Navigation path

Left navigation

Additional tools

DET EUROPÆISKE RÅD FORMANDEN

DA

Bruxelles, den 18. februar 2013

EUCO 41/13

PRESSE 60

PR PCE 34

Tale ved formanden for Det Europæiske Råd

Herman Van Rompuy i Europa-Parlamentet

Den 7.-8. februar nåede præsidenterne og stats- og premierministrene fra alle vores 27 lande til enighed på deres niveau om Unionens finansielle ramme for de næste syv år.

I forhold til den tidligere ramme (2007-2013) er de overordnede udgiftslofter blevet sænket en smule, men inden for disse lofter er der sket en tydelig ændring i prioriteterne, og andelen til investeringer i vækst og beskæftigelse er blevet øget. Dette afspejler de to vigtigste overvejelser, der ligger til grund for vores valg: nemlig at tilpasse os til de budgetmæssige begrænsninger i hele Europa og samtidig investere i fremtiden.

Som det klart fremgår af pressens meldinger, forsøgte hver stats- og regeringschef at opnå den bedste aftale for sit eget land og sine egne borgere. Dette er fuldt ud legitimt, ligesom det også er legitimt, at nogle fokuserede mere på deres skatteyderes bekymringer og andre på støttemodtagernes behov. Det vigtige for mig er, at vi sammen nåede til enighed, og at det er en god aftale for Europa samlet set.

Vi skulle nå til enighed om tre parametre: størrelsen, udgiftsprioriteterne og indtægts­kilderne, idet vi samtidig sigtede mod et moderniseret, realistisk budget, der fokuserer på de mest akutte behov.

Først for så vidt angår størrelsen: Under de nuværende økonomiske omstændigheder var et mådeholdent budget den eneste mulighed. Bælterne strammes ind over hele Europa, og Unionen kan ikke være nogen undtagelse. Nogle mener, at nedskæringen på 3 % i det samlede loft for forpligtelser er et skridt tilbage for Europa. Det er det ikke. Som overalt i Europa fokuseres der meget på at gøre mere med færre penge og på at sikre, at hver eneste euro kommer derhen, hvor den har størst virkning. Mere Europa betyder ikke nødvendigvis flere penge.

Men lad mig også understrege, at denne nedskæring i loftet for forpligtelser måske ikke engang vil føre til en nedgang i de faktiske betalinger i de årlige budgetter, som I vedtager. I de sidste syv år har de betalinger, som Parlamentet har vedtaget, ligget et godt stykke under FFR-loftet med et samlet beløb på 875 mia. EUR for hele perioden - et beløb, som er langt lavere end de 908 mia. EUR, der nu er fastsat for de kommende syv år.

I alle tilfælde ville FFR-lofterne aldrig blive ændret, hverken i opad- eller nedadgående retning, med mere end et par procentpoint på grund af behovet for enstemmighed, men ikke desto mindre er der i nogen politisk dækning udelukkende blevet fokuseret herpå. Tilbage i november fremsatte jeg selv et forslag til et samlet loft for forpligtelser på 970 mia. EUR, og den endelige aftale på 960 mia. EUR var tæt på dette tal - selv om flere medlemsstater ønskede at skære yderligere 30 mia. EUR eller mere af i forhold til mit forslag. De virkelige ændringer ser vi, når vi kigger på indholdet af udgifterne, og disse ændringer fortjener at blive hilst velkommen. Deres betydning er langt større end den lille ændring i det samlede loft og fortjener langt mere opmærksomhed.

For det første stiger udgifterne inden for udgiftsområde 1a, der omfatter forskning og innovation, grænseoverskridende energi- og transportnet og digitale netværk, Galileo og Erasmus, med 37,3 % i forhold til den tidligere FFR. Desuden er stigningen støt opadgående, hvilket betyder, at den ved det sidste år vil være steget med over 40 %. I forhold til den nuværende situation er det en betydelig forbedring. Igen kan man beklage, at ikke alle Kommissionens investeringsforslag blevet taget med i betragtning, men det er misvisende at præsentere tilpasninger af et forslag som "nedskæringer", når faktum er, at vi er blevet enige om betydeligt flere penge til investering i vækst, end det er tilfældet i den nuværende ramme.

For det andet vil udgifter til samhørighed blive målrettet bedre og omfatte resultatincita­menter, idet der er sat penge af til projekterne med de bedste resultater. Der vil være en makroøkonomisk konditionalitet for at øge synergien mellem samhørighedsfinansiering og økonomisk styring. I det store hele vil finansieringsprogrammerne blive enklere og bedre kontrolleret. Der vil være en høj EU-medfinansieringssats i samhørighedslandene, som sammen med en fordelagtig momsbehandling vil støtte de nationale budgetter i disse lande. I forbindelse med tildelingen af strukturfondsmidler vil de mindre velstillede lande modtage en større andel af samhørighedsfinansieringen. Samhørighed er ikke en tilbage­skuende politik, men en investering med henblik på fremtiden. Desuden fortsætter vores støtte til de mest sårbare borgere uændret.

For det tredje skal et nyt initiativ på 6 mia. EUR som reaktion på stigningen i ungdoms­arbejdsløsheden, der overordnet set berører hver fjerde unge europæer - hver anden i visse lande - bidrage til at bekæmpe denne dramatiske situation. Det er et slående eksempel på den sociale dimension i vores budget.

For det fjerde fokuseres der i landbruget - et politikområde, der næsten udelukkende finansieres på europæisk niveau - i stadig højere grad på livskvaliteten i landdistrikterne, en grønnere praksis og bæredygtig fødevareproduktion, som er afgørende for os alle. Landbruget hører ikke fortiden til, men takket være reformer af den fælles landbrugspolitik er landbrugets relative vægt i budgettet på vej ned og vil fortsat blive mindre.Ved udgangen af syvårsperioden vil udgifterne under den fælles landbrugspolitiks første søjle udgøre omkring 27 % af det samlede budget - langt under de 75 %, de udgjorde i 1970'erne!

For det femte vil udgifter til sikkerhed og medborgerskab stige med 27 %. Det er et område med voksende europæisk samarbejde, og stigningen afspejler dette faktum.

For det sjette er vores eksterne forbindelser ikke blevet forsømt. Stigningen her er på 3,3 % i reale termer. Endvidere lovede vi at leve op til vores tilsagn vedrørende årtusind­udviklingsmålene. De midler, der skal give Europa mulighed for at engagere sig i afgørende globale spørgsmål som udviklingsbistand eller klimaændringer, bevares. For Den Europæiske Udviklingsfond er der - i modsætning til, hvad jeg set rapporteret - ikke sket en nedskæring, men derimod en stigning.

For det syvende er der selv for udgiftsområdet Administration sket en lille stigning. Denne afspejler de behov, der er opstået som følge af udvidelsen og de nye opgaver, som medlemsstaterne har overdraget til Unionen. Den dækker over en betydelig indsats fra vores ansatte, der, som Kommissionen foreslog, kommer til at opleve en samlet nedgang i antallet af ansatte, en stigning i arbejdstiden og en højere pensionsalder. Men EU vil fortsat have en effektiv offentlig tjeneste. Nogle af jer har givet udtryk for bekymringer over dette: Tallene taler deres tydelige sprog.

Endelig brugte vi også nogen tid på indtægtssiden, eller som det hedder i EU-jargon: "egne indtægter". Vi blev enige om en lavere kompensation til medlemsstaterne for udgifter til inddrivelse af told og afgifter, hvorved de traditionelle egne indtægter øges. Vi åbnede muligheder for nye egne indtægter i forbindelse med et nyt momssystem og den fremtidige afgift på finansielle transaktioner. Vi nåede frem til et kompromis i det vanskelige spørgsmål om rabatter.

Tillad mig endvidere at sige et par ord om en særlig kritik, der er blevet rettet mod denne aftale, nemlig af misforholdet mellem forpligtelser og betalinger. Faktisk ligger dette meget nært op ad det, der var fastsat i den sidste FFR, men denne gang har vi arbejdet på en ordning, der mindsker kløften. Vi blev enige om større fleksibilitet - endda om "størst mulig fleksibilitet" - så der vil være tilstrækkelige betalingsbevillinger til at opfylde de retlige forpligtelser. Behovet herfor blev fint beskrevet for os af jeres egen formand, Martin Schulz, i begyndelsen af vores møde.

Faktisk vil jeg understrege, at de bemærkninger, som Parlamentet har fremsat, har været afgørende i hele denne proces - måske i højere grad, end I er klar over. Parlamentet bidrog helt klart til argumentationen for, at EU's udgifter, med deres fokus på investerings­muligheder, ikke er direkte sammenlignelige med nationale udgifter. Parlamentet holdt liv i spørgsmålet om egne indtægter, som kun få medlemsstater havde lyst til at tage op. Parlamentet arbejdede med en vis succes for en ny fleksibilitetsklausul og for en revisions­klausul, som begge er nævnt i Det Europæiske Råds konklusioner. Endelig rettede Parlamentet konstant fokus mod behovet for at flytte midler til de nye politikområder, der fremmer vækst. Selv hvis dette ikke er sket i den udstrækning, som Kommissionen foreslog det i sit første forslag, viser enhver sammenligning - på lige vilkår - af denne FFR og den tidligere, at der er tale om en væsentlig stigning. Selv på det samlede udgiftsniveau erindrer jeg om, at der blev skåret langt mere i Kommissionens forslag, da den sidste FFR blev forhandlet: -13 % i forhold til 8 % denne gang.

Det viste en følelse af kollektivt ansvar fra Europas ledere at nå til enighed, men vi var udmærket klar over, at der stadig skal indgås en endelig aftale med Parlamentet. Jeg mindede mine kolleger om, at det eneste, der blev besluttet på mødet i Det Europæiske Råd, var et mandat - om end et meget stærkt mandat - som Rådet og dets formandskab kunne gå videre med i drøftelserne med Parlamentet. Herved opfyldte Det Europæiske Råd sin rolle i henhold til artikel 15 i traktaten, ifølge hvilken det "fastlægger [Unionens] overordnede politiske retningslinjer og prioriteter". Nu overlader vi det til Rådet at samarbejde med Parlamentet om vedtagelsen af de nødvendige retsakter.

Og vi må ikke glemme, at støttemodtagere regner med denne nye FFR fra den 1. januar 2014. Et syvårigt investeringsbudget udgør et stærkt element af forudsigelighed. Uden det kan vi kun afsætte penge for et år ad gangen. For forskere, ngo'er og universiteter samt for lokale og regionale myndigheder i hele Europa ville dette være et stort tilbage­skridt. Store projekter er afhængige af et længeresigtet perspektiv. På et tidspunkt, hvor tilliden til vores økonomier gradvist er ved at vende tilbage, vil det være et positivt signal at besegle dette syvårige perspektiv for Europa.

For at undgå enhver form for forsinkelse og usikkerhed opfordrer jeg kraftigt Rådet og Parlamentet til hurtigt at nå til en aftale. Alternativet, hvor vi falder tilbage på de lofter, som blev fastsat i det sidste år af den tidligere FFR, vil fastlåse os i det nuværende udgiftsmønster, annullere de reformer, der er blevet besluttet, og skabe hårdknude i fornyelsen af de nødvendige retsgrundlag. Derfor ønsker jeg jer og det irske formandskab al held og lykke med det videre arbejde hermed. Jeg er stadig overbevist om, at vi kan nå til en overordnet aftale om FFR. Åbne drøftelser, der bygger på fakta og tal, vil gøre dette muligt.

Ud over FFR omfattede vores dagsorden også drøftelser omkring handel. Handel kan potentielt hjælpe os til at opnå lige så meget med hensyn til vækst og beskæftigelse, som alle de investeringer, der er gjort mulige takket være vores aftale om FFR! Det grønne lys, som vi gav til at indlede transatlantiske handelsforhandlinger med USA, blev straks fulgt op af en fælles erklæring fra præsident Obama, formand Barroso og mig selv om, at begge parter nu vil påbegynde de interne procedurer, der er nødvendige for at indlede forhandlinger om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab.

Vi sluttede af med en gennemgang af udviklingen i den arabiske verden. To år efter begyndelsen på Det Arabiske Forår var det det rette øjeblik til at gøre status over Europas støtte til overgangen til demokrati i regionen. De seneste begivenheder understreger endnu en gang, i hvor høj grad denne overgang kan være udfordrende. Unionen er fortsat engageret.

Endelig drøftede vi Mali: Vi ser med tilfredshed på den resolutte indsats, som Frankrig har gjort med støtte fra andre europæiske og afrikanske partnere. Unionen forpligter sig til at støtte denne indsats ved at gøre brug af sin brede vifte af instrumenter for at bidrage til at genoprette demokrati og forfatningsmæssig orden i Mali. Den nært forestående iværksættelse af den europæiske uddannelsesmission er en vigtig del heraf.

Lad dette være min afsluttende bemærkning. Jeg afventer nu med interesse jeres bemærkninger.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website