Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

José Manuel Durão Barroso Formand for Europa-Kommissionen Tale om situationen i Unionen 2012 Plenarforsamling i Europa-Parlamentet/Strasbourg 12. September 2012

Commission Européenne - SPEECH/12/596   12/09/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO GA

EUROPA-KOMMISSIONEN

José Manuel Durão Barroso

Formand for Europa-Kommissionen

Tale om situationen i Unionen 2012

Plenarforsamling i Europa-Parlamentet/Strasbourg

12. September 2012

Hr. formand

Ærede medlemmer

1. Analyse af situationen

Det er en ære for mig at holde denne tredje tale om situationen i Unionen for denne forsamling.

Og det på et tidspunkt, hvor den Europæiske Union fortsat er i krise.

En finansiel og økonomisk krise. En social krise. Men også en politisk krise, en tillidskrise.

Roden til krisen er:

  • en uansvarlig praksis i den finansielle sektor

  • en uholdbar høj offentlig gæld og

  • en mangel på konkurrencedygtighed i visse medlemsstater.

Derudover har euroen sine egne strukturelle problemer at slås med. Strukturen har ikke været god nok. Det har skabt ubalance.

Det rådes der nu bod på. Men det er en smertefuld og vanskelig opgave. Borgerne er frustrerede. De er ængstelige. De føler, at deres levevilkår står på spil.

Følelsen af ret og rimelighed mellem medlemsstaterne udhules. Og hvis der ikke er ret og rimelighed mellem medlemsstaterne, hvordan kan der så være det mellem europæiske borgerne?

I løbet af de seneste fire år har vi truffet mange store beslutninger for at afhjælpe denne systemiske krise. Alligevel har vores indsats ikke været overbevisende for borgerne, markederne eller vores internationale partnere.

Hvad skyldes det? Det skyldes, at vi igen og igen har tilladt, at der blev sået tvivl. Tvivl om, hvorvidt nogle lande reelt er villige til at gennemføre reformer og genvinde deres konkurrencedygtighed. Tvivl om, hvorvidt andre lande er villige til at vise solidaritet med de øvrige lande, således at der ikke sættes spørgsmålstegn ved euroen og det europæiske projekt.

Ved alt for mange lejligheder har vi set en ond cirkel. Først træffes der på europæiske topmøder meget vigtige beslutninger for vores fremtid. Men straks efter modarbejdes beslutningerne af de selv samme mennesker, som var med til at træffe dem. De hævder, at beslutningerne enten er for vidtrækkende, eller at de ikke er vidtrækkende nok. Og så får vi et problem med vores troværdig. Et problem med manglende tillid.

Det er ikke i orden at fremstille disse møder som en boksekamp, hvor det handler om at slå modstanderen ud. Vi kan ikke være sammen i en Union og så opføre os, som om vi ikke er det. Vi kan ikke sætte ni gode beslutninger på spil ved at lade én handling eller erklæring så tvivl om alt, hvad vi har opnået.

Dette, ærede medlemmer, er kernen i Europas politiske tillidskrise. Hvis de politiske aktører i Europa ikke følger de regler og beslutninger, de selv har fastlagt, hvordan skal de så kunne overbevise andre om, at de har viljen til at løse krisen i fællesskab?

Hr. formand

Ærede medlemmer

2. Udfordringen - nytænkning i Europa

En tillidskrise er en politisk krise. Og det gode ved et demokrati er, at der ikke findes et politisk problem, som der ikke kan findes en politisk løsning på.

Det er derfor, at jeg i dag gerne vil drøfte de grundlæggende politiske spørgsmål med Dem – hvor står vi i dag, og hvordan kommer vi videre? Jeg vil gerne fokusere på den politiske kurs og på den vision, der skal ligge til grund for vores politiske beslutninger.

Jeg vil naturligvis ikke nævne samtlige beslutninger. De modtager det brev, jeg har stilet til Europa-Parlamentets formand, og hvori Kommissionens prioriterede områder på kort sigt fastlægges. Vi vil drøfte disse områder med Dem, inden Kommissionens arbejdsprogram bliver vedtaget senere i løbet af efteråret.

Min besked til Dem i dag er: Europa har brug for at lægge en ny kurs. Og denne kurs kan ikke bygge på fasttømrede idéer. Europa har brug for nytænkning.

Når vi taler om krisen, og vi taler alle om krisen, har vi så virkelig taget højde for alt, hvad der skal styre valget af vores indsats? Når vi taler om globalisering, og vi taler alle meget om globalisering, har vi så nøje overvejet, hvilke konsekvenser den har for de enkelte medlemsstaters rolle?

Grundlaget for nytænkning i Europa er, at vi drager de rette konklusioner i betragtning af de udfordringer, vi står over for, og som fundamentalt ændrer den verden, vi lever i.

Som udgangspunkt må vi holde op med at søge svar på fremtidens spørgsmål med fortidens værktøjer.

Siden krisen startede, har vi igen og igen set, at indbyrdes forbundne globale markeder er hurtigere og stærkere end opsplittede nationale politiske systemer. Det undergraver borgernes tillid til den politiske beslutningstagning. Og det får populismen og ekstremismen til at flamme op i Europa og andre steder.

Sagen er, at i en verden, hvor vi er indbyrdes forbundne, kan medlemsstaterne ikke længere effektivt styre udviklingen på egen hånd. Samtidig har de endnu ikke udstyret deres union – vores union – med de redskaber, der skal til for at håndtere den nye situation. Vi befinder os i dag i en overgangssituation, vi står ved en skillevej. Det kræver beslutning og lederskab.

Ja, globaliseringen kræver større europæisk enhed.

Større enhed forudsætter større integration.

Større integration forudsætter mere demokrati, europæisk demokrati.

I Europa betyder det først og fremmest en accept af, at vi alle er i samme båd.

Det betyder, at vi må erkende, at der er fællestræk ved vores europæiske interesser.

Det betyder, at vi må acceptere, at vi er afhængige af hinanden.

Og det betyder, at der må udvises oprigtigt fælles ansvar og oprigtig solidaritet.

For når man befinder sig i en båd midt i et uvejr, er absolut loyalitet det mindste, man kan forvente af de øvrige besætningsmedlemmer.

Kun på den måde kan vi følge med udviklingen. Kun på den måde kan vi få den størrelse og opnå den effektivitet, vi har brug for for at markere os globalt. Kun på den måde kan vi bevare vores værdier, for det er også et spørgsmål om værdier, i en verden i forandring.

I det 20. århundrede kunne et land med blot 10 eller 15 millioner indbyggere være en stormagt. I det 21. århundrede risikerer selv de største europæiske lande at blive overset blandt globale stormagter som USA og Kina.

Udviklingen går hurtigere og hurtigere. Det tog Storbritannien 155 år at fordoble BNP pr. indbygger, USA 50 år og Kina bare 15 år. Men ser man på nogle af de nye medlemsstater, er deres økonomiske omlægninger ikke mindre imponerende.

Europa har alle de nødvendige ressourcer. Vi har faktisk langt flere ressourcer end tidligere generationer, som har stået over for lignende eller endda større udfordringer.

Men vi må handle derefter og mobilisere alle disse ressourcer sammen.

Det er på tide at afstemme ambitioner, beslutninger og handling.

Det er på tide at sætte en stopper for lappeløsninger og for kun at klare sig på bedste beskub.

Det er på tide at lære af historien og skabe en bedre fremtid for vores Europa.

Hr. formand

Ærede medlemmer

3. Reaktion på situationen – en "forpligtende europæisk pagt"

Det jeg ønsker, og det jeg fremlægger for Dem i dag, er en forpligtende europæisk pagt.

En forpligtende pagt, der beskytter vores værdier, vores frihed og vores velfærd fremover i en globaliseret verden. En pagt, der kombinerer nødvendigheden af at bevare vores sociale markedsøkonomier på den ene side og behovet for at reformere dem på den anden side. En pagt, der stabiliserer ØMU'en, sætter skub i den bæredygtige vækst og genskaber konkurrencedygtigheden. En pagt, der vil skabe et tillidsforhold mellem vores lande, mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner, mellem arbejdsmarkedets parter og mellem borgerne og Den Europæiske Union.

En forpligtende europæisk pagt betyder, at:

Vi må sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om Unionens integritet og euroens eksistens. De dårligst stillede lande må ikke så tvivl om deres vilje til reform. Eller om deres ansvarsfølelse. Men de bedre stillede lande må heller ikke så tvivl om deres vilje til fællesskab. Eller om deres solidaritet. Vi må alle sikre, at der ikke hersker tvivl om vores vilje til at gennemføre reformer. Og til at GENNEMFØRE REFORMERNE SAMMEN.

Det er simpelthen forkert at tro, at vi kan komme videre uden reform, eller at vi kan skabe større velstand alene. Vi må erkende, at vi er i samme situation, og at vi må finde en løsning i fællesskab.

Den forpligtende pagt forudsætter en stærk og reel økonomisk union, som bygger på en politisk union.

a) Økonomisk union:

Lad mig starte med Europas økonomi.

For det første har vi brug for vækst. Bæredygtig vækst

Vækst er livsnerven i den europæiske sociale markedsmodel: vækst er ensbetydende med nye arbejdspladser, og den er grundlaget for vores levestandard. Men vi kan kun opretholde væksten, hvis vi øger vores konkurrenceevne.

På nationalt plan betyder det, at der skal gennemføres strukturreformer, som er blevet udsat i årtier. Modernisering af den offentlige administration. Færre unødvendige omkostninger. Bekæmpelse af særinteresser og privilegier. Reform af arbejdsmarkedet med henblik på at skabe balance mellem sikkerhed og fleksibilitet. Og sikring af bæredygtige sociale systemer.

På europæisk plan skal vi mere resolut fjerne hindringer, uanset om de er af fysisk, økonomisk eller digital art.

Vi er nødt til at færdiggøre det indre marked.

Vi er nødt til at mindske vores afhængighed på energiområdet og udnytte potentialet i den vedvarende energi.

Større konkurrenceevne inden for f.eks. energi, transport og telekommunikation kunne sætte skub i konkurrencen, fremme innovation og føre til faldende priser for både forbrugere og erhvervsliv.

Kommissionen vil inden længe fremlægge forslag til akt for det indre marked II. For at det indre marked kan blomstre, vil Kommissionen fortsat med fast hånd og uden tøven forsvare konkurrence- og handelsreglerne. For at sige det helt ærligt, hvis det blev overladt til medlemsstaterne, så kan jeg forsikre Dem om, at de ikke ville kunne modstå presset fra store virksomheder og vigtige internationale aktører.

Vi er nødt til at skabe et europæisk arbejdsmarked og gøre det lige så let for borgerne at arbejde i et andet land som derhjemme.

Vi er nødt til at undersøge mulighederne for grøn vækst og udnytte ressourcerne bedre.

Vi er nødt til at have en mere ambitiøs tilgang til uddannelse, forskning, innovation og videnskab.

Europa er førende på verdensplan inden for nøgleområder som f.eks. luftfart, motorkøretøjer, lægemidler og teknologi, hvor vi tegner os for over en tredjedel af det globale marked. Industriproduktionen er i løbet af de seneste ti år steget med 35 %, og det på trods af den økonomiske afmatning. Og i dag findes der ca. 74 millioner arbejdspladser inden for fremstillingssektoren. Hvert år skabes der i nyetablerede virksomheder 4 millioner arbejdspladser. Vi skal støtte denne udvikling og investere i vores nye industripolitik og skabe et erhvervsmiljø, som fremmer iværksætteri og støtter små virksomheder.

Det betyder, at beskatningen skal gøres enklere for erhvervslivet og mere attraktiv for investorer. En bedre skattekoordinering ville være til gavn for alle medlemsstater.

Vi er også nødt til at skabe en proaktiv handelspolitik ved at åbne nye markeder.

Det er den europæiske økonomis potentiale. En guldmine, som endnu ikke er fuldt udforsket. En fuldstændig gennemførelse af den vækstpagt, der blev aftalt på Det Europæiske Råds møde i juni, vil kunne føre os langt.

Og vi kunne komme endnu længere med et realistisk, men ambitiøst EU-budget med fokus på investeringer, vækst og reform. Lad det være helt klart. EU-budgettet er instrumentet til at skabe investering og vækst i Europa. Kommissionen og dette parlament, ja alle pro-europæiske kræfter, for de fleste medlemsstater bakker op om vores forslag, må nu stå sammen om at støtte udarbejdelsen af den rette flerårige finansielle ramme, som kan bringe os frem til 2020. Byrden for medlemsstaterne vil være lille, især i betragtning af at der er foreslået en ny ordning for egne indtægter. Men en sådan finansiel ramme ville være en saltvandsindsprøjtning for medlemsstaternes økonomier, deres regioner, forskere, studerende, unge arbejdssøgende og små og mellemstore virksomheder.

Et budget, der sikrer vækst og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne.

Et budget, der ved hjælp af Connecting Europe-faciliteten vil bidrage til at fuldende det indre marked ved at lukke de huller, der er i den europæiske infrastruktur inden for energi, transport og telekommunikation.

Et budget fokuseret på et moderne, vækstorienteret landbrug, som er i stand til at kombinere fødevaresikkerhed med en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

Et budget, der ved hjælp af programmet Horisont 2020 vil styrke et forskningsintensivt og innovativt Europa. For vi har brug for et europæisk perspektiv i forskningen.

Her bliver troværdigheden for mange medlemsstater virkelig sat på en prøve. Nu får vi at se, om de samme medlemsstater, som hele tiden taler om investering og vækst, virkelig er parate til at tilslutte sig et vækstbaseret budget på europæisk plan.

Budgettet bliver også redskabet, der skal støtte investering i vores dagsorden for vækst, Europa 2020, som nu er mere nødvendig end nogensinde før.

Europa 2020 er vejen til en modernisering og fastholdelse af Europas sociale markedsøkonomi.

Ærede medlemmer

Vores dagsorden for strukturreformer kræver, at der foretages en række større tilpasninger. Det kan kun lade sig gøre, hvis det sker på en fair og rimelig måde.

Manglende lighed er nemlig ikke bæredygtig.

I nogle dele af Europa er vi vidne til reel social nød.

Fattigdommen er stigende, og arbejdsløsheden er stor, især blandt unge.

Vi er derfor nødt til at styrke den sociale samhørighed. Det er det kendetegn, der adskiller det europæiske samfund fra de alternative modeller.

Undertiden hører man, at den europæiske sociale model er død. Det er jeg ikke enig i.

Ja, vi er nødt til at reformere vores økonomier og modernisere vores sociale beskyttelsesordninger. Men en effektiv social beskyttelsesordning, som hjælper dem, der er i nød, er ikke en hindring for økonomisk fremgang. Den er tværtimod en uundgåelig del af den. For det er faktisk de europæiske lande, der har de mest effektive sociale beskyttelsesordninger og de bedst udviklede sociale partnerskaber, der er blandt de økonomier på verdensplan, der opnår de bedste resultater og er de mest konkurrencedygtige.

Det er kun ret og rimeligt at give de unge en chance. Vi gør allerede en hel del. Og inden årets udgang vil Kommissionen fremlægge en ungepakke, som vil indeholde en garantiordning og nogle ordentlige rammer, som skal lette de unges adgang til erhvervsuddannelse.

Det er også kun ret og rimeligt at sikre bedre og mere retfærdige beskatningssystemer.

Hvis der blev sat en stopper for skattesvig og skatteunddragelse, ville der komme nogle ekstra milliarder i det offentliges kasse overalt i Europa.

Kommissionen vil derfor kæmpe for, at der indgås en aftale om en revision af rentebeskatningsdirektivet, og at der gives mandat til at indlede forhandlinger om stærkere rentebeskatningsaftaler med tredjelande. Indgåelse af sådanne aftaler ville være en vigtig kilde til opkrævning af lovpligtige skatteindtægter.

Og Kommissionen vil fortsætte med at kæmpe for en retfærdig og ambitiøs skat på finansielle transaktioner, så det sikres, at skatteborgerne har fordel af den finansielle sektor, og at det ikke kun er den finansielle sektor, der har fordel af skatteborgerne. Eftersom det nu står klart, at der kun kan opnås enighed om dette gennem et forstærket samarbejde, vil Kommissionen gøre alt, hvad den kan, for at få det hurtigt og effektivt igennem med de medlemsstater, der bakker op. Fordi det er et spørgsmål om retfærdighed. Og retfærdighed er en vigtig forudsætning for, at de nødvendige økonomiske reformer bliver socialt og politisk acceptable. Og retfærdighed er frem for alt et spørgsmål om social retfærdighed.

Hr. formand

Ærede medlemmer

Der er som reaktion på krisen blevet truffet en række vigtige beslutninger. Flere reform- og konsolideringsforanstaltninger er ved at blive gennemført overalt i Europa. Der indføres fælles finansielle bremseklodser, og de europæiske institutioner har hele vejen igennem vist, at de står vagt om euroen.

Kommissionen er helt på det rene med, at medlemsstaternes gennemførelse af de mest omfattende reformer kan være forbundet med afsavn, og at der er tale om vanskelige tilpasninger, som undertiden er meget smertefulde. Men disse reformer er en forudsætning for, at vi kan opnå en bedre fremtid. Reformerne har været påkrævet i lang tid. Det er ganske enkelt ikke muligt at vende tilbage til tingenes tilstand, som de var før.

Kommissionen vil fortsat gøre alt, hvad den kan for at støtte disse medlemsstater og hjælpe dem med at sætte skub i væksten og beskæftigelsen, f.eks. gennem en omlægning af strukturfondene.

Tillad mig at sige et par ord om Grækenland. Jeg føler mig overbevist om, at vi i løbet af efteråret har en chance for at komme til et vendepunkt. Hvis Grækenland gør al tvivl om dets vilje til at gennemføre reformer til skamme. Men også hvis alle andre lande gør tvivlen om, hvorvidt de er indstillet på at fastholde Grækenland i euroområdet, til skamme, ja så kan det lykkes.

Det er min holdning, at hvis Grækenland overholder sine forpligtelser, så bør det blive i euroområdet som en del af den europæiske familie.

Sikringen af et stabil euroområde er den opgave, der haster mest. Det er et fælles anliggende for medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne. ECB kan ikke og vil ikke finansiere stater. Men når de monetære politiske kanaler ikke fungerer ordentligt, så er det Kommissionens holdning, at det ligger inden for ECB's mandat at træffe de nødvendige foranstaltninger, f.eks. på de sekundære markeder for statsgæld. ECB har således ikke kun ret, men også pligt til at genskabe valutapolitikkens integritet. ECB skal selvfølgelig som en selvstændig institution selv afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes og på hvilke vilkår. Alle aktører, og jeg mener virkelig alle aktører, bør respektere ECB's uafhængighed.

Ærede medlemmer

Jeg har talt om de økonomiske foranstaltninger, som det haster at få gennemført. Dem kan vi ikke komme uden om. Men de er ikke tilstrækkelige. Vi er nødt til at gå videre.

Vi er nødt til at fuldende den økonomiske og monetære union. Vi er nødt til at oprette en bankunion og en finanspolitisk union og de dertil hørende institutionelle og politiske mekanismer.

Kommissionen fremlægger i dag en række lovgivningsforslag om en enkelt europæisk tilsynsmekanisme. De udgør grundstenen til en bankunion.

Krisen har vist, at mens bankerne blev tværnationale, forblev regler og tilsyn nationale. Da tingene så gik galt, var det skatteborgerne, der måtte betale regningen.

De seneste fire år har EU set regelsættet for bankerne grundigt efter i sømmene. Dermed går EU forrest i opfyldelsen af G20-forpligtelserne. Men det rækker ikke længere med koordination – det er beslutninger om fælles tilsyn, vi skal frem til, fælles tilsyn med euroområdet.

Den fælles tilsynsmekanisme, som vi foreslår i dag, vil skabe en stærkere struktur, hvor Den Europæiske Centralbank kommer til at spille en nøglerolle, og en passende kobling til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Det vil genskabe tilliden til tilsynet med banker i euroområdet.

Tilsynet vil omfatte alle banker i euroområdet. Der bør kunne foretages tilsyn overalt, da systemiske risici findes overalt, ikke kun i såkaldte systemisk relevante banker. Det bør naturligvis ske inden for rammerne af et system, som fuldt ud inddrager de nationale tilsynsførende.

Pakken består af to retsakter, en om Den Europæiske Centralbank og den anden om Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og de hører sammen. Det er klart, at Europa-Parlamentet vil spille en afgørende rolle i forbindelse med vedtagelsen af den nye mekanisme og herefter i forbindelse med det demokratiske tilsyn.

Det er et vigtigt første skridt i retning af den bankunion, jeg foreslog i Europa-Parlamentet i juni. At etablere et europæisk tilsyn har højeste prioritet, for det er forudsætningen for at kunne håndtere bankkrisen bedre, både med hensyn til afvikling af banker og indskudsgarantiordninger.

Samtidig vil Kommissionen arbejde videre med reformen af banksektoren, så vi får sikkerhed for, at sektoren udfylder sin rolle og sikrer en ansvarlig finansiering af realøkonomien. Det giver en bedre langsigtet finansiering af både små og mellemstore og andre virksomheder. Det betyder, at der skal være regler for referenceindekser, så vi aldrig mere skal opleve manipulation med bankrenterne til skade for både virksomheder og låntagere. Det betyder, at lovgivningen skal sikre, at bankerne giver kunderne en fair behandling, og det betyder, at vi igen skal se nærmere på bankaktiviteternes struktur, så iboende risici fjernes.

I hele den proces spiller Europa-Parlamentet en afgørende rolle. Kommissionen agter at indgå i et tæt partnerskab med Dem herom.

Et andet aspekt af en dybere økonomisk union er imidlertid skridtet hen imod en finanspolitisk union.

Fordelene er indlysende: De økonomiske beslutninger, en medlemsstat træffer, har konsekvenser for de øvrige. Derfor har vi brug for en bedre koordinering af den økonomiske politik.

Vi har brug for en stærkere og mere bindende ramme for den nationale beslutningstagning inden for vigtige økonomiske politikker. Det er den eneste måde, hvorpå ubalancer kan undgås. Der er ganske vist gjort meget på dette område, f.eks. gennem pakken om økonomisk styring (six-pack) og de landespecfikke henstillinger, men yderlige skridt er afgørende for, at vi kan skabe specifikke incitamenter, der passer til specifikke forhold og for, at vi reelt kan gøre Den Økonomiske og Monetære Union bæredygtig.

Hvis vi skal skabe varige resultater, må vi skabe en fuldt udviklet økonomisk styring i fællesskab og en egentlig, troværdig finanspolitisk kapacitet i fællesskab.

Det forudsætter ikke særskilte institutioner eller nye institutioner. Tværtimod: Styringen er både mest effektiv og hurtigst, hvis den sker gennem de eksisterende institutioner: Europa-Kommissionen som den uafhængige europæiske myndighed under tilsyn af Europa-Parlamentet som den parlamentariske repræsentation på EU-niveau.

Det er inden for sådanne rammer, at gældsindfrielse og gældsudstedelse på sigt reelt kan gøres gensidig.

Økonomiske reformer sammenkædet med en egentlig økonomisk og monetær union: det er den drivkraft, der skal bringe os fremad.

Kommissionen vil allerede til efteråret offentliggøre et forslag til en styrket økonomisk og monetær union.

Forslaget vil blive fremlagt for Europa-Parlamentet, da disse spørgsmål skal drøftes med og af folkets repræsentanter.

Det vil samtidig tjene som grundlag for debatten på Det Europæiske Råd i december, der vil blive forberedt med den rapport, som formanden for Det Europæiske Råd, jeg selv og formændene for Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen er blevet bedt om at fremlægge.

I forslaget peges der på redskaber og instrumenter, og der fremlægges muligheder for, hvordan de juridisk kan få retsvirkning, lige fra politisk samordning over finanspolitisk kapacitet til gældsindfrielse. Og, om nødvendigt – som f.eks. med hensyn til offentlig gæld, som der hæftes solidarisk for – peges der på, hvilke traktatændringer der er nødvendige, eftersom nogle af disse ændringer kræver ændringer i traktaten. Det foreslås ikke blot, hvad vi skal opnå de kommende uger og måneder, men også i de kommende år.

Hr. formand

Ærede medlemmer

b) Politisk union:

Den Økonomiske og Monetære Unions troværdighed og bæredygtighed står og falder i sidste instans med de institutioner og den politiske konstruktion, den bygger på.

Det er derfor, Den Økonomiske og Monetære Union leder frem til spørgsmålet om politisk union og det europæiske demokrati, der må ligge til grund for den.

Hvis vi ønsker, at Den Økonomiske og Monetære Union skal lykkes, kræver det både ambitioner og en hensigtsmæssig prioritering. Vi bør tage konkrete skridt nu og have en politisk union som perspektiv.

Jeg ønsker, at der bliver skabt et europæisk offentligt rum, hvor fælleseuropæiske emner drøftes og debatteres fra et europæisk perspektiv. Vi kan ikke blive ved med kun at søge nationale løsninger på europæiske problemer.

Denne debat bør finde sted i samfundet og blandt borgerne. Men jeg ønsker i dag også at rette en opfordring til europæiske intellektuelle. Til kulturens mænd og kvinder, om at deltage i debatten om Europas fremtid. Jeg retter denne opfordring til jer. Dette er det europæiske demokratis hus. Vi bør styrke Europa-Parlamentets rolle på europæisk niveau.

Vi bør fremme reel komplementaritet og samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Det kan heller ikke lade sig gøre, hvis ikke de europæiske politiske partier styrkes. Vi ser ofte en reel opsplitning mellem de politiske partier i hovedstæderne og de europæiske politiske partier her i Strasbourg. Vi bliver derfor nødt til at indse, at den politiske debat alt for ofte giver det fejlagtige indtryk, at den kun er relevant for de nationale partier. Selv i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet ser vi ikke navnet på de europæiske politiske partier på stemmeurnen, vi oplever kun en national debat mellem nationale politiske partier. Det er derfor, vi har brug for en styrket statut for europæiske politiske partier. Jeg er stolt over at kunne nævne, at Kommissionen har vedtaget et forslag herom i dag.

Det vil være et vigtigt middel til at uddybe den fælleseuropæiske politiske debat, hvis de europæiske politiske partier peger på deres kandidat til posten som kommissionsformand ved valget til Europa-Parlamentet allerede i 2014. Det kræver ingen traktatændringer. Det vil være et vigtigt skridt at gøre det endnu mere klart, at det er muligt at vælge europæisk ved dette valg. Jeg opfordrer derfor de politiske partier til at slutte op om dette skridt og dermed give valget til Europa-Parlamentet en større europæisk dimension.

Hr. formand

Ærede medlemmer

En ægte politisk Europæisk Union indebærer, at vi må samle EU’s indsats om de egentlige problemer, dem der virkeligt betyder noget, og som skal løses på europæisk plan. Vi bør indse, at det ikke er muligt at prioritere alting ens samtidig. En vis grad af selvkritik ville her formentlig være på sin plads.

Tilfredsstillende integration handler om at tage op til fornyet overvejelse, hvilket niveau det er mest hensigtsmæssigt at handle på. Nærhedsprinippet er et essentielt demokratisk begreb, og det bør anvendes.

En politisk union indebærer også, at vi må forstærke det fundament, som vores union bygger på: Respekten for vores grundlæggende værdier, retsstaten og demokratiet.

I de seneste måneder har vi været vidne til trusler mod retsstaten og demokratiet i nogle af vore europæiske stater. Europa-Parlamentet og Kommissionen var de første til at slå alarm og spillede en afgørende rolle i bestræbelserne på at tage hånd om denne bekymrende udvikling.

Disse situationer viste dog også begrænsningerne ved vore institutionelle ordninger. Vi har behov for et mere udviklet sæt instrumenter – ikke kun alternativet mellem politisk overtalelses "bløde magt" og den "nukleare mulighed", jf. traktatens artikel 7.

Vores tilsagn om at opretholde retsstaten ligger også bag vores intention om at oprette en europæisk anklagemyndighed som omhandlet i traktaterne. Vi vil snart fremsætte et forslag.

Hr. formand

Ærede medlemmer

Politisk union indebærer også, at vi skal gøre mere for at udfylde vores globale rolle. Suverænitetsdeling i Europa er ensbetydende med at være mere suveræn i en global verden.

I dagens verden betyder størrelse noget.

Og værdier gør forskellen.

Det er derfor, at Europas budskab bør handle om frihed, demokrati, retsstaten og solidaritet. Kort sagt vore værdier, europæiske værdier.

Vore borgere og den ny verdensorden har mere end nogensinde brug for EU som aktiv og indflydelsesrig aktør. Det er ikke kun vigtigt for os, men også for resten af verden, at det lykkes for os. Et EU, der står vagt om sine værdier. Et EU, der står vagt om sin overbevisning om, at menneskerettigheder ikke er en luksus for den udviklede verden, men bør ses som universelle værdier.

Den gruopvækkende situation i Syrien minder os om, at vi ikke kan tillade os at indtage tilskuerens rolle. Et nyt og demokratisk Syrien må og skal se dagens lys. Vi har et fælles ansvar for, at dette sker. Og for at arbejde sammen med de aktører i den globale orden, som også skal indgå i samarbejdet om at nå dette mål.

Verden har brug for et EU, som fortsat går forrest inden for udviklingsbistand og humanitær bistand. Et EU, som står ved åbne økonomier og bekæmper protektionisme. Et EU, som går foran i kampen mod klimaændringer.

Verden har brug for et EU, som er i stand til at gennemføre militære missioner for at bidrage til at stabilisere situationen i kriseramte områder. Vi bør iværksætte en omfattende gennemgang af EU’s kapacitet og påbegynde en egentlig fælles forsvarsplanlægning. Ja, vi bør styrke vor fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en fælles tilgang til forsvarsspørgsmål, eftersom vi i fællesskab har styrken og størrelsen til at skabe en mere retfærdig verden, der bygger på regler og overholdelse af menneskerettigheder.

Hr. formand

Ærede medlemmer

4. Traktatændringer, 17/27-dimensionen og styrkelse af den offentlige debat

a) Føderation af nationalstater - traktatændring

En stærk og reel økonomisk og monetær union, en politisk union med en sammenhængende udenrigs- og forsvarspolitik betyder nødvendigvis, at den nuværende Europæiske Union skal videreudvikles.

Lad os ikke være bange for at sige det ligeud: Vi bliver nødt til at bevæge os i retning af en føderation af nationalstater. Det er der behov for. Det er vores politiske perspektiv.

Det er det, der skal være retningsgivende for vores arbejde i de kommende år.

I dag opfordrer jeg til at skabe en føderation af nationalstater. Ikke en superstat. En demokratisk føderation af nationalstater, der kan takle vores fælles problemer ved at dele suverænitet på en måde, der giver det enkelte land og den enkelte borger bedre mulighed for at tage hånd om deres egen skæbne. Det handler om Unionen med medlemsstaterne, ikke imod medlemsstaterne. I globaliseringens tidsalder betyder suverænitetsdeling mere magt, ikke mindre.

Og det var med velberådet hu, at jeg sagde en føderation af nationalstater, fordi vi i disse turbulente og urolige tider ikke bare må overlade forsvaret af nationen til nationalister og populister. Jeg tror på et Europa, hvor befolkningerne er stolte af deres nationer, men også stolte over at være europæere og stolte over de europæiske værdier.

At skabe en føderation af nationalstater vil i sidste ende kræve en ny traktat.

Jeg siger det ikke med let hjerte. Vi ved alle, hvor vanskeligt det er blevet at gennemføre traktatændringer.

Det skal forberedes grundigt.

Drøftelser om en traktatændring må ikke distrahere os eller afholde os fra at gøre, hvad der allerede i dag kan og skal gøres.

En stærk og reel økonomisk og monetær union kan iværksættes inden for rammerne af de nuværende traktater, men kan kun gennemføres endeligt med traktatændringer. Så lad os starte nu, og lad os have det fremtidige perspektiv for øje, når vi træffer beslutninger i dag.

Vi skal ikke starte med en traktatændring. Vi skal identificere de politikker, vi har behov for, og de instrumenter, der er nødvendige for at gennemføre dem. Først derefter kan vi beslutte, hvilke værktøjer vi mangler og finde de nødvendige løsninger.

Og så skal der indledes en bred debat i hele EU. En debat, der skal foregå, før der indkaldes et konvent og en regeringskonference. En debat med en egentlig europæisk dimension.

De tider, hvor europæisk integration forløb med borgernes indirekte samtykke er forbi. Et teknokratiets, bureaukratiets eller diplomatiets Europa er ikke muligt. Et stadig mere demokratisk Europa er den eneste mulighed. Europa-Parlamentets rolle er vigtig. Derfor kan valget til Europa-Parlamentet i 2014 få helt afgørende betydning.

Inden det næste valg til Europa-Parlamentet i 2014 vil Kommissionen fremlægge sine idéer til, hvordan fremtidens Europæiske Union skal se ud. Og vi vil fremsætte konkrete idéer til traktatændringer i så god tid, at der kan foregå en debat.

Vi vil skitsere de mål, der skal forfølges, den måde, hvorpå institutionerne kan gøre Den Europæiske Union mere åben og demokratisk, de beføjelser og de instrumenter, der kan gøre den mere effektiv, og den model, der kan skabe en sådan Union for Europas befolkninger. Jeg mener, vi har behov for en reel debat, og i et demokrati kommer en sådan debat om vores fremtid og vores mål netop bedst til udtryk i forbindelse med valg på europæisk niveau.

b) 17/27-dimensionen

Hr. formand

Ærede medlemmer

Dette er ikke blot en debat for euroområdet og dets nuværende medlemmer.

En stærkere integration er nødvendig for euroområdet og dets medlemmer, men projektet bør forblive åbent for alle medlemsstater.

Lad mig sige det helt klart: Det sidste, Europa har brug for, er mure, der skiller os ad! For Den Europæiske Union er stærkere som en helhed, der sikrer det indre markeds integritet, dens medlemmer og dens institutioner.

Ingen vil blive tvunget til at være med. Og ingen vil blive tvunget til at stå udenfor. Tempoet vil ikke blive dikteret af den langsomste eller den mest tøvende.

Vores forslag vil derfor være baseret på den eksisterende Union og dens institutioner, på fællesskabsmetoden. Lad det være klart - der er kun én Europæisk Union. Én Kommission. Ét Europa-Parlament. Mere demokrati, mere gennemsigtighed og større ansvarlighed skabes ikke gennem stadig flere institutioner, der vil gøre EU mere kompliceret, vanskeligere at forstå, mindre sammenhængende og mindre handlekraftig.

c) Styrkelse af den offentlige debat

Ærede medlemmer, så store beslutninger vil vi i tidens løb skulle træffe.

Derfor mener jeg, vi har brug for en seriøs debat med EU-borgerne om, hvordan vi kommer videre.

Om de mulige konsekvenser af opsplitning. For det, der nogle gange kan ske, er, at vi uforvarende skaber opsplitning, og det ønsker vi ikke.

Om hvad vi kan opnå, hvis de europæiske ledere undgår national provinsialisme, om hvad vi kan nå sammen.

Vi må bruge valget i 2014 til at mobilisere alle pro-europæiske kræfter. Vi må ikke tillade, at populister og nationalister sætter en negativ dagsorden. Jeg forventer, at alle sande europæere engagerer sig og tager teten i debatten. For pro-europæernes ligegyldighed eller pessimisme er endnu farligere end anti-europæernes skepsis.

Hr. formand

Ærede medlemmer

5. Konklusion: Er det realistisk?

For at resumere – vi har behov for en forpligtende pagt for at videreudvikle ØMU'en baseret på en politisk vilje til en stærkere Europæisk Union.

Den køreplan jeg foreslår i dag er klar.

Vi bør først gøre alt, hvad vi kan, for at stabilisere euroområdet og fremme væksten i hele EU. Kommissionen vil fremlægge alle de nødvendige forslag, og vi har med den fælles tilsynsmekanisme taget første skridt mod at skabe en bankunion i overensstemmelse med de nuværende traktatbestemmelser.

For det andet vil vi allerede i dette efterår fremlægge vores plan for en stærk og reel økonomisk og monetær union, herunder de politiske instrumenter.

Vi vil også her fremlægge alle forslag i overensstemmelse med de nuværende traktatbestemmelser.

Og for det tredje vil vi, på de områder, hvor vi ikke kan komme videre inden for rammerne af de nuværende traktater, fremlægge klare forslag til de nødvendige traktatændringer før det næste valg til Europa-Parlamentet i 2014, bl.a. forslag til styrket demokrati og ansvarlighed.

Det er vores projekt. Et projekt - skridt for skridt - men med en stor ambition for fremtiden og en føderation som perspektivet for Europa.

Mange vil mene, at det er for ambitiøst, at det ikke er realistisk.

Men lad mig spørge – er det realistisk at fortsætte som hidtil? Er det realistisk at opleve det, vi oplever i dag i mange europæiske lande? Er det realistisk at se skatteyderne betale til banker og bagefter være tvunget til at give bankerne de huse tilbage, som de har betalt for, fordi de ikke kan betale deres terminer? Er det realistisk at se på, at over 50 % af vores unge er arbejdsløse i nogle af vores medlemsstater? Er det realistisk at blive ved med at prøve at klare os på bedste beskub og bare begå fejl på fejl uden at levere overbevisende svar? Er det realistisk at tro, at vi kan vinde markedernes tillid, når vi har så lidt tillid til hinanden?

For mig er det den situation, der ikke er realistisk. Denne situation kan ikke vare ved.

Den realistiske vej frem er en vej, der gør os stærkere og knytter os mere sammen. Den realistiske vej er at lade ambitionerne stå mål med vores udfordringer. Vi kan løfte opgaven! Lad os sende et signal om håb til de unge. Måske er jeg partisk, men i så fald tager jeg håbets parti. Vi bør være stolte af at være europæere. Stolte over vores rige og forskelligartede kultur. På trods af de nuværende problemer er vores samfund blandt de mest menneskelige og frie i verden.

Vi skal ikke undskylde vores demokrati og vores sociale markedsøkonomi og vores værdier. Med en høj grad af social samhørighed. Respekt for menneskerettigheder og menneskelig værdighed. Ligestilling mellem mænd og kvinder og respekt for vores miljø. De europæiske samfund med alle deres problemer er blandt de mest værdige samfund i menneskehedens historie, og jeg mener, vi skal være stolte af det. I vores samfund kommer to eller tre unge kvinder ikke i fængsel, fordi de synger og kritiserer landets leder. I vores samfund er borgerne frie og stolte over denne frihed, og borgerne ved, hvad det betyder at have denne frihed. I mange lande, især blandt de nyeste medlemsstater, husker man stadig, hvad diktaturer og totalitære regimer er.

De tidligere generationer har klaret større udfordringer. Nu skal denne generation vise, at den er opgaven voksen.

Tiden er nu inde til, at alle pro-europæere tænker i nye baner og kaster sig over fremtidens udfordringer. Den Europæiske Union blev opbygget for at sikre fred. I dag betyder det, at Den Europæiske Union skal udrustes, så den kan takle globaliseringens udfordringer.

Derfor har vi brug for nytænkning i Europa, for en forpligtende europæisk pagt. Derfor har vi brug for at lade os drive frem af de værdier, der er centrale for Den Europæiske Union. Jeg tror, Europa har en sjæl. Denne sjæl kan give os styrke og beslutsomhed til at gøre det, der skal gøres.

De kan regne med Europa-Kommissionen. Jeg regner med Dem, Europa-Parlamentet. Sammen kan vi som fællesskabsinstitutioner bygge et bedre, stærkere og mere forenet Europa, en borgernes Union for Europas fremtid, men også for verdens fremtid.

Tak for Deres opmærksomhed.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site