved et telemæssigt sammenhængende kontinent med konkurrence. Jeg synes, det er værd at kæmpe for. Så hvis De tror på Europa, må De også tro på dette og gå sammen med mig ind i denne kamp.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site