Navigation path

Left navigation

Additional tools

DET EUROPÆISKE RÅD
FORMANDEN

DA

Bruxelles, den 1. marts 2012

(OR. en)

EUCO 36/12

PRESSE 85

PR PCE 30

Takketale
af formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy

Jeg er meget beæret over, at I alle har besluttet at bede mig om at fortsætte som formand for Det Europæiske Råd i endnu en periode.

Det er med fornøjelse, at jeg accepterer dette hverv. Det er et privilegium at tjene Europa i så afgørende en tid; det er også et stort ansvar. Jeg vil gerne takke jer for den tillid, I viser mig. Jeg tolker dette som en tillidserklæring til den måde, vores samarbejde er foregået på.

Jeg vil samtidig gerne takke for opfordringen til at varetage formandskabet for eurotopmøderne, som jeg accepterer. Jeg vil gerne rette en særlig tak til Helle Thorning-Schmidt, og også til Jean-Claude Juncker, for at have konsulteret jer gennem de seneste uger og for at have ledet debatten for et øjeblik siden, der førte til mit genvalg.

Eftersom hvervet som formand på fuld tid for Det Europæiske Råd kun har eksisteret i lidt over to år, håber jeg, at I nu - mellem de to mandatperioder - vil lade mig dele nogle tanker med jer om denne rolle, på grundlag af mine erfaringer og med blikket rettet fremad.

Statsgældskrisen, der brød ud kort tid efter min tiltrædelse, er naturligvis udgangspunktet. Den har formet vores arbejde og min rolle. Jeg har forsøgt at udnytte den kontinuitet i mandatet, som har givet os mulighed for at holde kursen i hårdt vejr.

På en måde er det min opgave at være tillidens vogter: at fremme den gensidige forståelse rundt om dette bord i bevidstheden om, at vores fælles opgave er at sørge for, at borgerne bevarer tilliden til Unionen.

Et tilbageblik: da jeg blev valgt til dette hverv, spurgte en af kollegerne mig med et glimt i øjet, hvad jeg skulle foretage mig mellem de fire årlige møder i Det Europæiske Råd, der er fastsat i traktaten. Det ved vi i det mindste nu…. Rollen er først og fremmest blevet formet af begivenhederne, af statsgældskrisen.

Krisen har været uden fortilfælde - i intensitet og omfang. Midt under stormen var vi nødt til at reparere skibet. Drastiske beslutninger var påkrævede. Vi forsøgte at nå ind til krisens rod. Hver især har vi reduceret gælden og underskuddet i vores land. Gjort vores økonomier mere konkurrencedygtige. Hjulpet hinanden og stået sammen. Nogle af vores tidligere kolleger satte Europas fælles interesser - og deres lands langsigtede interesser - over deres egen nationale popularitet - også selv om det kostede dem jobbet. Deres mod og statsmandskunst fortjener vores respekt.

Under processen gik det op for os, hvor indbyrdes afhængige vi alle er blevet, og vi drager nu erfaringerne af dette. Det har været en lang vej - fra Taskforcen om Økonomisk Styring, som I bad mig om at lede for to år siden til finanspagten, der skal undertegnes i morgen. Den Europæiske Union er nu meget bedre rustet til at håndtere den aktuelle krise og forhindre, at lignende situationer opstår fremover.

I forbindelse med håndteringen af disse udfordringer var vi også nødt til at tilpasse Unionens arbejdsmetoder. Dette tjente ikke alene det umiddelbare formål at bringe krisen under kontrol, jeg er overbevist om, at det også i fremtiden vil give Unionen mulighed for at udfylde sin forudbestemte politiske rolle.

Som den, der værner om sammenholdet blandt de 27, har jeg hele tiden insisteret på at inddrage alle medlemsstaterne - alle 27, også når det drejede sig om de 17 i euroområdet - og alle institutionerne. Mit mål er at træffe afgørelser, som vi alle kan støtte og forsvare hjemme. At gøre dette kræver tid og - endnu vigtigere - tillid.

Jeg har arbejdet på at etablere tillidsforhold til jer alle, også i jeres hovedstæder, til de institutionelle aktører i Bruxelles, navnlig til formanden for Kommissionen, samt til vores partnere verden over.

Som formand betragter jeg det som min pligt at give Det Europæiske Råd mulighed for at spille sin rolle i forbindelse med fastlæggelsen af Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. At drive vores arbejde fremad, fremme samhørighed og konsensus. Og også på vores niveau at sikre Unionens repræsentation udadtil, f.eks. i G8 og G20.

Under mit andet mandat agter jeg at forblive tro mod min stil og mine arbejdsmetoder. Jeg har altid handlet i traktatens ånd, og det vil jeg fortsætte med. Som I ved, er jeg først og fremmest resultatorienteret. Jeg vil bruge mit fortsatte mandat til at sikre, at de afgørelser, der træffes omkring dette bord, giver resultater, at vi alle lever op til vores individuelle og kollektive forpligtelser.

Fremadrettet vil det ikke komme som nogen overraskelse, at min første prioritet fortsat vil være økonomien. Vores økonomi er vores livline. Uden en stærk økonomisk base er vores sociale modeller og velfærdsstater i farezonen, og vi kan ikke spille en rolle på verdensscenen.

Vi er allerede i færd med at høste de første resultater af vores arbejde med at stabilisere euroområdet, f.eks. når det gælder lavere renter. Men det er ikke nok. Sammen skal vi bringe Europa tilbage på den rette vej hen imod strukturel vækst og beskæftigelse. Ved at udnytte vores store markeds fulde potentiale. Ved at bruge EU's centrale budget til at fremme konkurrenceevnen og beskæftigelsen. Ved at investere i innovation, uddannelse og grøn teknologi netop på det tidspunkt, hvor vi nedbringer underskuddene.

Vi må tilvejebringe et positivt perspektiv for beskæftigelse og velstand, som er rimeligt og retfærdigt. Vi må overbevise alle EU-borgere om, at de ofre, som de har bragt i disse kriseår, ikke har været forgæves, at de fører til resultater, at euroområdet i sidste ende bliver stærkere. Det er det, som først og fremmest skal ligge os på sinde. Det er den eneste måde, vi kan vinde europæernes tillid på.

En sådan krise må aldrig få lov at opstå igen. At sikre dette skal være vores eftermæle. Ordet "Europa" har længe været et tegn på håb, som symboliserede fred og velstand. Under krisen er sidestillelsen af disse to kommet under pres. Det er min og vores opgave atter at gøre Europa til et symbol på håb. På en bedre fremtid for alle.

Lad os ikke glemme, at vores kontinent med sin uforlignelige velstand og stabilitet fortsat har bevaret al sin tiltrækningskraft. Kroatien vil snart tiltræde Unionen, og Serbien har truffet modige beslutninger for at opnå kandidatstatus. Vestbalkanlandenes europæiske perspektiv er noget, jeg tillægger stor værdi. Uden at overdrive de midler, vi har til rådighed, er vi nødt til at handle samlet, når vores interesser og værdier - navnlig demokratiske værdier - er i fare, først og fremmest i vores nabolande. Vores troværdighed starter dér.

Begivenhederne under det arabiske forår har vist, at disse håb deles over hele verden. Europas resolutte indsats i Libyen viste, hvordan vi kan gøre en forskel. I områder med spændinger og uro, f.eks. Syrien og Iran, står vi 27 sammen og går endda forrest. Også her skal Europa fortsat være et symbol på håb.

Det er et privilegium at fortsætte arbejdet for EU på dette afgørende tidspunkt. Nogle siger, at denne krise underminerer vores Union. Det er ikke det, jeg ser omkring dette bord: jeg ser en følelse af fælles ansvar, en politisk vilje til at fortsætte vores fælles rejse.

Jeg ved, at I alle deler min dybe overbevisning om, at euroen og Unionen er uigenkaldelige projekter. De understøtter og er indbegrebet af idealerne om et fredeligt, velstående og demokratisk kontinent. Det er vores pligt at videreføre dette historiske projekt.

________________________


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website