Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT EL

Medlemsstaternes regeringer  og Europa-Kommissionen  var repræsenteret  såle-
des:

Belgien:
Laurette ONKELINX          Ministerpræsident for det franske  sprogfællesskab
                           med  ansvar for  sundhed,  sociale anliggender  og
                           turisme

Danmark:
Jytte HILDEN               Kulturminister
Erik JACOBSEN              Statssekretær, Kulturministeriet

Tyskland:
Helmut SCHÄFER             Viceminister, Udenrigsministeriet
Hans ZEHETMAIR             Minister  for undervisning,  kultur, videnskab  og
                           kunst, Bayern
Kurt FALTHAUSER            Leder af ministerpræsidentens kontor, Bayern

Grækenland:
Stavros BENOS              Kulturminister

Spanien:
Esperanza AGUIRRE          Kulturminister
Miguel Angel CORTES        Statssekretær, Kulturministeriet

Frankrig:
Philippe DOUSTE-BLAZY      Kulturminister

Irland:
Michael D. HIGGINS         Minister   for   kunst,   kultur   samt   for   de
                           irsktalende områder

Italien:
Walter VELTRONI            Minister for kulturgoder og kulturværdier
Antonio MACCANICO          Minister for post og telekommunikation

Luxembourg:
Erna HENNICOT-SCHOEPGES    Kulturminister

Nederlandene:
Aad NUIS                   Statssekretær   for   undervisning,   kultur    og
                           videnskab

Østrig:
Rudolf SCHOLTEN            Minister for videnskab, forskning og kunst

Portugal:
Manuel Maria CARRILHO      Kulturminister
Alberto ARONS de CARVALHO  Statssekretær for medierne

Finland:
Claes ANDERSSON            Kulturminister

Sverige:
Ann Christine NYKVIST      Statssekretær, Kulturministeriet

Det Forenede Kongerige:
Lord INGLEWOOD             Statssekretær for den nationale kulturarv

Kommissionen:
Marcelino OREJA            Medlem

Fælles møde mellem Rådet og de associerede lande i Central- og Østeuropa

Ud over deltagerne i samlingen i Rådet (audiovisuelle spørgs-
mål/kultur)  deltog  følgende  repræsentanter  for  de  associerede  lande  i
Central- og Østeuropa:

Bulgarien:
Anna SENDOVA               Leder af kontoret for Internationalt  samarbejde i
                           Kulturministeriet

Ungarn:
Bálint MAGYAR              Undervisnings- og kulturminister

Polen:
Waclaw JANAS               Vicekulturminister

Rumænien:
Viorel MARGINEAU           Kulturminister

Den Slovakiske Republik:
Ivan SECIK                 Vicekulturminister

Den Tjekkiske Republik:
Josef KREUTER              Ambassadør,  chef for  den  tjekkiske mission  ved
                           Den Europæiske Union

Estland:
Jaak ALLIK                 Kulturminister

Letland:
Ojärs SPÄRITIS             Kulturminister

Litauen:
J. NEKROSIUS               Kulturminister

Struktureret dialog med Cypern

Foruden Rådets formand og Kommissionens repræsentant deltog i dette møde:

Claire ANGELIDOU           Undervisnings- og kulturminister

Struktureret dialog med Malta

Foruden Rådets formand og Kommissionens repræsentant deltog i dette møde:

Dr. Michael REFALO         Justistsminister og minister for kunst

"FJERNSYN UDEN GRÆNSER"

På grundlag  af en række kompromisforslag  fra formandskabet nåede Rådet  med
kvalificeret flertal  til fuld  politisk enighed om  sin fælles holdning  til
ændringen af direktiv 89/552/EØF (direktivet om "Fjernsyn uden grænser").

Den   fælles  holdning   vil  blive   formelt   vedtaget,   når  teksten   er
færdigbehandlet; den  vil derefter  blive  tilstillet Europa-Parlamentet  med
henblik på andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.

Den  belgiske, græske og irske delegation meddelte, at de vil afholde sig fra
at stemme ved afstemningen; Sverige vil stemme imod.

Den  fælles   holdning  vil   komme  til  at   omfatte  størstedelen  af   de
ændringsforslag fra  Europa-Parlamentet, som Kommissionen  har optaget  i sit
modificerede forslag, men også  visse ændringsforslag, som Kommissionen  ikke
har accepteret.

Hovedformålet med ændringerne  i direktivet  om "Fjernsyn uden  grænser", som
Kommissionen foreslog  i april 1995  som led i  den revision, der  skal finde
sted i henhold til  det gældende direktiv, er  at ajourføre og afklare  visse
aspekter af dette direktiv.

Formålet  med 1989-direktivet  er  at  samordne de  relevante  bestemmelser i
medlemsstaterne for  at  sikre fri  bevægelighed  for tv-udsendelser.  Takket
være direktivet og indførelsen  af fælles regler på  de områder, hvor de  var
absolut  nødvendige, er  det  tilstrækkeligt, at  et tv-radiospredningsorgan,
der  er   etableret  i  en  medlemsstat,   overholder  lovgivningen  i  denne
medlemsstat, for at  dens udsendelser kan modtages og retransmitteres  frit i
hele Unionen. Blandt  de samordnede områder hører  fastlæggelse af  kriterier
for    et   tv-spredningsforetagendes   tilknytning   til   en   medlemsstats
jurisdiktion,   fjernsynsreklamer   og   tv-sponsoring   (reklamemængden   og
indslagenes   indhold),   beskyttelse   af   mindreårige,    beskyttelse   af
folkesundheden,  ret  til  genmæle  og et  specifikt  kapitel  om  fremme  af
produktion og distribution af europæiske audiovisuelle programmer.

Formålet  med  de  ændringer  af  det gældende  direktiv,  der  er  optaget i
udkastet til Rådets fælles holdning, er navnlig:

- at   tydeliggøre  og  præcisere  visse  definitioner  ("fjernsynsreklamer",
  "teleshopping", "europæiske  programmer") samt medlemsstaternes  kompetence
  med  hensyn  til  tv-kanaler.  Hvilken  stat,  der  er kompetent,  afhænger
  primært   af,  hvor  tv-spredningsforetagendets  hovedkontor  rent  faktisk
  befinder sig, og hvor  ledelsens beslutninger om programlægningen  træffes.
  Andre  kriterier  vil eventuelt  kunne  spille ind,  men  det  skal i  alle
  tilfælde kunne fastlægges hvilken stat, der er kompetent;

- at præcisere bestemmelsen  om minimumsfristerne  mellem første  forevisning
  af en  spillefilm  i biograferne  i  en af  medlemsstaterne og  den  første
  udsendelse deraf på  fjernsyn. Medmindre rettighedsindehaverne  giver deres
  tilslutning skal der  gå mindst 18 måneder; dette tidsrum kan  afkortes til
  12 måneder  for "pay-per-view"-tjenester og andre betalings-tv-kanaler samt
  for   spillefilm,   der   er    koproduceret   af   det   pågældende    tv-
  spredningsforetagende;

- at indføre regler  om teleshopping, som delvis  svarer til dem,  der gælder
  for reklamer;

- ligeledes  at indføre regler for  kanaler, der udelukkende udsender indslag
  til fremme af egen virksomhed;

- at øge  beskyttelsen af  mindreårige, idet det  skal være obligatorisk,  at
  der forud  for ukodede  programmer, der  kan skade dem,  gives en  akustisk
  eller  visuel  advarsel,  der   markerer  programmerne  under  hele   deres
  varighed;

- at  nedsætte et  "kontaktudvalg", så  der er  et  forum for  konsultationer
  mellem  medlemsstaterne  og  Kommissionen  om   direktivets  anvendelse  og
  udviklingen i lovgivningen om tv-spredningsforetagender;

- at   definere   modtagefriheden   bedre.   Betingelserne   for   eventuelle
  restriktive  foranstaltninger,  som  medlemsstaterne  måtte   træffe,  skal
  præciseres.

Med  hensyn  til en  pligt for  fjernsynskanalerne  til, når  det  er muligt,
overvejende at  sende europæiske  programmer,  anbefales det  i udkastet  til
fælles holdning  at opretholde den nugældende ordning (artikel 4 og 5 i 1989-
direktivet) herunder  en klausul om,  at spørgsmålet  skal tages  op igen  om
5 år.

I henhold  til udkastet til  fælles holdning  har medlemsstaterne  18 måneder
til  at  efterkomme   det  ændrede  direktiv  regnet  fra  datoen   for  dets
vedtagelse.

Endelig  skal Kommissionen  ifølge teksten  forelægge  periodiske beretninger
(den  første  efter  3 år) om  gennemførelsen  af  dette  direktiv, eventuelt
sammen med  forslag med henblik  på at  tilpasse det  til udviklingen på  tv-
spredningsområdet,  specielt  på baggrund  af  den  teknologiske udvikling  i
tiden efter direktivets vedtagelse.

EUROPÆISK GARANTIFOND TIL FREMME AF PRODUKTIONEN AF BIOGRAF- OG TV-FILM

Rådet noterede  sig situationsrapporten  vedrørende afgørelsen om  oprettelse
af denne  fond. Det havde  en drøftelse, som  bekræftede, at  behandlingen af
forslaget bør uddybes  yderligere, således at Rådet eventuelt kan  drøfte det
på et nyt grundlag på samlingen i november 1996.

Delegationernes  holdninger  til forslaget  til  afgørelse,  således som  det
foreligger efter de  hidtidige drøftelser (herunder drøftelserne på samlingen
i Rådet (økonomi og finans) den 11. marts 1996) kan sammenfattes således:

Et  flertal af  delegationerne tilslutter  sig princippet  om  at oprette  et
redskab  til fremme  af produktionen  af biograf-  og  tv-film. Blandt  disse
delegationer  er  der  dog  flere, der  stiller  sig  forbeholdent  over  for
forslaget, især af følgende tre grunde:

- der  hersker   uklarhed  med  hensyn   til  udkastet   til  aftale   mellem
  Kommissionen  og  Den   Europæiske  Investeringsfond   og  de   finansielle
  institutioners holdning til deltagelse i projektet

- de betvivler, at fonden kan blive selvfinansierende

- SMV's stilling  skal præciseres nærmere i  forslaget. Dette gælder især  de
  lande,  hvis filmproduktion ikke er særlig udviklet og derfor er baseret på
  små og mellemstore virksomheder.

Andre delegationer  er imod eller  har forbehold over  for oprettelsen af  en
garantifond, bl.a. fordi de

- tvivler på, at fonden kan blive selvfinansierende

- tvivler  på, at sektoren er  villig til  at yde de  beløb, som Kommissionen
  anfører

- ikke finder en EF-finansiering på 90 mio. ecu rimelig

- ikke mener,  at fonden  er det  rette middel  til  at tilvejebringe  privat
  kapital

- mener, at der er risiko for ikke at nå målet med  den foreslåede afgørelse,
  da  fonden   kan  blive  nødsaget  til   at  koncentrere  sin  indsats   om
  produktioner med store budgetter

- bemærker, at  det i  henhold til  nærhedsprincippet først  og fremmest  bør
  være op til medlemsstaterne at fremme produktionen af biograf- og tv-film.

ARIANE-PROGRAMMET

Der  blev  i  Rådet  opnået  enstemmig  tilslutning  fra  delegationerne  til
indholdet i  udkastet til  fælles holdning  om afgørelsen  om et program  til
støtte for bøger  og læsning (ARIANE). Det Forenede Kongerige  tog imidlertid
generelt forbehold på  grund af BSE-problemet. Den fælles holdning  vil blive
vedtaget som  A-punkt  på en  senere rådssamling,  så snart  omstændighederne
tillader  det. Den vil  herefter blive  oversendt til  Europa-Parlamentet med
henblik på andenbehandling som led i den fælles beslutningsprocedure.

Udkastet  til   fælles   holdning,   som   omfatter   et   betydeligt   antal
ændringsforslag fra  Europa-Parlamentet,  opererer  med  et  program  med  en
løbetid på to år (1997-1998) og med et budget på 7 mio. ecu.

ARIANE  skal  øge  kendskabet  til og  udbredelsen  af  de  europæiske  folks
litterære skaben og historie samt de europæiske borgeres adgang hertil.

De påtænkte aktioner er følgende:

* støtte  til  oversættelse  (litterære  værker  af  høj   kvalitet  fra  det
  20. århundrede,  teaterstykker, opslagsværker  og studier).  De midler, der
  afsættes til denne aktion,  skal udgøre ca. 50%  af det samlede budget  for
  programmet;

* støtte  til  samarbejdsprojekter, der  gennemføres  i  partnerskab, og  som
  tager sigte på at fremme bøger og læsning samt borgernes adgang hertil;

* efteruddannelse af fagfolk, navnlig oversættere af skønlitteratur;

* ledsageforanstaltninger  til  supplering  af  de  øvrige  aktioner  (møder,
  undersøgelser, forskning);

* opretholdelse af  Aristeion-priserne (Den Europæiske Litteraturpris  og Den
  Europæiske Oversætterpris);

* tredjelandes deltagelse (programmet  er åbent for deltagelse af de central-
  og  østeuropæiske  lande,  Malta  og Cypern  samt,  på  visse  vilkår,  for
  samarbejde med andre tredjelande).

Programmet vil  blive gennemført  af Kommissionen, der  bistås af et  udvalg,
der består af repræsentanter for medlemsstaterne.  I øvrigt skal Kommissionen
bestræbe sig  på  at skabe  komplementaritet mellem  ARIANE-programmet og  de
øvrige  programmer på det  kulturelle område,  såsom KALEJDOSKOP  og RAPHAEL,
samt  visse  andre  fællesskabsaktioner,  navnlig  inden  for  uddannelse  og
erhvervsuddannelse.

RAPHAEL-PROGRAMMET

Der blev i Rådet opnået  enstemmig principiel enighed om den  fælles holdning
til handlingsprogrammet for  kulturarven (RAPHAEL). Da Det Forenede Kongerige
opretholdt et  generelt forbehold, kunne der  ikke ske en formel  vedtagelse.
Når denne forhindring er fjernet, vil teksten kunne vedtages som A-punkt.

Udkastet til  fælles holdning  opererer med et  fireårigt program (1997-2000)
med en finansieringsramme på  30 mio. ecu, som  skal evalueres inden  udløbet
af  det   andet  år  på   forslag  af   Kommissionen  og  under   hensyn  til
budgetsituationen  og  de  opnåede  resultater  i  programmets  første  fase.
Endvidere besluttede  Rådet at støtte opførelsen  af et beløb på  10 mio. ecu
som led i budgetproceduren for årene 1997 og 1998.

RAPHAEL  skal primært  støtte og  supplere medlemsstaternes  indsats  for den
kulturarv, der er af betydning  på europæisk plan. Ved "kulturarv"  forstås i
den  sammenhæng:  bygningsværker  og kulturgenstande  (museer  og  samlinger,
biblioteker, arkiver, herunder foto-,  film- og lydarkiver), arkæologiske  og
undervandsarkæologiske    kulturværdier,   den    arkitektoniske   kulturarv,
bebyggelser,   kulturhistoriske   steder   og   kulturhistoriske   landskaber
(områder, hvor kulturværdier og naturen tilsammen udgør en helhed).

Ovennævnte aktioner går ud på følgende:

  i) bevarelse,  beskyttelse  og  fremhævelse  af  den  europæiske  kulturarv
     gennem europæisk samarbejde;

 ii) samarbejde  med henblik  på udveksling  af  erfaringer  og udvikling  af
     teknikker, der anvendes i forbindelse med kulturarven;

iii) borgernes adgang til, deltagelse i og bevidstgørelse om kulturarven;

 iv) samarbejde med tredjelande og internationale organisationer.

De udviklede projekter skal opfylde følgende kriterier:

- bidrage til udbredelsen af kulturarven, herunder gennem information derom

- være  af  interesse  på  fællesskabsplan  ved  at  tjene  som  model,  være
  fornyende eller oplysende

- vedrøre problemer  i forbindelse  med bevarelse af  kulturarven og  bidrage
  til at udvikle de bedste bevaringsmetoder

- være  i stand  til at  skabe en  multiplikatorvirkning  på det  kulturelle,
  uddannelsesmæssige eller socio-økonomiske område.

I lighed med andre  programmer skal RAPHAEL være  åbent for deltagelse af  de
central-  og østeuropæiske lande, Malta  og Cypern, samt  på visse vilkår for
samarbejde med andre tredjelande.

KULTURGODER

Rådet konstaterede, at der var tilslutning til ændringen af bilagene til

- forordning nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder

- direktiv  nr. 93/7/EØF om tilbagelevering  af kulturgoder,  som ulovligt er
  fjernet fra en medlemsstats område,

idet den tyske delegation stemte imod.

Med  hensyn   til  direktivet,  som  er   omfattet  af  den  fælles   beslut-
ningsprocedure  med Europa-Parlamentet,  vil Rådets  fælles holdning  formelt
blive  vedtaget  som   A-punkt  på  en  kommende  samling.  Med   hensyn  til
forordningen,  der ikke  skal  gennem andenbehandling  i  Europa-Parlamentet,
skal den vedtages endeligt samtidigt med direktivet.

Formålet  med  de  påtænkte  ændringer  er  at indføre  en  ny  kategori  for
akvareller,   gouacher   og  pasteller.   Den   tærskel,   over  hvilken   en
udførselstilladelse for disse værker er nødvendig, skal være på 30 000 ecu.

ADGANG TIL KULTUR FOR ALLE BORGERE

Rådet  gav sin  tilslutning  til indholdet  af et  udkast  til resolution  om
adgang til kultur for  alle borgere, som De Faste  Repræsentanters Komité har
forelagt på initiativ af formandskabet.

Det Forenede Kongerige opretholdt imidlertid et generelt forbehold.

Formanden konkluderede,  at resolutionen vil  blive vedtaget som A-punkt,  så
snart denne hindring er fjernet.

Kommissionens repræsentant  bekræftede, at Kommissionen  er indstillet  på at
foretage den  undersøgelse, der anmodes  om i denne resolution,  og som tager
sigte  på at  forbedre  kendskabet  til  de  faktiske forhold,  der  gør  sig
gældende  i forbindelse  med  adgangen til  kultur  og til  borgernes  behov,
herunder navnlig unge og  borgere, som rammes af  skellige former for  social
udstødelse.

ELEKTRONISK PUBLICERING OG BIBLIOTEKERNE

Selv  om alle delegationer tilsluttede  sig indholdet  i et resolutionsudkast
om  elektronisk publicering  og bibliotekerne,  som De  Faste Repræsentanters
Komité  havde  forelagt  på  initiativ  af  formandskabet,  blev  vedtagelsen
udskudt  til en  senere samling,  da Det  Forenede  Kongerige opretholdt  sit
generelle forbehold.

Kommissionens repræsentant meddelte, at Kommissionen er  rede til at foretage
den  undersøgelse, der  anmodes  om i  denne  resolution, om  de  forskellige
juridiske og tekniske aspekter i forbindelse med elektroniske dokumenter  fra
fremstilling  til anvendelse  af  disse samt  de  nye kulturelle  og  sociale
udfordringer, som bibliotekerne,  især folkebibliotekerne, står overfor under
de nye økonomiske og teknologiske omstændigheder, og  med hovedvægten lagt på
fornyelse og udvikling af tekniske standarder.

KULTURELLE ASPEKTER I DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS INDSATS

Rådet  drøftede  den  første  rapport  fra  Kommissionen  om  inddragelse  af
kulturelle  aspekter  i  Det  Europæiske  Fællesskabs  indsats.  I  rapporten
undersøges  konsekvenserne  af  traktatens  artikel 128,  stk. 4,  hvori  det
hedder,  at "Fællesskabet  tager  hensyn til  de  kulturelle aspekter  i  sin
indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat".

Debatten  om rapporten  og de  konklusioner, Kommissionen  drager heraf,  vil
blive fortsat i løbet af det næste halvår under det irske formandskab.

FÆLLES MØDE MED DE ASSOCIEREDE LANDE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA

Som  led i  den "strukturerede  dialog",  der indgår  i strategien  forud for
tiltrædelsen,  holdt   Rådet  et  fælles  møde   med  kulturministrene  i  de
associerede lande i Central- og Østeuropa.

Efter  mødet  drog  Rådets  formand, efter  at  have  takket  ministrene  fra
Central- og  Østeuropa  samt ministrene  fra Unionen  for deres  konstruktive
bidrag til drøftelserne, følgende konklusioner:

"
 Efter   denne  drøftelse   aftegner   perspektiverne   for  udviklingen   af
 samhandelen og det kulturelle samarbejde i almindelighed sig meget klarere.

 Ministrene fra landene i Central-  og Østeuropa anførte, at de var rede  til
 så hurtigt som muligt at deltage i:

1)  MEDIA II-programmet som led i tilpasningen af de nationale lovgivninger i
    deres lande til EF-lovgivningen på det audiovisuelle område;

2)  KALEIDOSKOP-programmet samt i ARIANE-  og RAPHAEL-programmerne, så  snart
    disse to programmer bliver vedtaget.

    Samarbejdet  på det  audiovisuelle område  befinder  sig på  et avanceret
    stadium på grundlag af det første MEDIA-program.

    Samarbejdet på det kulturelle område  sker allerede på et ad hoc-grundlag
    for så vidt angår Fællesskabets aktioner  og på grundlag af de bilaterale
    forbindelser  mellem fællesskabslandene og  de central-  og østeuropæiske
    lande.

    De central-  og østeuropæiske  lande understregede deres  interesse i  at
    deltage som lige partnere  i programmerne, når de er blevet  åbnet for de
    pågældende lande, ved  at yde  et passende  finansielt bidrag  og ved  at
    bidrage med deres mangeårige erfaringer på de berørte områder.

    De central- og østeuropæiske lande understregede ligeledes behovet for en
    forstærket  informationsindsats  fra  Fællesskabets  side  vedrørende  de
    muligheder, der byder sig. De erklærede sig  rede til at foretage alt det
    administrative forarbejde, der er nødvendigt for deres deltagelse.

    Interessen  for  det  gensidige samarbejde  med  hensyn  til intellektuel
    ejendomsret blev fremhævet.

    Delegationerne nævnte betydningen af Europarådets aktiviteter til  fordel
    for kulturen.

    Vi har  i dag  kunnet konstatere,  at der  er et  stort antal  kulturelle
    aktiviteter, som  knytter landene i  alle Europas regioner sammen,  og vi
    vil bygge  på dette  samarbejde for at  skabe stadig  stærkere kulturelle
    bånd mellem os."

STRUKTURERET DIALOG MED CYPERN OG MALTA

I tilslutning  til Rådets samling fandt  der møder sted mellem  formandskabet
og  Kommissionen på den ene  side og delegationer  på ministerplan fra Cypern
og Malta på den  anden side for at  drøfte samarbejdet mellem Den  Europæiske
Union  og  disse to  ansøgerlande  med  hensyn til  kultur  og  audiovisuelle
anliggender.

Disse drøftelser  indgik i den  strukturerede dialog,  som har til  formål at
fremme  den  gensidige tillid  ved  at etablere  en  ramme for  drøftelser af
spørgsmål af fælles interesse.

ANDEN AFGØRELSE
(Vedtaget uden debat)

Forbindelserne med Andorra

I henhold til artikel 8 i  aftalen mellem EF og Andorra af 1990  vedtog Rådet
en afgørelse,  hvorefter Andorra kan udøve sin  ret til at toldbehandle varer
fra tredjelande, der er bestemt til fri omsætning i Fyrstendømmet Andorra.

***

Side Bar