Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

2982. samling i Rådet Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning) Bruxelles, den 3.-4. december 2009

Conseil de l'Europe - PRES/09/365   03/12/2009

Autres langues disponibles: FR EN DE ES IT SV PT EL LT LV PL SK SL BG RO



RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION

DA

17076/09 (Presse 365)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2982. samling i Rådet

Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)

Bruxelles, den 3.-4. december 2009

Formand Tobias KRANTZ
Sveriges minister for videregående uddannelser og forskning
Nyamco SABUNI
Sveriges integrations- og ligestillingsminister
Maud Olofsson
Sveriges vicestatsminister og erhvervsminister
Ewa Björling
Sveriges handelsminister

De vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog konklusioner om et forbedret patentsystem i Europa og nåede til enighed om en kommende forordning om EU-patentet (tidligere "EF-patentet") .

Som bidrag til EU's fremtidige strategi for bæredygtig vækst og beskæftigelse vedtog Rådet konklusioner om vejen frem mod en konkurrencedygtig, innovativ og miljøeffektiv økonomi, om prioriteter for det indre marked og om en dagorden for bedre regulering.

På forskningsområdet vedtog Rådet konklusioner om:

– vejledning vedrørende fremtidige prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret innovation i Lissabonstrategien for tiden efter 2010

– fremtiden for ikt-forskning , -innovation og infrastrukturer, og

fælles programlægning af forskningsindsatsen i Europa, herunder iværksættelse af et pilotinitiativ vedrørende bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme , navnlig Alzheimers sygdom.

Endvidere vedtog Rådet en resolution om forbedret styring af det europæiske forskningsrum .

INDHOLD 1

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

vejledning vedrørende fremtidige prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret innovation – Rådets konklusioner

FORBEDRET STYRING AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM – Rådets resolution

FREMTIDEN FOR IKT-FORSKNING, -INNOVATION OG INFRASTRUKTURER Rådets konklusioner

FÆLLES PROGRAMLÆGNING AF FORSKNINGSINDSATSEN I EUROPA – Rådets konklusioner

DIREKTIVET OM FORBRUGERRETTIGHEDER

ET FORBEDRET PATENTSYSTEM I EUROPA – Rådets konklusioner

FORORDNINGEN OM EU-PATENTET

Hen imod et konkurrencedygtigt, innovativt og miljøeffektivt Europa – Rådets konklusioner

bedre regulering Rådets konklusioner

DET europæiskE privatE selskab

Prioriteter for det indre marked – Rådets konklusioner

EVENTUELT

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

DET INDRE MARKED

  • Tærskelværdier ved indgåelse af kontrakter – offentlige indkøb

ALMINDELIGE ANLIGGENDER

  • Gennemførelse af Lissabontraktaten – udnævnelser

LANDBRUG

  • Typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer – forskriftsprocedure med kontrol

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa‑Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Vincent VAN QUICKENBORNE Erhvervsminister og minister for forenkling

Benoît CEREXHE Minister i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles med ansvar for beskæftigelse, økonomi, forskning, brandbekæmpelse og akut lægehjælp

Kris PEETERS Ministerpræsident for den flamske regering og flamsk minister for institutionelle reformer, administrative spørgsmål, udenrigspolitik, medier, turisme, havne, landbrug, havfiskeri og landdistrikter

Bulgarien:

Evgeny ANGELOV Viceminister for økonomi, energi og turisme

Den Tjekkiske Republik:

Miroslava KOPICOVÁ Minister for uddannelse, ungdom og sport

Martin TLAPA Viceindustri- og vicehandelsminister

Danmark:

Lene ESPERSEN Økonomi- og erhvervsminister

Uffe TOUDAHL PEDERSEN Statssekretær, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Tyskland:

Rainer BRÜDERLE Forbundsminister for økonomi og teknologi

Sabine LEUTHEUSSER-SCHNARRENBERGER Forbundsjustitsminister

Thomas RACHEL Statssekretær under forbundsministeren for uddannelse og forskning, medlem af Forbundsdagen

Estland:

Tõnis LUKAS Uddannelses- og videnskabsminister

Juhan PARTS Økonomi- og kommunikationsminister

Irland:

Mary COUGHLAN Vicepremierminister (Tánaiste) og erhvervs-, handels- og beskæftigelsesminister

Grækenland:

Stavros ARNAOUTAKIS Statssekretær, Ministeriet for Økonomi, Konkurrenceevne og Skibsfart

Spanien:

Cristina GARMENDIA MENDIZÁBAL Videnskabs- og innovationsminister

Miguel SEBASTIÁN GASCÓN Minister for industri, turisme og handel

Frankrig:

Pierre LELLOUCHE Statssekretær med ansvar for Europaspørgsmål under udenrigs- og Europaministeren

Italien:

Andrea RONCHI Minister uden portefølje med ansvar for Europapolitik

Cypern:

Costas IACOVOU Direktør for Planlægningskontoret

Efstathios CHAMBOULLAS Generaldirektør, Handelsministeriet

Letland:

Artis KAMPARS Økonomiminister

Tatjana KOĶE Uddannelses- og videnskabsminister

Litauen:

Rimantas ŽYLIUS Viceøkonomiminister

Luxembourg:

Jeannot KRECKÉ Minister for økonomi og udenrigshandel

Ungarn:

Judit LÉVAYNÉ FAZEKAS Statssekretær, Justits- og Retshåndhævelsesministeriet

Zoltán MESTER Statssekretær, Ministeriet for National Udvikling og Økonomi

Malta:

Jason AZZOPARDI Statssekretær for indkomst- og arealspørgsmål, Finans-, Økonomi- og Investeringsministeriet

Nederlandene:

Maria van der HOEVEN Økonomiminister

Ronald PLASTERK Minister for uddannelse, kultur og videnskab

Østrig:

Johannes HAHN Forbundsminister for videnskab og forskning

Reinhold MITTERLEHNER Forbundsminister for økonomi samt familie- og ungdoms-spørgsmål

Polen:

Igor DZIALUK Understatssekretær, Justitsministeriet

Marcin KOROLEC Understatssekretær, Økonomiministeriet

Jerzy SZWED Understatssekretær, Ministeriet for Videnskab og Videregående Uddannelse

Portugal:

José MARIANO GAGO Minister for videnskab, teknologi og videregående uddannelse

José VIEIRA DA SILVA Økonomi- og innovations- og udviklingsminister

Fernando SERRASQUEIRO Statssekretær for handel, tjenesteydelser og forbrugerbeskyttelse

Rumænien:

Bogdan MANOIU Europaminister

Bogdan CHIRIOIU Statssekretær

Marian ECHANESCU Statssekretær

Slovenien:

Jozsef GYÖRKÖS Statssekretær, Ministeriet for Videregående Uddannelse, Videnskab og Teknologi

Slovakiet:

Jozef HABÁNIK Statssekretær, Undervisningsministeriet

Peter ŽIGA Statssekretær, Økonomiministeriet

Finland:

Anni SINNEMÄKI Arbejdsminister

Riina NEVAMÄKI Statssekretær, Økonomiministeriet

Sverige:

Maud OLOFSSON Vicestatsminister og erhvervsminister

Ewa BJÖRLING Handelsminister

Tobias KRANTZ Minister for videregående uddannelser og forskning

Nyamko SABUNI Integrations- og ligestillingsminister

Peter HONETH Statssekretær under ministeren for videregående uddannelser og forskning

Jöran HÄGGLUND Statssekretær under erhvervsministeren

Gunnar WIESLANDER Statssekretær under handelsministeren

Det Forenede Kongerige:

Kevin BRENNAN Viceminister for videreuddannelse, færdigheder, lærlingeuddannelse og forbrugerpolitik

David LAMMY Viceminister for højere uddannelse og intellektuel ejendomsret

Ian LUCAS Statssekretær for erhvervsliv og lovgivningsmæssige reformer

Kommissionen:

Günter VERHEUGEN Næstformand

Janez POTOČNIK Medlem

Neelie KROES Medlem

Meglena KUNEVA Medlem

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

vejledning vedrørende fremtidige prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret innovation – Rådets konklusioner

Rådet havde en offentlig orienterende debat om fremtidige forskningsprioriteter som bidrag til Lissabonstrategien for tiden efter 2010 med henblik på vækst- og jobskabelse.

Debatten koncentrerede sig om tre hovedemner, nemlig målene i strategien for tiden efter 2010, behovet for at sikre et bedre samspil mellem forskning, forskningsbaseret innovation og uddannelse samt en væsentlig forenkling af de administrative procedurer og regler for finansiering af forskning.

Efter debatten vedtog Rådet konklusionerne i 17189/09 :

FORBEDRET STYRING AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM – Rådets resolution

Rådet vedtog resolutionen i 17159/09

FREMTIDEN FOR IKT-FORSKNING, -INNOVATION OG INFRASTRUKTURER Rådets konklusioner

Rådet vedtog konklusionerne i 17190/09 :

FÆLLES PROGRAMLÆGNING AF FORSKNINGSINDSATSEN I EUROPA – Rådets konklusioner

a) Iværksættelse af et pilotinitiativ vedrørende fælles programlægning, der vedrører bekæmpelsen af neurodegenerative sygdomme, navnlig Alzheimers sygdom

b) Fremskridtene med den fælles programlægning og vejen frem

Rådet vedtog konklusionerne i 17226/09 :

DIREKTIVET OM FORBRUGERRETTIGHEDER

Rådet havde en offentlig orienterende debat om udkastet til et direktiv, der tilsigter et mere velfungerende indre marked og sikrer et højt niveau for forbrugerrettighederne i EU ved at revidere og supplere fire nugældende direktiver 1 og indføre nye regler for levering og risikoovergang.

Resultatet af debatten udstikker retningslinjer og udgør et solidt grundlag for det fortsatte arbejde i de kommende måneder.

Efter debatten sammenfattede formandskabet debatten som følger:

"Indlæggene har fokuseret på vigtige fremtidige udfordringer, herunder:

  • forbrugernes og borgernes situation på det indre marked

  • den tekniske udvikling og e-handel, som ifølge sin natur er uden grænser

  • den grænseoverskridende dimension mellem regioner, mellem nabolande og på hele det indre marked

  • behovet for en balance mellem forbrugerrettigheder og de forretningsdrivendes forpligtelser.

Selv om medlemsstaternes udgangspunkt somme tider er forskelligt, kan vi se et behov for flere fælles regler med henblik på at nå frem til en moderne og klar europæisk forbrugerpolitik, der yder retssikkerhed.

Det svenske formandskab vil tage hensyn til de synspunkter, som delegationerne har givet udtryk for, når det skal færdiggøre den reviderede udgave af direktivudkastet.

Der er generel støtte til de brede definitioner af "aftale om fjernsalg" og "aftale indgået uden for fast forretningssted", så det sikres, at forbrugerne har ret til specifikke oplysninger og fortrydelsesret i flere tilfælde end i dag.

Nogle af delegationerne så gerne fælles regler for fortrydelsesret, og et stort flertal af delegationerne nævnte en fortrydelsesret på 14 dage for forbrugerne, både for aftaler om fjernsalg og for aftaler indgået uden for fast forretningssted.

Med hensyn til regler for levering og fejlbehæftede varer udtrykte flere deltagere bekymring, samtidig med at de viste, at de var villige til at bane vejen med henblik på at finde en løsning.

Et stort antal af EU-medlemsstaterne mener, at der er særlige områder, som ikke bør være omfattet af nogle eller alle dele af direktivet, såsom aftaler om fast ejendom og finansielle tjenesteydelser."

Tidligere forhandlinger har vist, at det anses for at være nødvendigt at tydeliggøre teksten til Kommissionens forslag ( 14183/08 ) , således at det afspejler de væsentlige elementer, f.eks. det fremtidige direktivs anvendelsesområde, sammenhængen med anden fællesskabslovgivning og samspillet med medlemsstaternes almindelige aftaleret.

Forslaget omfatter informations- og fortrydelsesret ved fjernkøb og køb uden for fast forretningssted, tilbagebetaling ved opsigelse af en aftale på grund af forsinket levering og afhjælpning i tilfælde af fejlbehæftede varer. Det indeholder også et forbud mod urimelige kontraktvilkår. Formålet er et ajourført, klart og ensartet sæt regler vedrørende forbrugerrettigheder ved køb af varer og tjenesteydelser for at bidrage til et velfungerende indre marked og sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne.

Forslaget, som skal vedtages ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet, blev forelagt i oktober 2008 efter en gennemgang af forbrugerlovgivningen, der var blevet indledt i 2004.

ET FORBEDRET PATENTSYSTEM I EUROPA – Rådets konklusioner

FORORDNINGEN OM EU-PATENTET

Rådet havde en debat om et forbedret patentsystem i Europa og vedtog konklusioner om hovedtrækkene ved det fremtidige patentsystem, som hviler på to søjler, der omfatter:

1. indførelse af en fælles patentdomstolsordning, som vil have enekompetence ved civile tvister vedrørende krænkelse og gyldighed af EU-patenter og europæiske patenter og vil bestå af en førsteinstansret (med en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger) og en appelret

2. indførelse af et EU-patent som ét enkelt retsinstrument for meddelelse af patenter, der er gyldige i hele EU. Under en offentlig forhandling blev Rådet desuden enigt om en generel indstilling (dvs. principiel enighed i afventning af Europa-Parlaments udtalelse) vedrørende et udkast til en forordning om indførelse af et EU-patent.

Konklusionerne, som vil danne grundlag for det fortsatte arbejde, er gengivet herunder:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

1. DER MINDER OM, at forbedring af patentsystemet i Europa er en nødvendig forudsætning for at sætte skub i væksten gennem innovation og for at hjælpe det europæiske erhvervsliv, navnlig SMV'erne, med at tackle den økonomiske krise og den internationale konkurrence,

2. DER ER AF DEN OPFATTELSE, at et sådant forbedret patentsystem er en vital del af det indre marked, og at det bør baseres på to grundpiller, nemlig indførelsen af et EU-patent og oprettelsen af en integreret, specialiseret og fælles domstolsmyndighed for patentrelaterede tvister, hvorved håndhævelsen af patenter forbedres og retssikkerheden øges,

3. DER ANERKENDER det store arbejde, der hidtil er udført af Rådets forberedende organer vedrørende de retsinstrumenter, der er nødvendige til opbygningen af ovennævnte to grundpiller,

4. ER ENIGT OM, at følgende konklusioner om hovedtrækkene ved Domstolen for Europæiske Patenter og EU-patenter (I) kan være grundlaget for, og for EU-patentets (II) vedkommende være en del af, den overordnede endelige aftale om en pakke af foranstaltninger med henblik på et forbedret patentsystem i Europa, der omfatter oprettelse af en Domstol for Europæiske Patenter og EU-patenter (DEPEUP), et EU-patent, herunder en separat forordning om de oversættelsesordninger, der er omhandlet i punkt 36, et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Patentmyndighed og medlemsstaternes centrale myndigheder for industriel ejendomsret og, i nødvendigt omfang, ændringer af den europæiske patentkonvention,

5. UNDERSTREGER, at følgende konklusioner ikke foregriber anmodningen om en udtalelse fra EU-Domstolen eller medlemsstaternes individuelle skriftlige indlæg og er underlagt udtalelsen fra EU-Domstolen,

6. NOTERER SIG udkastet til aftale om Domstolen for Europæiske Patenter og EF-patenter i dokument 7928/09 af 23. marts 2009 (i det følgende benævnt udkast til aftale) og bekræfter, at visse dele af den påtænkte aftale er genstand for særlig drøftelse,

7. UNDERSTREGER, at det her påtænkte system bør indføres under behørig hensyntagen til medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser og ikke berører anmodningen om en udtalelse fra EU-Domstolen, og at oprettelsen af DEPEUP vil skulle baseres på en aftale, som skal ratificeres af medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige krav,

8. ER ENIGT OM, at afgørelsen om hjemstedet for DEPEUP bør træffes som led i den overordnede endelige aftale, der er omhandlet i punkt 4, og skal være i overensstemmelse med den relevante gældende EU-ret,

9. ANERKENDER, at nogle medlemsstater har grundlæggende juridiske betænkeligheder med hensyn til oprettelsen af DEPEUP og den påtænkte overordnede arkitektur som gengivet i disse konklusioner, som vil skulle tages op igen på baggrund af udtalelsen fra EU-Domstolen.

I. HOVEDTRÆK VED DOMSTOLEN FOR EUROPÆISKE PATENTER OG EU-PATENTER

DOMSTOLEN FOR EUROPÆISKE PATENTER OG EU-PATENTER

10. DEPEUP bør have enekompetence med hensyn til civile retssager vedrørende krænkelse og gyldighed af europæiske patenter og EU-patenter.

11. Som angivet i udkastet til aftale vil DEPEUP skulle omfatte en førsteinstansdomstol, en appeldomstol og et registreringskontor. Førsteinstansdomstolen vil skulle omfatte en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.

12. EU-Domstolen sikrer overholdelsen af princippet om EU-rettens forrang og en ensartet fortolkning heraf.

SAMMENSÆTNINGEN AF PANELERNE

13. For at opbygge tilliden og trygheden hos brugerne af patentsystemet og garantere høj kvalitet og effektivitet i DEPEUP's arbejde er det af vital betydning, at sammensætningen af panelerne organiseres på en sådan måde, at der gøres bedst mulig brug af de erfaringer med patentsager, som dommerne og aktører inden for retssystemerne på nationalt plan besidder, ved hjælp af en samling af ressourcerne. Der kan også indhøstes erfaringer ved hjælp af teoretisk og praktisk uddannelse, der bør gives for at forbedre og øge den disponible ekspertise i patentretssager og sikre en bred geografisk fordeling af denne viden og erfaring.

14. Alle panelerne i både de lokale og regionale afdelinger og den centrale afdeling under Førsteinstansdomstolen bør garantere den samme høje kvalitet i arbejdet og det samme høje niveau for juridisk og teknisk ekspertise.

15. Afdelinger i en kontraherende stat, hvor der over en periode på tre på hinanden følgende år er indledt færre en halvtreds sager pr. år, bør enten tilslutte sig en regional afdeling med en kritisk masse på mindst halvtreds sager pr. år eller sættes på en sådan måde, at en af de retskyndige dommere er statsborger i den pågældende kontraherende stat, og to af de retskyndige dommere, der ikke er statsborgere i den pågældende kontraherende stat, kommer fra en dommerpulje, der overføres til afdelingen fra sag til sag.

16. Afdelinger i en kontraherende stat, hvor der i tre på hinanden følgende år er påbegyndt mere end halvtreds sager pr. kalenderår, bør sættes således, at to af de retskyndige dommere er statsborgere i den pågældende kontraherende stat. Den tredje retskyndige dommer, der skal have en anden nationalitet, overføres fra dommerpuljen. De retskyndige dommere fra puljen bør overføres på langtidsbasis, hvis dette er nødvendigt af hensyn til en effektiv funktion af afdelinger med en høj arbejdsbyrde.

17. Alle paneler i de lokale og regionale afdelinger bør omfatte yderligere en teknisk kyndig dommer i tilfælde af modkrav om ugyldigkendelse eller i tilfælde af en sag om krænkelse, hvis en af parterne anmoder om det. Alle paneler i den centrale afdeling bør sættes af to retskyndige dommere og en teknisk kyndig dommer. Den teknisk kyndige dommer bør have kvalifikationer på det berørte teknologiske område og overføres til panelet fra dommerpuljen fra sag til sag. På visse betingelser, der skal fastlægges i procesreglementet og efter aftale med parterne, kan sager for første instans behandles af en enkelt retskyndig dommer.

18. Overførslen af dommere bør bygge på deres retlige eller tekniske ekspertise, sproglige færdigheder og relevante erfaring.

19. Bestemmelserne vedrørende sammensætningen af panelerne og overførslen af dommere bør sikre, at DEPEUP er en uafhængig og upartisk domstol i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

KOMPETENCE MED HENSYN TIL SØGSMÅL OG MODKRAV OM UGYLDIGKENDELSE

20. For at sikre, at de lokale og regionale afdelinger arbejder hurtigt og på den mest effektive måde er det af afgørende betydning, at afdelingerne har en vis fleksibilitet med hensyn til, hvordan de behandler modkrav om ugyldigkendelse.

a) Direkte søgsmål om ugyldigkendelse af patenter bør indbringes for den centrale afdeling.

b) Modkrav om ugyldigkendelse kan under et søgsmål om krænkelse fremsættes over for en lokal eller regional afdeling. Den pågældende lokale eller regionale afdeling kan:

i) fortsætte behandlingen af modkravet om ugyldigkendelse, eller

ii) henvise modkravet til den centrale afdeling og enten fortsætte med søgsmålet om krænkelse eller udsætte sagen, eller

iii) med parternes godkendelse henvise hele sagen til afgørelse i den centrale afdeling.

PROCESSPROG

21. Udkastet til aftale, statutten og procesreglementet bør indeholde ordninger, der garanterer parterne, at sprogordningen er retfærdig og forudsigelig. Endvidere bør alle DEPEUP's afdelinger stille oversættelses- og tolkefaciliteter til rådighed under de mundtlige forhandlinger til hjælp for de berørte parter i den udstrækning, det skønnes fornødent, navnlig når en af parterne er en SMV eller en privat part.

22. Processproget i de lokale og regionale afdelinger bør generelt være sproget i den kontraherende stat, hvor de er etableret. De kontraherende stater kan dog udpege et eller flere af Den Europæiske Patentmyndigheds officielle sprog som processprog i den lokale eller regionale afdeling, de er vært for. Processproget ved den centrale afdeling er det sprog, på hvilket patentet er udformet. Processproget ved Appeldomstolen er processproget ved Førsteinstansdomstolen.

23. Alle yderligere afgørelser, der under alle omstændigheder vil berøre ordningerne vedrørende processproget under aftalen om DEPEUP, vedtages ved enstemmighed.

OVERGANGSPERIODEN

24. Overgangsperioden bør ikke vare længere end fem år efter aftalen om DEPEUP's ikrafttræden.

25. I overgangsperioden kan der stadig anlægges søgsmål om krænkelse eller ugyldigkendelse af et europæisk patent ved de nationale domstole eller anden kompetent myndighed i en kontraherende stat, der har kompetence efter national lovgivning. Sager, der verserer ved en national domstol ved udløbet af overgangsperioden, bør fortsat være underlagt overgangsordningen.

26. Medmindre der allerede er anlagt søgsmål ved DEPEUP, bør indehavere af europæiske patenter eller patentansøgninger, der er meddelt eller indgivet før aftalen om DEPEUP's ikrafttræden, have mulighed for at fravælge DEPEUP's enekompetence, hvis dette fravalg noteres i registret senest en måned før udgangen af overgangsperioden.

REVISIONSKLAUSUL VEDRØRENDE SAMMENSÆTNINGEN AF PANELER OG MODKRAV OM UGYLDIGHEDSKENDELSE

27. Kommissionen bør nøje overvåge funktionsmåden, effektiviteten og implikationerne af bestemmelserne vedrørende sammensætningen af panelerne i første instans og kompetencen med hensyn til søgsmål og modkrav om ugyldigkendelse, jf. punkt 15, 16 og 20. Enten seks år efter aftalen om DEPEUP's ikrafttræden eller efter at et tilstrækkeligt antal patentkrænkelsessager, ca. 2000, er afgjort af DEPEUP, alt efter hvilket tidspunkt, der indtræffer sidst, og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum derefter, bør Kommissionen på grundlag af en bred høring af brugerne og en udtalelse fra DEPEUP udarbejde en rapport med anbefalinger vedrørende fortsættelse, ophør eller ændring af de relevante bestemmelser, der fastsættes af Det Blandede Udvalg.

28. Kommissionen bør navnlig overveje alternative løsninger, der kan styrke den multinationale sammensætning af panelerne i de lokale og regionale afdelinger, og som henviser modkrav om ugyldigkendelse eller hele sagen til den centrale afdeling, hvis de to parter godkender det.

PRINCIPPER VEDRØRENDE FINANSIERINGEN AF DEPEUP

29. DEPEUP bør finansieres af DEPEUP's egne finansielle indtægter bestående af retsafgifterne og i det mindste i den overgangsperiode, der er omhandlet i punkt 24, hvis det er nødvendigt, af bidrag fra EU og fra de kontraherende stater, der ikke er medlemsstater.

30. En kontraherende stat, der opretter en lokal afdeling, bør stille de nødvendige faciliteter til rådighed.

31. Retsafgifterne bør på Kommissionens forslag fastsættes af Det Blandede Udvalg, og forslaget bør omfatte en vurdering fra Kommissionen om de forventede omkostninger ved DEPEUP. Retsafgifterne fastsættes på et niveau, der sikrer en korrekt balance mellem princippet om fair adgang til retlig prøvelse, navnlig for SMV'er og mikroenheder, og et passende bidrag fra parterne til DEPEUPs omkostninger, under hensyntagen til de økonomiske fordele for de involverede parter og målet om en selvfinansieret domstol med afbalancerede finanser. Målrettede støtteforanstaltninger for SMV'er og mikroenheder kan også overvejes.

32. DEPEUP bør organiseres på den mest effektive og omkostningseffektive måde og bør sikre retfærdig adgang til retlig prøvelse under hensyntagen til SMV'ers og mikroenheders behov.

33. Omkostningerne ved og finansieringen af DEPEUP bør overvåges regelmæssigt af Det Blandede Udvalg, og niveauet for retsafgifterne bør revideres regelmæssigt, jf. punkt 31.

34. Ved udgangen af overgangsperioden og på basis af en rapport fra Kommissionen om omkostningerne ved og finansieringen af DEPEUP bør Det Blandede Udvalg overveje indførelse af foranstaltninger, der er rettet mod målet om selvfinansiering.

TILTRÆDELSE

35. I første omgang bør tiltrædelse af stater, der er kontraherende parter i den europæiske patentkonvention, men ikke er EU-medlemsstater, være åben for kontraherende parter i Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Efter en overgangsperiode kan Det Blandede Udvalg med enstemmighed beslutte at invitere stater, der er kontraherende parter i den europæiske patentkonvention til at tilslutte sig, hvis de fuldt ud har gennemført alle relevante bestemmelser i EU-retten og har indført effektive strukturer til beskyttelse af patenter.

II. EU-PATENTET

OVERSÆTTELSESORDNINGER

36. Forordningen om EU-patentet bør ledsages af en separat forordning, der regulerer de oversættelsesordninger for EU-patentet, som Rådet vedtager med enstemmighed i henhold til artikel 118, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forordningen om EU-patentet bør træde i kraft sammen med den særlige forordning om oversættelsesordningen for EU-patentet.

ÅRSGEBYRER

37. Årsgebyrerne for EU-patenter bør være progressive i løbet af patentets gyldighedsperiode og skal sammen med de gebyrer, der skal betales i ansøgningsfasen, dække omkostningerne i forbindelse med meddelelse og administration af EU-patentet. Årsgebyrerne vil skulle betales til Den Europæiske Patentmyndighed, der tilbageholder 50 procent af årsgebyret og fordeler det resterende beløb blandt medlemsstaterne i henhold til en fordelingsnøgle, der skal anvendes til patentrelaterede formål.

38. En Særlig Komité inden for Administrationsrådet for Den Europæiske Patentorganisation bør, når forordningen om EU-patentet træder i kraft, fastsætte både den nøjagtige størrelse af årsgebyret og den præcise fordelingsnøgle. Den Særlige Komité bør udelukkende bestå af repræsentanter fra EU og alle medlemsstaterne. Den holdning, som EU og medlemsstaterne vil skulle indtage i Den Særlige Komité, vil skulle fastlægges af Rådet, samtidig med at forordningen om EU-patentet vedtages. Niveauet for årsgebyrerne bør ud over ovennævnte principper fastsættes med henblik på at fremme innovationen og øge konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv. Det bør også afspejle størrelsen af det marked, der dækkes af EU-patentet, og være af samme størrelsesorden som årsgebyrerne for det, der anses for at være et normalt europæisk patent på tidspunktet for Den Særlige Komités første afgørelse.

39. Fordelingsnøglen bør sammensættes under hensyntagen til retfærdige, rimelige og relevante kriterier, som for eksempel patentaktiviteternes og markedets størrelse. Fordelingsnøglen bør give kompensation for bl.a. at have et andet officielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds officielle sprog, for at have et uforholdsmæssigt lavt patentaktivitetsniveau og for at være blevet EPK-medlem for nylig.

40. Den Særlige Komité bør regelmæssigt tage sine afgørelser op til revision.

STYRKET PARTNERSKAB

41. Målet med det styrkede partnerskab er at fremme innovation ved at gøre patentmeddelelsesprocessen mere effektiv ved at undgå dobbeltarbejde med det formål at opnå en hurtigere meddelelse af patenter, hvilket vil give innovative produkter og tjenester en hurtigere adgang til markedet og reducere omkostningerne for ansøgerne. Det styrkede partnerskab bør både gøre brug af den eksisterende ekspertise hos de centrale myndigheder for industriel ejendomsret og styrke deres kapacitet til at forbedre patentsystemets generelle kvalitet i fremtiden.

42. Det styrkede partnerskab bør gøre det muligt for Den Europæiske Patentmyndighed, når det er relevant, regelmæssigt at gøre brug af resultaterne af alle søgninger foretaget af centrale myndigheder for industriel ejendomsret i Den Europæiske Patentorganisations medlemsstater vedrørende en national patentansøgning, for hvilken der er begæret prioritet i en efterfølgende indgivelse af en europæisk patentansøgning. Disse resultater bør være til rådighed for Den Europæiske Patentmyndighed i overensstemmelse med Den Europæiske Patentmyndigheds brugsordning.

43. De centrale myndigheder for industriel ejendomsret kan spille en vital rolle for fremme af innovationen. Alle centrale myndigheder for industriel ejendomsret, herunder dem, der ikke foretager søgninger i løbet af en procedure for meddelelse af nationalt patent, kan spille en vigtig rolle under det styrkede partnerskab ved at yde rådgivning til potentielle ansøgere, herunder SMV'er, ved formidling af patentinformation og modtagelse af ansøgninger.

44. Det styrkede partnerskab bør fuldt ud respektere Den Europæiske Patentmyndigheds centrale rolle i forbindelse med undersøgelse og meddelelse af europæiske patenter. Under det styrkede partnerskab forventes Den Europæiske Patentmyndighed at tage hensyn til, men ikke være forpligtet til at anvende det arbejde, der ydes af de deltagende myndigheder. Den Europæiske Patentmyndighed bør frit kunne foretage yderligere søgninger. Det styrkede partnerskab bør ikke begrænse ansøgernes mulighed for at indgive deres ansøgning direkte til Den Europæiske Patentmyndighed.

45. Det styrkede partnerskab vil skulle revurderes regelmæssigt under behørig inddragelse af de synspunkter, som brugerne af patentsystemet har. Herudover vil regelmæssig feedback fra Den Europæiske Patentmyndighed til de deltagende myndigheder om, hvordan søgerapporterne anvendes i Den Europæiske Patentmyndighed, være væsentlig for at give mulighed for en finpudsning af søgeprocessen til gavn for en optimal anvendelse af ressourcerne.

46. Styrket partnerskab bør baseres på en europæisk standard for søgninger indeholdende kriterier for sikring af kvaliteten. Den europæiske standard for søgninger bør ud over søgninger omfatte standarder for bl.a. uddannelse, værktøjer, feedback og vurdering.

47. Samtidig med at forordningen om EU-patentet vedtages, bør den holdning, som EU og medlemsstaterne vil skulle indtage om gennemførelsen af det styrkede partnerskab, herunder den europæiske standard for søgninger, fastlægges af Rådet og derefter gennemføres inden for rammerne af det europæiske patentnetværk, navnlig brugsordningen og det europæiske kvalitetssystem, inden for rammerne af Den Europæiske Patentorganisations politik.

48. Det bør være frivilligt for de centrale myndigheder for industriel ejendomsret at deltage i det styrkede partnerskab, men det bør være åbent for alle. Som led i at lette anvendelsen og samlingen af alle til rådighed stående ressourcer bør der tilskyndes til regionalt samarbejde. Endvidere bør muligheden af at begrænse de centrale myndigheder for industriel ejendomsrets deltagelse til et eller flere specifikke tekniske område yderligere analyseres, testes og evalueres.

49. De skridt, der tages nu, bør ikke på nogen måde berøre den fremtidige udvikling af det styrkede partnerskab, herunder fremtidige modeller for forbedring af partnerskabet mellem Den Europæiske Patentmyndighed og de centrale myndigheder for industriel ejendomsret. På baggrund heraf bør Den Europæiske Patentmyndighed og medlemsstaterne gennemføre en omfattende evaluering af funktionsmåden og den yderligere udvikling af det styrkede partnerskab på basis af erfaringer indhøstet under implementeringen af og de resultater, der indhøstes af de centrale myndigheder for industriel ejendomsret i forbindelse med overholdelsen af den europæiske standard for søgninger.

ÆNDRING AF DEN EUROPÆISKE PATENTKONVENTION OG EU'S TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE PATENTKONVENTION

50. For at gøre EU-patentet operationelt i nødvendigt omfang vil der skulle foretages ændringer af Den Europæiske Patentkonvention (EPK). EU og dets medlemsstater bør træffe alle nødvendige foranstaltninger og sætte dem i kraft, herunder foranstaltninger med henblik på EU's tiltrædelse af EPK. Ændringer af EPK, der i denne henseende anses for nødvendige, bør ikke indebære nogen revision af materiel patentret, der ikke har relation til indførelsen af EU-patentet."

Hen imod et konkurrencedygtigt, innovativt og miljøeffektivt Europa – Rådets konklusioner

Efter en debat vedtog Rådet konklusionerne i 17179/09 :

bedre reguleringRådets konklusioner

Rådet vedtog konklusionerne i 16111/09 :

DET europæiskE privatE selskab

Da den enstemmighed, der kræves for en aftale, ikke blev nået, noterede Rådet sig, at der må arbejdes videre med forslaget vedrørende den retlige form for det europæiske private selskab (også kaldet "Societas Privata Europaea" eller "SPE").

Udkastet til forordning blev forelagt af Kommissionen den 27. juni 2008 ( 11252/08 ) som del af en række foranstaltninger i "Small Business Act" for Europa (SBA). Det er blevet gennemgået ved en række lejligheder i Rådets forberedende organer, og i maj sidste år noterede Rådet sig en fremskridtsrapport ( 9658/09 ) under drøftelserne om gennemførelsen af SBA.

Hensigten med forslaget er at skabe et nyt instrument, som har til formål at forbedre konkurrenceevnen for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med begrænset ansvar ved at gøre det lettere at oprette og drive SMV'er på det indre marked som følge af en fleksibel selskabslovgivning i EU og nedbringelse af opfyldelsesomkostningerne i forbindelse med oprettelsen og driften af SMV'er.

Prioriteter for det indre marked – Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner med henblik på forberedelsen af Lissabondagsordenen for bæredygtig vækst og beskæftigelse for tiden efter 2010: 16112/09 .

EVENTUELT

Drøftelser om bilindustrien under en arbejdsfrokost

Formandskabet havde indbudt repræsentanter for General Motors (GM) til at fremlægge deres planer for omstruktureringen af GM's europæiske aktiviteter ved en uformel frokost i tilknytning til samlingen i Rådet. Efter denne fremlæggelse drøftede ministrene situationen i bilindustrien. Formandskabet noterede sig, at synspunkterne nærmede sig hinanden om følgende principper:

  • En omstruktureret europæisk bilindustri må bygge på særlige europæiske styrkeområder, først og fremmest det indre marked og målsætningen om at skabe en grønnere europæisk bilpark, som vil bidrage til at nå vores klimamål.

  • Hele bilindustrien kan trives ved effektive forretningsprocedurer i Europa uden markedsforvridende statsstøtte.

  • Forståelse for producenternes behov for at tilpasse produktionskapaciteten til markedsudviklingen.

  • Medlemsstaterne og Kommissionen spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af forskning, udvikling og innovation, ikke mindst gennem de teknologiske udviklingsforanstaltninger, der er truffet som en del af den europæiske økonomiske genopretningsplan.

  • Enhver finansiel støtte, som ydes til industrien, bør udelukkende have objektive og økonomiske kriterier som grundlag og skal overvåges strengt og godkendes af Kommissionen.

  • Der er behov for en høj grad af åbenhed, oplysning og forbud mod at lade ikke-forretningsmæssige forhold få indflydelse på den geografiske fordeling af de omstruktureringsforanstaltninger, der træffes af GM eller andre selskaber i bilindustrien.

  • Praksis for oplysning og høring skal følges, og en socialt ansvarlig tilgang bør finde anvendelse.

  • Det er stadig afgørende at undgå støttekonkurrence mellem medlemsstaterne og enhver opsplitning af det indre marked.

På grundlag af disse principper blev Kommissionen opfordret til at fortsætte med at koordinere EU-politikkerne med hensyn til dette spørgsmål, herunder foretage en forhåndsevaluering af forretningsplanen, og kontrollere overholdelsen af reglerne for statsstøtte og det indre marked.

Den belgiske delegation bidrog med en orienterende note ( 16693/09 ).

Forskningsprojekt for Østersøen (BONUS-169)

Kommissionen gav en kort fremlæggelse af forslaget ( 15234/09 ) til bekæmpelse af den negative indvirkning af forurening, klimaændringer, forsuring, overudnyttelse og tab af biologisk mangfoldighed i Østersøen gennem et fælles forsknings- og udviklingsprojekt ("BONUS-169"-programmet), der iværksættes af EU-lande ved Østersøen ( 16768/09 ).

ITER-forsøgsreaktorprojektet inden for fusion

Rådet noterede sig orienteringen ved Kommissionen om resultaterne af mødet i rådet for Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der fandt sted den 18.-19. november i Cadarache (Frankrig).

Udvikling af teknologier med lavt CO 2 -udslip (SET-planen)

Kommissionen orienterede om sin meddelelse "Investering i udviklingen af teknologi med lav CO 2 -udledning (SET-planen)". Den strategiske energiteknologiplan for EU blev iværksat ved Rådets konklusioner af 28. februar 2008. Den har til formål at fremskynde udviklingen og en omfattende anvendelse af rene, bæredygtige og effektive energiteknologier og derved bidrage til at nå EU's energi- og klimamål for 2020 samt til en verdensomspændende overgang til en lavemissionsøkonomi senest i 2050.

F orskningsprojektet Extreme Light Infrastructure (ELI)

Forskningsministrene fra Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Rumænien bekendtgjorde, at de er villige og rede til at iværksætte ELI-forskningsprojektet, og opfordrede alle medlemsstaterne til at deltage i initiativet ( 16197/09 ).

Grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger i EU

Kommissionen gav en kort præsentation af sin meddelelse ( 15058/09 ) , der analyserer virkningen af de nuværende politiske rammer for grænseoverskridende salg af varer over internettet. Den viser også, at e-handel stadig er temmelig opsplittet i henhold til de nationale grænser til trods for de betydelige muligheder for mere grænseoverskridende handel. En række reguleringsmæssige hindringer afdækkes på de forskellige politikområder.

Konferencen "Forbrugerrettigheder i forbindelse med køb af digitalt indhold" (den 4. november i Stockholm)

Formandskabet orienterede Rådet om konferencens resultater 1 .

Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)

Kommissionen forelagde en orienterende note ( 16546/09 ) om sin meddelelse om GMES: "Udfordringerne og de næste skridt i forbindelse med rumkomponenten" ( 15496/09 ).

Lotteri- og totalisatorspil i EU

Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet ( 16571/09 ) om de retlige rammer for lotteri- og totalisatorspil i EU's medlemsstater. Det svenske formandskab har afholdt en række ekspertmøder om udveksling af bedste praksis med særlig fokus på de socioøkonomiske omkostninger ved spil, spilleansvarlighedsforanstaltninger og forbud mod reklame og tilskyndelse til kriminalitet.

Markedsføring af byggevarer på det indre marked

Rådet noterede sig en fremskridtsrapport fra formandskabet vedrørende status over drøftelserne om et udkast til en forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer ( 16570/09 ).

Bedre regulering: øvelse i udveksling af gode eksempler

Formandskabet fremlagde kort resultatet af en undersøgelse, der opfordrer medlemsstaterne til at opstille en liste over gode eksempler på foranstaltninger til bedre regulering og deres virkninger ( 16596/09 ) .

Googlebøger

Kommissionen forelagde en skriftlig rapport for ministrene for konkurrenceevne om et udkast til forlig i en verserende kollektiv retssag om projektet "Google Library". Rapporten blev også forelagt på samlingen i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 26.-27. november ( 15109/09 ).

Arbejdsprogrammet for det kommende formandskab

Den spanske delegation orienterede Rådet om sit arbejdsprogram på området konkurrenceevnepolitik under det spanske formandskab i første halvår af 2010. Programmet er i overensstemmelse med det kombinerede program, der er udarbejdet af det spanske, belgiske og ungarske formandskab, og som dækker perioden januar 2010 til juni 2011 ( 16771/09 ).

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

DET INDRE MARKED

Tærskelværdier ved indgåelse af kontrakter – offentlige indkøb

Rådet besluttede ikke at modsætte sig Kommissionens vedtagelse af en forordning om tilpasning af tærskelværdierne i forbindelse med fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter i henhold til:

  • direktiv 2004/17/EF om vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

  • direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter, og

  • direktiv 2009/81/EF om indgåelse af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet.

ALMINDELIGE ANLIGGENDER

Gennemførelse af Lissabontraktaten – udnævnelser

Rådet vedtog efter fælles overenskomst med den valgte formand for den næste Kommission , José Manuel Durão Barroso, og i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 17, stk. 3, 4 og 7, listen over de øvrige personer, som Rådet foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen for perioden fra slutningen af Kommissionens nuværende tjenesteperiode til 31. oktober 2014 ( 16937/09 ).

På sin side har Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionens formand og i henhold til Lissabontraktatens artikel 18, stk. 1, udnævnt Catherine Ashton som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for perioden fra slutningen af Kommissionens nuværende tjenesteperiode til 31. oktober 2014 ( 1/09 ).

I henhold til Lissabontraktatens artikel 17, stk. 7, tredje afsnit, skal formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet.

LANDBRUG

Typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer – forskriftsprocedure med kontrol

Rådet besluttede ikke at modsætte sig Kommissionens beslutning om tilpasning af en række direktiver vedrørende typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer til det tekniske fremskridt. I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol kan Rådet modsætte sig Kommissionens vedtagelse af en retsakt, der overskrider Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, ikke er forenelig med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet, hvis forskriftsudvalget tidligere støttede de påtænkte foranstaltninger.

1 :

Direktiv 85/577/EØF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg og direktiv 1999/44/EF om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

1 :

Consumer rights when purchasing digital content .


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site