Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

SPEECH/10/411

José Manuel Durão Barroso

Formand for Europa-Kommissionen

Unionens tilstand 2010

Strasbourg, den 7. september 2010

Formand,

Ærede medlemmer,

Det er en stor ære at være den første, der aflægger beretning om Unionens tilstand for denne forsamling.

I fremtiden vil beretningen om Unionens tilstand være en lejlighed til at skitsere vores arbejde i de kommende 12 måneder.

Mange af de beslutninger, vi træffer i år, vil have følger på lang sigt. De vil definere, det Europa vi ønsker. De vil skabe et mulighedernes Europa, hvor de ambitiøse hjælpes frem, og dem, der er i nød, ikke svigtes. Et Europa, der er åbent over for verden og åbent over for sin befolkning. Et Europa, der sikrer økonomisk, social og territorial samhørighed.

I det forgangne år har den økonomiske og finansielle krise været en af Unionens største udfordringer nogensinde. Vores indbyrdes afhængighed blev understreget, og vores solidaritet blev sat på prøve som aldrig før.

Når jeg ser tilbage på, hvordan vi har reageret, mener jeg, vi har bestået prøven. Vi har leveret mange af de nødvendige løsninger – for finansiel støtte til medlemsstater i en usædvanlig situation, økonomisk styring, finansiel regulering, vækst og beskæftigelse. Og vi har været i stand til at skabe et udgangspunkt for en modernisering af vores økonomier. Vi har vist, at Europa vil være med helt fremme. Dem, der troede, at Den Europæiske Union ville give op, tog fejl. EU-institutionerne og medlemsstaterne har vist lederskab. Min besked til alle EU-borgerne er, at de kan have tillid til, at Den Europæiske Union gør den nødvendige indsats for at sikre deres fremtid.

De økonomiske udsigter i Den Europæiske Union er i dag bedre end for et år siden, ikke mindst som følge af vores målrettede indsats. Genopretningen tager fart, selv om udviklingen er ujævn i EU. Væksten vil i år blive større end oprindelig forventet. Stigningen i arbejdsløsheden, der stadig er alt for høj, er aftaget. Der er naturligvis fortsat usikkerhedsmomenter og risici, ikke mindst uden for Den Europæiske Union.

Vi må ikke have illusioner. Vores arbejde er langt fra slut. Der er ikke plads til selvtilfredshed. Budgetforhøjelser blev brugt til at dæmme op for faldende økonomisk aktivitet. Men tiden er nu inde til at vende denne udvikling. Uden strukturreformer vil vi ikke skabe holdbar vækst. Vi skal bruge de næste 12 måneder til at fremskynde vores reformdagsorden. Tiden er inde til at modernisere vores sociale markedsøkonomi, så den kan konkurrere globalt og takle den demografiske udfordring. Tiden er inde til at foretage de nødvendige investeringer i fremtiden.

Det er sandhedens time for Europa. Vi skal vise, at vi kan tilbyde mere end 27 forskellige nationale løsninger. Det er én for alle, og alle for én. Vi kan kun løfte udfordringen, hvis vi tænker europæisk, både når vi handler nationalt, regionalt eller lokalt.

I dag vil jeg fremlægge de områder, der efter min mening skal prioriteres i vores fælles arbejde i det kommende år. Jeg kan ikke nu komme ind på alle europæiske politikområder eller initiativer, vi vil tage. Jeg sender parlamentsformand Jerzy Buzek et mere uddybende programdokument.

Overordnet ser jeg fem hovedudfordringer for EU i det kommende år:

  • takling af den økonomiske krise og økonomisk styring

  • sikre en beskæftigelsesfremmende vækst ved at fremskynde reformdagsordenen i Europa 2020

  • opbygge et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed

  • indlede forhandlinger om et moderne EU-budget, og

  • styrke vores tilstedeværelse på den internationale scene.

Lad mig starte med den økonomiske krise og økonomisk styring. Tidligere i år reagerede vi beslutsomt, da medlemmer af euroområdet og selve euroen havde behov for vores hjælp.

Vi har gjort dyrekøbte erfaringer. Nu gør vi betydelige fremskridt med økonomisk styring. Kommissionen fremlagde sine ideer i maj og juni. De er blevet godt modtaget af Parlamentet og af den taskforce, som ledes af formanden for Det Europæiske Råd. Det er på dette grundlag, at der udvikles konsensus. Vi vil fremlægge de mest hastende lovgivningsmæssige forslag den 29. september for ikke at spilde tid. Det er nødvendigt at vedtage disse forslag hurtigt.

Uholdbare budgetter gør os sårbare. Gæld og underskud medfører op- og nedture. Og optrevler det sociale sikkerhedsnet. Penge, der bruges på at afbetale gæld, kan ikke bruges på sociale goder. Eller til at forberede os på de omkostninger, der følger af en aldrende befolkning. Gældsstiftelse skaber uholdbare stater. Vores forslag vil styrke stabilitets- og vækstpagten gennem øget overvågning og håndhævelse.

Vi skal takle alvorlige makroøkonomiske ubalancer, navnlig i euroområdet. Vi foreslog derfor på et tidligt tidspunkt at påvise aktivbobler, manglende konkurrenceevne og andre kilder til ubalancer.

Jeg oplever nu en villighed hos medlemsstaterne til at acceptere strengere overvågning bakket op af incitamenter til at overholde reglerne og tidlige sanktioner. Kommissionen vil styrke sin rolle som uvildig "dommer" og håndhæver af de nye regler.

Vi vil matche monetær union med en egentlig økonomisk union.

Hvis disse reformer gennemføres, som vi foreslår, vil de også sikre euroens stabilitet på lang sigt. Det er nøglen til vores økonomiske succes.

For at økonomien kan vokse, har vi også brug for en stærk og sund finansiel sektor. En sektor, der støtter realøkonomien. En sektor, der kan rose sig af den nødvendige regulering og overvågning.

Vi har truffet foranstaltninger for at øge bankernes gennemsigtighed. I dag er vi bedre stillet end for et år siden. Med offentliggørelsen af resultaterne af de gennemførte stresstest skulle bankerne nu kunne låne til hinanden, så pengene igen kan strømme til EU's borgere og virksomheder.

Vi har foreslået at beskytte borgernes opsparinger op til 100 000 EUR. Vi vil foreslå at forbyde udækket short selling. Vi vil takle credit default swaps. Den tid, hvor man kunne satse på andres ulykke, er forbi. Vi insisterer fortsat på, at bankerne selv, og ikke skatteborgerne, skal dække de omkostninger, der er forbundet med de risici, de løber. Vi lovgiver for at forbyde bonusser for hurtige gevinster i dag, der bliver til store tab i morgen. Som led i denne tilgang går jeg også ind for skat på finansielle aktiviteter, og vi vil fremsætte forslag i dette efterår.

Den politiske aftale om finanstilsynspakken, der netop er indgået, er gode nyheder. Kommissionens forslag baseret på Larosière-rapporten vil give os et effektivt europæisk tilsynssystem. Jeg vil gerne takke Parlamentet for den konstruktive rolle, det har spillet, og jeg håber, det vil give den endelige godkendelse i denne måned.

Vi vil også gå videre med regulering. Parlamentet vil snart få forelagt initiativer om derivater, yderligere foranstaltninger vedrørende kreditvurderingsinstitutter og en ramme for banksanering og krisestyring. Vores mål er at have en reformeret finanssektor på plads inden udgangen af 2011.

Sunde offentlige finanser og ansvarlige finansielle markeder skaber tillid og giver os det økonomiske grundlag for bæredygtig vækst. Vi må hæve os over debatten om finanspolitisk konsolidering eller vækst. Vi kan få begge dele.

Ærede medlemmer,

Sunde offentlige finanser har et formål: vores mål er vækst, en holdbar og inklusiv vækst. Det er vores altoverskyggende prioritet. Det er her, vi skal sætte ind.

Europa 2020 starter nu. Vi skal prioritere og fremskynde de mest vækstfremmende reformer i vores dagsorden. Det kan hæve vækstniveauet med over en tredjedel inden 2020.

Det kræver satsning på tre prioriteter: få flere i arbejde, styrke vores virksomheders konkurrenceevne og videreudvikle det indre marked.

Lad mig starte med arbejdspladserne.

Over 6,3 millioner mennesker har mistet deres arbejde siden 2008. De bør alle have en mulighed for igen at komme i arbejde. EU's beskæftigelsesgrad er på gennemsnitlig 69 % for personer mellem 20 og 64 år. Vi er enige om, at dette tal inden 2020 skal op på 75 %, bl.a. ved at få flere kvinder og ældre arbejdstagere i arbejde.

Beføjelserne på det beskæftigelsespolitiske område ligger væsentligst hos medlemsstaterne. Men vi står ikke på sidelinjen. Jeg ønsker, at Den Europæiske Union hjælper borgerne med at gribe nye muligheder; og jeg ønsker en Union, som er social og rummelig. Det er et sådant Europa, vi kan opbygge, hvis medlemsstaterne, EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter gør fremskridt med vores fælles reformdagsorden.

Vi bør fokusere på kvalifikationer og arbejdspladser og investeringer i livslang læring.

Og på at frigøre det indre markeds vækstpotentiale for at opbygge et stærkere indre marked for beskæftigelse.

Mulighederne findes. Vi har stor arbejdsløshed, men EU har nu 4 millioner ledige job. Kommissionen vil senere i år foreslå en "europæisk oversigt over ledige stillinger". Den vil vise borgerne, hvor der findes job i EU, og hvilke kvalifikationer der kræves. Vi vil også fremlægge planer for et europæisk kvalifikationspas.

Vi skal også takle problemerne med fattigdom og udelukkelse. Vi skal sørge for, at de mest sårbare ikke svigtes. Det er fokus for vores "Platform mod fattigdom". Den vil centralisere europæiske initiativer for sårbare grupper, som f.eks. børn og ældre.

I takt med at flere og flere borgere rejser, studerer eller arbejder i udlandet, vil vi også styrke borgernes rettigheder, når de passerer grænserne. Kommissionen vil allerede i dette efterår se på vedvarende hindringer.

Ærede medlemmer,

Vækst skal baseres på virksomhedernes konkurrenceevne.

Vi skal fortsat gøre livet lettere for små og mellemstore virksomheder. De står for to ud af hvert tredje job i den private sektor. Nogle af deres væsentligste problemer er innovation og bureaukrati. Vi arbejder på begge områder.

Lige inden sommer lancerede Kommissionen den største pakke nogensinde under det syvende rammeprogram for forskning på 6,4 mia. EUR. Disse penge vil gå til både små og mellemstore virksomheder og til forskere.

Investeringer i innovation betyder også fremme af universiteter i verdensklasse i Europa. Jeg ønsker, at vores universiteter kan tiltrække de dygtigste og de bedste fra Europa og resten af verden. Vi vil tage et initiativ om modernisering af de europæiske universiteter. Jeg ønsker et stærkt Europa inden for videnskab, uddannelse og kultur.

Vi skal forbedre Europas innovationskapacitet, ikke bare universiteternes. Men i hele innovationskæden, "fra forskning til detailsalg", bl.a. gennem innovationspartnerskaber. Vi har brug for en innovativ Union. Kommissionen vil i næste måned skitsere, hvordan det kan opnås.

En anden vigtig prøve vil være, om medlemsstaterne er parate til at gå videre med et patent, der har gyldighed i hele Den Europæiske Union. Vores innovatorer betaler ofte ti gange mere end den pris, deres konkurrenter i USA eller Japan skal betale. Vi har lagt et forslag på bordet. Det kan nedbringe omkostningerne betydeligt og fordoble dækningen. Efter årtiers diskussioner er tiden inde til at træffe en beslutning.

Vi vil også gå videre med at nedbringe bureaukratiet. Små og mellemstore virksomheder kvæles i regulativer. 71 % af disse virksomheders ledere anfører, at den største hindring for succes er bureaukrati. Kommissionen har lagt forslag på bordet, der giver mulighed for at opnå årlige besparelser på 38 mia. EUR for europæiske virksomheder.

Fremme innovation, reducere bureaukrati og udvikle en højt kvalificeret arbejdsstyrke: disse faktorer vil sikre, at den europæiske fremstillingsindustri fortsat er i verdensklasse. Et solidt industrielt grundlag i Europa har afgørende betydning for vores fremtid. Kommissionen vil i næste måned fremlægge forslag til en ny industripolitik for en globaliseret verden.

Vi har folk, og vi har virksomheder. Begge har behov for et åbent og moderne indre marked.

Det indre marked er EU's største aktiv, og vi udnytter det ikke i tilstrækkelig grad. Det er på høje tid, vi udvikler det yderligere.

Kun 8 % af EU's 20 millioner små og mellemstore virksomheder indgår i handel over grænserne og endnu færre i grænseoverskridende investeringer. Og selv på internettet har over en tredjedel af forbrugerne ikke tillid til at foretage indkøb over grænserne.

På min anmodning har Mario Monti fremlagt en ekspertrapport og identificeret 150 eksempler på manglende sammenhænge og flaskehalse på det indre marked.

I næste måned vil vi fremsætte forslag til, hvordan det indre marked kan videreudvikles i en samlet og ambitiøs lov om det indre marked.

Energi er en vigtig drivkraft for vækst og et centralt indsatsområde: vi skal videreudvikle det indre marked for energi, bygge og sammenkoble energinet og skabe energisikkerhed og solidaritet. Vi skal gøre for energien, hvad vi allerede har gjort for mobiltelefoner: give forbrugerne et reelt valg på et fælles europæisk marked.

Det vil give os et egentligt energifællesskab i Europa.

Vi skal ophæve grænserne for rørledninger og elkabler.

Sikre den nødvendige infrastruktur for sol- og vindenergi.

Sikre, at vi i hele EU har en fælles standard, så det bliver lige så naturligt at oplade batterier til vores elbiler som at fylde tanken op.

Inden for det kommende år vil vi fremlægge en energihandlingsplan, en infrastrukturpakke og en handlingsplan for energieffektivitet for at gennemføre denne vision. Senere i år rejser jeg til området omkring det kaspiske hav for at fremme den sydlige korridor som et middel til at styrke vores forsyningssikkerhed.

For at opbygge et ressourceeffektivt Europa skal vi se videre end det rent energimæssige. I det 20. århundrede oplevede verden en fænomenal ressourceintensiv vækst. I det 20. århundrede oplevede vi en firdobling af befolkningen og fyrredobling af den økonomiske vækst. Men samtidig forøgede vi også vores forbrug af fossile brændsler 16 gange, vores fiskefangster 35 gange og vores vandforbrug 9 gange. Og vores kulstofemissioner steg 17 gange.

Det betyder, at vi må levere på vores klima- og energipakke som en central drivkraft for forandring. Det betyder, at vi må integrere de forskellige politikker for klimaforandring, energi, transport og miljø i en sammenhængende tilgang til ressourceeffektivitet og en fremtid med lavt CO2-udslip.

En fremadrettet landbrugssektor skal spille en væsentlig rolle i EU's foranstaltninger til at takle nogle af de største udfordringer, der ligger foran os, såsom global fødevaresikkerhed, tab af biodiversitet og bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Og det skal vores havpolitik også.

Alt det vil ikke alene styrke vores økonomi i fremtiden; det vil også skabe nye muligheder i dag. Der har været en stigning i beskæftigelse i den grønne industri på 7 % om året siden 2000. Jeg ønsker at se tre millioner nye ”grønne job” inden 2020.

Vi har brug for bæredygtig vækst, og vi har brug for intelligent vækst. Halvdelen af væksten i produktivitet i EU over de sidste femten år har været drevet af informations- og kommunikationsteknologien. Den tendens tegner til at stige. EU’s digitale dagsorden vil give et digitalt indre marked svarende til 4 % af EU’s BNP inden 2020.

Ærede medlemmer,

Alt, hvad vi gør, er for EU's borgere. En grundlæggende dimension af vores europæiske projekt består netop i at opbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Vi arbejder hårdt på at gennemføre Stockholmprogrammets handlingsplan. Vi vil skubbe på for en reel indsats på asyl- og migrationsområdet.

Lovlige migranter vil i EU kunne finde et sted, hvor menneskelige værdier respekteres og håndhæves. Samtidig vil vi slå hårdt ned på udnyttelse af ulovlige immigranter i EU og ved vore grænser. Kommissionen vil fremsætte nye forslag om patruljering af vore ydre grænser.

Og vi vil fremlægge en intern sikkerhedsstrategi til at takle truslen fra organiseret kriminalitet og terrorisme.

EU-borgerne vil opleve, at deres grundlæggende rettigheder og forpligtelser gælder overalt, hvor de færdes. Alle i EU skal overholde loven, og regeringerne skal overholde menneskerettighederne, også minoriteternes rettigheder. Racisme og fremmedhad hører ikke hjemme i EU. Når der opstår problemer om den slags vanskelige spørgsmål, må vi alle optræde ansvarligt. Jeg appellerer på det kraftigste til, at spøgelserne fra Europas fortid ikke bliver vakt til live igen.

Et område med frihed og sikkerhed vil give et sted, hvor EU-borgerne kan trives.

Ærede medlemmer,

En anden udfordring er at få styr på Den Europæiske Unions fremtidige budget.

Næste måned vil vi fremlægge Kommissionens første idéer til budgetrevisionen. Det skal give startskuddet til en åben debat uden tabuer med henblik på udarbejdelsen af de lovgivningsmæssige forslag, der vil blive fremlagt i andet kvartal af næste år.

Vi bliver nødt til at bruge vores penge der, hvor vi får mest muligt for dem. Og vi bør investere pengene der, hvor det fremmer væksten og giver afkast i forhold til vores europæiske dagsorden. Kvaliteten af, hvordan vi bruger pengene, bør være den målestok, vi alle skal bruge.

Så det er ikke alene vigtigt at diskutere kvantiteten, men også kvaliteten af, hvordan vi bruger pengene og investerer.

Jeg tror på, at EU kan give en reel merværdi. Det er derfor, jeg vil skubbe på, så der kan lægges et ambitiøst post-2013 budget for EU.

Jeg mener, vi bør slå vores midler sammen for at støtte op om vores politiske prioriteter.

Det drejer sig ikke om at bevilge flere eller færre midler, men om at bruge dem mere intelligent ved at se på EU's budget og de nationale budgetter under et. EU-budgettet er ikke til for Bruxelles’ skyld – det er til for EU’s folk, som I repræsenterer: for de arbejdsløse, der omskoles af Socialfonden, for de studerende, der deltager i Erasmus-programmet; for regionerne, der får støtte fra Samhørighedsfonden.

Sammenkobling af energinet, forskning og udviklingsstøtte er indlysende eksempler på, at man får mere for en euro, der gives ud på EU-plan, end for en euro, der gives ud på nationalt plan. Nogle af medlemsstaterne kan se logikken heri, selv på kerneområder af national kompetence såsom forsvaret. De anerkender, at der kunne gøres enorme besparelser, hvis de slog nogle af deres midler og aktiviteter sammen. Hvis pengene bliver slået sammen på EU-plan, giver det medlemsstaterne mulighed for at nedbringe deres omkostninger, undgå overlapninger og få et bedre afkast af deres investeringer.

Derfor bør vi bør også undersøge nye finansieringskilder for nye store EU-infrastrukturprojekter. For eksempel vil jeg foreslå, at der indføres EU-projektobligationer sammen med Den Europæiske Investeringsbank. Vi vil også i videre omfang udvikle partnerskaber mellem det offentlige og det private.

Som dette Parlament har gjort det klart, bliver vi også nødt til at se på spørgsmålet om egne indtægter. Det nuværende system er spændt til bristepunktet – og holdt oppe ved hjælp af et indviklet sæt korrektioner. Vores borgere fortjener at få et mere retfærdigt og mere effektivt og åbent system. Ikke alle vil være enige i alle de idéer, vi kommer med; jeg finder det utroligt, at visse forkaster dem, allerede før de ved, hvad forslagene kommer til at gå ud på.

Jeg ved, at et af de spørgsmål, der interesserer denne forsamling, er løbetiden for det kommende budget. Der er forskellige muligheder. Jeg kunne tænke mig at se nærmere på en tiårsramme med en midtvejsrevision af den finansielle dimension efter fem år – en "fem-plus-fem"-løsning. Det vil give os bedre muligheder for planlægning på længere sigt og give en klarere sammenhæng med begge vores institutioners embedsperiode.

En del af et troværdigt EU-budget er naturligvis, at der konstant tilstræbes besparelser. Jeg er ved at se nærmere på de administrative udgifter inden for Kommissionen og andre fællesskabsorganer, såsom agenturerne. Vi bliver nødt til at fjerne alle forekomster af ineffektivitet. Vi vil bygge videre på Revisionsrettens henstillinger og forbedre den finansielle styring.

Ærede medlemmer,

Den sidste udfordring, jeg vil nævne i dag, er, hvordan vi gør os gældende på den globale scene.

Når vi tager os af de daglige problemer, mister vi ind imellem overblikket og glemmer, hvad vi har opnået. En fredelig og vellykket overgang til en Europæisk Union, hvis størrelse er blevet fordoblet, og som fører forhandlinger om yderligere tiltrædelser. En sund valuta, euroen, der er en af verdens vigtigste. Et stærkt partnerskab med vores naboer, der gør os alle stærkere. Hvis vi handler beslutsomt, så har vi intet at frygte fra det 21. århundrede.

Efterhånden som det 21. århundredes strategiske partnerskaber skabes, bør EU gribe chancen for at tegne sin fremtid. Jeg er utålmodig efter at se EU spille en rolle i globale forhold, der svarer til vores økonomiske betydning. Vores partnere ser til og forventer af os, at vi engagerer os som EU, ikke bare som 27 enkeltstående lande. Hvis vi ikke handler i fællesskab, vil EU ikke være en magtfaktor ude i verden, og så vil de fortsætte uden os: uden Den Europæiske Union, men også uden EU's medlemsstater. Det er derfor, jeg i mine politiske retningslinjer har opfordret til, at EU skal være en global aktør, en global leder – en central opgave for vores generation og en prøve, vi skal bestå.

Sammen med den højtstående repræsentant og næstformand Catherine Ashton vil jeg fremlægge vores vision for, hvordan vi kan sikre, at EU spiller den størst mulige rolle i verden. Med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har vi midlerne til at opnå det, vi stræber efter.

I den globaliserede verden, vi lever i, er det forhold, vi opbygger til strategiske partnere, afgørende for vores velstand. For at være effektive på den internationale scene har vi behov for den vægt, Den Europæiske Union har. Størrelsen er nu mere end nogensinde afgørende.

Et godt eksempel herpå er kampen mod klimaforandring. Mødet i København viste, at selv om andre ikke viste de samme ambitioner som os, gavnede vi ikke os selv ved ikke at tale med en stemme. Forhandlingerne er måske gået i stå, men det er klimaforandringen ikke. Jeg vil have, at vi skal intensivere vores kontakt til internationale partnere, så det, der nu er deres pressemeddelelser, kan blive til troværdige forpligtelser til at nedbringe udslippene, og gå videre med hurtig opstartstøtte.

I de næste to måneder vil der blive afholdt en række afgørende topmøder med strategiske partnere. Jo mere vi er i stand til at opstille en fælles dagsorden med en klart defineret EU-interesse, desto mere vil vi opnå. Jeg ser for eksempel et enormt potentiale i at udvikle en transatlantisk dagsorden for vækst og beskæftigelse.

Et sted, hvor vi allerede vejer tungt, er i G20, forummet, hvor de vigtigste økonomiske globale aktører drøfter deres fælles udfordringer. Når formand Van Rompuy og jeg tager til Seoul i november som repræsentanter for Den Europæiske Union, ønsker vi at se konkrete resultater:

Større fremskridt i den globale økonomiske koordinering.

Mere stabile og ansvarlige finansielle markeder og enighed om reformen af internationale finansieringsinstitutter.

Mere effektive globale finansielle sikkerhedsnet.

Større fremskridt på en G20 udviklingsdagsorden.

Vi vil fortsat vise lederskab i det forum og vil have et nært samarbejde med det franske G8/G20-formandskab næste år.

Vi ønsker også at se støtte til Doha-runden. Handel øger væksten og velstanden. Vi vil også søge at opnå bilaterale og regionale frihandelsaftaler. I oktober vil Kommissionen fremlægge en fornyet handelspolitik, der skal bringe EU nye fordele.

Det at være åben over for verden indebærer også, at vi står sammen med ulandene, navnlig Afrika. Når jeg tager til arrangementet på højt niveau om udviklingsmålene for dette årtusind i New York om et par uger, agter jeg med jeres støtte og på vegne af Den Europæiske Union at forpligte os til at give yderligere 1 mia. EUR til udviklingsmålene for dette årtusind.

Med til det at være en global aktør hører også at forsvare vores værdier. Menneskerettigheder kan ikke gøres til genstand for forhandling. Jeg er chokeret over, hvordan kvinders rettigheder krænkes i mange lande. Det forfærder mig, når jeg hører, at Sakineh Mohammadi Ashtiani bliver dømt til døden ved stening. Det er barbarisk, andet ord findes der ikke for det. I EU fordømmer vi en sådan adfærd, og den har ingen berettigelse i nogen som helst moralsk eller religiøs adfærdskodeks.

Vores værdier indebærer også, at vi skal komme dem, der står i en krisesituation, til hjælp, uanset hvor de er i verden.

Vores humanitære bistand til Pakistan er det seneste eksempel på, hvordan EU's solidaritet kommer praktisk til udtryk. Det er et slående eksempel på, at der er behov for at præsentere Kommissionens og medlemsstaternes forskellige bidrag som en egentlig EU-støttepakke. Medlemsstaterne har helikopterne, og de har hjemmeværnsholdene. Nu har vi behov for at slå dem sammen og skabe et egentligt EU-kriseberedskab. Det er det, Kommissionens vil fremlægge forslag om i oktober. Og jeg opfordrer stærkt medlemsstaterne til at vise, at de mener det alvorligt, at EU fuldt ud skal udnytte sin kapacitet på dette område.

Vi gør fremskridt med en fælles udenrigspolitik. Men lad os ikke gøre os nogen illusioner: vi får ikke den betydning, vi har behov for ude i verden, uden en fælles forsvarspolitik. Efter min mening er øjeblikket nu inde til at tage den udfordring op.

Ærede medlemmer,

Vi er stadig ved at lægge sidste hånd på værket i den nye institutionelle struktur for EU, der er indført med Lissabontraktaten.

Det, der virkelig betyder noget, er, hvad institutionerne giver folket. Det, der betyder noget, er den forskel, EU gør i folks dagligdag.

Hemmeligheden bag EU's succes er dens enestående fællesskabsmodel. Mere end nogensinde må Kommissionen være drivkraften bag den politiske dagsorden med sin vision og sine forslag.

Jeg har opfordret til, at der skal være et særligt forhold mellem Kommissionen og Parlamentet, de to egentlige fællesskabsinstitutioner. Jeg er ved at udbygge mit politiske samarbejde med jer.

EU er ikke bare Bruxelles og Strasbourg. Det er vore regioner. Det er de byer og landsbyer, I kommer fra. Når I går omkring i jeres valgkredse, kan I udpege de projekter, der er så vigtige for stedets trivsel.

Når det kommer til stykket, er vi alle i samme båd, EU's institutioner, medlemsstaterne og regionerne. Unionen vil ikke nå sine mål i Europa uden medlemsstaterne. Og medlemsstaterne vil ikke nå deres mål i verden uden Den Europæiske Union.

Ærede medlemmer,

EU’s borgere forventer, at vi gør det nødvendige for at komme ud af krisen.

Vi må vise dem, at den fælles indsats, vi gør i dag, vil føre til nye arbejdspladser, nye investeringer og et EU, der er klædt på til fremtiden.

Jeg har tiltro til, at EU har det, der skal til. Vi vil opnå de resultater, vi stræber efter.

En ting er sikkert: Det er ikke med pessimisme, at vi kan vinde den kamp. Det er med selvtillid, med en stærk fælles vilje.

I dag har jeg forklaret, hvordan jeg mener, at Den Europæiske Union kan opnå det.

Jeg har påtaget mig at fremlægge de forslag, der skal til for at opbygge vores økonomiske union.

Jeg har argumenteret for, at vi hurtigt skal gå videre med vores dagsorden for reform.

Jeg har forklaret, hvordan vi bør modernisere vores sociale markedsøkonomi med henblik på at opnå vækst og arbejdspladser i en intelligent og bæredygtig økonomi med plads til alle gennem vore flagskibsinitiativer i Europa 2020.

Jeg har redegjort for, hvordan vi bør opnå en fælles energipolitik i Europa.

Jeg har forsvaret behovet for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor EU-borgerne vil opleve, at deres grundlæggende rettigheder og forpligtelser gælder, uanset hvor de færdes.

Jeg har gjort det klart, at Kommissionen vil stræbe efter et ambitiøst budget.

Jeg har foreslået at udvikle EU-projektobligationer til finansiering af større EU-infrastrukturprojekter.

Jeg har erklæret vores styrkede engagement i udviklingsmålene for dette årtusinde.

Jeg har gjort det klart, hvorfor vi har behov for et fælles kriseberedskab og også en fælles udenrigs- og en fælles forsvarspolitik.

Og jeg har opfordret EU's ledere til at handle i fællesskab, hvis de ønsker, at EU skal være en global aktør og forsvare EU’s interesser.

Det er en transformerende og ambitiøs dagsorden, rig på udfordringer.

Hvis alt det skal lykkes for EU, har Kommissionen brug for jeres støtte til et stærkere, et mere retfærdigt EU, der gavner vore borgere.

Tak.

MEMO/10/411


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site