Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT EL

Medlemsstaternes   regeringer   og  Europa-Kommissionen   var   repræsenteret
således:

Belgien:
Philippe de SCHOUTHEETE de TERVARENT    Ambassadør, fast repræsentant

Danmark:
Bjørn WESTH                             Justitsminister

Tyskland:
Manfred KANTHER                         Indenrigsminister
Rainer FUNKE                            Statssekretær, medlem  af Forbundsda-
                                        gen, under justitsministeren
Kurt SCHELTER                           Statssekretær, Indenrigsministeriet
Hartmut WROCKLAGE                       Senator   for    indre   anliggender,
                                        Hamborg

Grækenland:
Evangelos VENIZELOS                     Justitsminister
Konstantinos GITONAS                    Minister for offentlig orden

Spanien:
Jaime MAYOR OREJA                       Indenrigsminister
Margarita MARISCAL DE GANTE             Justitsminister

Frankrig:
Jacques TOUBON                          Seglbevarer, justitsminister
Jean-Louis DEBRE                        Indenrigsminister

Irland:
Nora OWEN                               Justitsminister

Italien:
Giorgio NAPOLITANO                      Indenrigsminister
Giovanni Maria FLICK                    Justitsminister

Luxembourg:
Marc FISCHBACH                          Justitsminister

Nederlandene:
Hans DIJKSTAL                           Indenrigsminister

Østrig:
Caspar EINEM                            Indenrigsminister
Nikolaus MICHALEK                       Justitsminister

Portugal:
Alberto COSTA                           Indenrigsminister
José VERA JARDIM                        Justitsminister

Finland:
Jan-Erik ENESTAM                        Indenrigsminister
Kirsti RISSANEN                         Statssekretær, Justitsministeriet

Sverige:
Laila FREIVALDS                         Justitsminister
Pierre SCHORI                           Minister i Udenrigsministeriet

Det Forenede Kongerige:
Michael HOWARD                          Indenrigsminister

Kommissionen:
Anita GRADIN                            Medlem
Mario MONTI                             Medlem

KONVENTIONEN OM PERSONERS PASSAGE AF EU-MEDLEMSSTATERNES YDRE GRÆNSER

Rådet noterede sig,  hvor langt man  var kommet med udkastet  til kon-vention
om personers passage af EU-medlemsstaternes ydre grænser.

Efter en kort udveksling  af synspunkter fremhævede ministrene  konventionens
betydning  med henblik  på oprettelsen af  et indre europæisk  område med fri
bevægelighed og navnlig dens betydning for sikkerhed og integration.

I  den  forbindelse  redegjorde  den  portugisiske  minister for  de  særlige
problemer, der gør  sig gældende i  Portugal i arbejdet  med konventionen  på
grund af spørgsmålet om Øst-Timor.

Ved  drøftelsens afslutning  konkluderede formandskabet,  at der  hur-tigt må
findes  en løsning  på  de  to væsentligste  problemer,  nemlig konventionens
territoriale anvendelsesområde (artikel 30  i udkastet)  og Domstolens  rolle
(artikel 29 i udkastet).

FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER

Efter drøftelsen på samlingen  i Rådet (det indre  marked) den 28. maj og  på
opfordring fra  navnlig den  franske delegation ved  den lejlighed behandlede
Rådet   nogle  aspekter   ved  Kommissionens   tre  direktivforslag   fra  af
24. august 1995 om henholdsvis

-    afskaffelse af personkontrol ved de indre grænser,

-    ændring  af  den  afledte  ret  vedrørende  dels  fri  bevægelighed  for
     arbejdstagere   og  deres   familiemedlemmer  og  tjenesteydelser,  dels
     etableringsretten,

-    tredjelandsstatsborgeres ret til at rejse inden for Fællesskabet.

I  den forbindelse noterede Rådet sig  en række erklæringer fra flere delega-
tioner, som  bl.a. nævnte, at  forslagene ud  over at være  et middel til  at
gennemføre den frie bevægelighed for personer inden for Fællesskabet  handler
om væsentlige  aspekter i forbindelse  med indvandring  og intern  sikkerhed.
Det blev  erkendt, at  disse aspekter og  de ledsageforanstaltninger, som  er
afgørende for,  at kontrollen  ved de indre  grænser virkelig kan  afskaffes,
hører under  tredje søjle. En delegation gentog,  at den principielt var imod
Kommissionens  fremgangsmåde uden dog  at ville  udelukke et  vist samarbejde
mellem medlemsstaterne desangående inden for rammerne af tredje søjle.

Kommissionen anførte,  at den  vil fastholde sine  forslag i deres  nuværende
form, indtil Europa-Parlamentet  har afgivet sin udtalelse, hvilket forventes
at ske i juli.

Til  sidst pålagde  formanden De  Faste Repræsentanters  Komité at  fortsætte
arbejdet med forslagene, således at drøftelserne kan  genoptages i Rådet (det
indre marked/retlige og indre anliggender) på et senere tidspunkt.

BEKÆMPELSE AF ULOVLIG BESKÆFTIGELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE

Formandskabet konstaterede, at  ingen af delegationerne havde nogen problemer
med  indholdet  i  udkastet   til  henstilling   om  bekæmpelse  af   ulovlig
beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere (se bilag I).

Det Forenede  Kongerige anførte,  at det indtil  videre ikke kunne  tilslutte
sig teksten  på grund  af sin generelle  obstruktionspolitik, affødt af  BSE-
problematikken, over for beslutninger, der kræver enstemmighed.

Formandskabet  udtrykte håb  om, at  udkastet til  henstilling kan  ved-tages
snarest,  når Det  Forenede  Kongeriges forbehold  er  hævet, og  teksten  er
blevet gennemgået i Jurist-lingvist-Gruppen.

Formålet  med   udkastet  til   henstilling  er   at  bekæmpe  den   ulovlige
beskæftigelse  af  tredjelandsstatsborgere som  led  i  det øgede  samarbejde
mellem medlemsstaterne på indvandringspolitikkens område.

Da det  er nødvendigt  at bekæmpe udnyttelsen  af tredjelandsstatsborgere  og
ulovlig    beskæftigelse,   indeholder   udkastet   til   henstilling   bl.a.
bestemmelser om  den arbejdstilladelse,  tredjelandsstatsborgere skal  være i
besiddelse  af, og  om de  sanktioner, der  bør  pålægges arbejdsgivere,  der
beskæftiger  arbejdstagere  uden  arbejdstilladelse.  Sådanne  sanktioner kan
være  af   strafferetlig   og/eller   administrativ   art   i   henhold   til
bestemmelserne i den  pågældende medlemsstats lovgivning, og de bør  ikke kun
pålægges dem, der  beskæftiger arbejdstagere uden arbejdstilladelse, men også
dem, der fremmer, letter  eller tilskynder til ulovlig  beskæftigelse (f.eks.
indsmugling af arbejdskraft).

Udkastet til henstilling indeholder  desuden bestemmelser om koordinering  af
de  involverede  kontrolinstanser, bl.a.  gennem  forberedelse  af en  fælles
indsats  og   udveksling   af  oplysninger   om   ulovlig  beskæftigelse   af
tredjelandsstatsborgere.

EURODAC

Rådet noterede sig, hvor langt  man var kommet med udkastet til konvention om
oprettelse  af  det  europæiske   system  for  udveksling  af   asylansøgeres
fingeraftryk (EURODAC) til identificering af asylansøgere.

Det  skal  bemærkes,  at  dette  system  til  udveksling  af  daktyloskopiske
oplysninger er en forudsætning  for, at Dublin-konventionen om  fast-sættelse
af, hvilken stat der er  ansvarlig for behandlingen af en  asylansøgning, kan
anvendes  effektivt. Konventionen  træder i  kraft  snart, idet  man afventer
Irlands og Nederlandenes ratificering.

Indførelsen af et  sådant fælles  system vil give  mulighed for en  hurtigere
behandling af asylansøgningerne,  fordi ansøgerne kan identificeres ved hjælp
af deres fingeraftryk.

Formålet  med  den  konvention,  der  er  under  udarbejdelse,  er  at  danne
retsgrundlag for systemet,  herunder navnlig  at afklare  en række  juridiske
spørgsmål  på  området (definitioner,  beskyttelse af  personoplysninger, den
registreredes ret til oplysninger osv.).

Drøftelserne  om dels  systemets tekniske  specifikationer dels  de juridiske
problemer  fortsætter, således  at  Rådet på  en  kommende samling  kan  tage
endelig stilling til iværksættelsen af systemet.

EDU/EUROPOL - BUDGETFORSLAG FOR 1997

Rådet  fik forelagt  budgettet for EDU-Europol,  som i 1995  har fået tillagt
nye  kompetenceområder  (handel   med  stjålne  biler,  handel  med  nukleare
materialer,  ulovlig  indvandring),  og  som  nu  også   dækker  de  tre  nye
medlemsstaters territorier.

Det blev  vedtaget, at 1997-budgettet, som  skal godkendes formelt inden  den
1. juli, skal  forøges  med 12%  i forhold  til  1996-budgettet, som  var  på
5 mio. ecu. Det Forenede  Kongerige tager dog stadig  generelt forbehold  som
led i sin obstruktionspolitik, der er affødt  af BSE-problematikken, over for
beslutninger, der kræver enstemmighed.

Rådet  noterede sig en rapport om det edb-system, der er en forudsætning for,
at Europol kan fungere,  og som er udarbejdet af  eksperter i medlemsstaterne
og Kommissionen. Når  Rådets tjenestegrene  har behandlet rapporten,  vil der
blive truffet afgørelse om systemets finansieringsbehov.

OPRETTELSE AF  ET REGISTER  OVER SAGKUNDSKAB  MED HENSYN  TIL BEKÆMPELSEN  AF
TERRORISME FOR AT LETTE SAMARBEJDET MELLEM MEDLEMSSTATERNE PÅ DETTE OMRÅDE

Formandskabet konstaterede, at  ingen af delegationerne havde nogen problemer
med  indholdet i udkastet til fælles aktion om oprettelse af et register over
sagkundskab med hensyn til bekæmpelse af terrorisme  for at lette samarbejdet
mellem medlemsstaterne på dette område.

Det Forenede Kongerige anførte,  at det p.t. ikke kunne tilslutte sig teksten
på grund af  sin generelle obstruktionspolitik, affødt af BSE-problematikken,
over for beslutninger, der kræver enstemmighed.

Den fælles aktion vedtages, så  snart dette forbehold er hævet, og teksten er
blevet gennemgået i Jurist-lingvist-Gruppen.

Formålet  med udkastet er, at Det Forenede Kongerige  - som er ophavsmand til
projektet  - i  en indkøringsperiode  skal  stå for  at føre  og formidle  et
register over  særlige færdigheder eller viden  med hensyn til bekæmpelse  af
terrorisme.  Derefter overtager  den medlemsstat,  der har  formandskabet for
EU, denne opgave.

Hver  medlemsstat  bør  bidrage  til  registret  med  oplysninger  om  særlig
sagkundskab, færdigheder  eller viden,  som den har  udviklet med hensyn  til
bekæmpelse  af terrorisme, og  som den  mener bør gøres  tilgængelig for alle
medlemsstaterne. Disse bidrag  skal også  angive kontaktpunkter i  de enkelte
lande.

DEN EUROPÆISKE UNIONS DELTAGELSE I ILEA

Rådet udvekslede synspunkter om, hvorvidt  Den Europæiske Union skal  deltage
i ILEA (International Law  Enforcement Academy), som blev  oprettet i 1995  i
Budapest af FBI i samarbejde med den  ungarske regering. Dette internationale
politiakademi organiserer hvert  år kurser for politi fra landene  i Central-
og Østeuropa; målet er at uddanne 150 politiembedsmænd om året.

Nogle delegationer mente, at  man kunne deltage fra  starten på lige fod  med
USA,  mens  andre  gik  ind for  en  gradvis  deltagelse,  som  foreslået  af
formandskabet.  De  pågældende  delegationer  understregede,  at  deltagelsen
indgår  både  i  den  transatlantiske  dialog  med  USA og  i  styrkelsen  af
samarbejdet med CØE-landene  med hensyn til retlige og indre  anliggender. En
delegation   var  imod   enhver  deltagelse  fra   EU  i  det  internationale
politiakademi.

Trods  formandskabets  bestræbelser  nåede  Rådet ikke  til  enighed  om EU's
deltagelse i  akademiet. Formandskabet  konkluderede,  at der  var behov  for
mere tid til at behandle  sagen og navnlig til at præcisere betingelserne for
en eventuel deltagelse,  eller udarbejde en alternativ løsning for  at sikre,
at politiuddannelsesaktionen bliver en succes til gavn for CØE-landene.

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

- DEN STRUKTUREREDE DIALOG MED CØEL

  Rådet  tog  til  efterretning,  hvor  langt  man  er  kommet  med  det  ar-
  bejdsprogram,  der  blev   fastlagt  med  CØEL  på  det  fælles   møde  den
  20. marts 1996, og hvori man havde indkredset fem  prioriterede områder for
  samarbejdet  -  narkotika,  asyl,  grænsekontrol,   retligt  samarbejde  og
  politisamarbejde; på mødet  var det endvidere blevet bestemt, at  under det
  irske formandskab skulle arbejdet koncentreres om narkotika.

  Som led i  dette samarbejde har der allerede  fundet flere specifikke møder
  sted med CØEL.

  En af  de vigtige faktorer i  iværksættelsen af RIA-samarbejdet er,  at der
  er gensidig forståelse for  de allerede gældende lovbestemmelser fra  såvel
  Unionens som CØEL's side. I  den sammenhæng har CØEL fået tilsendt en række
  spørgeskemaer med  henblik på at finde  ud af, hvilke lovbestemmelser  CØEL
  har på RIA-området. CØEL  vil inden længe få forelagt materiale om gældende
  EU-ret på samme område.

  Medlem  af  Kommissionen, Anita  GRADIN,  orienterede  ministrene om,  hvor
  langt man er nået med  de projekter, der allerede er  sat i gang inden  for
  rammerne  af  PHARE-programmet, og  som  vedrører  RIA. I  den  forbindelse
  understregede hun bl.a., at man  bør undgå overlapning med de aktioner, som
  medlemsstaterne allerede har iværksat.

- LATINAMERIKA OG CARIBIEN

  Rådet  noterede  sig endvidere  et  udkast  til rapport  om  bekæmpelse  af
  narkotika  i Latinamerika og Caribien, som Kommissionen og Rådets instanser
  har udarbejdet på foranledning af Det Europæiske Råd på mødet i Madrid.

  I rapporten  analyseres  allerførst situationen  i  de forskellige  berørte
  områder; derefter gennemgås  de eksisterende  samarbejdsformer, og  endelig
  påpeges  manglerne  ved  de  nugældende   ordninger.  Rapporten  indeholder
  forslag  til konkrete  samarbejdsaktioner med  Caribien, der  fremsættes på
  baggrund af  Kommissionens  ekspertmission til  Caribien.  Der skal  lægges
  sidste hånd  på  forslagene  vedrørende  samarbejdsformerne  og  forslagene
  angående Latinamerika inden Det Europæiske Råds møde i Dublin.

FASTSÆTTELSE AF PRIORITETER FOR  SAMARBEJDET OM RETLIGE OG INDRE  ANLIGGENDER
(RIA) FOR DE KOMMENDE TO ÅR

Formandskabet  fastslog, at  der  ikke  var  nogen  delegationer,  der  havde
problemer  med  indholdet  af udkastet  til  resolution  om  fastsættelse  af
prioriteter for  samarbejdet  om retlige  og indre  anliggender for  perioden
1. juli 1996 - 30. juni 1997, jf. bilag II.

Det Forenede  Kongerige  oplyste, at  delegationen  på indeværende  tidspunkt
ikke kunne  give  sin  tilslutning til  teksten  på  grund af  sin  generelle
obstruktionspolitik,  affødt af  BSE-problematikken,  over for  beslutninger,
der kræver enstemmighed.

Resolutionen vil blive  vedtaget, når  den britiske  delegation ikke  længere
tager forbehold,  og når  den endelige juridiske  og sproglige gennemgang  af
teksten er afsluttet.

FINANSIERING AF AFSNIT VI

Efter  anmodning  fra  den  nederlandske  delegation  kom  Rådet  ind  på  de
udestående  spørgsmål i  forbindelse  med finansieringen  af  JAI-aktionerne,
navnlig for så vidt angår regnskabsåret 1996.

Rådet  skal  træffe  afgørelse  om  anvendelse  af  1996-bevillingerne,  dvs.
14,4 mio ecu, hvoraf Europa-Parlamentet har afsat 9,25 mio ecu som reserve.

Der erindres  om, at  Europa-Parlamentet havde fremsat  visse anmodninger for
at undgå, at de  pågældende bevillinger blev spredt  på for mange poster,  og
at det havde afsat 7,45 mio ecu til EDU/Europol.

Kommissionen  bebudede to  nye programmer,  nemlig "Sherlock"  (bekæmpelse af
falske dokumenter)  og "Grotius" (uddannelse af  retsembedsmænd), samt at der
ville  blive udarbejdet et program om asyl og udvandring. Der skal også tages
hensyn til disse programmer, når de pågældende bevillinger skal fordeles.

For så vidt angår de ikke-udnyttede bevillinger fra 1995  - det drejer sig om
1 369 000 ecu, som  er fremført  til 1996  - skal  Rådet endvidere træffe  en
formel afgørelse om den fornyede anvendelse.

Rådet bad til sidst  De Faste Repræsentanters Komité  om at finde en  løsning
på de nævnte spørgsmål.

DOMSTOLENS  ROLLE  - EUROPOL-KONVENTIONEN  OG  ANDRE  KONVENTIONER UNDER  DEN
TREDJE SØJLE

Rådet konstaterede, at  det ikke på indeværende stadium kunne  løse problemet
omkring  den  kompetence, som  Domstolen  skal  have inden  for  rammerne  af
Europol-konventionen.  Det  Forenede  Kongerige oplyste,  at  delegationen på
nuværende tidspunkt ikke var i stand til at tage  stilling til spørgsmålet på
grund  af sin  generelle  obstruktionspolitik, affødt  af BSE-problematikken,
over for beslutninger, der kræver enstemmighed.

Under  de omstændigheder  besluttede  Rådet at  forelægge problemet  for  Det
Europæiske Råd  på mødet i Firenze med  henvisning til konklusionerne fra Det
Europæiske Råds møde i  Cannes, hvor det  blev besluttet, at dette  spørgsmål
senest skulle afgøres på mødet i juni 1996.

Benelux-landenes  delegationer  og  den  tyske  delegation  bad  om,  at  Det
Europæiske Råd i samme forbindelse ville drøfte Domstolens rolle for  så vidt
angår  konventionen  om  brug  af  informationsteknologi  på  toldområdet  og
konventionen  om  beskyttelse  af  De  Europæiske  Fællesskabers  finansielle
interesser.

KONVENTIONEN  OM  UDVIDELSE  AF   MULIGHEDERNE  FOR  UDLEVERING  MELLEM   DEN
EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

Rådet  havde  en indgående  debat  af  de nøglespørgsmål,  som  udkastet  til
konvention  om udvidelse af mulighederne for udlevering mellem Den Europæiske
Unions medlemsstater  giver anledning til. Det  er meningen, at udkastet  til
konvention skal gælde for samtlige udleveringsprocedurer.

Der  blev erindret  om, at  man  allerede har  undertegnet  en konvention  om
forenklede  udleveringsprocedurer i  marts 1995,  som kun  finder anvendelse,
hvis den person, der skal udleveres, giver sin tilslutning hertil.

Med hensyn til  et af ovennævnte grundlæggende problemer, nemlig  en eventuel
bestemmelse om  at fravige  princippet om  dobbelt strafbarhed som  led i  en
udleveringsprocedure, fik Rådet  forelagt et kompromisforslag fra den franske
delegation, ifølge hvilket  de medlemsstater, hvis lovgivningssystem ikke har
en sådan  mulighed for fravigelse, skal ændre deres lovgivning med henblik på
at gøre forbrydersammenslutninger  strafbare. Man vil herved undgå muligheden
af,  at udlevering bliver nægtet, fordi strafbarheden ikke er den samme i den
begærende stat som i den anmodede stat. Delegationerne  havde generelt set en
positiv  forhåndsindstilling til  kompromisforslaget, men  forbeholdt  sig en
yderligere teknisk gennemgang.

I den sammenhæng skal det  understreges, at med hensyn til de handlinger, som
- i henhold til artikel 1 og 2  i den europæiske konvention om bekæmpelse  af
terrorisme  fra  1977 -  betragtes  som terroristhandlinger  af begge  stater
(såvel  den begærende stat som den anmodede stat)  og straffes på samme måde,
er  samtlige  delegationer allerede  enige  om,  at man  i  så  tilfælde ikke
længere kan nægte udlevering af politiske årsager.

Det andet grundlæggende  spørgsmål vedrører  det forfatningsmæssige  problem,
som  Portugal har  - og som  yderligere understreges af  den dom, som landets
forfatningsdomstol for  nylig har  afsagt; i  Portugal kan  der ikke  idømmes
livsvarig straf,  og det er  derfor umuligt  for landet  at udlevere nogen  i
forbindelse  med  en  forbrydelse, for  hvilken  det  begærende land  idømmer
livsvarig   straf   eller   sikkerhedsforanstaltning.  Rådet   tog   her  til
efterretning,  at  den portugisiske  delegation  er  rede til  at  drøfte  en
løsning,  der bygger  på en  forsikring om,  at den  udleverede person  i det
pågældende tilfælde  ikke kan risikere  at blive  idømt en livsvarig  straf i
det land, der har anmodet om udlevering.

For  så  vidt angår  udlevering  af  egne statsborgere  kunne  Rådet  endelig
konstatere, at der var enighed om den fælles erklæring, som  Danmark, Finland
og  Sverige  havde  affattet  om begrebet  egne  statsborgere.  Ifølge  denne
erklæring  er de pågældende lande rede til at  udlevere personer med bopæl på
deres  område, som ikke er statsborgere i én af de nævnte medlemsstater eller
i  en anden nordisk stat. Der var i øvrigt  stemning for at knytte den fælles
erklæring som bilag  til konventionen ligesom de andre erklæringer,  som med-
lemsstaterne   har   afgivet  i   forbindelse   med   den  europæiske   udle-
veringskonvention  fra 1957  angående begrebet  egne statsborgere.  Det ville
gøre  det muligt at  nå til enighed  om spørgsmålet  vedrørende udlevering af
egne statsborgere.

Da det fremgik af drøftelserne, at der  var mulighed for at tage et afgørende
skridt  fremad med  hensyn  til denne  vigtige  konvention, bad  den  franske
delegation  om, at man, for at drage fordel af den udvikling, der var sket på
mødet,  hurtigt  afholder  en  særlig  samling  i  Rådet  (retlige  og  indre
anliggender), hvor man især behandler denne tekst.

BEKÆMPELSE AF SVIG OG BESTIKKELSE
- KONVENTION OM  BEKÆMPELSE AF BESTIKKELSE,  DER INVOLVERER  TJENESTEMÆND VED
  DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ELLER I DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER

Rådet  nåede  til  principiel  enighed  om  konventionen  om   bekæmpelse  af
bestikkelse,  der  involverer  tjenestemænd  ved  De  Europæiske Fællesskaber
eller i  Den Europæiske  Unions medlemsstater,  bortset  fra definitionen  af
Domstolens  rolle,  der er  et  horisontalt  problem på  RIA-området.  I  den
forbindelse tog den britiske delegation ligeledes generelt  forbehold som led
i  landets  obstruktionspolitik,  affødt  af   BSE-problematikken,  over  for
beslutninger, der kræver enstemmighed.

Udkastet til  konvention omhandler  bestikkelse generelt,  og altså ikke  kun
bestikkelse til  skade  for fællesskabsbudgettet,  men  også bestikkelse  til
skade for en  enkelt medlemsstats budget. Konventionens anvendelsesområde går
således videre  end første  protokol til  konventionen om  beskyttelse af  De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, der  omhandler bekæmpelse af
aktiv  eller   passiv  bestikkelse,  der   involverer  EF-tjenestemænd  eller
nationale tjenestemænd eller medlemmer af  fællesskabsinstitutionerne, og som
skader Fællesskabernes finansielle interesser.  Der mindes om, at  ministrene
nåede til  enighed om denne  første protokol i  december 1995, og at  Europa-
Parlamentet for nylig  har afgivet udtalelse herom. Rådet skal  snart vedtage
den første protokol formelt.

- ANDEN   PROTOKOL  TIL   KONVENTIONEN  OM   BESKYTTELSE  AF   DE  EUROPÆISKE
  FÆLLESSKABERS FINANSIELLE INTERESSER

Rådet  fik forelagt en rapport  om, hvor langt man  er nået i drøftelserne om
udkastet til anden protokol til konventionen om  beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers   finansielle  interesser.  I   rapporten  fremhæves  de  store
fremskridt, der allerede er sket med hensyn til udarbejdelsen af udkastet.

Hensigten   med  protokoludkastet   er   bl.a.   at  indføre   en   form  for
strafferetligt  eller  andet   ansvar  for  juridiske  personer  og  at  gøre
hvidvaskning af penge til en forbrydelse.

KONVENTION  OM FORKYNDELSE I DEN  EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER AF RETSLIGE
OG UDENRETSLIGE DOKUMENTER I SAGER OM CIVILE ELLER KOMMERCIELLE SPØRGSMÅL

Ministrene  havde en debat  om udkastet til  konvention om  forkyndelse i Den
Europæiske Unions  medlemsstater  af retslige  og  udenretslige dokumenter  i
sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

Formålet  med  udkastet  er   at  forenkle  og  fremskynde  procedurerne  for
forkyndelse  af  dokumenter  ved  at  indføre  en  mere  moderne  fremsendel-
sesordning end den nugældende, der findes i Haagerkonventionen fra 1965.

Ministrene rettede især opmærksomheden mod følgende fire punkter:

- en decentraliseret ordning for  fremsendelse af dokumenter, således at  det
  ikke  er  nødvendigt  at  gå  via  de  centrale  myndigheder  (sædvanligvis
  justitsministeriet eller udenrigsministeriet),

- måden for fremsendelse af dokumenterne, bl.a. anvendelse af telefax,

- fastsættelse af tidspunktet for forkyndelse af dokumenterne,

- de sprog, der skal anvendes.

For  så   vidt  angår  den  decentraliserede   ordning  for  fremsendelse  af
dokumenter kunne  formandskabet konstatere, at  et flertal  af delegationerne
går  ind for  en  sådan ordning  med mulighed  for  at henvende  sig til  den
centrale myndighed i særlige tilfælde.

Med  hensyn  til   fremsendelsesmåden  fastslog  formandskabet,  at  der  var
principiel enighed  om muligheden for at  fremsende retslige  og udenretslige
dokumenter med telefax. Den britiske delegation kunne  dog ikke tilslutte sig
denne  enighed  på  grund  af landets  obstruktionspolitik,  affødt  af  BSE-
problematikken, over for beslutninger, der kræver enstemmighed.

Efter  drøftelserne  pålagde  Rådet  de  kompetente  instanser  at  fortsætte
arbejdet   med   de    endnu   uafklarede   spørgsmål   i   forbindelse   med
konventionsudkastet under hensyntagen til delegationernes bemærkninger.

HAAGERKONVENTIONEN OM BESKYTTELSE AF BØRN

Rådet gennemgik spørgsmålene  i forbindelse  med, at de  femten medlemsstater
skal  fastlægge en  fælles holdning  til  udkastet til  Haagerkonventionen om
beskyttelse af  børn, med henblik  på den drøftelse  af udkastet, der  finder
sted på XVIII. møderække  under Haagerkonferencen om international  privatret
(30. september - 19. oktober 1996).

Der erindres  om, at drøftelserne af  udkastet til  Bruxelles II-konventionen
(om retternes  kompetence,  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  af  afgørelser  i
ægteskabssager) også omfatter spørgsmålet om beskyttelse af børn.

I den fælles holdning  skal man fastlægge de  mekanismer, der gør det  muligt
at sikre overensstemmelse mellem udkastet til Haager-
konvention  og  det  udkast  til  Bruxelles  II-konventionen,  som  er  under
udarbejdelse i Rådets instanser.

Da det  for indeværende  er umuligt at  nå til  enighed om affattelsen  af en
"frakoblingsklausul",  tog  Rådet til  efterretning,  at  det kommende  irske
formandskab   agter  at   fastlægge  Unionens   holdning  efter   samråd  med
medlemsstaterne i forbindelse med selve konferencen.

                                                                      BILAG I

Udkast  til  henstilling,  forelagt  for  Rådet,  om  bekæmpelse  af  ulovlig
beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til artikel K.1 og K.2 i traktaten om Den Europæiske Union,

som  henviser til Rådets henstilling af 22. december 1995 om harmonisering af
midlerne til  bekæmpelse af ulovlig indvandring  og ulovlig  beskæftigelse og
om forbedring af de hertil beregnede kontrolmidler [1] ,

som  henviser til Rådets resolution af 20. juni  1994 om begrænsning af ikke-
EF-statsborgeres indrejse i  medlemsstaterne med henblik på beskæftigelse som
lønmodtagere,

og som tager følgende i betragtning:

i artikel K.1,  nr. 3, litra c), i traktaten  om Den Europæiske Union  hedder
det, at  bekæmpelse af tredjelandsstatsborgeres  ulovlige indvandring  i samt
ulovlige ophold  og udførelse  af arbejde  på medlemsstaternes  område er  et
spørgsmål af fælles interesse;

bekæmpelsen  af  ulovlig  beskæftigelse  og  af  udnyttelse  af  tredjelands-
statsborgere bør  suppleres af foranstaltninger  til fremme  af integrationen
af  udenlandske  arbejdstagere,  der  opholder  sig og  arbejder  lovligt  på
medlemsstaternes  område, ved at garantere dem passende muligheder for adgang
til erhvervsuddannelse;

ulovlig beskæftigelse  kan virke  forvridende på den  frie konkurrence i  det
indre marked,  idet den  dels kan  føre til  reducerede sociale  omkostninger
eller andre  fordele for  arbejdsgiverne, dels betyde  et lavere socialt  be-
skyttelsesniveau;

denne   henstilling   tager   sigte   på   at   styrke   samarbejdet   mellem
medlemsstaterne om deres indvandringspolitik over for tredjelande;

HENSTILLER  TIL  MEDLEMSSTATERNES  REGERINGER,  at de  anvender  nedenstående
principper   med   henblik   på   at   bekæmpe   ulovlig   beskæftigelse   af
tredjelandsstatsborgere

I. Anvendelsesområde

Denne henstilling omhandler tredjelandsstatsborgere med undtagelse af:

- familiemedlemmer til borgere  i Den Europæiske Union, der udøver  deres ret
  til fri bevægelighed;

- statsborgere i  de medlemsstater i Den Europæiske Frihandelssammenslutning,
  som er parter  i aftalen om Det Europæiske Økonomiske  Samarbejdsområde, og
  deres familiemedlemmer, der udøver deres ret til fri bevægelighed;

Denne henstilling  gælder ikke  for tredjelandsstatsborgere, for  så vidt som
de befinder sig i en situation, der er omfattet af fællesskabsretten.

Denne  henstilling  berører ikke  tredjelandsstatsborgeres  rettigheder,  når
deres retsstilling er  dækket af aftaler, som Det Europæiske  Fællesskab, Det
Europæiske  Fællesskab   og   dets  medlemsstater   eller   en  eller   flere
medlemsstater  har indgået med tredjelande,  og når  disse aftaler indeholder
mere gunstige bestemmelser om beskæftigelse.

II. Arbejdstilladelse

1. Tredjelandsstatsborgere,  som ønsker  at tage  arbejde på  en medlemsstats
   område,  skal  i overensstemmelse  med  medlemsstatens  lovgivning være  i
   besiddelse af de fornødne opholds- og arbejdstilladelser.

2. Tredjelandsstatsborgerens arbejde  skal, for så  vidt angår arbejdsområde,
   opgave,  geografisk  område  og  tidsmæssig  udstrækning,  i  henhold  til
   gældende lovgivning  stemme overens  med indholdet  i den tilladelse,  som
   den pågældende medlemsstat har udstedt.

III. Sanktioner over for beskæftigelse af arbejdstagere uden
arbejdstilladelse

1. Beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke er i besiddelse af  den
   fornødne arbejdstilladelse,  er  forbudt  og  bør  medføre  sanktioner  af
   strafferetlig   og/eller   administrativ   art  i   overensstemmelse   med
   bestemmelserne i den pågældende medlemsstats lovgivning.

2. Sanktionerne  bør   pålægges  dem,  der  beskæftiger   arbejdstagere  uden
   arbejdstilladelse, samt  dem,  der fremmer,  letter  eller tilskynder  til
   ulovlig  beskæftigelse,  i  overensstemmelse  med   bestemmelserne  i  den
   pågældende medlemsstats lovgivning.

3. Indsmugling  af arbejdskraft,  der foretages  af enkeltpersoner  eller via
   organiserede  net,  bør   betragtes  som  en  lovovertrædelse  og  medføre
   sanktioner af strafferetlig og/eller administrativ  art i overensstemmelse
   med bestemmelserne i den pågældende medlemsstat lovgivning.

4. Når der  pålægges sanktioner for beskæftigelse  af arbejdstagere  uden den
   fornødne arbejdstilladelse, kan der anvendes procedurer,

   - der  gør det muligt at anvende sanktioner, der  er effektive, har en af-
     skrækkende virkning,  er relevante  og står  i et  rimeligt forhold  til
     grovheden af de begåede lovovertrædelser.

   - der  gør  det  muligt  at  inddrage  arbejdsgivernes  eventuelle  ekstra
     fortjeneste   eller  andre   fordele  som   følge  af   de  konstaterede
     overtrædelser navnlig i  forbindelse med lønninger og arbejdsgiverbidrag
     i henhold til de i de enkelte medlemsstater gældende bestemmelser.
 
   Ovennævnte  procedurer   skal   omfatte   passende  ordninger   for   dom-
   stolskontrol.

IV. Koordinering af kontrolinstanserne

Medlemsstaterne  bør træffe de  nødvendige foranstaltninger  for at  sikre en
koordinering  af den  indsats, der  gøres af  de  kompetente tjenester  eller
myndigheder   for  at   bekæmpe  ulovlig   beskæftigelse  og   udnyttelse  af
tredjelandsstatsborgere,  idet specialiseringen  af de forskellige kontrolom-
råder ledsages af det fornødne samarbejde og den fornødne koordinering  af de
pågældende instansers indsats.

Dette kunne konkretiseres gennem forberedelse af en  fælles indsats, som skal
udformes  med  henblik  på   de  erhvervssektorer,  geografiske  områder   og
perioder,  hvor de fleste overtrædelser af bestemmelserne om beskæftigelse af
udenlandske arbejdstagere synes at forekomme.

Dette samarbejde kan bestå i følgende:

- støtte   til    forebyggende   foranstaltninger,   såsom   inspektion    på
  arbejdspladsen, efter anmodning fra en af de  kompetente tjenester, når der
  er en rimelig  formodning om, at der vil blive  lagt hindringer i vejen for
  denne  inspektion,  eller  at  den ikke  kan  gennemføres  eller  vil  være
  forbundet med en vis risiko;

- støtte i  forbindelse med inspektionsbesøg, hvor  der er tale om  alvorlige
  forhindringer     for    de     kompetente    tjenesters     kontrol    med
  undergrundsøkonomien;

- støtte i  konkrete tilfælde i forbindelse  med anmodninger om hjælp  fra de
  kompetente tjenester i akutte situationer.

V. Udveksling af oplysninger

Medlemsstaterne bør udveksle oplysninger, både bilateralt og  i Rådet, om be-
kæmpelse   af   ulovlig  beskæftigelse   af  tredjelandsstatsborgere   og  af
organiserede net, der indsmugler arbejdskraft.

VI. Overvågning af henstillingens iværksættelse

Rådet gennemgår  med regelmæssige mellemrum de  fremskridt, der er gjort  med
hensyn  til  efterlevelse af  principperne  i denne  henstilling; dette  skal
første gang ske ét år efter henstillingens vedtagelse.

BILAG II

Udkast  til resolution,  forelagt for Rådet,  om fastsættelse  af prioriteter
for samarbejdet om  retlige og indre anliggender for perioden  1. juli 1996 -
30. juni 1998

Rådet for Den Europæiske Union,

som   efterkommer  Det   Europæiske  Råds   anmodning  om   at  tilrettelægge
samarbejdet om retlige  og indre anliggender,  der er fastsat  i afsnit VI  i
traktaten om Den Europæiske Union, og fastsætte,  hvilke aktiviteter der skal
prioriteres for at nå de  mål, der blev fastsat på topmødet i Madrid den 15.-
16. december 1995;

som  gentager, at  det ønsker  at fremme frihed,  sikkerhed og  lov og  ret i
Unionen i overensstemmelse med  retsstatsprincipperne ved hjælp af et snævert
samarbejde mellem medlemsstaterne om retlige og indre anliggender,

vedtager følgende resolution:

I. Rådet agter at forfølge  de mål, som Det  Europæiske Råd har fastsat,  ved
   først og fremmest at  koncentrere sig om følgende emner i  perioden 1. ju-
   li 1996 - 30. juni 1998:

1. Bekæmpelse af terrorisme:

a) øget samarbejde mellem medlemsstaterne;
b) ajourføring af dokumentet om terrorismetruslen;
c) opstilling af  en oversigt  over centre  med særlig  kompetence inden  for
   terrorismebekæmpelse;

2. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotika:

2.1.  Politi- og toldsamarbejde:

a)    iværksættelse af Europol-konventionen (gennemførelsesforordninger, edb-
      system) og kontrol med EDU;
b)    politiuddannelse, navnlig ved samarbejde mellem politiskoler;
c)    øget  teknisk  samarbejde,  navnlig  i  forbindelse  med  aflytning  af
      telekommunikation, samarbejde  mellem retsvidenskabelige  laboratorier,
      samarbejde mellem de nationale politiefterretningstjenester;
d)    ajourføring af rapporten  om organiseret kriminalitet  og iværksættelse
      af henstillingerne deri;
e)    udkast til Napoli II-konvention;
f)    strategi for kontrollen ved de ydre grænser;
g)    bekæmpelse af efterligninger og ulovlig handel med kunstværker;

2.2.  Narkotikabekæmpelse:

a)    iværksættelse  af ekspertrapporten om narkotika, som Det Europæiske Råd
      vedtog  i Madrid (den  15.-16. december 1995) på såvel  det retlige som
      det politi- og toldmæssige plan,  navnlig med hensyn til begrænsning af
      udbuddet og internationalt samarbejde;
b)    mekanisme til narkotikabekæmpelse i Latinamerika, herunder Caribien;
c)    undersøgelse  af, i hvilket omfang en harmonisering af medlemsstaternes
      lovgivning vil kunne bidrage til en mindskelse af narkotikaforbruget og
      narkotikahandelen i Unionen;

3.    Forbedring af det retlige samarbejde:

3.1.  på det civilretlige område:

a)    udkast  til  konvention  om fremsendelse  af  retslige  og udenretslige
      dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål;
b)    udkast  til   Bruxelles  II-konvention  (ægteskabssager   og  forældre-
      myndighed);
c)    igangsættelse  af drøftelserne om behovet  og muligheden for at indføre
      et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, og  en konvention om, hvilken
      lov der skal gælde for forpligtelser uden for kontraktforhold;

3.2.  på det strafferetlige område:

a)    udkast til konvention om udlevering;
b)    udkast til konvention om gensidig retshjælp i straffesager;
c)    analyse og tilpasning af de bestående instrumenter til andre former for
      retligt samarbejde;
d)    udkast til konvention  om fuldbyrdelse af afgørelser  om frakendelse af
      førerretten;
e)    bekæmpelse af efterligninger;

3.3.  på det civilretlige og strafferetlige område:

      iværksættelse   af  den  fælles  aktion  for  retsembedsmænd  som  for-
      bindelsespersoner og drøftelse af nytten af et net af kontaktpersoner;

4.    Forbedring af samarbejdet om asyl og indvandring

a)    iværksættelse af Dublin-konventionen;
b)    indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes procedurer for indrømmelse af
      asyl;
c)    indbyrdes tilnærmelse af vilkårene for modtagelse af asylansøgere;
d)    udarbejdelse  af Eurodac-systemet  (konvention  og tekniske  specifika-
      tioner);

e)    drøftelse af  retsstillingen for tredjelandsstatsborgere,  der opholder
      sig lovligt på medlemsstaternes område;
f)    behandling  af   problemerne  vedrørende  midlertidig   beskyttelse  og
      byrdefordeling;
g)    drøftelse  af  subsidiære  former  for  beskyttelse,  såsom  de  facto-
      beskyttelse og humanitær opholdstilladelse; 
h)    skærpelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig  indvandring,
      herunder   især   organiseret    ulovlig   indvandring,   og    ulovlig
      beskæftigelse;
i)    forbedring af samarbejdet med hjemlandene;
j)    forbedring  af  samarbejdet  om  udsendelse  af  ulovlige  indvandrere;
      problemer med tilbagetagelse;
k)    falske dokumenter: udarbejdelse  af et harmoniseret system  til billed-
      lagring og -transmission; praktisk samarbejde;
l)    behandling af problemerne vedrørende familiesammenføring;

5.    Skærpet personkontrol ved de ydre grænser:

a)    udkast til  konvention om  passage af de  ydre grænser  og gennemførel-
      sesforanstaltninger;
b)    udkast til konvention om det europæiske informationssystem (EIS);
c)    øget  praktisk  samarbejde  mellem  kontrolmyndighederne  ved  de  ydre
      grænser;
d)    visa: gensidig anerkendelse  af visa; håndbog og  andre gennemførelses-
      foranstaltninger; ajourføring af de relevante forordninger;

6.    Bekæmpelse af racisme og fremmedhad

a)    vurdering  af   henstillingerne  fra  Den  Rådgivende   Kommission  for
      Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad;

b)    fortsættelse  af  arbejdet, både  i  retlig (opfølgning  af  den fælles
      aktion mod racisme og fremmedhad) og i politimæssig henseende;

7.    Bekæmpelse af bestikkelse  og svig til  skade for Fællesskabets  finan-
      sielle interesser:

a)    udkast til anden  protokol til konventionen  om beskyttelse af  Fælles-
      skabets finansielle interesser;
b)    udkast til konvention om bestikkelse;

8.    Horisontale aktioner:

a) forebyggelse af kriminalitet;
b)    bekæmpelse af menneskehandel.

 II.  Til  støtte  for  de  prioriterede  aktiviteter  i  afsnit I  vil Rådet
      tilskynde   til   udveksling   af    embedsmænd   og   dommere   mellem
      medlemsstaterne og - eventuelt ved  ydelse af EF-finansiering - til, at
      der    afholdes    seminarer    og     konferencer    samt    etableres
      uddannelsesprogrammer.

      Rådet  vil,   når  det   er  muligt,  bestræbe   sig  på   at  samordne
      medlemsstaternes  holdninger  i  internationale  organisationer  og  på
      internationale konferencer,  når disse drejer  sig om et emne,  der har
      forbindelse med de prioriterede emner i afsnit I.

      Endelig  vil  Rådet med  jævne  mellemrum kontrollere  medlemsstaternes
      iværksættelse af de bindende instrumenter, der vedtages under afsnit VI
      i traktaten om Den Europæiske Union.

III.  Rådets  virksomhed i  forbindelse med  samarbejdet  med tredjelande  om
      retlige og  indre anliggender er  omfattet af et eller  flere særskilte
      arbejdsprogrammer.

      For så vidt angår  de lande, der deltager i en  struktureret dialog med
      Den Europæiske  Union, vil  samarbejdet navnlig  blive koncentreret  om
      bekæmpelse af organiseret kriminalitet og ulovlig narkotikahandel.

 IV.  Med forbehold  af  medlemsstaternes  og  Kommissionens  initiativret  i
      henhold  til artikel K.3, stk. 2,  i traktaten om  Den Europæiske Union
      drøfter Rådet  programmet på forslag af K.4-Udvalget,  i princippet ved
      begyndelsen af hvert formandskab og i hvert fald en gang om året for at
      fastsætte de prioriterede emner for de næste to år  og bestemme, hvilke
      aktiviteter der  skal fjernes  fra listen, enten  fordi de  allerede er
      afsluttet, eller  fordi de ikke kan gennemføres på kort sigt eller ikke
      længere  er prioriteret, og  hvilke nye aktiviteter  der skal betragtes
      som prioriterede og tilføjes på arbejdsprogrammet.

  V.  Denne resolution sendes til Europa-Parlamentet og offentliggøres i EFT.

                                                           BILAG til BILAG II

             EMNE                 INSTRUMENT/TILTAG       STADIUM
 1.   Terrorisme

 a)   intensivering af        vedtagelse af            i gang
      samarbejdet             foranstaltninger         i gang
 b)   dokument om             løbende ajourføring      i gang
      terrorismetruslen       konkret projekt
 c)   fortegnelse over centre
      med særlig kompetence

 2.   Narkot. og Organ.
      Krimin.
 2.1. Politi- og
      toldsamarbejde

 a)   Oprettelse af Europol   gennemførelsesforanstalt i gang
      og kontrol med EDU      ninger og etablering af
                              edb-net

 b)   Politiuddannelse og     aftale mellem skoler,    lang sigt
      samarbejde mellem       skabelse af en samar-
      skoler                  bejdsstruktur, aftale om
                              kursus- og seminar-
                              programmer
 c)   teknisk samarbejde

      - aflytning             iværksættelse af Rådets  p.m.
                              resolutioner og Quanti-
                              co-4/satellitkom-
                              munikationsseminar
                              (Europol 90, 1995)

      - samarbejde mellem     praktisk samarbejde      p.m.
        retsvidenskabelige
        laboratorier

      - samarbejde mellem     fastlæggelse af tekniske i gang
        nationale politief-   standarder
        terretningstjenester  praktisk samarbejde

             EMNE                 INSTRUMENT/TILTAG       STADIUM

      - radiokommunikation    opfølgning af            i gang
                              drøftelserne om ny
                              teknologi

      - samarbejde om         undersøgelse af          nyt
        offentlig orden       politisamarbejdet
                              ekspertmøde
 d)   rapport om organiseret  ajourføring              i gang
      kriminalitet

 e)   Napoli II               ny konvention            i gang

 f)   strategi for kontrollen konkret samarbejde       i gang
      ved de ydre grænser
 g)   bekæmpelse af           konkret samarbejde       i gang
      efterligninger og
      ulovlig handel med
      kunstværker

 2.2. Narkotikabekæmpelse

 a)   Narkotikaeksperternes   iværksættelse på såvel   i gang
      rapport                 det retlige som det
                              politi- og toldmæssige
                              plan
 b)   Narkotikabekæmpelse i   oprettelse af ordningen  i gang
      Latinamerika, herunder  og iværksættelse af
      Caribien                henstillingerne

 3.   Retligt samarbejde

 3.1. Civilretligt samarbejde
 a)   fremsendelse af         udkast til konvention    p.m.
      retslige og uden-
      retslige dokumenter i
      sager om civile eller
      kommercielle spørgsmål

 b)   ægteskabssager og       udkast til konvention    p.m.
      forældremyndighed
      (Bruxelles II)

             EMNE                 INSTRUMENT/TILTAG       STADIUM
 c)   europæisk               udkast til konvention    drøftelse af
      tvangsfuldbyrdel-                                det
      sesdokument og                                   hensigtsmæssi
      lovgivning om                                    ge i at
      forpligtelser uden for                           udarbejde en
      kontraktforhold                                  konvention

 3.2. Strafferetligt
      samarbejde

 a)   udlevering              udkast til konvention og p.m.
                              forklarende rapport
 b)   gensidig retshjælp      udkast til konvention    i gang

 c)   andre former for        analyse og tilpasning af igangsættelse
      samarbejde              eksisterende instrumen-  af arbejdet
                              ter

 d)   frakendelse af          udkast til konvention    p.m.
      førerretten
 3.3. Civil- og
      strafferetligt
      samarbejde

 a)   retsembedsmænd som      konkret samarbejde       i gang
      forbindelsespersoner

 b)   retsembedsmænd som      konkret samarbejde       igangsættelse
      kontaktpersoner                                  af arbejdet
 4.   Asyl og immigration

 a)   Dublin-konventionen     konkret samarbejde       fra
                                                       konventionens
                                                       ikrafttræden

 b)   indbyrdes tilnærmelse                            igangsættelse
      af medlemsstaternes                              af arbejdet
      procedurer for indrøm-
      melse af asyl
 c)   indbyrdes tilnærmelse                            igangsættelse
      af vilkårene for                                 af arbejdet
      modtagelse af
      asylansøgere

 d)   Eurodac                 udkast til konvention    i gang

             EMNE                 INSTRUMENT/TILTAG       STADIUM
 e)   retsstillingen for       drøftelse                igangsættel
      tredjelandsstatsborge-                            se af
      re, der har lovligt                               arbejdet
      ophold på Unionens
      område

 f)   midlertidig              drøftelse                i gang
      beskyttelse og byr-
      defordeling

 g)   de facto-beskyttelse     drøftelse                igangsættel
      og humanitær                                      se af
      opholdstilladelse                                 arbejdet
 h)   intensivering af
      bekæmpelsen af ulovlig
      indvandring og
      beskæftigelse

 i)   samarbejde med           konkret samarbejde       i gang
      hjemlandene

 j)   udsendelse af ulovlige   konkret samarbejde       flere
      indvandrere; problemer                            formandskab
      i forbindelser med                                er
      tilbagetagelse
 k)   falske dokumenter        konkret samarbejde       flere
                                                        formandskab
                                                        er

 l)   familiesammenføringspr   drøftelse                igangsættel
      oblemer                                           se af
                                                        arbejdet

 5.   Ydre grænser
 a)   passage af de ydre       - udkast til konvention  i gang
      grænser                  - konkret samarbejde

 b)   europæisk                udkast til konvention    i gang
      informationssystem

 c)   visa                     ajourføring af           i gang
                               forordningerne gennem-
                               førelses-
                               foranstaltninger
 6.   Racisme og fremmedhad

 a)   Den Rådgivende           drøftelse                i gang
      Kommissions hen-
      stillinger

             EMNE                 INSTRUMENT/TILTAG       STADIUM
 b)   retlige og              drøftelse                i gang
      politimæssige
      foranstaltninger

 7.   Bekæmpelse af
      bestikkelse og svig til
      skade for Fællesskabets
      finansielle interesser

 a)   beskyttelse af de       udkast til protokol til  p.m.
      finansielle interesser  konventionen om beskyt-
                              telse af de finansielle
                              interesser
 b)   bestikkelse             udkast til konvention    p.m.

 8.   Horisontale aktioner

 a)   forebyggelse af         drøftelse                igangsættelse
      kriminalitet                                     af arbejdet
 b)   bekæmpelse af           - drøftelse              i gang
      menneskehandel          - konkret samarbejde

ANDRE AFGØRELSER
(Vedtaget uden debat. Når det  drejer sig om retsakter, er det angivet,  hvem
der  stemte  imod  eller undlod  at  stemme.  De  afgørelser,  der indeholder
erklæringer,  Rådet har besluttet at  gøre offentligt tilgængelige, er mærket
med en asterisk og kan fås hos Pressetjenesten.)

Bekæmpelse af terrorisme

Rådet  noterede  sig   et  sammenfattende  dokument,  som  formandskabet  har
udarbejdet, om den indre og ydre trussel, som terrorismen udgør for EU.

EDU/Europol

Rådet  gav sin tilslutning  til koordinatorens årsberetning  for 1995  og til
EDU's endelige beretning om 1995-budgettet. Det  er den 2. beretning, og  den
viser bl.a.  en besparelse  på  17,8% i  forhold til  budgettet,  som var  på
3,9 mio. ecu;  det  skyldes,  at   EDU's  indkøringsperiode  endnu  ikke   er
afsluttet.

[1]  EFT nr. C 5 af 10. januar 1996, s. 1.

***

Side Bar