Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL PT EL

Medlemsstaternes regeringer  og Europa-Kommissionen  var repræsenteret  såle-
des:

Belgien:
Miet SMET                  Arbejdsminister

Danmark:
Jytte ANDERSEN             Arbejdsminister
Henning OLESEN             Statssekretær for arbejdsanliggender

Tyskland:
Werner TEGTMEIER           Statssekretær for arbejds- og socialspørgsmål
Heribert SCHARRENBROICH    Statssekretær for familie- og ældrespørgsmål

Grækenland:
Ioannis SKOULARIKIS        Arbejdsminister

Spanien:
José Antonio GRIÑAN        Arbejds- og socialminister

Frankrig:
Jacques BARROT             Arbejdsminister samt  minister for  dialog på  ar-
                           bejdsmarkedet og medarbejderindflydelse
Irland:
Proinsias de ROSSA         Socialminister
Eithne FITZGERALD          Viceminister,  Ministeriet for  Erhvervspolitik og
                           Beskæftigelse, med særligt ansvar  for arbejdsmar-
                           kedsspørgsmål

Italien:
Tiziano TREU               Arbejdsminister og minister for social sikring

Luxembourg:
Jean-Claude JUNCKER        Premierminister, arbejdsminister
Mady DELVAUX-STEHRES       Socialminister

Østrig:
Franz HUMS                 Arbejds- og socialminister

Nederlandene:
Lambert HANRATH            Stedfortrædende fast repræsentant

Portugal:
José FALCÃO e CUNHA        Arbejds- og socialminister

Finland:
Liisa JAAKONSAARI          Arbejdsminister

Sverige:
Anders SUNDSTRÖM           Arbejdsminister
Ann-Christin TAUBERMAN     Statssekretær for sundhed og sociale spørgsmål

Det Forenede Kongerige:
Michael PORTILLO           Arbejdsminister
Anne WIDDECOMBE            Viceminister , Arbejdsministeriet

Kommissionen:
Padraig FLYNN              Medlem

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I ESSEN - BESKÆFTIGELSESDELEN

Rådet noterede  sig formandskabets oplysninger om  resultaterne af  Det Euro-
pæiske Råds samling i  Cannes (den 26.-27. juni 1995)  med hensyn til beskæf-
tigelse.

Det noterede sig ligeledes  det kommende spanske formandskabs  oplysninger om
dets planer med hensyn  til den første årsrapport  fra Rådet, der skal  fore-
lægges Det Europæiske Råd på samlingen i Madrid (den 15.-16. december 1995).

En ad  hoc-gruppe bestående af  arbejdsministrenes personlige  repræsentanter
fik til opgave at udarbejde denne rapport.

SOCIALT HANDLINGSPROGRAM PÅ MELLEMLANG SIGT

Kommissionen  introducerede sit sociale  handlingsprogram på  mellemlang sigt
(1995-1997) for Rådet.

Rådet havde  en indgående  drøftelse af spørgsmålet,  hvoraf det fremgik,  at
der var  stor interesse  for  meddelelsen, og  hvor beskæftigelsens  centrale
betydning blev understreget. Der var bred enighed om, at der er behov for  et
overblik over de aktioner,  der kan iværksættes på europæisk plan  på mellem-
lang sigt.

Rådet  pålagde De Faste Repræsentanters  Komité at  fortsætte drøftelserne af
Kommissionens  meddelelse på  baggrund af  debatten og  under  hensyn til  de
konkrete forslag, Kommissionen vil fremsætte.

ÆNDRING AF DIREKTIVET OM ARBEJDSUDSTYR

Rådet  fastlagde  med  enstemmighed  (idet den  italienske  og  den  britiske
delegation undlod  at stemme) den fælles  holdning med henblik på  vedtagelse
af direktivet  om ændring  af  direktiv  89/655/EØF af  30. november 1989  om
minimumsforskrifter  for  sikkerhed og  sundhed  i  forbindelse med  arbejds-
tagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet.

Den fælles holdning vil blive endeligt  fastlagt på en kommende samling efter
gennemgangen af teksten. Herefter  fremsendes teksten til  Europa-Parlamentet
som led i samarbejdsproceduren med henblik på andenbehandling.

Ifølge dette  ændringsdirektivet skal arbejdsgiveren have  pligt til at sørge
for,  at arbejdsudstyret kontrolleres ved  monteringen og  efter hver opstil-
ling, hvis sikkerheden afhænger  af monteringsforholdene, samt med  regelmæs-
sige mellemrum.

Desuden skal arbejdsgiveren bl.a.  i fuldt omfang tage hensyn  til de ergono-
miske principper  ved anvendelsen af  minimumsforskrifterne for  sikkerhed og
sundhed.

Som fastsat i  direktivet af  1989 indeholder  ændringsdirektivet desuden  et
supplement til bilaget  til dette direktiv, idet der  tilføjes en række mini-
mumsforskrifter  for særligt  arbejdsudstyr, navnlig  for  mobilt selvkørende
eller ikke-selvkørende arbejdsudstyr og  for arbejdsudstyr, der anvendes  til
løft af byrder.

Desuden indeholder  det et nyt bilag II,  der dels omfatter generelle bestem-
melser  om  anvendelse af  alt  arbejdsudstyr,  dels bestemmelser  om  mobilt
arbejdsudstyr  og udstyr,  der anvendes  til løft  af byrder. Medlemsstaterne
skal efter  høring af  arbejdsmarkedets parter og  under hensyn til  national
lovgivning og/eller  praksis indføre bestemmelser, der  gør det muligt at  nå
et sikkerhedsniveau, der svarer til målsætningerne i bilag II.

Ifølge de  nye  bestemmelser i  bilag I skal  mobilt arbejdsudstyr  indrettes
således,  at  risikoen  for  arbejdstagerne  nedbringes,  når  udstyret er  i
bevægelse, at  blokering af kraftoverføringsdelene hindres  og at  risikoen i
forbindelse med væltning  eller stejling begrænses. Visse minimumsforskrifter
sigter specifikt på gaffeltrucks og selvkørende mobilt udstyr.

Med  hensyn til  udstyr, der  anvendes til  løft af  byrder, skal  det ifølge
bilag I bl.a. sikres, at dette  udstyr er solidt og stabilt under brugen,  at
det skal mærkes  med den højest  tilladte arbejdsbelastning,  og at det  skal
installeres således, at risikoen  for, at arbejdsbyrden rammer  arbejdstager-
ne, nedbringes.

I  en undtagelsesbestemmelse  hedder det,  at særligt  arbejdsudstyr, der  er
omfattet af bilag I, og  som allerede tre år efter  vedtagelsen af direktivet
er stillet til rådighed for arbejdstagerne,  senest fire år efter denne  dato
skal opfylde minimumsforskrifterne i bilag I.

Ifølge de  generelle bestemmelser i  bilag II skal alt arbejdsudstyr  instal-
leres,  indrettes og anvendes  på en  sådan måde, at  risikoen for arbejdsta-
gerne begrænses, opstilling og  nedtagning af  udstyret skal kunne  foretages
sikkert, og skal være beskyttet mod lynnedslag.

For  så vidt  angår anvendelsen  af mobilt  arbejdsudstyr omhandler forskrif-
terne i  det nye bilag bl.a. arbejde  med selvkørende udstyr, gående arbejds-
tageres ophold inden  for udstyrets arbejdsområde, transport af arbejdstagere
på mekanisk  drevet udstyr samt luftkvaliteten  i områder, hvor der  arbejdes
med udstyr med forbrændingsmotor.

Bestemmelserne  i bilag II om anvendelse af  udstyr til løft af byrder omfat-
ter bl.a. stabiliteten af demonterbart eller mobilt  udstyr, løft af arbejds-
tagere, arbejdstageres ophold  under ophængte byrder samt valg  og opbevaring
af  løftetilbehør. Der  er desuden indført  specifikke bestemmelser om udstyr
til løft af ikke-styrede byrder.

Fristen for  iværksættelse af direktivet  er på tre år  efter Rådets endelige
vedtagelse.

VARETAGELSE AF ARBEJDSTAGERNES RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED OVERFØRSEL

Formanden  for Rådet redegjorde for, hvor  langt man er kommet i drøftelserne
om forslaget,  som De  Faste Repræsentanters Komité  vil fortsætte under  det
nye formandskab.

Hensigten med forslaget er at tilpasse Rådets  direktiv 77/187/EØF af 14. fe-
bruar 1977 på baggrund  af virkningerne af det indre marked,  de lovgivnings-
mæssige tendenser i  medlemsstaterne for så vidt angår redning  af virksomhe-
der  i  økonomiske  vanskeligheder,  Domstolens  retspraksis,  den   vedtagne
ændring af  direktivet om kollektive afskedigelser  og den  allerede eksiste-
rende lovgivning i de fleste medlemsstater.

De væsentligste ændringer i Kommissionens forslag består i at 

- gøre  direktivets krav  i forbindelse  med overførsel  på  tværs af  lande-
  grænserne og  i forbindelse med  virksomhedsgrupper mere klare med  henblik
  på deres anvendelse;
- indrømme større smidighed i tilfælde af overførsler  som led i bobehandling
  ved insolvens;
- omformulere og afklare direktivets anvendelsesområde og definitioner;
- afklare lovgivningen i forbindelse med overførsel af  en enkelt af virksom-
  hedens aktiviteter.

PROGRAM FOR BEKÆMPELSE AF SOCIAL UDSTØDELSE

Rådet konstaterede, at den  tyske og den britiske delegation  ikke kunne hæve
deres generelle forbehold.

Efter en omfattende udveksling af synspunkter fastslog  formanden, at det var
nødvendigt at overveje, hvorledes spørgsmålet skal gribes  an, således at der
kan handles på unionsplan på dette område.

Hensigten med det foreslåede program  er at bidrage til at forbedre medlemss-
taternes foranstaltninger  til fremme af  mindre gunstigt  stillede personers
reelle deltagelse  i erhvervs- og  samfundslivet. Programmet  skal efterfølge
tre  tidligere programmer  for bekæmpelse  af fattigdom,  hvoraf det  seneste
udløb den 30. juni 1994.

FÆLLESSKABSSTØTTE TIL AKTIONER TIL FORDEL FOR ÆLDRE

Rådet behandlede  forslaget til afgørelse  om fællesskabsstøtte  til aktioner
til fordel for ældre.

Formandskabet fastslog,  at  der  ikke  for  øjeblikket  var  den  nødvendige
enstemmighed om afgørelsen,  da den tyske delegation fastholdt  sit generelle
forbehold.

Rådet  pålagde De Faste Repræsentanters  Komité at  fortsætte drøftelserne om
spørgsmålet og at forelægge det en rapport på en kommende samling.

Hensigten med  det  foreslåede program  er at  indføre fællesskabsstøtte  til
aktioner,  der gennemføres i  medlemsstaterne med sigte på  at tage de udfor-
dringer op, som  skyldes befolkningens stigende  gennemsnitsalder. Programmet
skal  ifølge forslaget  omfatte perioden  fra den  1. september 1995 til  den
31. december 1999.

ÆLDRE ARBEJDSTAGERES BESKÆFTIGELSE

Rådet  og  repræsentanterne  for  medlemsstaternes  regeringer,  forsamlet  i
Rådet, vedtog  på formandskabets  initiativ en  resolution om  ældre arbejds-
tageres beskæftigelse (jf. bilag I).

ERHVERVSUDDANNELSENS KVALITET

Efter et initiativ  fra formandskabet fastslog Rådet, at der  var enighed [1]
om substansen i konklusionerne om  betydningen af og gevinsten ved kvalitet i
erhvervsuddannelsen  (jf. bilag II). Disse  konklusioner vedtages  formelt på
en kommende samling.

UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE

Rådet kom  efter anmodning fra Kommissionen kort ind  på forslaget til direk-
tiv om udstationering af arbejdstagere som led  i udveksling af tjenesteydel-
ser.

Medlem  af Kommissionen  Padraig  FLYNN erklærede  sig  rede til  at gøre  en
sidste indsats for  at bidrage til, at der  nås til enighed om  dette vigtige
direktiv.

Rådet pålagde De  Faste Repræsentanters Komité at forsætte drøftelserne under
det spanske formandskab.

BILAG I

RESOLUTION  VEDTAGET  AF  RÅDET  OG  REPRÆSENTANTERNE   FOR  MEDLEMSSTATERNES
REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, OM ÆLDRE ARBEJDSTAGERES BESKÆFTIGELSE

" RÅDET  FOR DEN  EUROPÆISKE UNION  OG REPRÆSENTANTERNE  FOR MEDLEMSSTATERNES
  REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

 som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

 som tager følgende i betragtning:

 Befolkningsudviklingen  bevirker,  at  beskæftigelsessituationen  for  ældre
 arbejdstagere giver anledning til bekymring i de fleste europæiske lande;

 denne udvikling  vil få betydelige økonomiske  og sociale følger for  udgif-
 terne  til  forbedring   af  arbejdsmarkedets  funktion,  finansieringen  af
 alderspensionerne  og  ligevægten  i  aldersfordelingen inden  for  virksom-
 hederne;

 regeringerne, arbejdsmarkedets parter og virksomhederne  bør foregribe denne
 udvikling ved  f.eks. at  lægge vægt  på deltidsarbejde,  tilpasning af  ar-
 bejdsvilkårene og erhvervsuddannelse gennem hele arbejdslivet;

 medlemsstaterne har  allerede  iværksat foranstaltninger  på disse  områder,
 navnlig  for  at  fjerne  eventuelle  hindringer  for  ældre  arbejdstageres
 beskæftigelse;

 visse ordninger for tidlig tilbagetrækning  har i flere medlemsstater  gjort
 situationen utryg for  de ældre arbejdstagere, der er dækket  af forskellige
 og  stadig skiftende  ordninger, og har  medført tab  af knowhow  i virksom-
 hederne; afskaffelse af de  offentlige ordninger for tidlig  tilbagetrækning
 vil ikke  kunne standse  den tendens til,  at folk forlader  arbejdsmarkedet
 tidligere og tidligere, som er konstateret i visse medlemsstater;

 i mange  medlemsstater er  der indført systemer  for gradvis tilbagetrækning
 fra arbejdslivet; på den måde kan ældre  arbejdstageres overgang til deltid-
 sarbejde kompenseres gennem ansættelse af personer, der har  svært ved at få
 arbejde, og unge arbejdstagere;

 ved  tilrettelæggelsen af  arbejdet  skal der  tages  hensyn til  kravet  om
 produktivitet;

 det er vigtigt at tage  hensyn til, hvilke finansielle ressourcer der er til
 rådighed, og til prioritering og ligevægt i de enkelte medlemsstater;

der  bør tages  hensyn til  specifikke beskæftigelses-  og befolkningsmæssige
forhold i de enkelte medlemsstater;

erfaren  arbejdskraft i  den  ældre aldersgruppe  bidrager også  til virksom-
hedernes nødvendige  konkurrenceevne,  ikke  mindst  de  små  og  mellemstore
virksomheders;

Europa-Parlamentet vedtog  den 24. februar 1994 en beslutning  om foranstalt-
ninger til fordel for ældre i Det Europæiske Fællesskab [2] ;

Det  Europæiske  Råd i  Essen  den  9.-10. december 1994 har  bl.a.  vedtaget
konklusioner vedrørende beskæftigelse,

  I. UNDERSTREGER FØLGENDE PRINCIPPER:

     1. Befolkningsudviklingen  hen imod  en højere  gennemsnitsalder for den
        erhvervsaktive befolkning  har allerede ført  til, at der er  truffet
        relevante nationale foranstaltninger, men  det er nødvendigt, at  der
        i højere grad gøres  en indsats for at tilpasse arbejds-  og erhverv-
        suddannelsesvilkårene for  de arbejdstagere, som  befinder sig  i den
        anden halvdel  af deres  arbejdsliv, idet der  også tages hensyn  til
        virksomhedernes konkurrenceevne.

     2. Ældre arbejdstagere skal have  tilstrækkelige midler til rådighed  og
        skal  omfattes af  foranstaltninger til forebyggelse  af, at  de ude-
        lukkes fra arbejdsmarkedet.

        I den forbindelse  bør der i lønsystemerne tages behørigt  hensyn til
        arbejdstagernes  erfaringer, og generelt  bør deres  faglige erfaring
        udnyttes,

 II. OPFORDRER  MEDLEMSSTATERNE OG/ELLER  ARBEJDSMARKEDETS  PARTER TIL  INDEN
     FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:

     3. At fremme  en tilrettelæggelse  af arbejdet,  der gør  det muligt  at
        tilpasse ældre  arbejdstageres arbejdsplads,  og  som udnytter  deres
        erfaringer bedst muligt, særlig ved følgende foranstaltninger:

        a) bedre  hensyntagen  til  arbejdstagernes, også  de  ældre arbejds-
           tageres behov  for  så  vidt  angår  helbred  og  overensstemmelse
           mellem arbejds- og familieliv;

        b) fortsættelse   af  virksomhedernes  bestræbelser  med  hensyn  til
           arbejdsvilkår og hensyntagen  til de ældre arbejdstageres  særlige
           behov, navnlig efter et hårdt arbejdsliv;

        c) fremme af  den erhvervsmæssige  mobilitet inden for  virksomheden,
           også  ved  efter-  og  videreuddannelse,  for  arbejdstagere,  der
           befinder sig  i den  anden halvdel af  deres arbejdsliv, idet  ud-
           viklingen af  deres arbejde bør gå  mod opgaver, der svarer  bedre
           til deres situation og udnytter deres erfaring bedre;

        d) gennemførelse af  passende støtteordninger for arbejdstagere,  for
           hvem erhvervsuddannelse kan betyde starten på en ny karriere;

        e) i  overensstemmelse  med  national   lovgivning  og/eller  praksis
           fremme af  en  kombination af  perioder  med arbejde,  erhvervsud-
           dannelse og eventuelt erhvervsmæssig revalidering.

     4. I  overensstemmelse  med  national  lovgivning  og/eller  praksis  at
        bestræbe sig  på  at  sikre  de  ældre  arbejdstagere  tilstrækkelige
        midler, bl.a. ved:

        a) godtgørelser til  det stadig større  antal arbejdstagere,  der har
           mistet deres arbejde;

        b) finansiering  af tidlig tilbagetrækning fra arbejdslivet eventuelt
           ved hjælp  af ordninger,  der garanterer  de rettigheder,  som ar-
           bejdstagerne har erhvervet i løbet af deres erhvervsaktive liv.

     5. Under hensyntagen til de indvundne erfaringer at  gøre brug af tidlig
        tilbagetrækning fra  det erhvervsaktive  liv  i overensstemmelse  med
        national praksis, f.eks.:

        a) ved større  anvendelse af intern  fleksibilitet, bl.a.  med hensyn
           til  arbejdstid,  for at  kunne  fortsætte  omstruktureringerne  i
           virksomhederne ud fra ønsket om at opnå  konkurrenceevne og at øge
           beskæftigelsen;

        b) ved at  bestræbe  sig på  efter omstændighederne  navnlig at  lade
           ordningerne for tidlig tilbagetrækning  fra arbejdslivet være  be-
           regnet  på de  arbejdstagere, der har  haft et langt  og hårdt ar-
           bejdsliv, eller på masseafskedigelsessituationer.

     6. At fremme  gradvis tilbagetrækning fra  arbejdslivet, f.eks.  ved for
        ældre arbejdstagere at indføre  mulighed for deltidsarbejde og  akti-
        viteter, der udnytter  deres evner, samtidig med  at der  principielt
        drages  omsorg for, at der sikres  dem samme behandling som andre ar-
        bejdstagere  i lignende  situationer, navnlig  med hensyn  til adgang
        til social beskyttelse,

III. OPFORDRER ARBEJDSMARKEDETS PARTER TIL:

     7. At udvikle efter- og videreuddannelsen, som er  det bedste middel til
        at  fremme arbejdstagernes tilpasning  til den teknologiske udvikling
        og til nye  produktionsmåder, og at støtte initiativer, der  tages på
        dette område,  i overensstemmelse med  Rådets henstilling  af 30. ju-
        ni 1993 om  adgang til erhvervsmæssig efter-  og videreuddannelse [3]
        .

     8. På passende niveau at  iværksætte foranstaltninger til at  imødekomme
        ældre arbejdstageres særlige behov med henblik på:

        a) at indføre velegnede  pædagogiske metoder  i de  erhvervsuddannel-
           sesprogrammer, der henvender sig til ældre arbejdstagere;

        b) at  fremme  vejledningsfunktionen i  og  uden for  virksomhederne,
           herunder de små og  mellemstore virksomheder, samt ulønnede  funk-
           tioner, således at erfarne  arbejdstagere kan deltage i  uddannel-
           sesprocessen ved at  videregive deres viden til nye arbejdstagere,
           f.eks. i forbindelse med lærlingeuddannelsen,

 IV. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

     9. På grundlag af behovene på de forskellige  dele af arbejdsmarkedet at
        træffe passende foranstaltninger, der tager sigte på:

        a) at fjerne de  hindringer for  ældre arbejdstageres  beskæftigelse,
           der måtte findes i love og administrative bestemmelser;

        b) at bevidstgøre arbejdsgiverne  om de følger, afskedigelse af ældre
           arbejdstagere har for den enkelte og for samfundet;

        c) at  lette  ældre langtidslediges  reintegration  ved  beskæftigel-
           sesstøtte og  erhvervsuddannelse, som muliggør  en virkelig omsko-
           ling;

        d) at  styrke de  bestræbelser på  erhvervsmæssig omskoling  og rein-
           tegration af ældre  arbejdsløse, som  udføres af  de organer,  der
           har ansvaret for anvisningspolitikken;

        e) at det offentlige,  når det er arbejdsgiver, giver et  godt eksem-
           pel ved  at integrere ældre arbejdstagere  og lade dem forblive  i
           beskæftigelse, og

  V. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

     - sammen med medlemsstaterne  at foranstalte udveksling af  oplysninger,
       erfaringer  og god  praksis  for så  vidt angår  ældre  arbejdstageres
       beskæftigelse  på  grundlag af  allerede  eksisterende fællesskabspro-
       grammer."

BILAG II

UDKAST TIL RÅDETS KONKLUSIONER OM BETYDNINGEN AF OG GEVINSTEN  VED KVALITET I
ERHVERVSUDDANNELSEN

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

  1. ERINDRER om  Rådets resolution  af 11. juni 1993  om erhvervsuddan-
     nelse i  1990'erne [4] , hvorefter kvaliteten  af erhvervsuddannel-
     serne i  medlemsstaterne bør højnes for  at give den enkelte  øgede
     muligheder for at udvikle  sine færdigheder og kvalifikationer  for
     hermed  at bidrage  til øget  økonomisk og  social samhørighed samt
     forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne.

  2. ERINDRER om  Rådets resolution  af 5. december 1994  vedrørende erhverv-
     suddannelsens kvalitet og tiltrækningskraft [5]  , hvori det hedder,  at
     der er brug for erhvervsuddannelser af høj kvalitet  for at opfylde alle
     unges og alle voksnes ønsker og behov.

  3. UNDERSTREGER, at Rådet  ifølge artikel 127 i traktaten om  oprettelse af
     Det  Europæiske Fællesskab  har ansvaret for  at iværksætte en erhvervs-
     uddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner.

  4. ERINDRER  om, at  hovedformålet  med Fællesskabets  handlingsprogram for
     gennemførelse  af en  erhvervsuddannelsespolitik i  Det Europæiske  Fæl-
     lesskab   (Leonardo   da  Vinci),   som   blev   indført  ved   afgørel-
     se 94/819/EF [6]  , er  at støtte  og supplere  medlemsstaternes indsats
     for at  forbedre kvaliteten af  medlemsstaternes uddannelsessystemer  og
     -ordninger  i overensstemmelse  med  de fælles  mål,  der er  fastsat  i
     artikel 127 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

  5. ERINDRER  om, at  fremme af  investeringer  i erhvervsuddannelse  er det
     første af  de fem områder, på  hvilke der ifølge konklusionerne  fra Det
     Europæiske Råd  i Essen  skal træffes  foranstaltninger for at  forbedre
     beskæftigelsessituationen.

 6. NOTERER sig, at en række  bestræbelser vedrørende erhvervsuddannelseskva-
    liteten er fælles for alle medlemsstaterne, nemlig ønsket om:

    a) at de  offentlige og/eller private  økonomiske midler  anvendes effek-
       tivt for at imødekomme  behovet for erhvervsuddannelse hos  offentlige
       og private  foretagender,  især de  små  og mellemstore  virksomheder,
       samt hos enkeltpersoner;

    b) at udbuddet af erhvervsuddannelser lægges i passende rammer;

    c) at udbuddet  og resultaterne af  erhvervsuddannelsen evalueres  for at
       sikre, at udbuddet i videst muligt omfang svarer til  de offentlige og
       private  foretagenders behov,  især de  små og  mellemstore virksomhe-
       ders, samt enkeltpersoners behov.

    Interessen  for erhvervsuddannelsens  kvalitet  er  således tiltagende  i
    alle  Den Europæiske  Unions medlemsstater,  også selv  om erhvervsuddan-
    nelsessystemerne er forskelligt opbygget.

 7. UNDERSTREGER den enighed,  der er ved at opstå, om hvilke betingelser der
    skal  være til  stede, for at  man kan  udvikle en  erhvervsuddannelse af
    kvalitet.

    Stræben efter  kvalitet kræver, at man til  stadighed er opmærksom på, at
    der skal  være sammenhæng  mellem en hel  række aktiviteter. Den  pædago-
    giske  indsats  er ikke  isoleret;  erhvervsuddannelsens  kvalitet er  et
    resultat  af en  række aktiviteter,  som går  fra  en behovsanalyse  over
    udformningen af  uddannelsens indhold og  tilrettelæggelse til evaluering
    af resultaterne. Alle disse  aktiviteter implicerer  en lang række  aktø-
    rer.

 8. PÅPEGER, at ønsket om  kvalitet i erhvervsuddannelsen har fået  aktørerne
    på området til at tage forskellige initiativer,  alt efter opbygningen af
    erhvervsuddannelsessystemerne  i de  forskellige  medlemsstater, som  for
    eksempel:

    a) nogle virksomheder  prøver at  tilrettelægge  forholdet til  erhvervs-
       uddannelsesinstitutionerne   efter    den   almindelige   model    for
       kunde/leverandørforholdet;

    b) nogle  uddannelsesinstitutioner  begynder  med  at  fastlægge  et  sæt
       kvalitetskrav eller -kriterier  ud fra de aftaler, der er  indgået med
       kunderne;  visse  af dem  overlader  udstedelsen  af  diplomer til  en
       tredjepart;

    c) offentlige  myndigheder  og/eller  arbejdsmarkedets   parter  og/eller
       andre parter  har alt efter  national praksis  anvendt kvalitetskrite-
       rier ved fastsættelsen af regler og mål,  har udarbejdet strategier og
       fastlagt aktions- og styringsrammer for erhvervsuddannelsen.

 9. OPFORDRER  medlemsstaterne,  arbejdsmarkedets  parter  og  de  kompetente
    organer  til,  alt efter  national praksis,  at  fremme  informations- og
    erfaringsudveksling om erhvervsuddannelsens kvalitet, samtidig med at  de
    til fulde  respekterer  de enkelte  medlemslandes praksis  og ansvar  med
    hensyn til indhold  og tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsen og støtter
    forsøgene på:

    a) at skabe gunstige betingelser  for adgang til oplysninger om  udbuddet
       af erhvervsuddannelser, der svarer til brugernes behov;

    b) at forbedre  rekvireringen af erhvervsuddannelse  - uanset  om initia-
       tivet stammer fra  det offentlige eller fra virksomheder -  f.eks. ved
       anførelse af de mål, der skal nås;

    c) at tilskynde udbyderne  af erhvervsuddannelse til at forbedre kvalite-
       ten af  deres ydelser ved at  videre- og efteruddanne deres  personale
       og  gennem initiativer  på forsknings-  og udviklingsområdet  samt ved
       udbredelse af innovationer af betydning for kvaliteten;

    d) at fremme anvendelsen af  metoder og værktøjer, der gør det  muligt at
       evaluere erhvervsuddannelsen.

    Disse bestræbelser  på at  øge  erhvervsuddannelseskvaliteten burde  med-
    virke  til at begrænse antallet af unge  og voksne uden passende erhverv-
    suddannelse.

10. OPFORDRER  Kommissionen  til  på  grundlag  af  foranstående  punkter  at
    tilskynde til  forsøg på dette  område og  at medvirke til  formidling og
    mangfoldiggørelse af dem i  Den Europæiske Union, navnlig ved hjælp af de
    forskellige eksisterende fællesskabsprogrammer og -initiativer."

ANDRE AFGØRELSER

(Vedtaget  uden debat.  Når det  drejer  sig om  retsakter,  er det  angivet,
hvilke delegationer der stemte imod eller undlod at stemme)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Rådet  vedtog forordningen  om  ændring af  forordning  (EF) nr.  2062/94  om
oprettelse  af ovennævnte agentur for  at tilpasse sammensætningen af agentu-
rets bestyrelse  som følge  af den  seneste udvidelse.  Arbejdsgiver- og  ar-
bejdstagerorganisationernes  repræsentation er  ligeledes ændret.  Agenturets
bestyrelse består herefter  af 48 medlemmer: 15 repræsentanter  for medlemss-
taternes regeringer, 15 for  arbejdsgiverorganisationerne, 15 for  arbejdsta-
gerorganisationerne og 3 repræsentanter for Europa-Kommissionen.

Det indre marked

Rådet fastlagde den  fælles holdning vedrørende indførelse af en  ordning for
gensidig information om  nationale foranstaltninger, der fraviger  princippet
om frie varebevægelser inden for Fællesskabet (den  tyske og den nederlandske
delegation  stemte  imod). De  nævnte  to  delegationers stemmeforklaring  er
allerede offentliggjort i pressemeddelelse  nr. 7568/95 - Presse 162.  Rådets
fælles holdning  fremsendes til Europa-Parlamentet med  henblik på den fælles
beslutningsprocedures videre forløb.

Rådet  vedtog endeligt  den resolution  om en  ensartet  og effektiv  gennem-
førelse af fællesskabsretten  og om sanktioner i tilfælde af  overtrædelse af
dens bestemmelser  vedrørende det indre marked,  der var politisk enighed  om
allerede  på samlingen den  6. juni 1995.  Teksten til  resolutionen findes i
pressemeddelelse nr. 7568/95 - Presse 162.

Landbrug

På  baggrund af  den  politiske aftale,  der  blev indgået  med  kvalificeret
flertal [7]    på  samlingen den  19.-22.  juni  1995  (pressemeddelelse  nr.
8134/95 Presse 195) om det samlede kompromis, der omfatter tre dele, nemlig

  I) den agromonetære ordning

 II) prispakken  og  de  dertil  knyttede  foranstaltninger   for  1995/1996,
     reformen af bomuldsordningen samt mælkekvoterne

III) transport af dyr

vedtog Rådet  følgende forordninger og direktiv,  der udmønter  aftalen juri-
disk:

  I. DEN AGROMONETÆRE SEKTOR

     Forordning om udligning  som følge af fald i landbrugsomregningskurserne
     for bestemte valutaer.

 II. PRISER OG  DERTIL  KNYTTEDE FORANSTALTNINGER  FOR  1995/1996, REFORM  AF
     BOMULDSORDNINGEN SAMT MÆLKEKVOTER

     a) Korn - ris

        - Forordning

          = om ændring af forordning (EØF) nr. 1766/92  om den fælles marked-
            sordning for korn

          = om fastsættelse for  høståret 1995/1996 af de månedlige forhøjel-
            ser af kornpriserne

          = om ændring af forordning (EØF) nr. 1418/76  om den fælles marked-
            sordning for ris

          = om  fastsættelse for  høståret  1995/1996 af  interventionsprisen
            for uafskallet ris

          = om fastsættelse for  høståret 1995/1996 af de månedlige forhøjel-
            ser af priserne for uafskallet ris og afskallet ris

     b) Sukker

        - Forordning

          = om fastsættelse for høståret  1995/1996 af visse sukkerpriser  og
            af standardkvaliteten for sukkerroer

          = om  fastsættelse  for  produktionsåret  1995/1996 af  de  afledte
            interventionspriser  for  hvidt sukker,  interventionsprisen  for
            råsukker,  minimumspriserne  for  A-sukkerroer  og  B-sukkerroer,
            tærskelpriserne  samt refusionsbeløbet  til  udligning af  lager-
            omkostninger

     c) Olivenolie

        - Forordning om  fastsættelse for  produktionsåret 1995/1996 af  pri-
          serne, støtten og tilbageholdelsen for olivenolie

     d) Tekstiler

        - Forordning

          = om  fastsættelse for  produktionsåret  1995/1996 af  støtten  for
            spindhør og hamp samt  af beløbet,  der tilbageholdes til  finan-
            siering af foranstaltninger til  fremme af anvendelsen af  hørfi-
            bre

          = om fastsættelse  for  avlsåret  1995/1996  af  støttebeløbet  for
            silkeorme

     e) Mejeriprodukter

        - Forordning

          = om ændring af forordning  (EØF) nr. 804/68 om den fælles  marked-
            sordning for mælk og mejeriprodukter

          = om  fastsættelse af  indikativprisen for  mælk og  interventions-
            priserne for  smør  og skummetmælkspulver  for  perioden fra  den
            1. juli 1995 til den 30. juni 1996

     f) Fåre- og gedekød

        - Forordning  om fastsættelse for produktionsåret 1996 af basisprisen
          og den sæsonbestemte basispris for fårekød

     g) Svinekød

        - Forordning om  fastsættelse for  perioden 1. juli 1995  til 30. ju-
          ni 1996 af basisprisen og standardkvaliteten for slagtede svin

     h) Frugt og grøntsager

        - Forordning

          = om  fastsættelse for  produktionsåret 1995/1996  af basispriserne
            og opkøbspriserne for frugt og grøntsager

          = om  undtagelse  for  produktionsåret  1995/1996   fra  forordning
            nr. 3119/93  om særlige  foranstaltninger  til  fremme af  forar-
            bejdning af visse citrusfrugter

     i) Vin

        - Forordning

          = om  ændring af forordning (EØF)  nr. 822/87 om den fælles marked-
            sordning for vin

          = om fastsættelse  for produktionsåret  1995/1996 af  orienterings-
            priserne for vin

          = om  ændring af  forordning (EØF)  nr. 2046/89 om  fastsættelse af
            generelle  regler  for destillation  af  vin  og biprodukter  fra
            vinfremstilling

          = om ændring  af forordning (EØF)  nr. 2332/92 om  mousserende vine
            fremstillet i Fællesskabet  og af forordning (EØF) nr. 4252/88 om
            fremstilling og afsætning af hedvine produceret i Fællesskabet

          = om ændring af forordning (EØF) nr. 1442/88 om ydelse for  produk-
            tionsårene  1988/1989 til  1995/1996 af  præmier for  endelig ne-
            dlæggelse af vinarealer

          = om ændring af forordning (EØF) nr. 2392/86 om udarbejdelse  af en
            fællesskabsfortegnelse over vindyrkningsarealer

     j) Tobak

        - Forordning  om fastsættelse  for 1995-høsten  af præmier  og garan-
          titærskler for tobak i blade pr. sortsgruppe

     k) Frø

        - Forordning   om  fastsættelse  for  produktionsårene  1996/1997  og
          1997/1998 af støtten for frø

     l) Mælkekvoter

        - Forordning om ændring  af forordning (EØF) nr. 3950/92  om en  til-
          lægsafgift på mælk og mejeriprodukter

     m) Bomuld

        - Forordning 

          = om femte  tilpasning  af  den støtteordning  for  bomuld, der  er
            indført ved protokol nr. 4  knyttet til akten vedrørende  Græken-
            lands tiltrædelse

          = om fastsættelse  af almindelige  regler for  støtteordningen ved-
            rørende bomuld og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2169/81

III. TRANSPORT AF DYR

     Direktiv om ændring  af direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af  dyr under
     transport

Fiskeri

Rådet vedtog  forordningen om  fastsættelse af en  fællesskabskvote på 5  013
tons  hellefisk i NAFO-område  3LMNO for  perioden fra den  16. april til den
31. december 1995, som  fastsat i  aftalen med  Canada, der blev  undertegnet
den 20. april 1995.

Med denne forordning  ændres forordning nr. 3366/94 om fastsættelse  for 1995
af  foranstaltninger til bevarelse og forvaltning  af fiskeressourcerne i det
NAFO-regulerede område (det nordvestlige Atlanterhav).

Rådet vedtog  desuden forordningerne  om  indgåelse af  protokoller om  fast-
sættelse af fiskerimuligheder og  finansielle godtgørelser, der er  omhandlet
i aftalerne  mellem Fællesskabet og en  række tredjelande. Alle disse  proto-
koller fandt  allerede  foreløbig  anvendelse  med  forbehold  af  indgåelse.
Nedenfor følger listen  over de berørte lande med angivelse  af gyldighedspe-
rioden for  protokollerne og henvisninger til de pressemeddelelser (PM), hvor
der kort redegøres for indholdet:

- Senegal  fra  den  2. oktober 1994  til  den  1. oktober 1996  (PM 4381/95,
  Presse 20 af 23.1.1995)

- Ækvatorialguinea fra  den 1. juli 1994 til  den 30. juni 1997 (PM 10627/95,
  Presse 227 af 10.11.1994)

- Comorerne  fra  den  20. juli 1994  til  den   19. juli 1997  (PM 10627/95,
  Presse 227 af 10.11.1994)

- Kap   Verde   fra   den   6. september 1994   til   den   5. september 1997
  (PM 10627/94, Presse 227 af 10.11.1994)

- Côte d'Ivoire  fra  den 1. juli 1994  til  den 30. juni 1997  (PM 10627/94,
  Presse 227 af 10.11.1994)

Herudover vedtog Rådet

- en  afgørelse med  henblik på  tilpasning af  den  fiskeriaftale, der  blev
  undertegnet den  2. december 1991 mellem  Fællesskabet på  den ene  side og
  den danske regering og Færøernes landsstyre på den anden side

- forordningen om  ændring af  forordning nr. 3699/93 om  kriterier og betin-
  gelser  for  EF-strukturinterventioner  inden  for  fiskeri,  akvakultur og
  forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

  Hensigten med ændringerne er bl.a. at

  = justere en række  bestemmelser i  forordning nr. 3699/93  (FIOF-gennemfø-
    relsesforordningen),  der  anvender BRT-enheden  (bruttoregisterton)  til
    måling  af fartøjers tonnage  som interventionsparameter  for strukturak-
    tioner, for  at tage hensyn  til ikrafttrædelsen  af London-konventionens
    bestemmelser (ITC 69)  om måling af fartøjer i bruttotonnage,  der medfø-
    rer anvendelsen af en ny måleenhed for fartøjer, nemlig bruttoton;

  = nedsætte det aktivitetsniveau, der gør et fiskerfartøj  berettiget til at
    blive omfattet af  foranstaltningerne om  endeligt ophør, såfremt  der er
    tale  om fartøjer,  der er  registreret  i havne  i den  nordlige del  af
    Østersøen, som  følge af  de særlige klimatiske  forhold i dette  område,
    hvor det lidet saltholdige vand er tilfrosset en stor del af året.

Transport

Rådet  vedtog  en afgørelse  om  bemyndigelse  af Kommissionen  til  at  føre
forhandlinger om  en  tillægsprotokol  til  aftalen  mellem  Fællesskabet  og
Republikken Slovenien på transportområdet.

Energi

På  baggrund  af  den politiske  aftale  på  samlingen i  Rådet  (energi) den
1. juni 1995 (jf. pressemeddelelse  nr. 7565/95, Presse 159)  fastlagde Rådet
formelt de fælles  holdninger med henblik på retningslinjer og  aktioner, der
sigter på at skabe gunstigere  vilkår for udbygning af de transeuropæiske net
på energiområdet.

Forbrugerbeskyttelse

På baggrund af den politiske aftale på  samlingen i Rådet (forbruger-politik)
den  30. marts 1995 (jf.  pressemeddelelse nr. 6120/95,  Presse 99) fastlagde
Rådet formelt den fælles holdning vedrørende direktivforslaget om fjernsalg.

Hensigten  med  forslaget er  at tilnærme  medlemsstaternes love  og adminis-
trative  bestemmelser om  aftaler vedrørende  fjernsalg mellem  forbrugere og
leverandører for at øge forbrugerbeskyttelsen på dette område.

Telekommunikation

Rådet vedtog  formelt en  resolution om mobil-  og personkommunikation i  Den
Europæiske Union og udmøntede således den politiske  aftale, der blev indgået
på samlingen den 13. juni 1995. Teksten til  resolutionen findes i pressemed-
delelse nr. 7840/95, Presse 175.

Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

På baggrund af  den principaftale, der blev indgået på  ØKOFIN-Rådets samling
den 19. juni 1995  (jf. pressemeddelelse  nr. 8132/95, Presse 193)  fastlagde
Rådet formelt  en fælles indstilling  vedrørende forordningen  om beskyttelse
af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

Det besluttede  desuden at høre Europa-Parlamentet  på ny om  denne tekst med
henblik på  vedtagelse som  led i den  samrådsprocedure, der  er omhandlet  i
fælleserklæringen   fra   Europa-Parlamentet,  Rådet   og   Kommissionen   af
4. marts 1975.

Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

Rådet fastlagde to fælles indstillinger  om ændring af finansforordningen  af
21. december 1977 vedrørende  De Europæiske Fællesskabers almindelige  budget
med henblik  på fremsendelse  til Europa-Parlamentet som  led i den  samråds-
procedure,  der  er omhandlet  i  fælleserklæringen  fra  Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen af 4. marts 1975.

Hensigten med de  to udkast er at forbedre betingelserne  for regnskabsførin-
gen, navnlig for så vidt angår kravene til kontrol og bogføring.

Det  første udkast  vedrører behandling  af bøder,  finansinspektørens rolle,
inddrivelse af fordringer og  regulering efter regnskabernes afslutning;  det
andet  udkast vedrører  særlige bestemmelser om  bevillinger til forskning og
teknologisk  udvikling som følge  af de nye  aktiviteter i  Det Fælles Forsk-
ningscenter som led i den nye  konkurrencemetode, der blev indført med fjerde
rammeprogram.

De foreslåede  ændringer udgør  tredje og  femte pakke  i en  mere omfattende
tilpasning af finansforordningen, der omfatter seks ændringspakker.

Sjette momsdirektiv: britisk anmodning om undtagelse

Rådet  gav Det  Forenede Kongerige  tilladelse til  at  indføre særlige  und-
tagelser for  så vidt angår lejeres eller leasingtageres fradragsret. Bestem-
melsen  er baseret  på  artikel 27 i  sjette  momsdirektiv, hvori  der  åbnes
mulighed for  at træffe specifikke  foranstaltninger for at forenkle  afgift-
sopkrævningen og hindre visse former for svig og skatteunddragelse.

Tilladelsen blev givet  efter en anmodning fra den  britiske regering om dels
at kunne begrænse lejeres  eller leasingtageres fradragsret for  personbiler,
når  de anvendes  til private  formål, dels  at undlade  at opkræve  moms for
privat anvendelse af disse køretøjer.

EKSF-produkter

Rådet vedtog  beslutningen om  gradvis afvikling  af visse  kvantitative res-
triktioner for importen af visse EKSF-produkter.

De nationale restriktioner,  som Kongeriget Spanien anvender over  for import
af produkter  henhørende under KN-kode  2701 11,  2701 12 90  og 2701 19  med
oprindelse i tredjelande, ophæves således senest den 31. december 1997.

Kongeriget  Spanien  vil kunne  begrænse  den  årlige import  af  nedennævnte
produkter til følgende mængder:

 Medlems-  Produkt     KN-kode     1995       1996      1997       1998
   stat                           (tons)     (tons)    (tons)     (tons)
 Spanien  Anthracit  2701 11     {         {           {       {
                                 {         {           {       {
          Andet      2701 12 90  {         {           {       {
          bituminøst             {10 600-  {10 8-      {11 100 {Fri import
          stenkul                 000      00 000       000    {
                     2701 19     {         {           {       {
          Andet                  {         {           {       {
          stenkul                {         {           {

Intellektuel ejendomsret

Rådet vedtog  med forbehold af godkendelse  at undertegne traktaten om  vare-
mærkeret, der blev  vedtaget den 27. oktober 1994 i Verdensorganisationen for
Intellektuel Ejendomsret (WIPO) på  Fællesskabets vegne. Formanden for  Rådet
blev  bemyndiget til at udpege de personer, der  er beføjet til at undertegne
denne traktat inden den 27. oktober 1995.

Den internationale kornoverenskomst af 1995

Rådet vedtog  at undertegne  konventionen  om kornhandel  og konventionen  om
fødevarehjælp, der  tilsammen  udgør den  internationale kornoverenskomst  af
1995,  den 30. juni  i  New York  med henblik  på  midlertidig anvendelse  af
overenskomsten.

Toldunionen

Rådet vedtog to forordninger om midlertidig suspension  af de autonome satser
i den fælles toldtarif for

- en række industrivarer (mikroelektronik og beslægtede sektorer)

- en række industrivarer (kemi og beslægtede områder)

da de  produkter, der er omhandlet i forordningerne, i øjeblikket ikke produ-
ceres eller  ikke  produceres  i tilstrækkeligt  omfang  i  Fællesskabet,  og
producenterne derfor  ikke kan  imødekomme efterspørgslen  i de industrier  i
Fællesskabet, der bruger dem.

Suspensionerne finder  anvendelse  fra den  1. juli 1995  til den  31. decem-
ber 1995 for visse varer og til den 30. juni 1996 for en række andre varer.

Rådet vedtog  ligeledes  en  forordning  om fuldstændig  suspension  fra  den
1. juli 1995 til den 30. juni 1996 af  de autonome satser i den fælles  told-
tarif for en række landbrugsvarer (ærter i  bælg, svampe, havebønner, dadler,
frugter af arten Vaccinium og hyben).

Rådet vedtog  beslutningen om at  forlænge gyldighedsperioden  for udvidelsen
af den  retlige beskyttelse af  halvlederprodukters topografi til at  omfatte
personer  fra USA i perioden fra den 2. juli 1995 til den 1. januar 1996. Den
retsbeskyttelse, der er omhandlet  i direktiv 87/54/EØF, dvs.  fællesskabsbe-
handling,  omfatter således  fortsat fysiske  personer, der  er statsborgere,
eller som  normalt bor i USA,  samt virksomheder og andre  juridiske personer
fra USA,  der har  en effektiv  og seriøs  fremstillings- eller  handelsvirk-
somhed i landet.

Der erindres om, at Rådets beslutning  94/824/EF om udvidelse af den  retlige
beskyttelse  af  halvlederprodukters  topografi  til  at  omfatte  borgere  i
Verdenshandelsorganisationens  (WTO) medlemslande  finder anvendelse  fra den
1. januar 1996; USA er medlem af WTO.

Canada: Forhandlinger i henhold til artikel XXIV.6 i GATT 

Rådet  vedtog forordningen  om den  told, der  skal anvendes  på avispapir  i
ruller  og ark  henhørende under  position KN 4801  00 10  og 4801 00  90 som
følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union.

På  baggrund  af konklusionerne  fra  samlingen i  Rådet (almindelige  anlig-
gender) den  12. juni 1995  har de  canadiske  myndigheder forsikret  Kommis-
sionen om,  at Canada ikke vil  iværksætte de ensidige foranstaltninger,  som
landet har  bebudet, hvis  Rådet vedtager  denne indrømmelse  med hensyn  til
avispapir.

Der  erindres om, at hensigten med forordningen er på et autonomt grundlag at
fremskynde den toldnedsættelse  til 0%, der allerede er planlagt  for avispa-
pir, og som navnlig  er til fordel for  Canada, idet der dog tages  forbehold
for resultaterne  af de igangværende  forhandlinger i henhold til  artikel X-
XIV.6.

De  toldsatser, der indføres  med denne forordning, som  træder i kraft dagen
efter  offentliggørelsen  i  De  Europæiske   Fællesskabers  Tidende,  finder
anvendelse,  indtil  Rådet   med  kvalificeret  flertal  beslutter,  at  for-
handlingerne med Canada i henhold til artikel XXIV.6 i GATT er afsluttet.

De nye autonome toldsatser er gengivet i bilag I.

USA: Toldkontingenter

Rådet ændrede  forordning (EF) nr. 3361/94  af 29. december 1994  med henblik
på at  forlænge  gyldighedsperioden for  visse  toldkontingenter for  Østrig,
Finland og Sverige.

Med  denne forordning  videreføres  de  samme toldkontingenter  til  de samme
satser og  for de  samme varer  fra den  1. juli  til den  31. december 1995,
navnlig til  fordel for USA  i betragtning af,  at forhandlingerne i  henhold
til  artikel XXIV.6  i GATT,  hvor den  samlede virkning  af de  nye medlems-
staters anvendelse af FTT behandles, endnu ikke er afsluttet.

GSP - Sydafrika

Rådet fastslog,  at da  der ikke foreligger  noget forslag fra  Kommissionen,
kunne det  ikke foretage  en fornyet gennemgang  af betingelserne for  anven-
delse  af  forordning (EF)  nr. 3282/94  af  19. december 1994 på  Sydafrika,
således som det er fastsat i denne forordnings artikel 6, stk. 2.

Rådet besluttede at tage spørgsmålet op til  drøftelse, så snart Kommissionen
har fremsendt et forslag.

Forbindelserne med Tyrkiet og Israel

Rådet vedtog  forordningen om  fastsættelse af visse  indrømmelser i form  af
fællesskabstoldkontingenter  for  1995  for  visse  landbrugsvarer,  herunder
forarbejdede varer, til fordel for Israel og Tyrkiet.

Der er tale om en tilpasning af visse af de indrømmelser, der er  indeholdt i
de  eksisterende præferenceaftaler  mellem Fællesskabet  på  den ene  side og
Israel  og Tyrkiet på den  anden side på baggrund af  udvidelsen af Den Euro-
pæiske Union og i afventen af afslutningen  på forhandlingerne om tillægspro-
tokollerne herom.

Indrømmelserne i  form af  toldkontingenter, der  finder  anvendelse fra  den
1. januar 1995,  vedrører  navnlig  følgende  produkter:  blomster,  kinakål,
mandariner og hasselnødder.

Forbindelserne med de associerede lande i Central- og Østeuropa

Rådet vedtog  forordningen om  fastsættelse af visse  indrømmelser i form  af
fællesskabstoldkontingenter for  1995 for visse landbrugsprodukter,  herunder
forarbejdede  produkter,  til  fordel  for  Bulgarien,  Tjekkiet,  Slovakiet,
Ungarn, Polen og Rumænien.

Hensigten med forordningen, der finder anvendelse fra  den 1. januar 1995, er
at iværksætte autonome toldforanstaltninger i afventen af afslutningen på  de
forhandlinger  med disse  lande, der  blev indledt  efter  udvidelsen af  Den
Europæiske Union  for at  tage hensyn  til de  handelsordninger, der  fandtes
mellem disse lande og de tre nye medlemsstater.

Kontingenterne omfatter bl.a. honning, visse grøntsager, frugter og vin.

Hjælp fra Fællesskabet til Madeira efter cyklonen i 1993

Rådet  vedtog  en  afgørelse om  ekstraordinær  hjælp  fra  Fællesskabet  til
genopbygning af  de områder  i Madeira, der  blev ramt  af en cyklon  i okto-
ber 1993.

Med  denne afgørelse yder Fællesskabet en  rentegodtgørelse på 3 procentpoint
årligt i højst tolv  år på lån fra EIB over bankens egne midler og efter dens
sædvanlige kriterier med henblik  på finansiering af investeringsprojekter  i
de ramte områder.

Lånene med rentegodtgørelse  kan ikke overstige 15,85 mio. ecu i  hovedstol i
alt.

Udnævnelser

Rådet vedtog  en afgørelse  om udnævnelse for  perioden fra den  1. juli 1995
til den 9. februar 2000 af  Jørgen MOHR, der træder i  stedet for Ole WARBERG
som medlem af Revisionsretten.

BILAG I

                                            Autonome toldsatser
    KN-kode  Varebeskrivelse   95  1.96 1.97 1.98  1.99  1.200 1.2001 1.2002
                                                        0

   48010010 Avispapir, i
            ruller og ark,
            varer som nævnt                  }    }     }      }      }
            i supplerende                    }    }     }      }      }
            bestemmelse 1                    }                                             3,5% }2,5% }1,5%  }0,5%  }0,0%
            til kapitel 48                   }    }     }      }      }
                                             }    }     }      }      }

            Avispapir, i      4,5% 4,5% 4,0%
            ruller og ark,
            andre varer end
   48010090 nævnt i supple-
            rende bestemmel-  6,5% 5,5% 4,5%
            se 1 til kapi-
            tel 48

  [1]   Den  tyske  delegation fastholdt  foreløbig  et  parlamentarisk under-
        søgelsesforbehold.
  [2]   EFT nr. C 77 af 14.3.1994, s. 24.
  [3]   EFT nr. L 181 af 23.7.1993, s. 37.
  [4]   EFT nr. C 186 af  8. 7.1993, s. 3.
  [5]  EFT nr. C 374 af 30.12.1994, s. 1.
  [6]  EFT nr. L 340 af 29.12.1994, s. 8.
  [7] Den danske, nederlandske  og luxembourgske delegation var imod forslaget
      om endeligt at bevilge Italien og Grækenland en forhøjelse af  mælkekvo-
      terne.
      Den britiske delegation  var imod  den agromonetære del, og  den spanske
      delegation  modsatte sig et  element i løsningen  for så  vidt angår den
      agromonetære ordning.
      Den  østrigske og  den danske  delegation på  den ene  side og  den ita-
      lienske delegation  på  den  anden side  stemte  imod i  spørgsmålet  om
      transport af dyr.
      Den svenske  delegation stemte  imod samtlige  elementer  i den  samlede
      kompromisløsning.

Side Bar