Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT

7564/97 (Presse 120)

C/97/120

2001. samling i Rådet

- INDUSTRI -

den 24. april 1997 i Luxembourg

  • Formand: Hans WIJERS
  • Kongeriget Nederlandenes økonomiminister

INDHOLD

DELTAGERE 3

DRØFTEDE EMNER

KONKURRENCEEVNE 4

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIER 7

SKIBSBYGNINGSINDUSTRIEN 9

STATSSTØTTE 12

STRUKTURFONDENES VIRKNINGER FOR KONKURRENCEEVNEN I FÆLLESSKABET

NOTE FRA DEN DANSKE DELEGATION 13

JERN- OG STÅLINDUSTRIEN 13

KONTROL MED FUSIONER OG VIRKSOMHEDSOVERTAGELSER 14

EVENTUELT 15

PUNKTER, DER BLEV VEDTAGET UDEN DEBAT

Budgetspørgsmål I

Miljø I

Forskning II

Fiskeri II

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

  • Jos CHABERT Finans- og budgetminister og minister for offentligt ansatte og forbindelserne udadtil i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles

Danmark:

  • Jan TRØJBORG Erhvervsminister

Tyskland:

  • Günter REXRODT Forbundsøkonomiminister

Grækenland:

  • Vassiliki PAPANDREOU Minister for udvikling

Spanien:

  • José PIQUE i CAMPS Industri- og energiminister

Frankrig:

  • Frank BOROTRA Minister for industri, postvæsen og telekommunikation

Irland:

  • Richard BRUTON Minister for erhvervspolitik og beskæftigelse

Italien:

  • Pierluigi BERSANI Minister for industri og håndværk

Luxembourg:

  • Robert GOEBBELS Økonomiminister, minister for offentlige arbejder og energiminister

Nederlandene:

  • Hans WIJERS Økonomiminister

Østrig:

  • Judith GEBETSROITHNER Stedfortrædende fast repræsentant

Portugal:

  • José PENEDOS Statssekretær for industri og energi

Finland:

  • Antti KALLIOMÄKI Handels- og industriminister

Sverige:

  • Anders SUNDSTRÖM Erhvervsminister

Det Forenede Kongerige:

  • David BOSTOCK Stedfortrædende fast repræsentant

Kommissionen:

  • Martin BANGEMANN Medlem
  • Mario MONTI Medlem
  • Karel VAN MIERT Medlem

KONKURRENCEEVNE

Rådet havde en første omfattende drøftelse af den europæiske industris konkurrenceevne. Drøftelserne var centreret om emnerne benchmarking og innovation samt den nye handlingsplan for det indre marked, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Amsterdam.

I forlængelse af konklusionerne fra samlingen i Rådet (industri) den 14. november 1996, der opfordrede kommissionen til "på næste samling i Rådet (industri) at forelægge forslag om udvidet anvendelse af benchmarking som et redskab til at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne" og af anmodningen fra Det Europæiske Råd i Dublin om, "at der foretages regelmæssig overvågning og evaluering af EU's konkurrenceevne sammenlignet med de internationalt mest effektive metoder" forelagde kommissær Martin BANGEMANN en ny meddelelse med titlen "Benchmarking af den europæiske industris konkurrenceevne".

I dette dokument bebudes en række initiativer, herunder nedsættelse af en rådgivende gruppe på højt plan, som får til opgave at udstikke retningslinjer og prioriteter for benchmarking samt udvælge pilotprojekter, der skal tilskynde til udveksling af erfaringer og af de bedste metoder.

Kommissær Bangemann understregede også betydningen af innovation ikke blot i forskningssammenhæng (Den første handlingsplan for innovation i Europa vil stå på dagsordenen for samlingen i Rådet (forskning) den 15. maj 1997), men også i markedssammenhæng.

Ministrene var glade for at få mulighed for en sådan drøftelse, som flere af dem betegnede som væsentlig, og som er en nyorientering i forhold til de sektorspørgsmål, der traditionelt udgør de fleste punkter på dagsordenen for Rådet (industri). Ministrene var enige om, at Rådet (industri) bør være mere aktivt på dette område, og vedtog følgende konklusioner om tilrettelæggelsen af arbejdet vedrørende den europæiske industris konkurrenceevne:

  1. . Den europæiske industris konkurrenceevne er grundlaget for vækst, jobskabelse og højnelse af levestandarden. Den europæiske konkurrenceevne bør være et tilbagevendende punkt på dagsordenen for Rådet (industri). Rådet (industri) bør sikre, at der tages hensyn til alle aspekter af konkurrenceevnen.
  2. 2. Da konkurrenceevnen er af betydning for den fremtidige velstand i Europa i betragtning af den stadig hårdere internationale konkurrence, er der behov for at skabe generel politisk interesse herfor. Ud over industriens eget ansvar i denne sammenhæng må såvel medlemsstaterne som Kommissionen i stigende grad gøre sig klart, hvilke følger deres handlinger kan få for konkurrenceevnen. Rådet (industri) må udfylde sin rolle til fremme af den europæiske industris konkurrenceevne.
  3. 3. Der skal tilrettelægges en årlig debat om konkurrenceevne inden for rammerne af Rådet (industri). Debatten skal bygge på regelmæssige kommissionsrapporter om konkurrenceevne, på medlemsstaternes egne rapporter om spørgsmålet og på bidrag fra internationale organisationer og industrien. Under debatten skal der tages hensyn til bl.a. resultaterne af benchmarking-teknikken.
  4. 4. Rådet (industri) bør spille en central rolle i forbindelse med alle spørgsmål med indvirkning på konkurrenceevnen. Rådet bør være med til at definere de politikker, der har betydning for de strukturer, der omgiver virksomhederne. Med sigte på en vurdering af den europæiske industris konkurrenceevne opfordres formandskabet sammen med Kommissionen til at undersøge muligheden for at arrangere diskussioner i Rådet (industri). I fornødent omfang bør der med dette for øje tilrettelægges en samlet politik i Rådet.
  5. 5. Industrien kan yde et værdifuldt bidrag til debatten om konkurrenceevne og bør opfordres til at bidrage til drøftelserne i Rådet (industri). Dette indebærer, at industrien skal have lejlighed til både at rejse spørgsmål vedrørende konkrete hindringer og have adgang til at fremsætte forslag om, hvorledes den globale konkurrenceevne kan forbedres. Rådet finder, at man bør undersøge muligheden for at forbedre dets dialog med industrien.
  6. 6. Et væsentligt led i forbedringen af den europæiske konkurrenceevne vil være at overvåge virkeliggørelsen af de mål og aktioner, der er vedtaget af Rådet. Dette omfatter, at man i fornødent omfang klarlægger, hvilke mål og tidsplaner der skal opfyldes, og at man ved hjælp af benchmarking forsøger at foretage en løbende vurdering af disse aktioners indvirkning på konkurrenceevnen.

Kommissær Mario MONTI forelagde Kommissionens idéer til den handlingsplan, den har til hensigt at forelægge for topmødet i Amsterdam i juni. Det er meningen, at handlingsplanen skal omfatte alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det indre markeds muligheder er udnyttet fuldt ud inden starten på ØMU'ens tredje fase.

Denne handlingsplan skal omfatte følgende fire områder:

  • effektivisering af gældende regler
  • fjernelse af eksisterende forvridninger, navnlig fiskale barrierer og konkurrencebegrænsende adfærd
  • nedbrydning af tilbageværende sektorskranker
  • konsolidering af det indre markeds sociale dimension.

Med henblik på at overvåge gennemførelsen af den nye plan har Kommissionen til hensigt regelmæssigt at offentliggøre en "resultattavle for det indre marked".

Kommissionen ønsker nu at få Rådets reaktioner på disse idéer. Mario MONTI opfordrede industriministrene til at fremsende deres skriftlige kommentarer til Kommissionen. "Indre markeds"-ministrene havde allerede en første drøftelse af emnet den 13. marts og skal drøfte det igen den 20. maj. ØKOFIN-Rådet drøfter det den 12. maj. Herefter lægger Kommissionen sidste hånd på den nye handlingsplan.

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIER

Martin BANGEMANN forelagde meddelelserne om Den europæiske informations- og kommunikationsteknologisektors (IT- og telesektoren) konkurrenceevne, Et europæisk initiativ inden for elektronisk handel og den rullende handlingsplan, Europa i spidsen for det globale informationssamfund.

Den første af disse meddelelser indeholder forslag om aktioner, der sigter mod at forbedre IT- og telesektorens konkurrenceevne og de erhvervsstrukturer, de opererer i. Disse aktioner omfatter den endelige fjernelse af handelsbarrierer for alle informationsteknologiprodukter, forbedring af fremgangsmåden for udvikling af standarder, udnyttelse af potentialet i udvidelsen af Den Europæiske Union, fremme af industrielt samarbejde, bedre betingelser for etablering af SMV og større vægt på faglig opkvalificering med henblik på at forbedre industriens resultater og skabe bedre jobmuligheder.

Meddelelsen om elektronisk handel udpeger fire nøgleområder for en indsats med henblik på at fremme denne nye måde at drive forretning på: udbredt og billig adgang til infrastruktur, produkter og tjenester, der er nødvendige i elektronisk handel gennem sikre og let anvendelige teknologier af pålidelige højkapacitetstelenet; en sammenhængende regelstruktur inden for EU, baseret på det indre markeds principper; et gunstigt erhvervsklima gennem fremme af relevante faglige færdigheder og bevidsthedshøjnelse; en kompatibel og sammenhængende regelramme på globalt plan.

Efter at have taget disse meddelelser og en række delegationers kommentarer til efterretning vedtog Rådet enstemmigt nedenstående konklusioner om den europæiske informations- og kommunikationsteknologisektors (IT- og telesektoren) konkurrenceevne:

  • "1. Efter drøftelserne på samlingen i Rådet (industri) den 8. oktober 1996 indledtes der en bred debat om IT- og telesektorens konkurrenceevne mellem formandskabet, Kommissionen, medlemsstaterne, erhvervslivet og eksperter. Denne debat bekræftede den afgørende betydning, som IT- og telesektoren har for den europæiske økonomi, jobskabelsen, konkurrenceevnen inden for de fleste erhvervs- og servicesektorer og informationssamfundets udvikling.
  • 2. Det fremgår også af denne analyse, at den europæiske IT- og telesektor på grund af en række handicaps og vanskeligheder er dårligt rustet til at deltage i den intense konkurrence på verdensplan. For at man kan holde trit med den rivende udvikling, som denne industri er inde i, må der fra politisk hold tages stilling til en række centrale politiske spørgsmål, navnlig for så vidt angår forskning og udvikling, standardiseringsprocesser, gennemførelsen af det indre marked, støtte til små og mellemstore virksomheder, uddannelse og erhvervsuddannelse og adgang til verdensmarkederne.
  • 3. Unionen er allerede i færd med at tage en række politiske initiativer, herunder især foranstaltninger, som vil få stor virkning på IKT-virksomhedernes konkurrenceevne, f.eks. programmerne og initiativerne i "Europa i spidsen for det globale informationssamfund: Rullende handlingsplan", KOM(96) 607. Nogle af disse foranstaltninger vil, hvis dette anses for nødvendigt, kunne styrkes og fremskyndes. Rådet hilser endvidere Kommissionens meddelelse om IKT-virksomhedernes konkurrenceevne velkommen og opfordrer Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne og erhvervslivet at analysere disse spørgsmål og kortlægge behovet for supplerende specifikke aktioner over for IKT-virksomhederne og for mekanismer til at overvåge gennemførelsen heraf samt fastlægge, hvem der skal gennemføre dem og inden for hvilken tidshorisont.
  • 4. Styrkelse af den europæiske industris konkurrenceevne kræver hurtig indførelse af nye informations- og kommunikationsapplikationer i virksomhederne og i forbindelse med handelstransaktioner. Rådet hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse om elektronisk handel og tager til efterretning, at Kommissionen har til hensigt at få gennemført en sammenhængende retlig ramme for elektronisk handel inden år 2000. Rådet vil på en af sine kommende samlinger fortsætte behandlingen af spørgsmålet om elektronisk handel, især i relation til SMV."

SKIBSBYGNINGSINDUSTRIEN

Rådet havde på samlingen den 14. november 1996 opfordret Kommissionen til at forelægge et arbejdsdokument om skibsbygningsindustriens fremtidsmuligheder inden samlingen i april 1997. Dette dokument med titlen "Skibsbygningspolitik - fremtidens muligheder - indledende overvejelser" og navnlig valgmulighederne for så vidt angår en eventuel fremtidig statsstøtteordning i tilfælde af, at OECD-aftalen ikke skulle træde i kraft inden for en overskuelig tid, var første punkt om skibsbygningsindustrien på Rådets dagsorden.

Da undtagelserne i "syvende direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien" for bestemte skibsværfter, der er under omstrukturering, endvidere er udløbet, forelagde Kommissionen for nylig et forslag til forordning med henblik på at ajourføre de tidligere undtagelser, således at Kommissionen kan give tilladelse til støtteprogrammer i hhv. Tyskland, Grækenland og Spanien. Dette var det andet punkt om skibsbygningsindustrien på Rådets dagsorden.

Efter en grundig drøftelse af disse spørgsmål nåede Rådet frem til følgende konklusioner:

  • "1. Der er kvalificeret flertal for en særlig ny ordning for skibsbygningsindustrien (den tredje mulighed i Kommissionens dokument "Skibsbygningspolitik - fremtidens muligheder - indledende overvejelser") sammen med en forlængelse af gyldigheden af det syvende direktiv til den 31.12.1998, dog således at det syvende direktiv automatisk udløber
    • så snart OECD-aftalen ratificeres af USA,
  • eller
    • så snart en ny ordning for skibsbygningspolitik vedtages.
  • Rådet har mærket sig, at Kommissionen har til hensigt at træffe passende foranstaltninger i medfør af 7. direktiv, om nødvendigt for at undgå et juridisk tomrum.
    • 2. Et kvalificeret flertal i Rådet kan på følgende betingelser godkende Kommissionens forslag til støtte til bestemte skibsværfter i Tyskland, Spanien og Grækenland:
      • Kommissionen fører nøje kontrol på grundlag af fire inspektionsbesøg og to rapporter om året
      • den spanske regering går med til, at skibsværftet i Astander ikke foretager ombygninger, så længe det er offentligt ejet
      • Kommissionen lader foretage en ekspertundersøgelse af Floating Production Storage and Offloading vessels (FPSO'er)(skibe, der anvendes som produktionsplatform, lagerplatform og olieterminal) og melder tilbage til Rådet om resultatet
      • Kommissionen fortsætter indsatsen for at overbevise USA om nødvendigheden af at ratificere OECD-aftalen.
  • 3. Rådet bekræfter derudover, at det føler sig bundet af "standstill"-bestemmelsen i OECD-aftalen."

    Den finske og den svenske delegation kunne ikke støtte punkt 1 i disse konklusioner; for så vidt angår forordningen, hvorved støtte til bestemte skibsværfter godkendes formelt (punkt 2 i konklusionerne), meddelte den danske, finske og svenske delegation, at de stemmer imod, mens den britiske delegation vil undlade at stemme i dette spørgsmål.

    Kommissionen påtog sig at forelægge det forslag til ny ordning, der er omhandlet i punkt 1, inden udgangen af september 1997.

    Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at foretage den endelige udformning af de retsakter, der kræves for at føre disse konklusioner ud i livet, således at de formelle afgørelser kan træffes.

    Som man vil erindre, vedrører OECD-aftalen overholdelse af normale konkurrencevilkår i den kommercielle skibsbygnings- og skibsreparationsindustri. Den indebærer, at alle direkte støtteforanstaltninger til skibsbygningsindustrien falder bort undtagen sociale støtteforanstaltninger i forbindelse med værftslukninger samt støtte til forskning og udvikling, som er tilladt inden for visse grænser. I september 1996 besluttede Rådet at forlænge de relevante

    bestemmelser i direktiv 90/684/EØF (7. direktiv) om støtte til skibsbygningsindustrien, indtil aftalen træder i kraft eller senest indtil den 31. december 1997.

    Den støtte, som Rådet besluttede at godkende, vedrører

    • et beløb på 54 525 mia. GDR til skibsværftet Hellenic, således at det kan afskrive den gæld, der blev akkumuleret inden den forsinkede privatisering blev gennemført
    • driftsstøtte for perioden 1. marts 1996-31. december 1998 til MTW-Schiffswerft og Volkswerft Stralsund på et beløb på op til hhv. 333 mio. DEM og 395 mio. DEM. Disse beløb indbefatter støtte, der skal lette den videre drift af værfterne, social støtte, kontraktbetinget støtte under "Wettbewerbshilfe"-ordningen og støtteækvivalent af garantier
    • støtte til omstrukturering af offentligt ejede værfter i Spanien op til et beløb på 135 028 mia. ESP i form af rentebetalinger på lån, der er optaget for at dække ikke betalt tidligere godkendt støtte, skattefradrag og kapitaltilførsel.

    STATSSTØTTE

    5. Kommissionens femte rapport om statsstøtte

    Kommissær Karel VAN MIERT forelagde mundtligt Kommissionens seneste rapport om statsstøtte i Fællesskabet, der dækker årene 1993 og 1994 (i tolv medlemsstater).

    Han henledte navnlig Rådets opmærksomhed på to undersøgelsesresultater, som bekymrer Kommissionen: at støtten til fremstillingsvirksomhed er stabil sammenlignet med den foregående periode (1990 - 1993), mens den havde været faldende indtil da, og at der er sket en brat stigning i den del af støtten, der går til éngangsforanstaltninger til fordel for enkeltfirmaer.

    Kommissæren understregede, at der må tages skridt til at modvirke nationale støttepolitikkers ødelæggende virkninger for den økonomiske samhørighed i Europa og for at modvirke udflytning af virksomheder som følge af støtte, der er højere end nødvendigt.

    DEN NUVÆRENDE SITUATION MED HENSYN TIL KOMMISSIONENS EVENTUELLE FREMTIDIGE FORSLAG I HENHOLD TIL ARTIKEL 94 I TEF

    Kommissær Karel VAN MIERT meddelte, at disse forslag ville blive fremlagt under det luxembourgske formandskab. De vedrører dels procedureregler dels regler, der skal tillade, at visse former for støtte (f. eks. støtte til miljøformål, SMV, faglig uddannelse, forskning og energibesparelse) undtages fra kravet om forudgående underretning.

    STRUKTURFONDENES VIRKNINGER FOR KONKURRENCEEVNEN I FÆLLESSKABET

    - NOTE FRA DEN DANSKE DELEGATION

    I en note til Rådet opfordrede den danske delegation til, at man i højere grad er opmærksom på strukturpolitikkens og den regionale statsstøttes virkninger på konkurrenceforholdene i Fællesskabet, idet målet må være at afklare, hvordan strukturpolitikken kan gavne de dårligst stillede områder bedst muligt, uden at det medfører virksomhedslukninger andre steder i Fællesskabet. Danmark ønskede navnlig, at der foretages en detaljeret analyse, således at man får et konkret grundlag for en drøftelse på en senere samling i Rådet.

    Efter at have taget dette dokument og en række indlæg fra Kommissionen og delegationerne til efterretning vedtog Rådet at opfordre Kommissionen til at aflægge rapport på næste samling eller under det britiske formandskab.

    JERN- OG STÅLINDUSTRIEN

    SYVENDE RAPPORT OM KONTROL MED STØTTEN TIL JERN- OG STÅLINDUSTRIEN (OVERVÅGNING)

    Rådet noterede sig kommissær Karel VAN MIERTs fremlæggelse af Kommissionens syvende rapport om kontrol med stålstøtte i henhold til artikel 95 i EKSF-traktaten og fællesskabsreglerne for støtte til jern- og stålindustrien. Ifølge kommissæren indeholder rapporten intet om specifikke vanskeligheder.

    Der er tale om en halvårsrapport, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af oplysninger fra de berørte medlemsstater med henblik på nøje at overvåge den støtte til visse europæiske jern- og stålvirksomheder, som den godkendte i 1994 (CSI og Sidenor i Spanien, ILVA i Italien, Siderúrgia Nacional i Portugal, EKO Stahl GmbH og Sächsische Edelstahlwerke GmbH i Tyskland) og i 1995 (Voest Alpine Ergberg GmbH i Østrig) og 1996 (Irish Steel i Irland).

    KONTROL MED FUSIONER OG VIRKSOMHEDSOVERTAGELSER

    Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om at ændre forordning 4064/89 om virksomhedssammenslutninger, idet Det Forenede Kongerige dog tog parlamentarisk undersøgelsesforbehold. Den endelige vedtagelse finder sted uden yderligere drøftelse på Rådets næste samling.

    Det vigtigste nye element vedrører behandlingen af fusioner, som har betydelige virkninger på tværs af grænserne, men som skal anmeldes til nationale myndigheder i hver af de berørte medlemsstater (parallelle nationale anmeldelser), fordi de ikke når op på de gældende tærskler.

    Den aktuelle situation giver meget arbejde, store omkostninger og retlig usikkerhed for virksomheder, som er involveret i sådanne fusioner. Dette vil blive ændret, da det nye system udvider Kommissionens kompetence til at omfatte disse tilfælde, som herefter behandles af en enkelt kontrolinstans.

    Kommissionens kompetence vil blive udvidet til fusioner, som opfylder følgende kriterier:

    • a) alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning på verdensplan, der overstiger 2,5 mia. ECU,
    • b) alle de deltagende virksomheder tilsammen har en samlet omsætning i hver af mindst tre medlemsstater, der overstiger 100 mio. ECU,
    • c) mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet omsætning i hver af mindst tre medlemsstater som omhandlet i litra b), der overstiger 25 mio. ECU, og
    • d) mindst to af de deltagende virksomheder hver især har en samlet omsætning i Fællesskabet, der overstiger 100 mio. ECU,

    medmindre hver af de deltagende virksomheder har over to tredjedele af deres samlede omsætning på fællesskabsplan i én og samme medlemsstat.

    På grundlag af en rapport og et forslag fra Kommissionen kan Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, revidere disse tærskler og kriterier tre år efter forordningens vedtagelse.

    Den ændrede forordning indeholder også andre ændringer i forhold til den gældende fusionsforordning, f.eks. beregningsgrundlaget for kredit- og finansieringsinstitutters omsætning, samt ændringer med henblik på at afklare og forbedre forordningsteksten.

    EVENTUELT

    Kommissær BANGEMANN præsenterede kort følgende meddelelser: "Den Europæiske Unions handlingsplan: Satellitkommunikation i informationssamfundet" og "Den Europæiske Union og Rummet: Fremme af applikationer, markeder og industriens konkurrenceevne".

    Kommissæren og den tyske minister REXRODT gav en opdateret redegørelse for forberedelsen af den internationale ministerkonference om "Globale informationsnet: Udnyttelse af potentialet", som afholdes den 6.-8. juli 1997 i Rom.

    ANDRE AFGØRELSER

    Vedtaget uden drøftelse. Når det drejer sig om retsakter, er det angivet, hvilke delegationer der stemte imod eller undlod at stemme. Afgørelser, der indeholder erklæringer, som Rådet har besluttet at gøre offentligt tilgængelige, er angivet med en asterisk; de pågældende erklæringer kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

    BUDGET

    Tilpasning af de finansielle overslag (1993-1999)

    Rådet gav sin tilslutning til, at de finansielle overslag tilpasses for at tage hensyn til gennemførelsesbetingelserne, som også blev godkendt af Europa-Parlamentet i dag.

    Tilpasningen, som der blev truffet beslutning om i henhold til punkt 10 i den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, er en opfølgning af et forslag fra Kommissionen og tager hensyn til betingelserne for gennemførelse af budgettet i 1996 og til strukturfondenes forventede gennemførelseskapacitet i 1998.

    På grundlag af denne afgørelse nedsættes loftet for strukturfondene (forpligtelsesbevillinger) i de finansielle overslag med

    500 mio. ecu i 1998 og forhøjes med 1 045 mio. ecu i 1999 (500 mio. ecu fremført fra 1998 og 545 mio. ecu bortfaldet i 1996). Hvad angår betalingsbevillinger nedsættes loftet med 300 mio. ecu i 1998 og forhøjes med samme beløb i 1999. Derudover hæves loftet for Samhørighedsfonden (forpligtelsesbevillinger) med 17 mio. ecu i 1999.

    MILJØ

    Program til fremme af ikke-statslige organisationer (ngo'er)

    Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende afgørelsen om et EF-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse.

    Det overordnede mål med programmet er at bidrage til at udvikle og gennemføre Fællesskabets miljøpolitik og -forskrifter ved at fremme de aktiviteter, der udføres af ikke-statslige organisationer på EU-plan. Kommissionen fremsendte det oprindelige forslag til Rådet i december 1995; det har til formål at skabe et retsgrundlag og dermed stabilitet for en allerede eksisterende praksis med tilskud til ngo'er, som er specielt aktive på området.

    Programmet iværksættes den 1. januar 1998 og afsluttes den 31. december 2001. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen i denne periode er på 10,6 mio. ecu. Fællesskabets samlede tilskud må i princippet ikke overstige 50% af de budgetterede aktiviteter, som tilskuddet går til.

    FORSKNING

    Fjerde rammeprogram

    Rådet mente ikke, at det ikke kunne tiltræde alle Europa-Parlamentets ændringsforslag til dets fælles holdning vedrørende det foreslåede finansielle supplement til fjerde rammeprogram for forskning og udvikling. Der vil derfor blive indkaldt til møde i Forligsudvalget i henhold til reglerne for proceduren for fælles beslutningstagning med henblik på, at de to institutioner kan nå til enighed om afgørelsen.

    FISKERI

    Østersøen

    Rådet vedtog en forordning om en forvaltningsordning for fiskeriindsatsen i Østersøen. I forordningen fastlægges betingelserne for adgang til farvande og ressourcer og for udøvelse af fiskeriaktiviteter, og der indføres en fællesskabsordning for særlige fiskeritilladelser. Forordningen betyder afslutning på overgangsordningen for Finlands og Sveriges adgang til Østersøen med henblik på at integrere disse lande fuldt ud i den fælles fiskeripolitik.


  • Side Bar