Navigation path

Left navigation

Additional tools

RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION

DA

16042/11

(OR. en)

PRESSE 397

PR CO 65

PRESSEMEDDELELSE

3121. samling i Rådet

Retlige og indre anliggender

Luxembourg, den 27.-28. oktober 2011

Formand Jerzy MILLER
Polens indenrigsminister
Krzysztof KWIATKOWSKI
Polens justitsminister

De vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog en europæisk pagt mod syntetisk narkotika. I den forbindelse udvekslede det også synspunkter om årsberetningen 2011 om narkotikasituationen i Europa fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og om Kommissionens meddelelse "Mod en stærkere europæisk indsats mod narkotika".

Ministrene nåede til enighed om en generel indstilling vedrørende et forslag om ændring af EU's regler om lokal grænsetrafik, der tager sigte på at lette grænsepassagen i Kaliningradregionen.

Rådet noterede sig status i arbejdet med det fælles europæiske asylsystem. I den forbindelse oplyste formandskabet, at som følge af endelig enighed med Europa-Parlamentet er det højst sandsynligt, at to direktiver vil blive vedtaget inden årets udgang: det ene vedrører en kombineret tilladelse for tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde i EU og et sæt fælles rettigheder for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat, det andet vedrører anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og deres status som berettigede til international beskyttelse.

Rådet gennemgik derefter de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Grækenlands nationale handlingsplan for reform af asylsystemet og forvaltning af migration. Ulovlig migration, visum­liberalisering og menneskehandel var hovedemnerne under frokosten.

Kommissionen orienterede om status med hensyn til to sæt af forhandlinger med USA: det ene vedrører en aftale om databeskyttelse mellem EU og USA, det andet vedrører en PNR-aftale mellem EU og USA.

Ministrene havde også orienterende debatter om en række meddelelser fra Kommissionen vedrørende:

    løsningsmuligheder med hensyn til et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme

    en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere og

    samarbejde om retlige og indre anliggender inden for det østlige partnerskab.

Under den retlige del af Rådets drøftelser oplyste formandskabet, at som følge af endelig enighed med Europa-Parlamentet er det højst sandsynligt, at direktivet om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi vil blive vedtaget inden årets udgang.

Ministrene havde en første udveksling af synspunkter om Kommissionens seneste forslag til forordning om en fælles EU-købelov og noterede sig et udkast til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation. På området processuelle rettigheder noterede Rådet sig status med hensyn til retten til adgang til advokatbistand og retten til kommunikation ved anholdelse. Rådet havde også en orienterende debat om forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse.

I tilknytning til Rådets samling hilste Det Blandede Udvalg (EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz) den seneste lancering af visuminformationssystemet (VIS) velkommen og gjorde status over Schengeninformationssystemet (SIS II). Det så også på ovennævnte forslag om at lette grænsepassage i Kaliningradregionen og udvekslede synspunkter om Kommissionens meddelelse om intelligente grænser.

Ligeledes i tilknytning til Rådets samling blev der undertegnet en erklæring om et mobilitetspartnerskab mellem EU og Armenien.

INDHOLD1

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

EU'S NARKOTIKAPOLITIK

Europæisk pagt mod syntetisk narkotika

Kommissionens meddelelse / Årsberetning 2011 fra EU's narkotikaagentur

LOKAL GRÆNSETRAFIK I KALININGRADREGIONEN

DET FÆLLES EUROPÆISKE ASYLSYSTEM

EN KOMBINERET TILLADELSE TIL TREDJELANDSSTATSBORGERE TIL AT OPHOLDE SIG OG ARBEJDE I EU

KVALIFIKATIONSDIREKTIVET

GRÆKENLANDS NATIONALE HANDLINGSPLAN FOR ASYL OG MIGRATION

AFTALE MELLEM EU OG USA OM DATABESKYTTELSE

PNR-AFTALE MELLEM EU OG USA

EUROPÆISK SYSTEM TIL SPORING AF FINANSIERING AF TERRORISME (EU-TFTS)

INTEGRATION AF TREDJELANDSSTATSBORGERE

SAMARBEJDE PÅ RIA-OMRÅDET INDEN FOR DET ØSTLIGE PARTNERSKAB

OFRE FOR KRIMINALITET

SEKSUEL UDNYTTELSE AF BØRN

FÆLLES EU-KØBELOV

RET TIL ADGANG TIL ADVOKATBISTAND

INSIDERHANDEL OG KURSMANIPULATION

DET BLANDEDE UDVALG

VIS

SIS II

Lokal grænsetrafik i Kaliningradregionen

Intelligente grænser

Eventuelt

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

  • "Den svenske rammeafgørelse" - Konklusioner

  • Elektronisk udveksling af oplysninger - Letland

  • Mobilitetspartnerskab mellem EU og Armenien – Erklæring

  • 60-året for flygtningekonventionen – Erklæring

  • Eurojustrapport

  • Netværk for lovgivningssamarbejde

  • Uddannelse af retsvæsenets aktører i EU – Konklusioner

ØKONOMI OG FINANS

  • Grænseoverskridende transport af eurokontanter*

BUDGETTER

  • Forlig om EU's budget for 2012

  • Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

UDENRIGSANLIGGENDER

  • Restriktive foranstaltninger - Burma/Myanmar

  • Restriktive foranstaltninger - Republikken Guinea

  • Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien

  • Forbindelserne med Usbekistan

ALMINDELIGE ANLIGGENDER

  • Forvaltning af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

  • EU-krisestyringsøvelse 2011

HANDELSPOLITIK

  • Kontrol med produkter med dobbelt anvendelse: nye generelle EU-udførselstilladelser*

  • Tilpasninger af handelsaftaler med Australien, New Zealand og Argentina

  • Frihandelsaftale - EU og Sydkorea

MILJØ

  • Overførsel af affald

DELTAGERE

Belgien:

Stefaan DE CLERCK Justitsminister

Melchior WATHELET Statssekretær for migrations- og asylpolitikken

Bulgarien:

Margarita POPOVA Justitsminister

Boyko KOTZEV Fast repræsentant

Den Tjekkiske Republik:

Jan KUBICE Indenrigsminister

Jaroslav HRUŠKA Viceindenrigsminister

Marek ŽENÍŠEK Vicejustitsminister

Danmark:

Morten BØDSKOV Justitsminister

Tyskland:

Ole SCHRÖDER Statssekretær under forbundsindenrigsministeren, medlem af Forbundsdagen

Max STADLER Statssekretær under forbundsjustitsministeren, medlem af Forbundsdagen

Estland:

Kristen MICHAL Justitsminister

Ken-Marti VAHER Indenrigsminister

Irland:

Alan SHATTER Justits- og ligestillingsminister

Rory MONTGOMERY Fast repræsentant

Grækenland:

Christos PAPOUTSIS Minister for borgerbeskyttelse

Ioannis IOANNIDIS Generalsekretær for åbenhed og menneskerettigheder, Justitsministeriet og Ministeriet for Åbenhed og Menneskerettigheder

Spanien:

Anna TERRÓN I CUSÍ Statssekretær for indvandrings- og udvandringsspørgsmål

Justo Tomás ZAMBRANA PINEDA Statssekretær for sikkerhed

Luis PLANAS PUCHADES Fast repræsentant

Frankrig:

Claude GUEANT Indenrigsminister og minister for oversøiske områder, lokale og regionale myndigheder samt indvandring

Michel MERCIER Seglbevarer, justitsminister og minister for frihedsrettigheder

Italien:

Sonia VIALE Statssekretær for indenrigsspørgsmål

Giacomo CALIENDO Statssekretær for retlige anliggender

Cypern:

Neoklis SYLIKIOTIS Indenrigsminister

Loukas LOUKA Justitsminister og minister for offentlig orden

Letland:

Ilze JUHANSONE Fast repræsentant

Litauen:

Remigijus ŠIMAŠIUS Justitsminister

Raimundas PALAITIS Indenrigsminister

Luxembourg:

François BILTGEN Justitsminister

Nicolas SCHMIT Arbejds-, beskæftigelses- og indvandringsminister

Jean-Marie HALSDORF Indenrigsminister og minister for Storregionen, forsvarsminister

Ungarn:

Tibor NAVRACSICS Minister for offentlig forvaltning og justitsminister

Károly KONTRÁT Parlamentarisk statssekretær, Indenrigsministeriet

Malta:

Carmelo MIFSUD BONNICI Justits- og indenrigsminister

Nederlandene:

Fred TEEVEN Statssekretær for sikkerheds- og justitsspørgsmål

Østrig:

Johanna MIKL-LEITNER Forbundsindenrigsminister

Beatrix KARL Forbundsjustitsminister

Polen:

Jerzy MILLER Indenrigs- og forvaltningsminister

Krzysztof KWIATKOWSKI Justitsminister

Igor DZIALUK Vicestatssekretær, Justitsministeriet

Portugal:

Paula TEIXEIRA DA CRUZ Justitsminister

Juvenal SILVA PENEDA Statssekretær under indenrigsministeren

Rumænien:

Traian IGAS Forvaltnings- og indenrigsminister

Catalin PREDOIU Justitsminister

Marian-Grigore TUTILESCU Statssekretær, leder af Schengenafdelingen, Forvaltnings- og Indenrigsministeriet

Slovenien:

Aleš ZALAR Justitsminister

Nina GREGORI Generaldirektør for Direktoratet for Migration og Integration, Indenrigsministeriet

Slovakiet:

Daniel LIPŠIC Indenrigsminister

Mária KOLÍKOVÁ Statssekretær, Justitsministeriet

Finland:

Päivi RÄSÄNEN Indenrigsminister

Anna-Maja HENRIKSSON Justitsminister

Sverige:

Beatrice ASK Justitsminister

Tobias BILLSTRÖM Migrationsminister

Det Forenede Kongerige:

Damian GREEN Viceminister, Indenrigsministeriet (indvandringsminister)

Kenneth CLARKE Lordkansler, justitsminister

Frank MULHOLLAND Lord Advocate for Scotland

Kommissionen:

Viviane REDING Næstformand

Cecilia MALMSTRÖM Medlem

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

EU'S NARKOTIKAPOLITIK

Europæisk pagt mod syntetisk narkotika

Rådet vedtog en europæisk pagt mod syntetisk narkotika (15544/11), der supplerer den europæiske pagt vedrørende bekæmpelse af international narkotikahandel - Afbrydelse af kokain- og heroin­ruter, der blev vedtaget i 2010 (8821/10).

Denne pagt blev vedtaget i en kontekst, hvor der næsten hver uge kommer et nyt syntetisk narkotikum på det europæiske marked. Mange af dem fremstilles i EU, og de stoffer, der anvendes til deres fremstilling ("prækursorer"), er lovligt tilgængelige, hvorved der opstår såkaldte "legale rusmidler".

Den europæiske pagt mod syntetisk narkotika tager fat om fire hovedområder:

    - bekæmpelse af fremstilling af syntetisk narkotika

    - bekæmpelse af ulovlig handel med syntetisk narkotika og prækursorer

    - håndtering af nye psykoaktive stoffer

    - retshåndhævende tjenesters uddannelse i at afsløre, undersøge og demontere hemmelige laboratorier.

Pagten understreger behovet for at strømline informationsudvekslingsmekanismerne, navnlig med hensyn til nye tendenser i fremstillingen af syntetisk narkotika ("legale rusmidler"), intensivere det operationelle og efterforskningsmæssige samarbejde med deltagelse af Europol og harmonisere specialiserede uddannelsestiltag inden for afsløring af ulovlige narkotikalaboratorier.

Pagten er også fuldt på linje med EU's prioriteter for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i perioden 2011-2013 som fastsat af Rådet (11050/11), hvori der nævnes "begrænsning af produktion og distribution i EU af syntetisk narkotika, herunder nye psykoaktive stoffer".

Gennemførelsen af pagten vil ske gennem EU's politikcyklus for organiseret og alvorlig international kriminalitet.

Kommissionens meddelelse / Årsberetning 2011 fra EU's narkotikaagentur

Rådet havde en udveksling af synspunkter om Kommissionens meddelelse "Mod en stærkere europæisk indsats mod narkotika", der blev vedtaget den 25. oktober 2011 (15983/11), og om forelæggelsen ved Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) af dets årsberetning 2011 om narkotikasituationen i Europa. Narkotikaagenturet vil offentliggøre beretningen den 15. november 2011.

Ved hjælp af de redskaber, Lissabontraktaten giver, agter Kommissionen at opdatere de eksisterende og udarbejde nye EU-retsakter inden for narkotikabekæmpelse med henblik på at sætte hurtigere ind over for de nye psykoaktive stoffer og tackle salget af dem via internettet, forbedre definitionen af lovovertrædelser i forbindelse med narkotikahandel og sanktionerne på området, fratage narkotikahandlerne deres økonomiske udbytte mere effektivt (f.eks. ved eventuel konfiskation og inddrivelse af udbytte) og føre strengere kontrol med de kemikalier, der anvendes til fremstilling af narkotika.

Det internationale samarbejde om bekæmpelse af narkotikaproblemet bør også styrkes, og der bør videreudvikles mindstekvalitetsnormer for at forbedre effektiviteten af narkotikaforebyggelsen og -behandlingen samt skadesbegrænsningen.

Rådet noterede sig forelæggelsen ved Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) af dets årsberetning 2011 om narkotikasituationen i Europa.

Narkotikaagenturet vil offentliggøre beretningen den 15. november 2011.

LOKAL GRÆNSETRAFIK I KALININGRADREGIONEN

Rådet vedtog en generel indstilling vedrørende forslaget om ændring af EU's regler om lokal grænsetrafik (13344/11). Dermed kan kontakterne med Europa-Parlamentet indledes.

Rådet vedtog også en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, hvori det understreges, at den løsning, der er foreslået for Kaliningradregionen, ikke skaber præcedens for andre regioner for så vidt angår EU's regler for lokal grænsetrafik. Endelig noterede Rådet sig en erklæring fra Polen vedrørende de foranstaltninger, Polen vil træffe for at sikre et højt sikkerheds- og gennemsigtighedsniveau.

Formålet med de foreslåede ændringer er at lette grænsepassage i Kaliningradregionen ved at inddrage Kaliningradregionen og bestemte polske administrative distrikter i et område, der betragtes som grænseområde.

Kaliningradregionen i Den Russiske Føderation, der har en befolkning på næsten 1 mio. indbyggere, blev den eneste enklave i EU efter EU's udvidelse i 2004.

Den oprindelige forordning blev vedtaget i 2006 for at sikre, at grænserne mellem EU's medlemsstater og deres nabolande uden for EU ikke skaber unødvendige hindringer for handel, social og kulturel udveksling eller regionalt samarbejde. Den giver mulighed for at fravige de generelle regler om grænsekontrol, der er fastsat i Schengengrænsekodeksen, for personer, der bor i et grænseområde. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med nabolande uden for EU, forudsat at disse aftaler er fuldt ud i overensstemmelse med de parametre, som er fastsat i forordningen.

DET FÆLLES EUROPÆISKE ASYLSYSTEM

Rådet gjorde status over asylpakken på grundlag af et dokument fra formandskabet (15843/11).

Den nuværende lovgivningsramme på asylområdet fastsætter minimumsstandarder. I overensstemmelse med tilsagnet om at oprette det fælles europæiske asylsystem i 2012 har Kommissionen forelagt en række forslag, der tager sigte på større harmonisering af de nationale asylsystemer og højere beskyttelsesniveauer. De befinder sig på forskellige stadier i lovgivningsprocessen:

    - Kvalifikationsdirektivet: Rådet hilste det velkommen, at Europa-Parlamentet i denne uge har godkendt den kompromistekst, der blev opnået enighed om i juli. Dermed vil Rådet kunne vedtage teksten endeligt inden for de kommende uger.

    - Dublin II-systemet, der fastlægger procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse: I september 2011 støttede Rådet tanken om i forslaget at indarbejde princippet om tidlig varsling og beredskab med henblik på evaluering af de nationale asylsystemers funktion i praksis i form af en "asylevalueringsmekanisme". Et flertal af medlemsstaterne fastholdt deres afvisning af den såkaldte "krise-" eller "suspensionsmekanisme", der indtil videre er omfattet af Kommissionens forslag.

    - Eurodacforordningen: drøftelserne om ændringer af reglerne vedrørende denne database over fingeraftryk er stillet i bero, indtil der er fremsat et forslag om adgang for de retshåndhævende myndigheder.

    - Direktiverne om asylprocedurer og modtagelsesforhold: Kommissionen fremlagde reviderede forslag den 1. juni 2011, henholdsvis 11207/11 og 11214/11. Arbejdet hermed er i gang.

Der er indtil videre opnået enighed om to retsakter vedrørende det fælles europæiske asylsystem: dels direktivet om fastboende udlændinge og dels oprettelsen af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), der påbegyndte sin virksomhed tidligere på året.

EN KOMBINERET TILLADELSE TIL TREDJELANDSSTATSBORGERE TIL AT OPHOLDE SIG OG ARBEJDE I EU

Formandskabet orienterede Rådet om, at der i sidste uge blev opnået endelig enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om direktivet om indførelse af en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde i EU. Før de nye regler kan træde i kraft, skal begge institutioner formelt give grønt lys. Det forventes at ske inden årets udgang.

Formålet med direktivet om en kombineret tilladelse er at forenkle procedurerne for tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde i EU og at lette kontrollen med deres status. Direktivet fastsætter også et sæt fælles rettigheder for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat baseret på ligebehandling med medlemsstatens egne statsborgere.

Når direktivet er vedtaget, skal det gennemføres i national ret inden for to år efter dets ikrafttrædelse. Det bliver den første retsakt vedrørende lovlig indvandring, der vedtages efter Lissabontraktatens bestemmelser, dvs. ved fælles beslutningstagning.

KVALIFIKATIONSDIREKTIVET

Formandskabet orienterede Rådet om status med hensyn til direktivet om berettigelse til international beskyttelse og indholdet af de dermed forbundne rettigheder. Efter Europa-Parlamentets vedtagelse af de nye regler i denne uge mangler kun Rådets formelle vedtagelse. Dette forventes at ske inden årets udgang.

Formålet med direktivet er at sikre, at når en person ansøger om international beskyttelse i EU, vurderes beskyttelsesbehovene efter fælles kriterier, således at der indrømmes et minimum af ydelser. De, der er berettiget til international beskyttelse, kan være flygtninge - personer, som ville blive for­fulgt af de i Genèvekonventionen nævnte grunde, hvis de blev sendt tilbage - og personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse - personer, der ikke anerkendes som flygtninge, men som ville løbe en reel risiko for at lide alvorlig overlast.

De nye regler vil forenkle beslutningstagningen under asylprocedurerne og føre til mere robuste afgørelser i første instans og dermed forbedre asylprocessens effektivitet og forebygge misbrug. De vil også forbedre den reelle adgang til rettighederne under hensyntagen til de særlige integrationsudfordringer for personer med international beskyttelsesstatus og skabe større indbyrdes tilnærmelse mellem rettigheder og fordele for flygtninge og for personer med subsidiær beskyttelsesstatus. Endelig sikrer ændringerne sammenhængen med den retspraksis, der udvikles af EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Når direktivet er vedtaget, skal det gennemføres i national ret senest to år efter dets ikrafttræden. Det bliver det første i en pakke af fem retsakter, der skal vedtages med henblik på indførelsen af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012, som er det tidspunkt, der blev bekræftet af Det Europæiske Råd på mødet i juni 2011 (jf. punkt 30 i EUCO 23/11). De andre forslag vedrører Dublinforordningen, Eurodacforordningen, direktivet om modtagelsesforhold og direktivet om asylprocedurer.

Hovedmålet med det fælles europæiske asylsystem er større harmonisering af de nationale asyl­systemer og bedre beskyttelse af ansøgere om international beskyttelse.

GRÆKENLANDS NATIONALE HANDLINGSPLAN FOR ASYL OG MIGRATION

Rådet drøftede gennemførelsen af Grækenlands nationale handlingsplan for reform af asylsystemet og forvaltning af migration på grundlag af en statusredegørelse forelagt af den græske minister og Kommissionen. Det var femte gang, at gennemførelsen af den græske handlingsplan for reform af det nationale asyl- og migrationssystem stod på Rådets dagsorden.

Grækenland og Kommissionen kunne rapportere om fremskridt, men omtalte også en række udfordringer, som det græske asylsystem står over for som følge af, at ulovlige indvandrere stadig ankommer i stort tal.

I den forbindelse gav EU's grænseagentur (Frontex) et overblik over sine operationer i området, der skal bekæmpe ulovlig indvandring, og EU's Asylstøttekontor (EASO) aflagde rapport om sine aktiviteter til støtte for de græske myndigheder.

Yderligere oplysninger findes i dette baggrundsnotat.

AFTALE MELLEM EU OG USA OM DATABESKYTTELSE

Rådet noterede sig Kommissionens orientering om status vedrørende en aftale mellem EU og USA om beskyttelse af personoplysninger.

I december 2010 vedtog Rådet et forhandlingsmandat, således at Kommissionen som EU-forhandler kunne indlede drøftelser med USA.

Når aftalen mellem EU og USA er vedtaget, vil den omfatte personoplysninger, der overføres og behandles med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre eller retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme, inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager.

Målet med forhandlingerne er at indføre en "paraply"-aftale for databeskyttelse mellem EU og USA, hvori der fastsættes en række fælles databeskyttelsesprincipper i forbindelse med det transatlantiske politisamarbejde og retlige samarbejde i straffesager. Der vil bl.a. blive fastsat principper inden for følgende områder: ikke-diskriminerende beskyttelse af personoplysninger, datakvalitet og ajourføring af data, formålsbegrænsning, dataminimering, sikker behandling, registrering eller dokumentation, retten til indsigt, berigtigelse, sletning og klage samt retten til erstatning.

Aftalen vil ikke indføre et ekstra retsgrundlag for overførsel af data, der fortsat vil blive styret af separate traktater (og national lovgivning). Den vil imidlertid skabe en generel retlig ramme for forbedring af den transatlantiske dataudveksling, ikke kun ved at fastsætte en række fælles databeskyttelsesprincipper, men også ved at indføre en effektiv overvågningsmekanisme.

PNR-AFTALE MELLEM EU OG USA

Efter en orientering fra Kommissionen havde Rådet en udveksling af synspunkter om de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne mellem EU og USA om en aftale om passagerliste (PNR)-oplysninger.

I december 2010 vedtog Rådet forhandlingsdirektiver med henblik på aftaler om overførsel og brug af passagerliste (PNR)-oplysninger med Australien, Canada og USA. Dermed kunne Kommissionen som EU-forhandler indlede drøftelser med de tre lande.

Målet med alle tre aftaler er at forebygge og bekæmpe terrorisme og andre former for alvorlig græn­seoverskridende kriminalitet. Samtidig er EU også forpligtet at sikre, at enhver overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande foregår på en sikker måde og følger eksisterende EU-retlige krav, og at flyrejsende har mulighed for at håndhæve deres rettigheder for så vidt angår behandlingen af deres oplysninger.

PNR-oplysninger er frivillige oplysninger fra passagererne, som luftfartselskaberne indsamler ved reservation og check-in. Det omfatter rejsedatoer og rejserute, adresse, telefonnumre, kreditkortnummer, rejsebureau, flysæde og bagageoplysninger.

I maj 2010 besluttede Europa-Parlamentet at udsætte sin afstemning om anmodningen om godkendelse af de eksisterende PNR-aftaler med USA og Australien. Disse to aftaler er derfor endnu ikke blevet indgået og er blevet anvendt midlertidigt siden henholdsvis 2007 og 2008. Parlamentet anmodede i en beslutning om, at der forhandles nye aftaler med USA og Australien samt med Canada, som EU har haft en PNR-aftale med siden 2006.

For så vidt angår PNR-aftalen mellem EU og Australien vedtog Rådet en afgørelse om undertegnelsen af aftalen i september 2011 (10093/11). Undertegnelsen fandt sted den 29. september 2011. Europa-Parlamentet godkendte aftalen den 27. oktober 2011. Det eneste, der mangler, for at aftalen kan træde i kraft, er Rådets indgåelse af aftalen, der forventes at ske inden årets udgang. Yderligere oplysninger findes i denne pressemeddelelse.

EUROPÆISK SYSTEM TIL SPORING AF FINANSIERING AF TERRORISME (EU-TFTS)

Rådet havde en orienterende debat om Kommissionens meddelelse "Et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme: løsningsmodeller", der blev forelagt i juli 2011 (12957/11).

Debatten tog udgangspunkt i en note fra formandskabet (14207/11), der rejste tre hovedspørgsmål:

    - om der er et operationelt behov for etablering af et europæisk TFTS, og om der er en merværdi i lyset af den allerede eksisterende ordning

    - i bekræftende fald, hvilke centrale udestående spørgsmål bør Kommissionen se på i sit videre forberedende arbejde

    - hvordan bliver virkningerne for og samspillet med USA's TFTP-program i henhold til TFTP-aftalen mellem EU og USA fra 2010.

Efter indlæg fra medlemsstaterne, EU's terrorbekæmpelseskoordinator og Europol anmodede Rådet Kommissionen om at tage hensyn til de fremsatte bemærkninger i det videre arbejde med spørgsmålet, herunder et eventuelt lovgivningsforslag om et europæisk TFTS. Medlemsstaterne understregede også nødvendigheden af først at foretage en konsekvensanalyse for at få et samlet overblik over de praktiske, finansielle og retlige aspekter af et eventuelt kommende EU-TFTS og dets merværdi.

I meddelelsen skitserer Kommissionen målene med etableringen af et EU-system til sporing af finansiering af terrorisme (TFTS), peger på dets vigtigste funktioner og fremhæver de nøgleprincipper, der bør overholdes ved udformningen af et sådant system. Derefter gennemgår den tre forskellige løsningsmuligheder for et eventuelt fremtidigt forslag om et EU-TFTS.

Kommissionen fremhæver to hovedmål med et sådant system: For det første sikring af et effektivt instrument til forebyggelse og bekæmpelse af terrorismefinansiering, og for det andet begrænsning af strømmen af personoplysninger til tredjelande.

Kommissionens meddelelse er svar på en opfordring fra Rådet efter anmodning fra Europa-Parlamentet om at undersøge en juridisk og teknisk ramme for udtræk af data på EU's område. Parlamentet ønskede en sådan undersøgelse, fordi det nærede alvorlige betænkeligheder med hensyn til masseoverførsel af personoplysninger til et tredjeland. Parlamentets betænkeligheder gik både på overførsel til et tredjeland og på lagring af store mængder personoplysninger om uskyldige.

INTEGRATION AF TREDJELANDSSTATSBORGERE

Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere (13290/11) og et ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der beskriver EU's initiativer på de forskellige politikområder til støtte for denne integrationsindsats (13290/11 ADD 1), og havde en første udveksling af synspunkter.

Rådet agter at vedtage konklusioner herom inden årets udgang.

Yderligere oplysninger findes i baggrundsnotatet.

SAMARBEJDE PÅ RIA-OMRÅDET INDEN FOR DET ØSTLIGE PARTNERSKAB

Rådet havde en orienterende debat om Kommissionens meddelelse om samarbejde på området retlige og indre anliggender inden for rammerne af det østlige partnerskab (14864/11).

Kommissionens meddelelse falder i to dele: den ene handler om hovedprincipperne i og de eksisterende strukturer for samarbejdet samt aspekterne koordination og finansiel bistand; den anden fokuserer på de tematiske prioriteter: migration, mobilitet og asyl; integreret grænseforvaltning; offentlig orden og sikkerhed; bekæmpelse af ulovlig narkotika samt retlige anliggender og grundlæggende rettigheder.

OFRE FOR KRIMINALITET

Rådet havde en orienterende debat om visse centrale spørgsmål i udkastet til direktiv om etablering af minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse som foreslået af Kommissionen i maj 2011 (10610/11).

Ministrene fokuserede på to spørgsmål:

    - Det første spørgsmål handlede om omfanget af visse rettigheder: retten til at få information (artikel 5), til tolkning og oversættelse (artikel 7) og til godtgørelse af udgifter (artikel 13). Et flertal af ministrene tilsluttede sig den af formandskabet foreslåede fremgangsmåde, der går ud på, at rettigheder efter dette direktiv bør tildeles i overensstemmelse med ofrenes rolle i det relevante retssystem. I den forbindelse påpegede en række delegationer, at et uforholdsmæssig bredt omfang af rettigheder til ofre muligvis vil kunne besværliggøre sagens forløb og skabe en yderligere administrativ byrde. Det blev også bemærket, at direktivet fastsætter minimumsregler. Medlemsstaterne kan udvide rettighederne i direktivet for at yde en højere grad af beskyttelse.

    - Det andet spørgsmål vedrørte kriterierne for udpegning af sårbare ofre (artikel 21). Rådet bekræftede, at børn altid bør anses for at være sårbare. Ministrene var dog enige om, at de dispositive bestemmelser i teksten ikke skulle omfatte nogen vejledende liste over sårbare ofre som foreslået af Kommissionen. Alle andre ofre skulle behandles på ad hoc-grundlag. Der bør som udgangspunkt i tide foretages en individuel vurdering efter nationale procedurer for at afgøre, om ofrene er sårbare (om der f.eks. er risiko for sekundær og gentagen viktimisering eller intimidering), og hvilke beskyttelsesforanstaltninger de har behov for. Det blev også nævnt, at direktivet ikke skal have betydning for mere vidtgående bestemmelser i andre EU-retsakter, der mere målrettet behandler de særlige behov hos særligt udsatte ofre (f.eks. direktivet om menneskehandel og direktivet om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn).

    Rådets forberedende organer blev pålagt at fortsætte arbejdet med sagen.

SEKSUEL UDNYTTELSE AF BØRN

Formandskabet orienterede Rådet om, hvor langt man er nået med direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Efter at Europa-Parlamentet i denne uge vedtog kompromisteksten (11987/11), mangler der kun Rådets formelle vedtagelse, for at der kan opnås enighed ved førstebehandlingen. Det forventes at ske inden årets udgang.

Når direktivet er vedtaget, vil det ikke kun fastsætte minimumsregler for forbrydelser og sanktioner. Det vil også styrke forebyggelsen af disse forbrydelser og forbedre beskyttelsen af ofrene, bl.a. takket være foranstaltninger mod

    - reklame for og tilrettelæggelse af børnesexturisme

    - websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, og

    - hvervning af børn til seksuelle formål ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (grooming).

    Yderligere oplysninger findes i følgende pressemeddelelse.

FÆLLES EU-KØBELOV

Rådet havde en første udveksling af synspunkter om et forslag fra Kommissionen om en fælles europæisk købelov (15429/11) og pålagde Rådets forberedende organer at indlede arbejdet med denne sag snarest. De vigtigste spørgsmål, der blev rejst under drøftelsen, omfatter retsgrundlaget, forbrugerbeskyttelsesniveauet og den komplicerede indarbejdning af forslaget i de forskellige nationale retssystemer.

Kommissionens forslag til forordning vil give virksomheder og forbrugere fra forskellige lande et alternativ til at drive forretning efter regler, der gælder i et land, som parterne ikke nødvendigvis er fortrolige med. De to kontraherende parter kan aftale at vælge et alternativt andet EU-regelsæt for deres grænseoverskridende salgsaftale, der vil være gældende tillige med hver af de 27 nationale købelove.

Formålet med forslaget er at styrke vækst og handel på det indre marked på grundlag af aftalefrihed og en høj grad af forbrugerbeskyttelse, idet det forudsættes, at dette alternative regelsæt vil stimulere handelen over landegrænserne.

Den alternative købelov vil omfatte både aftaler om salg af varer og levering af digitalt indhold og direkte relaterede tjenesteydelser. Den vil kunne anvendes på både aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere og de aftaler mellem erhvervsdrivende, hvor mindst en part er en SMV (små og mellemstore virksomheder). Det er vigtigt at understrege, at begge parter i en grænseoverskridende aftale skal være indforstået med at anvende disse alternative europæiske regler.

De nye regler vil omfatte de fleste aftaleretlige spørgsmål, der skønnes at have praktisk relevans under hele livscyklussen for en aftale over landegrænserne, herunder parternes rettigheder og forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, forpligtelser til at give oplysninger inden indgåelse af en aftale, fortrydelsesret og konsekvenserne heraf, fortolkning samt aftalens indhold og virkninger.

Ifølge Kommissionens forslag kan de nye regler også anvendes, hvis kun den ene af parterne er etableret i en medlemsstat, og den anden kommer fra et land uden for EU. Desuden vil EU-medlemsstaterne også kunne lade den fælles købelov være gældende for rent nationale aftaler.

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse indeholder forslaget fremtidige støtteforanstaltninger i form af udvikling af standardiserede EU-aftalevilkår og oprettelse af en offentligt tilgængelig database over relevante domstolsafgørelser.

RET TIL ADGANG TIL ADVOKATBISTAND

Rådet blev orienteret om, hvor langt man er nået i arbejdet med lovgivningsforslaget, der har til formål at give mistænkte og tiltalte i straffesager ret til adgang til advokatbistand og til ved anholdelse at kommunikere med konsulære myndigheder og med tredjemand, f.eks. et familiemedlem eller en arbejdsgiver. Kommissionen fremsatte sit forslag i juli 2011 (11497/11).

En note fra formandskabet redegjorde for de vigtigste punkter med henblik på de kommende drøftelser (15812/11):

    - Direktivets anvendelsesområde: Nogle medlemsstater mener, at retten til adgang til advokatbistand bør give den mistænkte eller tiltalte en ret, der medfører konkret advokatbistand, hvorimod andre går ind for et andet system, hvorefter retten til adgang til advokatbistand ikke nødvendigvis medfører, at den mistænkte eller tiltalte i alle tilfælde får advokatbistand. I førstnævnte tilfælde ligger ansvaret for at udøve retten til adgang til advokatbistand i det mindste delvis hos de offentlige myndigheder (tilgang der indebærer en garanti). Dette kan få betydelige proceduremæssige og finansielle konsekvenser. I det andet tilfælde flyttes ansvaret til den mistænkte eller tiltalte (tilgang der indebærer en mulighed). Denne tilgang kan give et meget bredere anvendelsesområde, hvor retten til adgang til advokatbistand bliver et overordnet princip også i den tidlige fase af straffesager, selv om denne ret ikke vil blive udnyttet i alle tilfælde.

    - Situationer, hvor der bør gives ret til adgang til advokatbistand: Dette spørgsmål er nært knyttet til spørgsmålet om anvendelsesområde. Der er tilsyneladende bred enighed om, at en sådan ret i det mindste bør bevilges i alle de situationer, hvor en mistænkt eller tiltalt er genstand for en straffesag, og hvor den pågældende er anholdt. Der pågår stadig drøftelser om andre situationer, som f.eks. hvor en person er blevet opfordret til frivilligt at møde op på en politistation for at blive afhørt, hvor en person er blevet standset på gaden af efterforskningsmyndigheder og bliver bedt om at svare på spørgsmål, eller "processuelle foranstaltninger eller foranstaltninger til indsamling af beviser".

    - Retsmidler: Kommissionen foreslår, at forklaringer eller beviser, der er fremskaffet under tilsidesættelse af retten til at få adgang til advokatbistand, på intet tidspunkt i processen må bruges som bevis imod den berørte person, idet der bevares en skønsmargin, hvor anvendelsen af sådanne beviser ikke vil skade forsvarets rettigheder. De fleste medlemsstater kan ikke acceptere dette, og de har gjort det klart, at dommere ikke bør modtage retningslinjer. De anfører, at spørgsmålet om den værdi, der skal tillægges sådanne forklaringer, bør undersøges af en ret, der har strafferetlig kompetence.

Yderligere oplysninger findes i dette baggrundsnotat.

INSIDERHANDEL OG KURSMANIPULATION

    Rådet noterede sig et forslag fra Kommissionen om et direktiv om strafferetlige sanktioner for in­siderhandel og kursmanipulation (16000/11), der blev forelagt den 21. oktober 2011 sammen med en forordning om insiderhandel og kursmanipulation, under ét omtalt som markedsmisbrug (16010/11).

    Direktivudkastet skal supplere forordningen ved at fastsætte minimumsregler for strafferetlige sanktioner for de groveste former for markedsmisbrug, nemlig insiderhandel og kursmanipulation. Medlemsstaterne vil dermed blive forpligtet til at sikre, at en sådan adfærd bliver strafbar.

    De foreslåede regler vil også gøre anstiftelse af, medvirken i og tilskyndelse til samt forsøg på at begå en af de i direktivet omhandlede lovovertrædelser strafbart i hele EU. Endelig foreslås det i direktivudkastet, at ikke kun fysiske, men også juridiske personer kan drages til ansvar for sådanne lovovertrædelser.

DET BLANDEDE UDVALG

I tilknytning til rådssamlingen drøftede Det Blandede Udvalg (EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz) følgende emner:

VIS

Udvalget blev orienteret om lanceringen af visuminformationssystemet (VIS). Systemet blev sat i drift den 11. oktober 2011 i medlemsstaternes konsulater i den region, hvor det først skal tages i brug (Nordafrika). Det skal tages i brug senest 20 dage efter den nævnte dato til kontrolformål ved de ydre grænseovergangssteder.

Under de første ti dage af driften (11. oktober - 20. oktober 2011) blev der behandlet over 40 000 visumansøgninger ved hjælp af VIS.

Iværksættelsen af VIS ledsages af en oplysningskampagne, der forestås af Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i samarbejde med medlemsstaterne.

SIS II

Udvalget så også på, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), efter en præsentation ved Kommissionen. Ifølge den overordnede tidsplan, som Kommissionen forelagde på Rådets samling i oktober 2010, skal SIS II tages i brug inden udgangen af første kvartal af 2013.

Lokal grænsetrafik i Kaliningradregionen

Udvalget forberedte enigheden om en generel indstilling vedrørende forslaget om ændring af EU-reglerne om lokal grænsetrafik i Kaliningradregionen (13344/11) som beskrevet separat ovenfor.

Intelligente grænser

Udvalget drøftede Kommissionens seneste meddelelse om intelligente grænser (16049/11). Rådets relevante organer anmodes om at fortsætte behandlingen af meddelelsen. Kommissionen anførte, at den i første halvår af 2012 muligvis vil forelægge lovgivningsforslag om de vigtigste dele af meddelelsen, dvs. et ind- og udrejsesystem for EU og et EU-program for registrerede rejsende.

Delegationerne drøftede først og fremmest følgende fire spørgsmål: spørgsmålet om, hvorvidt de to systemer skal forvaltes centralt eller decentralt; spørgsmålet om lagring af data; spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken fase systemet skal omfatte biometriske oplysninger ud over de alfanumeriske oplysninger og spørgsmålene om omkostningerne i forbindelse med etablering og drift af systemerne.

Gennemførelsen af et ind- og udrejsesystem vil give EU nøjagtige oplysninger om strømmen af rejsende ind og ud af Schengenområdet ved alle de eksterne grænser og om tredjelandsstatsborgere, der opholder sig længere i Schengenområdet, end deres visum tillader ("overstayers"). Det vil desuden blive muligt at foretage en evidensbaseret evaluering af visumliberaliseringsforanstaltninger, visumlempelsesaftaler og køreplaner for initiativer af denne art i fremtiden. Sammenholdt med visuminformationssystemet (VIS) vil dette effektivisere EU's indsats for at tackle ulovlig migration og øge antallet af vellykkede tilbagesendelser. Systemet kan anvende samme tekniske platform som Schengeninformationssystemet (SIS II) og visuminformationssystemet (VIS).

Programmet for registrerede rejsende er en specifik ordning for bona fide-rejsende, der ikke er statsborgere i EU, og som kan få status som registrerede rejsende. Denne status skal kunne tildeles på frivilligt grundlag ved hjælp af procedurer med forudgående screening på et konsulat eller fremtidige fælles centre for visumansøgninger på grundlag af fælles kriterier for sikkerhedsundersøgelser. Bona fide-rejsende kan ligesom EU-statsborgere med e-pas anvende automatiseret grænsekontrol via automatiske kontrolposter, der læser de biometriske oplysninger, som er indeholdt i rejsedokumenterne, eller som er lagret i en database, og sammenligner dem med den rejsendes biometri. Det forventes, at grænsepassagen kan gøres hurtigere for 4-5 mio. rejsende hvert år1. På grundlag af erfaringerne i nogle medlemsstater kan den gennemsnitlige tid, der anvendes til grænsepassage, reduceres fra de nuværende 1-2 minutter til under 30 sekunder.

Rådet har tilskyndet til sådanne foranstaltninger ved flere lejligheder, f.eks. i konklusionerne om forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser, som det vedtog i juni 2008 (9873/08), og i konklusionerne om 29 foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring, der blev vedtaget i februar 2010 (6435/3/10).

Eventuelt

Under punktet eventuelt tog delegationerne fire punkter op:

Den første vedrørte mobile (omrejsende) kriminelle grupper. I december 2010 vedtog Rådet konklusioner om bekæmpelse af kriminalitet begået af mobile (omrejsende) kriminelle grupper (15875/10). I juni 2011 blev problemet på ny taget op i Rådets konklusioner om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i perioden 2011-2013 (11050/11).

Det andet punkt var den eventuelle indførelse af et russisk krav til flere EU-medlemsstaters flybesætninger om at være i besiddelse af visum, når der flyves til russisk område. Dette spørgsmål forventes nu løst i forbindelse med forhandlingerne om ændringer af den eksisterende visumlempelsesaftale mellem EU og Rusland.

Under det tredje punkt blev Rådet orienteret om resultaterne af ministerforummet mellem EU og det vestlige Balkan, der blev holdt den 3.–4. oktober 2011 i Ohrid, og om ministermødet mellem EU og Rusland i Det Permanente Partnerskabsråd den 10.-11. oktober 2011 i Warszawa.

Endelig nævnte Liechtenstein den endnu ikke trufne rådsafgørelse om fuldstændig anvendelse af Schengenreglerne i landet.

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

"Den svenske rammeafgørelse" - Konklusioner

Vedtagelse af konklusioner

Rådet vedtog konklusioner (15277/11) edrørende gennemførelsen af rammeafgørelse 2006/9601 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (den såkaldte svenske rammeafgørelse).

Målet med denne lovgivningsmæssige retsakt er at styrke afsløring, forebyggelse eller efterforskning af lovovertrædelser og sikre en nødvendig reaktion på trusler forårsaget af kriminelle, der opererer i et område uden indre grænser.

Rapport

Rådet godkendte rapporten om undersøgelsen af, om medlemsstaterne har efterkommet bestemmelserne i "den svenske rammeafgørelse" (15278/11). Kommissionen blev opfordret til at forelægge denne vurdering for Rådet senest den 19. december 2011.

Næsten to tredjedele af medlemsstaterne havde gennemført rammeafgørelsen i deres nationale lovgivning inden den 31. december 2010 som fastsat i afgørelsen; de, der ikke har overholdt fristen for gennemførelse, anførte som den væsentligste årsag, at deres parlamentariske procedurer endnu ikke er afsluttet.

Elektronisk udveksling af oplysninger - Letland

Rådet vedtog en afgørelse om elektronisk udveksling med Letland af dna-oplysninger (14526/11). Evalueringsproceduren, der kræves i Rådets afgørelse 2008/616/RIA (EUT L 210 af 6.8.2008), konkluderede, at Letland fuldt ud har gennemført de generelle bestemmelser om databeskyttelse og derfor er berettiget til fra datoen for afgørelsens ikrafttrædelse at begynde at modtage og levere personoplysninger med henblik på forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger.

Mobilitetspartnerskab mellem EU og Armenien – Erklæring

Rådet noterede sig den fælles erklæring om et mobilitetspartnerskab mellem Den Europæiske Union og Armenien (14963/11 ADD 1). Mobilitetspartnerskabet tager sigte på at lette personers bevægelighed mellem Armenien og Den Europæiske Union, samtidig med at der arbejdes på sikring af en bedre håndtering af migrationsstrømmene inden for rammerne af gennemførelsen af den samlede migrationsstrategi.

Der er til dags dato undertegnet mobilitetspartnerskaber med Kap Verde, Moldova og Georgien.

Se også: Kommissionens meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber (9776/07).

60-året for flygtningekonventionen – Erklæring

Rådet godkendte erklæringen fra Den Europæiske Union (15358/11) til det ministermøde for alle FN's medlemsstater, der afholdes den 7.-8. december 2011 i Genève. Erklæringen markerer 60-året for konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951.

Eurojustrapport

Rådet noterede sig aktivitetsrapporten fra Eurojusts fælles kontrolinstans for 2010 (15603/11) og sendte den videre til Europa-Parlamentet til orientering som fastsat i Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust1.

Netværk for lovgivningssamarbejde

Rådet vedtog rapporten om anvendelsen af resolutionen om oprettelse af et netværk for lovgivningssamarbejde mellem Den Europæiske Unions justitsministerier (15729/11, http://legicoop.eu). Målet med netværket er at fremme en bedre forståelse af de andre medlemsstaters lovgivning og således styrke den gensidige tillid og fremme gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

Resolutionen blev vedtaget den 28. november 2008 2og fastsætter, at Rådet skal tage anvendelsen af denne resolution op til revision senest tre år efter vedtagelsen.

Uddannelse af retsvæsenets aktører i EU – Konklusioner

Rådet vedtog konklusioner om uddannelse af retsvæsenets aktører i EU (15690/11) på grundlag af den nylige meddelelse fra Kommissionen om et nyt aspekt af uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU (HREF="http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/11/st14/st14196.en11.pdf" MACROBUTTON HtmlResAnchor 14196/11).

Uddannelse af retsvæsenets aktører i grænseoverskridende og europæiske emner er afgørende, idet den styrker den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, retsvæsenets aktører og borgerne. EU har sat sig som mål at sikre, at halvdelen af retsvæsenets aktører i EU kan deltage i uddannelse inden 2020.

ØKONOMI OG FINANS

Grænseoverskridende transport af eurokontanter*

Rådet vedtog en forordning med henblik på at lette den erhvervsmæssige grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet, efter at der var opnået enighed med Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen (18/11 + 15366/11 ADD 1).

Den nye forordning fastsætter vilkår, der er udformet til at garantere sikkerheden i forbindelse med transaktionen, de involverede pengetransportørers og offentlighedens sikkerhed samt eurokontanters frie bevægelighed. Det omfatter en forpligtelse for virksomheder, der ønsker at udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter, til at ansøge om en tilladelse til grænseover­skridende pengetransport hos den udstedende myndighed i deres oprindelsesmedlemsstat.

BUDGETTER

Forlig om EU's budget for 2012

Rådet bekræftede, at det ikke er i stand til at acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer vedrørende EU's budget for 2012. Det betyder, at der indledes en treugers forligsperiode den 1. november med henblik på at få Europa-Parlamentets og Rådets divergerende holdninger til at mødes.

For yderligere oplysninger henvises til 16017/11.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Rådet vedtog Europa-Parlamentets ændring om at forkaste den ændring af stillingsfortegnelsen for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i 2011, som var foreslået af Kommissionen i forslag til ændringsbudget nr. 5 for 20111.

UDENRIGSANLIGGENDER

Restriktive foranstaltninger - Burma/Myanmar

Rådet ændrede forordning nr. 2008/194 om restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar. Ændringerne er en gennemførelse af de politiske beslutninger, der blev truffet på samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 12. april 2011. For nærmere oplysninger, se pressemeddelelsen i 8741/11.

Restriktive foranstaltninger - Republikken Guinea

Rådet forlængede de restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea til den 27. oktober 2012.

Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien

Rådet ophævede de restriktive foranstaltninger (afgørelse 2010/603/FUSP og 2010/145/FUSP) til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Eftersom den sidste ICTY-tiltalte, der stadig var på flugt, Goran Hadzic, blev overført til forvaring i ICTY den 22. juli 2011, ophævede Rådet disse foranstaltninger.

Forbindelserne med Usbekistan

Rådet vedtog Den Europæiske Unions holdning med henblik på tiende møde i Samarbejdsrådet EU-Usbekistan, der holdes den 14. november 2011 i Bruxelles.

ALMINDELIGE ANLIGGENDER

Forvaltning af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

Rådet vedtog de konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 2/2011: Opfølgning af særberetning nr. 1/2005 om forvaltningen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som er gengivet i 15274/11. I konklusionerne hilses de foranstaltninger, OLAF har truffet for at gøre sine aktiviteter mere effektive, velkommen, mens det beklages, at de i gennemsnit stadig tager for lang tid. Det er en følge af, at fremskridtene med at forbedre planlægningen og overvågningen af undersøgelserne har været begrænsede. OLAF opfordres i konklusionerne til at øge sin indsats for at forbedre planlægningen og optimere brugen af ressourcer og redskaber.

FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

EU-krisestyringsøvelse 2011

Rådet godkendte en ny dato for EU-krisestyringsøvelsen 2011, som nu er berammet til perioden fra den 18. november til den 6. december 2011.

HANDELSPOLITIK

Kontrol med produkter med dobbelt anvendelse: nye generelle EU-udførselstilladelser*

Rådet vedtog en forordning om indførelse af nye generelle udførselstilladelser inden for EU's ordning for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse (38/11 og 15364/11 ADD1).

Den nye forordning ændrer og supplerer forordning nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, hvori der stilles krav om, at produkter med dobbelt anvendelse kontrolleres, når de udføres af eller er i transit i EU1. Denne kontrol har især til formål at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben. Den er i overensstemmelse med målene i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004).

Formålet med de nye regler er at sikre en ensartet og konsekvent anvendelse af kontrollen i hele EU for at sikre lige vilkår for EU-eksportører. De harmoniserer omfanget af generelle udførselstilladelser og betingelserne for brugen heraf og sikrer effektiv sikkerhedskontrol.

Vedtagelsen af forordningen kommer, efter at der ved førstebehandlingen er opnået enighed med Europa-Parlamentet, som stemte den 27. september 2011 (14777/11).

Tilpasninger af handelsaftaler med Australien, New Zealand og Argentina

Rådet vedtog tre afgørelser om indgåelse af aftaler mellem EU på den ene side og Australien, New Zealand og Argentina på den anden side om ændring af indrømmelserne i Bulgariens og Rumæniens lister i forlængelse af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (6603/11 + 6536/11 + 6609/11).

Frihandelsaftale - EU og Sydkorea

Rådet vedtog den EU-holdning, som skal indtages i det Handelsudvalg, der er nedsat ved frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Sydkorea, vedrørende forretningsordenen for dette Handelsudvalg og oprettelsen af en liste over 15 personer, der kan fungere som voldgiftsmænd (14893/11).

MILJØ

Overførsel af affald

Rådet traf afgørelse om ikke at modsætte sig vedtagelsen af Kommissionens forordning om ændring af Rådets forordning nr. 1013/2006 1 om overførsel af affald for at opføre visse typer uklassificeret affald i forordningens bilag IIIB (14391/11).

Ved forordning nr. 1013/2006 indføres procedurer og kontrolordninger for overførsel af affald, der afhænger af overførslens oprindelse, bestemmelsessted og rute, affaldstypen og den behandling, affaldet skal gennemgå ved bestemmelsesstedet.

Kommissionens forordning er omfattet af den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol. Det betyder, at da Rådet nu har givet sin tilslutning, kan Kommissionen vedtage forordningen, medmindre Europa-Parlamentet har indvendinger.

1 :

Under forudsætning af at mindst 20 % af alle de personer, der har modtaget et visum til flere indrejser – det drejer sig om ca. 10 mio. om året – anmoder om status som registreret rejsende, og at et tilsvarende antal personer, der ikke er omfattet af visumpligt, også anmoder om denne status.

1 :

EUT L 386 af 29.12.2006.

1 :

EFT L 63 af 6.3.2002.

2 :

EUT C 326 af 20.12.2008.

1 :

UK's delegation stemte imod.

1 :

EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

Produkter med dobbelt anvendelse er civile produkter, der kan anvendes til militære formål, herunder software og teknologi.

1 :

EUT L 190 af 12.7.2006.


Side Bar