Navigation path

Left navigation

Additional tools

3191. samling i Rådet Udenrigsanliggender Udvikling Luxembourg, den 15. oktober 2012

European Council - PRES/12/419   15/10/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO GA

15.X.2012

15.X.2012

15.X.2012

15.X.2012

15.X.2012

15.X.2012

15.X.2012

RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION

DA

14763/1/12 REV 1

(OR. en)

PRESSE 419

PR CO 53

PRESSEMEDDELELSE

3191. samling i Rådet

Udenrigsanliggender

Udvikling

Luxembourg, den 15. oktober 2012

Formand Catherine Ashton
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

De vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet gentog, at EU står ved det syriske folks side i dets modige kamp for frihed, værdighed og demokrati, og understregede sin dybe bekymring over den syriske krises afsmittende virkninger på nabolandene med hensyn til sikkerhed og stabilitet. Grundet den tiltagende vold skærpede Rådet endnu en gang sanktionerne mod det syriske regime.

Rådet gentog sin alvorlige og stadig dybere bekymring over Irans atomprogram og den presserende nødvendighed af, at Iran overholder alle sine internationale forpligtelser. Samtidig bekræftede Rådet på ny, at EU er fast besluttet på at arbejde for en diplomatisk løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram efter tosporstilgangen. Grundet det forhold, at Iran handler i åbenbar modstrid med sine internationale forpligtelser og fortsat afviser at samarbejde fuldt ud med IAEA om at få løst problemerne i forbindelse med landets atomprogram, vedtog Rådet yderligere restriktive foranstaltninger.

Rådet udtrykte sin fortsatte bekymring over den alvorlige politiske og sikkerhedsmæssige krise, som Mali står i, og tilkendegav, at EU er fast besluttet på at hjælpe Mali med at genetablere en retsstat og en demokratisk regering, der har fuld suverænitet over hele landets territorium. Rådet opfordrede den højtstående repræsentant at udvikle et krisestyringskoncept for reorganisering og optræning af Malis væbnede styrker under hensyn til de betingelser, der skal være opfyldt for, at en eventuel mission kan blive vellykket.

Rådet gav udtryk for den betydning, som det tillægger Hviderusland og dets indbyggere, og var fortsat alvorligt bekymret over den manglende respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten i landet. Da ikke alle politiske fanger er blevet løsladt, og ingen løsladt fange er blevet rehabiliteret, og da der ikke er sket forbedringer med hensyn til respekten for menneskerettighederne, retsstaten og de demokratiske principper, besluttede Rådet at forlænge de eksisterende restriktive foranstaltninger til den 31. oktober 2013.

Udviklingsministrene havde en forberedende debat om rammen for årtusindudviklingsmålene efter 2015 og opfølgning af Rio+20-topmødet. De udvekslede desuden synspunkter med hensyn til EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund og drøftede efterfølgende EU's tilgang til resiliens.

Rådet vedtog uden debat konklusioner om Europas engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser, der indeholder en fornyet EU-politik, som støtter civilsamfundet med fokus på langsigtede partnerskaber med civilsamfundsorganisationer fra partnerlande. Rådet vedtog også konklusioner om social sikring i Den Europæiske Unions udviklingssamarbejde og om udviklingsfinansiering.

INDHOLD1

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

Mali

De sydlige nabolande

Fredsprocessen i Mellemøsten

Iran

Opfølgning af topmødet mellem EU og Kina

Det østlige naboskab

Udarbejdelse af rammen for årtusindudviklingsmålene efter 2015 – opfølgning af Rio+20

EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund

EU's strategi til styrkelse af resiliens

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

UDENRIGSANLIGGENDER

  • Aftale om Kosovos deltagelse

  • Bosnien-Hercegovina

  • Udnævnelser i FN-organer

  • Eritrea – restriktive foranstaltninger

  • Somalia – restriktive foranstaltninger

  • Forbindelserne med Libanon

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

  • EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

  • Social sikring i Den Europæiske Unions udviklingssamarbejde

  • Udviklingsfinansiering

  • Årsrapport for 2012 om EU's politikker for udvikling og ekstern bistand i 2011

  • Fredsfaciliteten for Afrika: godkendelse af anmodningerne fra Den Afrikanske Union

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

  • Visumlempelsesaftale med Kap Verde

SKRIFTLIG PROCEDURE

  • Aktindsigt i Rådets dokumenter

DELTAGERE

Den højtstående repræsentant

Catherine ASHTON Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Belgien:

Didier REYNDERS Vicepremierminister samt udenrigs-, udenrigshandels- og Europaminister

Dirk WOUTERS Fast repræsentant

Bulgarien:

Nikolaj MLADENOV Udenrigsminister

Den Tjekkiske Republik:

Karel SCHWARZENBERG Vicepremierminister og udenrigsminister

Danmark:

Villy SØVNDAL Udenrigsminister

Christian Friis BACH Minister for udviklingsbistand

Tyskland:

Guido WESTERWELLE Forbundsudenrigsminister

Michael G. LINK Statssekretær, Forbundsudenrigsministeriet

Gudrun KOPP Statssekretær under forbundsministeren for økonomisk samarbejde og udvikling

Estland:

Urmas PAET Udenrigsminister

Irland:

Eamon GILMORE Vicepremierminister (Tánaiste) samt udenrigs- og handelsminister

Joe COSTELLO Viceminister med ansvar for handel og udvikling

Grækenland:

Dimitrios AVRAMOPOULOS Udenrigsminister

Antonios ZAIRIS Generaldirektoratet for Internationalt Udviklingssamarbejde – Hellenic Aid

Spanien:

José Manuel GARCIA-MARGALLO Udenrigsminister og minister for udviklingssamarbejde

Gonzalo ROBLES OROZCO Generalsekretær for internationalt udviklingssamarbejde

Frankrig:

Laurent FABIUS Udenrigsminister

Pascal CANFIN Minister under udenrigsministeren, med ansvar for udviklingssamarbejde

Italien:

Giuliomaria TERZI DI SANT'AGATA Udenrigsminister

Marta DASSU' Statssekretær for udenrigspolitik

Cypern:

Erato KOZAKOU-MARCOULLIS Udenrigsminister

Letland:

Edgars RINKĒVIČS Udenrigsminister

Litauen:

Evaldas IGNATAVIČIUS Viceudenrigsminister

Luxembourg:

Jean ASSELBORN Vicepremierminister og udenrigsminister

Marie-José JACOBS Minister for familiespørgsmål og integration, minister for udviklingssamarbejde og humanitær bistand

Ungarn:

János MARTONYI Udenrigsminister

Malta

Tonio BORG Vicepremierminister og udenrigsminister

Marlene BONNICI Fast repræsentant

Nederlandene:

Uri ROSENTHAL Udenrigsminister

Ben KNAPEN Europaminister og minister med ansvar for internationalt samarbejde

Østrig:

Reinhold LOPATKA Statssekretær, Forbundsministeriet for Europæiske og Internationale Spørgsmål

Polen:

Radosław SIKORSKI Udenrigsminister

Katarzyna PEŁCZYŃSKA- NAŁĘCZ Understatssekretær for udviklingssamarbejde, Udenrigsministeriet

Portugal:

Miguel MORAIS LEITĂO Attacheret statssekretær under udenrigsministeren med ansvar for Europaspørgsmål

Luís BRITES PEREIRA Statssekretær for udenrigs- og udviklingsspørgsmål

Rumænien:

Titus CORLǍTEAN Udenrigsminister

Luminita ODOBESCU Statssekretær, Udenrigsministeriet

Slovenien:

Karl Viktor ERJAVEC Vicepremierminister og udenrigsminister

Božo CERAR Statssekretær, Udenrigsministeriet

Slovakiet:

Miroslav LAJČÁK Udenrigsminister

Peter BURIAN Statssekretær, Udenrigsministeriet

Finland:

Erkki TUOMIOJA Udenrigsminister

Heidi HAUTALA Minister for udviklingssamarbejde

Sverige:

Carl BILDT Udenrigsminister

Sofia Strand Statssekretær under ministeren for udviklingsbistand

Det Forenede Kongerige:

William HAGUE Førsteminister, udenrigs- og Commonwealthminister

Justine GREENING Minister for international udvikling

Kommissionen:

Štefan FÜLE Medlem

Andris PIEBALGS Medlem

Kristalina GEORGIEVA Medlem

Den tiltrædende stats regering var repræsenteret således:

Kroatien:

Vesna PUSIĆ Udenrigs- og Europaminister

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

Mali

Rådet drøftede situationen i Mali og vedtog følgende konklusioner:

"1. Den Europæiske Union (EU) er fortsat bekymret over den alvorlige politiske og sikkerhedsmæssige krise, som Mali står i, og navnlig over situationen i den nordlige del af landet, der er præget af etableringen og konsolideringen af et hjemsted for terroristgrupper, undertrykkelse af befolkningerne, krænkelse af menneskerettighederne, navnlig over for kvinder, og ødelæggelse af kulturarven samt udvikling af organiseret kriminalitet. Denne situation udgør en umiddelbar trussel for Sahelregionen og dennes befolkninger, som i forvejen er ramt af en akut fødevarekrise, for Vestafrika, for Nordafrika og for Europa.

2. EU hilser De Forenede Nationers Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 2071 velkommen og udtrykker tilfredshed med den stigende internationale opmærksomhed, der rettes mod Sahel og Mali, og som ligeledes kom til udtryk på mødet på højt plan den 26. septem­ber 2012 i tilknytning til FN's Generalforsamling og med udarbejdelsen af en integreret regional FN-strategi for Sahel. EU hilser udnævnelsen af FN's generalsekretærs særlige udsending velkommen og erklærer sig fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Romano Prodi. EU opfordrer til at uddybe koordinationsmekanismen med Malis nøglepartnere med henblik på at gøre den støtte, der ydes til overgangsprocessen, mere effektiv på det politiske, det sikkerhedsmæssige og det økonomiske plan. I denne forbindelse ser EU positivt på det møde, der skal afholdes i Støtte- og Opfølgningsgruppen om situationen i Mali den 19. oktober 2012 i Bamako på initiativ af Den Afrikanske Union (AU) og i samråd med De Forenede Nationer (FN) og Ecowas, og understreger betydningen af dette møde.

3. EU er fast besluttet på at hjælpe Mali med at genetablere en retsstat og en demokratisk regering, der har fuld suverænitet over hele landets territorium, til gavn for hele landets befolkning. EU hilser med tilfredshed, dels at Republikken Malis præsident har udnævnt en ny national samlingsregering, og dels det internationale samfunds og navnlig AU's og Ecowas' mobiliseringsindsats, som disse nye myndigheder har iværksat over for alle partnerne, og herunder navnlig EU.

4. I overensstemmelse med de principper, som understøttes dels af Ecowas og Støtte- og Opfølgningsgruppen, der ledes af AU og FN i fællesskab, og dels af FN's Sikkerhedsråds resolution 2056 og 2071, opfordrer EU den nationale samlingsregering til snarest muligt og i samråd med alle de politiske kræfter og civilsamfundet at udarbejde en konsensusbaseret køreplan for en fuldstændig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden og den nationale enhed. Denne enhed skal navnlig gøre det muligt at tilrettelægge en demokratisk og troværdig valgproces, hurtigt at iværksætte en inklusiv national dialog, der også inddrager repræsentanter for befolkningerne i nord, for at forberede statsmagtens tilbagevenden til den nordlige del af landet på en så fredelig måde som muligt, samt at reorganisere hæren under civil kontrol.

5. EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at yde støtte til den indsats, som Mali har indledt for at løse denne krise, i samråd med sine regionale og internationale partnere, og på med henblik på dette at mobilisere alle sine instrumenter under EU's strategi for udvikling og sikkerhed i Sahel fuldt ud. Rådet udtaler derfor følgende:

  • Så snart der er vedtaget en troværdig køreplan, vil EU gradvis genoptage sit udviklingssamarbejde under hensyn til de konkrete fremskridt. I mellemtiden fortsætter EU sine operationer til fordel for befolkningerne og den demokratiske overgang.

  • EU er indstillet på at støtte rammen om en inklusiv national dialog mellem parterne i Mali, som tager sigte på en tilbagevenden til retsstatsforhold i nord, og på at bidrage til stabiliserende foranstaltninger og genopbygningsforanstaltninger, som denne retsstat skal være med til at målrette.

  • EU og dets medlemsstater forpligter sig til at videreføre deres humanitære indsats og vil fortsat nøje følge udviklingen i den humanitære situation i Mali, såvel som i nabolandene. Europa-Kommissionen gør forberedelser til at øge sin bistand væsentligt for at kunne opfylde behovene bedst muligt. EU minder om forpligtelsen til at garantere alle de humanitære aktører fri og uhindret adgang til de udsatte befolkningsgrupper i de nordlige dele af landet.

  • Rådet opfordrer den højtstående repræsentant (HR) og Kommissionen til at undersøge andre foranstaltninger eller supplerende aktioner, som kunne bidrage til at begrænse virkningen af krisen i Mali og dens konsekvenser for nabolandene, og til at styrke de udsatte befolkningsgruppers modstandsdygtighed.

  • U minder om muligheden for i tæt forbindelse med Ecowas, AU og FN at vedtage målrettede sanktioner mod dem, der er involveret i de bevæbnede grupper i nord, og dem, der måtte hindre tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden.

  • Som svar på henvendelsen fra Mali og Ecowas føler EU sig overbevist om, at det er nødvendigt at reagere hurtigt på de sikkerhedsmæssige udfordringer og terrortruslen inden for en ramme, der skal fastlægges af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd. Med henblik på dette ser Rådet med tilfredshed på det forberedende arbejde, som HR har gjort med hensyn til formen for en eventuel støtte til genopbygningen af Malis hærs kapaciteter, sammenholdt med de politiske mål og den handlingsramme, som det internationale samfund har fastsat, og i overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2071.

  • Rådet opfordrer HR og Europa-Kommissionen til at undersøge, hvilken støtte der er at hente hos partnerne i regionen, navnlig AU og Ecowas, f.eks. ved hurtigt at yde støtte med hensyn til planlægningen. Med forbehold af forelæggelsen af et koncept udarbejdet af Ecowas opfordrer Rådet HR og Europa-Kommissionen til at undersøge muligheden for at yde supplerende støtte, herunder finansiel støtte, f.eks. ved at mobilisere fredsfaciliteten for Afrika.

  • Rådet anmoder ligeledes om, at planlægningen af en eventuel militær mission i FSFP-regi fortsættes og uddybes hurtigst muligt ved navnlig at udarbejde et krisestyringskoncept for reorganisering og optræning af Malis væbnede styrker, under hensyn til de betingelser, der skal være opfyldt for, at en eventuel mission kan blive vellykket, herunder Malis regerings fulde og hele støtte og fastlæggelse af en exitstrategi. Dette arbejde skal udføres i tæt samråd med organisationerne, navnlig FN, AU og Ecowas, staterne og de berørte aktører for at sikre, at de respektive bestræbelser supplerer hinanden. Rådet opfordrer HR til at udvikle krisestyringskonceptet forud for samlingen den 19. november og til at fremlægge sine anbefalinger der.

  • Som led i en samlet tilgang opfordrer Rådet til at udnytte det potentiale, der ligger i synergier med EU's andre aktiviteter i regionen, navnlig med missionen EUCAP SAHEL Niger og dens regionale sigte."

De sydlige nabolande

– Syrien

Rådet drøftede den seneste udvikling i Syrien og vedtog følgende konklusioner:

"1. Den Europæiske Union står ved det syriske folks side i dets modige kamp for frihed, værdighed og demokrati. Det syriske regimes magtanvendelse mod civile, herunder tunge våben og luftbombardementer, har nået et hidtil uset omfang og kan kun skærpe volden yderligere og bringe hele regionens stabilitet i fare. EU minder om, at prioriteterne bør være at standse undertrykkelsen, standse al vold, yde humanitær bistand til alle, der har behov herfor, forebygge yderligere regional ustabilitet og være forberedt på postkonfliktperioden.

EU understreger, at man bør udelukke dem, hvis tilstedeværelse ville undergrave den politiske overgang, og at præsident Bashar al-Assad i den forbindelse ikke har nogen plads i Syriens fremtid.

EU er fortsat forpligtet på Syriens suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet.

2. Den Europæiske Union ser fortsat med dyb bekymring på den syriske krises afsmittende virkninger på nabolandene med hensyn til sikkerhed og stabilitet. EU fordømmer skarpt de syriske styrkers beskydning af tyrkisk territorium, navnlig grænsebyen Akçakale den 3. oktober. EU opfordrer alle til at forhindre optrapning. EU opfordrer igen de syriske myndigheder til fuldt ud at respektere alle nabolandes territoriale integritet og suverænitet.

3. EU minder om, at hovedansvaret for den aktuelle krise ligger hos de syriske myndigheder, og advarer imod yderligere militarisering og radikalisering af konflikten og den sekteriske vold, der kun kan tilføje Syrien yderligere lidelser og risikerer at få tragiske følger for regionen. EU udtrykker i den forbindelse bekymring for beskyttelsen af civile, navnlig sårbare grupper og religiøse samfund. Intensiveringen af volden og den seneste række terrorangreb viser det påtrængende behov for en politisk overgang, som opfylder det syriske folks demokratiske forhåbninger og skaber stabilitet i Syrien. I den forbindelse er EU dybt bekymret over den stigende tilstrømning af våben til Syrien og opfordrer samtlige stater til at afstå fra at levere våben til landet.

Den fortsatte og tiltagende krise i Syrien udgør en trussel for den regionale stabilitet generelt.

4. EU gentager sin fulde støtte til Lakhdar Brahimi som De Forenede Nationers og Den Arabiske Ligas fælles særlige repræsentant for Syrien og er rede til at styrke sit samarbejde med ham. EU understreger behovet for at fokusere de internationale og regionale bestræbelser på at løse den syriske krise i kraft af en politisk løsning og opfordrer regionens nøgleaktører og samtlige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at stå ved deres ansvar og støtte Lakhdar Brahimis indsats.

EU ser frem til det næste møde i gruppen af Syriens venner, der skal afholdes i Marokko for at fastholde det internationale pres på det syriske regime.

5. På baggrund af forværringen af den humanitære situation og den nært forestående vinter minder EU om, at det moralsk er bydende nødvendigt at intensivere bistanden til alle de berørte befolkningsgrupper i hele Syrien og i nabolandene. Den Europæiske Union giver udtryk for sin solidaritet med de berørte befolkningsgrupper og de nabolande, der har taget imod flygtningene. EU vil fortsat yde bistand og opfordrer alle donorer til at øge deres bidrag som svar på de seneste appeller fra FN om finansiering af den humanitære bistand og bistand til flygtninge. Den Europæiske Union opfordrer indtrængende donorerne til at indberette deres bistand og koordinere med De Forenede Nationer (OCHA) for at øge effekten af bistandsindsatsen mest muligt. Alle parter bør give mulighed for fuld og sikker adgang for ydelse af humanitær bistand i alle dele af landet og overholde den humanitære folkeret. Den Europæiske Union opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til fuldt ud at leve op til deres juridiske og moralske forpligtelse til at beskytte civile.

EU, som især er foruroliget over de dramatiske og voksende vanskeligheder i Syrien i forbindelse med adgang til lægehjælp, opfordrer indtrængende alle parter til at forpligte sig til fuldstændig at respektere alle hospitalsfaciliteters, alt lægepersonales og alle køretøjers ukrænkelighed i overensstemmelse med gældende humanitær folkeret.

6. EU er forfærdet over den forværrede situation i Syrien og navnlig de syriske myndigheders udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne, den humanitære folkeret og de grundlæggende frihedsrettigheder. I overensstemmelse med FN's Menneskerettig­hedsråds resolution om Syrien, som blev vedtaget den 28. september, opfordrer EU alle parter til at bringe alle former for vold til ophør og træffe særlige foranstaltninger til at beskytte sårbare grupper, som f.eks. børn, samt kvinder og piger, der udsættes for kønsbestemt vold.

EU hilser det velkommen, at mandatet for den uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Syrien er blevet forlænget, og at den er blevet styrket gennem udnævnelsen af to nye medlemmer, Carla del Ponte og Vitit Muntarbhorn. EU bekræfter sin støtte til undersøgelseskommissionens efterforskning af de påståede krænkelser af den humanitære folkeret med henblik på at drage de ansvarlige for sådanne krænkelser til ansvar, herunder krænkelser, der kan være forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. EU understreger betydningen af dokumentation for de udbredte, systematiske og grove krænkelser af menneskerettighederne og erindrer om, at alle de ansvarlige skal drages til ansvar. EU gentager sin opfordring til de syriske myndigheder om at samarbejde fuldt ud med undersøgelseskommissionen, herunder ved at give den fuld, omgående og uhindret adgang til hele det syriske territorium.

7. EU minder om, at en inklusiv og koordineret opposition er afgørende for at kunne begynde en politisk overgang. EU opfordrer fortsat indtrængende alle oppositionsgrupper, både inden for og uden for Syrien, til at lægge deres uoverensstemmelser til side og nå til enighed om et sæt fælles principper og indlede arbejdet hen imod en inklusiv, velordnet og fredelig overgang i Syrien og at bygge videre på aftalen om den nationale pagt og om en fælles politisk vision for overgangen i Syrien. EU vil fortsat arbejde tæt sammen med Den Arabiske Liga og fremme yderligere initiativer til dialog som supplement til dens indsats for at tilskynde oppositionen til at danne en inklusiv fælles platform. Alle syrere skal have en plads i det nye Syrien og nyde samme rettigheder, uanset oprindelse, tilhørsforhold, religion, tro eller køn.

8. EU forpligter sig til at styrke sin støtte til kapacitetsopbygningen i civilsamfundet med henblik på deltagelse i det fremtidige Syrien i overensstemmelse med det syriske folks legitime krav om et mere frit, åbent og rummeligt politisk system, der omfatter alle syrere. I denne forbindelse anerkender EU også betydningen af det arbejde, der udføres af lokale civile organer i hele Syrien.

9. EU godkendte i dag yderligere restriktive foranstaltninger over for Syrien. EU er rede til at samarbejde med dem, der er seriøst engageret i en ægte demokratisk overgang. EU vil fortsætte sin politik med at indføre yderligere foranstaltninger, der er rettet mod regimet, ikke civilbefolkningen, så længe undertrykkelsen fortsætter. EU vil også fortsat tilskynde det internationale samfund til at tilslutte sig bestræbelserne ved at tage skridt til at anvende og håndhæve restriktive foranstaltninger over for det syriske regime og dets støtter. I den forbindelse ser EU positivt på det fjerde møde i den internationale sanktionsgruppe, som blev afholdt i Haag den 20. september. Det opfordrer alle syrere til at tage afstand fra regimets undertrykkende politik med henblik på at fremme en politisk overgang.

10. EU forpligter sig til at samarbejde tæt og i udstrakt grad med internationale partnere i planlægningen af at sikre, at det internationale samfund er klar til at yde hurtig støtte til Syrien, når overgangen finder sted. I denne henseende understreger EU betydningen af at etablere et overgangsorgan. EU udtrykker tilfredshed med afholdelsen af det andet møde i gruppen vedrørende økonomisk genopretning og udvikling, der blev afholdt af gruppen af Syriens venner den 4. september 2012 i Berlin.

EU er bekymret over ødelæggelsen af Syriens kulturarv.

Så snart der indledes en ægte demokratisk overgang, er EU rede til at udvikle et nyt, ambitiøst partnerskab med Syrien på alle områder af fælles interesse, herunder ved at bidrage til en postkonfliktvurdering af behov, mobilisere bistand, opbygge institutioner, styrke handelen og de økonomiske forbindelser samt støtte et retsopgør efter regimeskiftet og den politiske overgang.

11. Spørgsmålene i forbindelse med presset på EU's ydre grænser vil blive taget op på næste samling i Rådet for Retlige og Indre Anliggender."

Grundet den tiltagende vold i Syrien skærpede Rådet EU's sanktioner over for det syriske regime. For yderligere oplysninger, se pressemeddelelse 14793/12.

– Egypten

Rådet noterede sig forberedelserne af taskforcens møde med Egypten, der finder sted i Kairo den 13.-14. november.

Fredsprocessen i Mellemøsten

Rådet gjorde status over fredsprocessen i Mellemøsten som opfølgning på begivenhederne i FN's Generalforsamling i september.

Iran

Rådet drøftede situationen i Iran og vedtog følgende konklusioner:

"1. Rådet gentager sin alvorlige og stadig dybere bekymring over Irans atomprogram og den presserende nødvendighed af, at Iran overholder alle sine internationale forpligtelser, herunder Irans fulde gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds og IAEA's Styrelsesråds resolutioner.

2. Rådet fordømmer den fortsatte fremstilling af beriget uran og udvidelse af Irans berigningskapacitet, bl.a. på Fordowanlægget, og de fortsatte tungtvandsaktiviteter, der er en overtrædelse af FN's Sikkerhedsråds og IAEA's Styrelsesråds resolutioner, som fremgår af den seneste rapport fra IAEA. Rådet noterer sig med særlig bekymring, at Iran lægger hindringer i vejen for IAEA's arbejde med at få klarlagt alle udestående spørgsmål, herunder med hensyn til den mulige militære dimension af Irans atomprogram. Rådet hilser det derfor velkommen, at IAEA's Styrelsesråd med overvældende flertal den 13. september 2012 vedtog sin resolution, hvori det fastslås, at Irans samarbejde er nødvendigt og hastende for at genoprette den internationale tillid til, at Irans atomprogram udelukkende har fredelige formål.

3. Iran handler i åbenbar modstrid med sine internationale forpligtelser og afviser fortsat at samarbejde fuldt ud med IAEA om at få løst problemerne i forbindelse med landets atomprogram. Rådet er i den forbindelse og i sammenhæng med Det Europæiske Råds og Rådets tidligere konklusioner nået til enighed om yderligere restriktive foranstaltninger på det finansielle, handelsmæssige, energimæssige og transportmæssige område samt yderligere udpegelser, især af enheder der er aktive inden for olie- og gasindustrien. I særdeleshed er Rådet blevet enigt om at forbyde alle transaktioner mellem europæiske og iranske banker, medmindre de på forhånd er blevet godkendt på meget strenge betingelser med undtagelse af humanitære behov. Endvidere har Rådet besluttet at styrke de restriktive foranstaltninger over for Irans centralbank. Der er blevet pålagt yderligere eksportrestriktioner, især hvad angår grafit, metaller, software til industriprocesser, samt foranstaltninger i forbindelse med skibsværftsindustrien.

4. De restriktive foranstaltninger, der i dag er opnået enighed om, er rettet mod Irans atomprogram og det iranske regimes indtægter, som anvendes til finansiering af programmet, og ikke mod det iranske folk. Det iranske regime kan selv handle ansvarligt og bringe disse sanktioner til ophør. Så længe det ikke gør dette, forbliver Rådet besluttet på i tæt samarbejde med sine internationale partnere at øge presset over for Iran inden for rammerne af tosporstilgangen.

5. Rådet bekræfter Den Europæiske Unions mangeårige engagement for at finde en diplomatisk løsning på det iranske nukleare spørgsmål i overensstemmelse med tosporstilgangen.

6. Rådet bekræfter, at EU fortsat ønsker en bred og forhandlet varig løsning med opbygning af den internationale tillid til, at det iranske atomprogram udelukkende har fredelige formål, samtidig med at det respekterer Irans legitime ret til fredelig udnyttelse af atomkraft i overensstemmelse med ikkespredningstraktaten og fuldt ud tager hensyn til resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd og IAEA's Styrelsesråd. Rådet hilser det velkommen, at udenrigsministrene fra E3+3 den 27. september i New York gik ind for en diplomatisk løsning, og tilslutter sig fuldt ud indsatsen i så henseende under ledelse af den højtstående repræsentant på vegne af E3+3. E3+3 har fremsat et troværdigt og solidt tillidsskabende forslag til forhandlinger, der føres i henhold til de aftalte principper om gensidighed og en trinvis tilgang. Rådet opfordrer Iran til at engagere sig konstruktivt heri med fokus på at nå frem til en aftale om konkrete tillidsskabende skridt, forhandle seriøst og forholde sig til det internationale samfunds bekymringer."

Herudover foretog Rådet en betydelig udvidelse af EU's restriktive foranstaltninger på baggrund af EU's alvorlige og stadig dybere bekymring over Irans atomprogram. For yderligere oplysninger, se pressemeddelelse 14803/12.

Opfølgning af topmødet mellem EU og Kina

Rådet udvekslede synspunkter om resultatet af topmødet mellem EU og Kina den 20. september med henblik på Det Europæiske Råds møde den 18.-19. oktober og ledernes drøftelse af forbindelserne med de strategiske partnere.

Det østlige naboskab

– Hviderusland

Under frokosten drøftede ministrene situationen i Hviderusland efter parlamentsvalget den 23. september. Rådet vedtog følgende konklusioner:

"1. Rådet, der minder om sine konklusioner af 31. januar 2011, 20. juni 2011 og 23. marts 2012, noterer sig den betydning, som det tillægger dette land, der grænser op til EU, og dette lands borgere, og er fortsat alvorligt bekymret over manglen på respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i Hviderusland.

2. Med henvisning til erklæringen fra den højtstående repræsentant Catherine Ashton og kommissær Štefan Füle beklager Rådet, at parlamentsvalget den 23. september 2012, der fandt sted på en generel baggrund af undertrykkelse, udgjorde endnu en forspildt mulighed for Hviderusland for at afholde valg i overensstemmelse med OSCE's og internationale standarder. Det opfordrer de hviderussiske myndigheder til at tage OSCE/ODIHR's henstillinger til følge, samarbejde fuldt ud med OSCE/ODIHR med henblik herpå og muliggøre genetableringen af et OSCE-kontor i Hviderusland.

3. Rådet gentager sin opfordring til øjeblikkelig løsladelse og rehabilitering af alle tilbageværende politiske fanger. Det noterer sig løsladelsen af Syarhei Kavalenka som et positivt signal, men beklager, at denne var betinget af en anmodning om benådning af præsidenten. Rådet er fortsat ligeledes dybt bekymret over afgørelserne om yderligere fængselsstraffe og fortsatte rapporter om mishandling af politiske fanger.

4. Rådet opfordrer igen de hviderussiske myndigheder til at standse chikanen af civilsamfundet, den politiske opposition og de uafhængige medier. Rådet opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at efterkomme Menneskerettighedsrådets resolution 20/13, herunder at gennemføre alle henstillinger i rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder fra april 2012 og samarbejde fuldt ud med den nye særlige FN-rapportør om Hviderusland.

5. Da ikke alle politiske fanger er blevet løsladt, og ingen løsladt fange er blevet rehabiliteret, og da der ikke er sket forbedringer med hensyn til respekten for menneskerettighederne, retsstaten og de demokratiske principper, besluttede Rådet at forlænge de eksisterende restriktive foranstaltninger til den 31. oktober 2013. I den forbindelse minder Rådet om sine konklusioner af 23. marts 2012 og gentager, at dets politik vedrørende restriktive foranstaltninger fortsat er åben og under løbende revision.

6. I EU's solidaritetsånd opfordrer Rådet igen Hviderusland til fuldt ud at respektere internationalt anerkendte diplomatiske privilegier og immuniteter for EU's diplomatiske repræsentationer og deres personale i Hviderusland, herunder at gøre det muligt for dem at løse deres opgaver i fuldt omfang.

7. Rådet er fortsat fast besluttet på at styrke EU's engagement med den hviderussiske befolkning og civilsamfundet. Rådet udtrykker sin fortsatte fulde støtte til og hensigt om yderligere at uddybe den europæiske dialog om modernisering. Det bemærker, at den europæiske dialog har stimuleret til en væsentlig debat mellem repræsentanter for det hviderussiske samfund med henblik på at foreslå konkrete idéer vedrørende reformbehovene og tilskynder de hviderussiske myndigheder til at tage del i drøftelserne.

8. Rådet gentager, at det er parat til at indlede forhandlinger om visumlempelse og tilbagetagelsesaftaler, der vil fremme de mellemfolkelige kontakter til fordel for den hviderussiske befolkning i almindelighed, og beklager, at de hviderussiske myndigheder ikke har svaret på Kommissionens indbydelse i juni 2011 til at indlede forhandlinger. Rådet ser imidlertid med tilfredshed på, at EU's medlemsstater fortsat gør optimal brug af den eksisterende fleksibilitet i visumkodeksen, navnlig mulighederne for at give afkald på og reducere visumgebyrer for bestemte kategorier af hviderussiske borgere eller i individuelle tilfælde, og hilser mulighederne for at undersøge metoder til yderligere at reducere visumgebyrer for hviderussiske borgere velkommen.

9. Rådet holder fortsat fast ved sit tilsagn om kritisk engagement, bl.a. gennem dialog og deltagelse i det østlige partnerskab, og minder om, at udviklingen af bilaterale forbindelser under det østlige partnerskab er betinget af, at de hviderussiske myndigheder gør fremskridt med at respektere demokrati-, retsstats- og menneskerettighedsprincipperne. Rådet gentager, at EU fortsat er parat til at bistå Hviderusland med at opfylde dets forpligtelser i den forbindelse."

Derudover forlængede EU de restriktive foranstaltninger over for Hviderusland med yderligere 12 måneder. For yderligere oplysninger om forbindelserne mellem EU og Hviderusland, se fact sheet The European Union and Belarus.

– Georgien

Under frokosten drøftede ministrene situationen i Georgien efter parlamentsvalget den 1. oktober. Rådet vedtog følgende konklusioner:

"1. Rådet udtrykker tilfredshed med parlamentsvalget den 1. oktober 2012 i Georgien og lykønsker det georgiske folk med dette vigtige skridt hen imod konsolideringen af demokratiet i deres land. Rådet noterer sig OSCE-ODIHR's generelt positive foreløbige vurdering af gennemførelsen af dette valg og forpligter sig til at støtte Georgien i gennemførelsen af OSCE-ODIHR's henstillinger.

2. Rådet opfordrer alle georgiske institutioner og politiske partier til at samarbejde konstruktivt i den kommende overgangperiode med henblik på at sikre stabiliteten, retsstaten, menneskerettighederne og den gode regeringsførelse under fuld overholdelse af befolkningens demokratisk udtrykte vilje og parlamentets og præsidentens respektive ansvar i henhold til den georgiske forfatning. Rådet ser med tilfredshed på den hurtige etablering af kontakt mellem parterne og de tilsagn, som repræsentanterne for både den nye og den afgående regering har givet om en effektiv og gennemsigtig politisk overgang.

3. Rådet bekræfter EU's forpligtelse til inden for rammerne af det østlige partnerskab at arbejde mod associering og økonomisk integration med Georgien og bekræfter EU's engagement i det fælles mål om med tiden at opnå visumfrihed, forudsat at der er betingelser til stede for en velforvaltet og sikker mobilitet. Rådet anerkender Georgiens europæiske ambitioner og valg af Europa og glæder sig til at videreføre det snævre samarbejde med Georgien om vores ambitiøse fælles dagsorden. I den forbindelse minder Rådet også om udenrigsministrenes fælles erklæring fra mødet i det østlige partnerskab den 23. juli 2012, hvori køreplanen blev omtalt som grundlag for retningslinjer for tilsynet med og den videre gennemførelse af det østlige partnerskab.

4. EU er rede til at støtte og rådgive den nye regering og fortsætte den tekniske dialog med henblik på at sikre kontinuitet og opretholde momentum i forhandlingerne om en associeringsaftale, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde og i de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af den igangværende visumdialog. Rådet understreger sin forpligtelse til at yde EU-støtte til Georgiens nødvendige interne reformer på disse områder. Rådet glæder sig til den nye premierministers snarlige besøg.

5. Rådet understreger den afgørende betydning, som både en effektiv parlamentarisk opposition og et levende civilsamfund har for den demokratiske udvikling, og gentager sin hensigt om fortsat at støtte kapacitetsopbygningen på disse områder.

6. Rådet gentager sin stærke støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internatonalt anerkendte grænser. EU glæder sig til Georgiens fortsatte engagement i de internationale drøftelser i Genève og til Georgiens udøvelse af en effektiv politik i forbindelse med forhandlingerne med løsrivelsesregionerne. EU bekræfter på ny sit tilsagn om fortsat engagement og inddragelse i stabiliserings- og konfliktløsningsbestræbelserne i Georgien, herunder ved at videreføre sit engagement som medformand i drøftelserne i Genève, EUSR's indsats og Den Europæiske Unions observatørmissions (EUMM's) fortsatte tilstedeværelse. Rådet opfordrer Georgien til fortsat at gå ind for, at en OSCE-mission vender tilbage til Georgien."

Udarbejdelse af rammen for årtusindudviklingsmålene efter 2015 – opfølgning af Rio+20

Udviklingsministrene drøftede, hvilke principper der skal understøtte en omfattende EU-strategi for udviklingsdagsordenen efter 2015 og opfølgningen af Rio+20. De behandlede forskellige spørgsmål, herunder hvordan man i forbindelse med den fremtidige udviklingsdagsorden tager hensyn til de indhøstede erfaringer fra rammen om årtusindudviklingsmålene. Flere ministre fremhævede især, hvor vigtigt det er at holde overordnet fokus på fattigdomsudryddelse i den fremtidige udviklingsdagsorden og samtidig tackle eventuelle mangler i den eksisterende ramme om årtusindudviklings­målene, bl.a. inden for menneskerettigheder, regeringsførelse, ansvarlighed, bæredygtig udvikling samt skrøbelighed og konflikt- eller postkonfliktsituationer.

Ministrene udvekslede også synspunkter vedrørende fremtidens bæredygtige udviklingsmål i udviklingsdagsordenen efter 2015. Flere ministre gav desuden udtryk for deres holdning til, hvordan EU kan styrke en integreret tilgang til finansiering og andre gennemførelsesmetoder, herunder via offentlig-private partnerskaber.

Mange ministre nævnte også vigtigheden af, at man bliver enige om en fælles EU-holdning til udviklingsdagsordenen efter 2015 og opfølgningen af Rio+20. Det vil også være afgørende at forholde sig opsøgende over for strategiske partnerlande i relevante internationale forhandlinger.

Denne debat vil indgå i udarbejdelsen af en meddelelse fra Kommissionen om udviklingsdagsordenen efter 2015. Meddelelsen forventes forelagt i starten af 2013 og vil danne grundlag for de efterfølgende drøftelser.

EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund

Udviklingsministrene drøftede, hvordan der bedst kan ydes støtte til bæredygtig forandring i lande, der undergår omfattende politiske, sociale og økonomiske reformer – de såkaldte overgangslande – på grundlag af Kommissionens meddelelse (14662/12).

Ministrene drøftede måder, hvorpå der kan drages fuld nytte af de værdifulde overgangserfaringer og den ekspertise, EU-medlemsstaterne selv har, herunder bred anvendelse af onlinedatabasen det europæiske overgangskompendium.

Flere ministre insisterede på vigtigheden af, at landene føler ejerskab for at sikre, at overgangsprocessen bliver vellykket. EU's indsats på være baseret på landenes behov og tilpasset den enkelte situation. EU bør også indkredse incitamenter, der effektivt støtter reformerne, ud fra princippet om "jo flere, jo mere" (jo større og hurtigere reformer, jo større støtte).

Denne debat vil komme til at indgå i Rådets konklusioner, der skal udgøre EU's tilgang til støtte til bæredygtig forandring i overgangslande på en senere rådssamling.

EU's strategi til styrkelse af resiliens

Udviklingsministrene drøftede, hvordan man skal tackle kronisk sårbarhed og styrke resiliens over for kriser på grundlag af den fælles meddelelse "EU’s strategi til styrkelse af resiliens: anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser" (14616/12).

Ministrene udvekslede synspunkter om, hvordan EU-støtten til mindskelse af sårbarheden i lande, hvor der er fødevareusikkerhed, og som ofte er ramt af naturkatastrofer, kan effektiviseres. Ministrene understregede vigtigheden af, at resiliens inddrages som et centralt mål i EU's eksterne bistand i forbindelse med humanitær bistand og udviklingsbistand.

Denne debat vil indgå i udarbejdelsen af Rådets konklusioner, hvori EU's strategi til resiliens vil blive fastlagt.

* * *

Rådet vedtog en erklæring om tildelingen af Nobels fredspris til EU.

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

UDENRIGSANLIGGENDER

Aftale om Kosovos deltagelse

Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger om en rammeaftale med Kosovo* om dets deltagelse i EU-programmer og vedtog forhandlingsdirektiver.

Bosnien-Hercegovina

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet gentager sin uforbeholdne støtte til Bosnien-Hercegovinas europæiske perspektiv og til Bosnien-Hercegovina som et selvstændigt og forenet land med fuld territorial integritet. Det bekræfter sin holdning i sine konklusioner fra marts 2011, oktober 2011, december 2011 og juni 2012. Rådet ser med tilfredshed på omstruktureringen af operation ALTHEA, der blev afsluttet den 1. september 2012, således at den nu består af et reduceret antal styrker i Bosnien-Hercegovina, der fokuserer på kapacitetsopbygning og uddannelse, samtidig med at de bevarer evnen til at bidrage til Bosnien-Hercegovinas myndigheders afskrækkelseskapacitet, hvis situationen kræver det. Det udtrykker bekymring over den nuværende politiske situation i Bosnien-Hercegovina men anerkender, at sikkerhedsforholdene er forblevet rolige og stabile og noterer sig, at myndighederne i Bosnien-Hercegovina indtil videre har bevist, at de er i stand til at håndtere trusler mod freden og sikkerheden. I denne sammenhæng og som en del af den overordnede EU-strategi for Bosnien-Hercegovina bekræfter Rådet EU's vilje til på nuværende tidspunkt at fortsætte sin udøvende militære rolle for at støtte Bosnien-Hercegovinas bestræbelser på at bevare freden og sikkerheden under et fornyet FN-mandat."

Udnævnelser i FN-organer

Rådet vedtog reviderede retningslinjer for kriterierne for udvælgelsesprocedurer i FN-systemets organisationer, EU's koordinering af ansøgninger og støtte til tredjelandskandidater.

Eritrea – restriktive foranstaltninger

Rådet gennemførte ændringerne af FN's sanktionsordning mod Eritrea i EU-retten. Således er beskyttelsesbeklædning til FN-personel og leverancer af ikkedødbringende militærudstyr, der udelukkende er til humanitær brug, undtaget fra den gældende våbenembargo mod Eritrea.

Somalia – restriktive foranstaltninger

I forlængelse af de ændringer, der blev besluttet i FN's Sikkerhedsråd, ændrede Rådet de restriktive foranstaltninger på grund af situationen i Somalia. Det tilføjede to personer til listen over dem, der er omfattet af et forbud mod indrejse i EU og indefrysning af aktiver og som ikke må købe våben og militærudstyr i EU. Samtidig blev våben, der bestemt til brug for FN's Politiske Kontor for Somalia, undtaget fra den eksisterende våbenembargo mod Somalia.

Forbindelserne med Libanon

Rådet vedtog EU's holdning med henblik på sjette møde i Associeringsrådet EU-Libanon, der finder sted den 17. oktober i Bruxelles.

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

Rådet vedtog konklusioner om "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" 14451/12, der fastlægger en fornyet EU-politik til støtte for civilsamfundet med fokus på langsigtede partnerskaber med civilsamfundsorganisationer fra partnerlande. Rådet anerkendte navnlig den afgørende rolle, som et stærkt civilsamfund spiller som aktiv for ethvert demokrati og som et centralt element, der bidrager til mere effektive politikker, retfærdig udvikling og inklusiv vækst.

Social sikring i Den Europæiske Unions udviklingssamarbejde

Rådet vedtog konklusioner om social sikring i Den Europæiske Unions udviklingssamarbejde (14444/12). Rådet anerkender især, at politikker for social beskyttelse kan bidrage til forandringer ved at fremme lige vilkår, social inklusion og dialog med arbejdsmarkedsparterne. I konklusionerne fastlægges de ledende principper for EU's fremtidige udviklingssamarbejde inden for social beskyttelse på grundlag af en differentieret tilgang, der tager hensyn til partnerlandenes behov, prioriteter og kapacitet og tager sigte på at udvikle inklusive politikker og programmer til social sikring med nationalt ejerskab.

Udviklingsfinansiering

Rådet vedtog konklusioner om udviklingsfinansiering (14272/12), der navnlig bekræfter EU og dets medlemsstaters tilsagn på dette område og deres samlede tilgang til at støtte udviklingslandene gennem mobilisering af finansiering fra alle tilgængelige kilder med henblik på at nå MDG-målene senest i 2015.

Årsrapport for 2012 om EU's politikker for udvikling og ekstern bistand i 2011

Rådet vedtog konklusioner om årsrapporten for 2012 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2011 (13107/12).

Fredsfaciliteten for Afrika: godkendelse af anmodningerne fra Den Afrikanske Union

Rådet nåede til enighed om, at EU skal tilslutte sig anmodningen fra Den Afrikanske Union om genopfyldning af fredsfaciliteten for Afrika, der skal ske ved at omfordele 100 mio. EUR fra den almindelige reserve i 10. Europæiske Udviklingsfond til bevillingsrammen for fredsskabende operationer i fredsfaciliteten for Afrika. Dette vil være EU's holdning i AVS-EU-Ambassadørudvalget. For yderligere oplysninger, se 13933/1/12.

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Visumlempelsesaftale med Kap Verde

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold til statsborgere i Republikken Kap Verde og Den Europæiske Union (14202/12) på grundlag af gensidighed og til for et forventet ophold på højst 90 dage for hver periode på 180 dage (14203/12).

Aftaler om lempelse af visumreglerne ledsages sædvanligvis af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og tredjelande. Tilbagetagelsesaftalen med Kap Verde forventes undertegnet i starten af 2013, og begge aftaler træder i kraft på samme tidspunkt, formentlig inden sommeren 2013.

Visumlempelsesaftalen vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet med henblik på dets godkendelse, inden aftalen kan indgås. Aftalen er ikke bindende for Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark.

SKRIFTLIG PROCEDURE

Aktindsigt i Rådets dokumenter

Det Europæiske Råd vedtog den 9. oktober 2012 ved skriftlig procedure svaret på genfremsat begæring 19/c/01/12 (EUCO 181/12).

* :

Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til retsstilling og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/99 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website