Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI

[Graphic in PDF & Word format]


RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION

DA
C/06/58
6762/06 (Presse 58)
PRESSEMEDDELELSE
2713. samling i Rådet
Miljø
Bruxelles, den 9. marts 2006
Formand Josef PRÖLL
Østrigs forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning

Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet (miljø) vedtog sit bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde.
Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af en forordning om ændring af forordning nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart.

INDHOLD1

DELTAGERE 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TEMASTRATEGI VEDRØRENDE LUFTFORURENING - Rådets konklusioner 7

EMISSIONER FRA MOTORKØRETØJER 9

GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER 10

KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED - Rådets konklusioner 11

– Ottende ordinære møde i partskonferencen (COP 8) under konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) (den 20.-31. marts 2006 i Curitiba, Brasilien) 11

– Tredje møde i partskonferencen under CBD (MOP 3), der fungerer som møde mellem parterne i Cartagena-protokollen om biosikkerhed (den 13.-17. marts 2006 i Curitiba, Brasilien) 16

OVERSVØMMELSER 18

KLIMAÆNDRINGER - Rådets konklusioner 19

STOCKHOLM-KONVENTIONEN OM PERSISTENTE ORGANISKE MILJØGIFTE - Rådets konklusioner 22

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE - Rådets konklusioner 25

REVISION AF STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 30

AFFALD 32

EVENTUELT 34

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

Det strategiske partnerskab mellem EU og Latinamerika vedrørende vand og sanitære forhold 35

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Nye funktioner i Schengen-informationssystemet 35

ALMINDELIGE ANLIGGENDER

EU's fremskridt i 2005 - Årsrapport fra Det Europæiske Råd til Parlamentet 35

TOLDUNIONEN

Suspension af told på olieaffald 35

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Rapport fra Revisionsretten om budgetstøtten over Den Europæiske Udviklingsfond til AVS-landene - Rådets konklusioner 36

TRANSPORT

Civil luftfart - Harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer* 38

ATOMSPØRGSMÅL

Sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald 39

GENNEMSIGTIGHED

Aktindsigt 39

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Bruno TOBBACK Miljø- og pensionsminister

Benoît LUTGEN Landbrugsminister og minister for landdistrikter, miljø og turisme (regionen Vallonien)

Den Tjekkiske Republik:

Libor AMBROZEK Miljøminister

Danmark:

Connie HEDEGAARD Miljøminister og minister for nordisk samarbejde

Tyskland:

Sigmar GABRIEL Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed

Estland:

Olavi TAMMEMÄE Vicemiljøminister

Grækenland:

Stavros KALOGIANNIS Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder

Spanien:

Cristina NARBONA RUIZ Miljøminister

Frankrig:

Nelly OLIN Minister for økologi og bæredygtig udvikling

Irland:

Dick ROCHE Miljøminister og minister for kultur- og naturarv samt lokalstyre

Italien:

Altero MATTEOLI Minister for miljø og naturbevaring

Cypern:

Timmy EFTHYMIOU Minister for landbrug, naturressourcer og miljø

Letland:

Raimonds VĒJONIS Miljøminister

Litauen:

Arūnas KUNDROTAS Miljøminister

Luxembourg:

Lucien LUX Miljøminister og trafikminister

Ungarn:

Miklós PERSÁNYI Miljøminister og minister for vandressourcer

Malta:

George PULLICINO Miljøminister og minister for landdistriktspørgsmål

Nederlandene:

Pieter van GEEL Statssekretær for boligspørgsmål, fysisk planlægning og miljøpolitik

Østrig:

Josef PRÖLL Forbundsminister for landbrug og skovbrug, miljø og vandforvaltning

Polen:

Jan SZYSZKO Miljøminister

Portugal:

Humberto ROSA Statssekretær under miljøministeren

Slovenien:

Janez PODOBNIK Minister for miljø og fysisk planlægning

Slovakiet:

László MIKLÓS Miljøminister

Finland:

Jan-Erik ENESTAM Miljøminister

Sverige:

Lena SOMMESTAD Miljøminister

Det Forenede Kongerige:

Elliot MORLEY Viceminister for klimaændringer og miljø

Kommissionen:

Günter VERHEUGEN Næstformand

Stavros DIMAS Medlem

De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:

Bulgarien:

Jordan DARDOV Vicemiljøminister og viceminister for vandressourcer

Rumænien:

Sulfina BARBU Miljøminister

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TEMASTRATEGI VEDRØRENDE LUFTFORURENING - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet for Den Europæiske Union

1. ERINDRER OM, at sjette miljøhandlingsprogram indeholder det mål, at der skal opnås et luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, og at der udarbejdes en temastrategi om en sammenhængende og integreret politik vedrørende luftforurening, der skal omfatte prioriteter for yderligere tiltag og gennemgang og opdatering af luftkvalitetsstandarderne og de nationale emissionslofter med henblik på at nå det langsigtede mål om ikke at overskride kritiske belastninger og niveauer;

2. UDTRYKKER TILFREDSHED MED Kommissionens meddelelse om en temastrategi for luftforurening, som er en vigtig og velunderbygget analyse, der bl.a. er baseret på aktuelle videnskabelige udtalelser, som Verdenssundhedsorganisationen har udarbejdet om de betydelige negative virkninger, der er forbundet med menneskers eksponering for fine partikler (PM2.5) og ozon i luften, under inddragelse af omfattende ekspertviden vedrørende luftforureningens virkning på økosystemerne, som sagkyndige har udviklet inden for rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, og BETRAGTER denne meddelelse som et direkte svar på det, der efterlyses i sjette miljøhandlingsprogram;

3. ANERKENDER de betydelige grænseoverskridende bidrag, der ydes til de undersøgte miljøproblemer, og UNDERSTREGER, at det vil være nødvendigt, at Fællesskabet som helhed og på internationalt plan træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at reducere forureningsniveauerne yderligere;

4. UDTRYKKER TILFREDSHED MED strategiens mål om at støtte og bygge på det videnskabelige arbejde, der er udført inden for rammerne af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, og især dens fokus på hemisfærisk transport af luftforurening, og ANERKENDER behovet for yderligere at styrke den videnskabelige forskning i virkningerne af luftforurening på miljøet og sundheden, med særlig vægt på fine partikler;

5. UNDERSTREGER, at der er opnået betydelige forbedringer af luftkvaliteten siden 1990; NOTERER SIG dog de problemer, som medlemsstaterne i øjeblikket står over for i forbindelse med gennemførelse af lovgivning om luftforurening, og ANERKENDER, at det er nødvendigt at undersøge muligheder og betingelser for fleksibilitet i den forbindelse; ERKENDER, at selv med en effektiv gennemførelse af de nuværende politikker vil luftforureningen i 2020 fortsat have meget betydelige negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet, og ER OVERBEVIST OM, at disse virkninger er så store, at der må træffes yderligere foranstaltninger til at bekæmpe luftforureningen i EU;

6. TILSLUTTER SIG Kommissionens tilgang med at fastsætte foreløbige målsætninger for sundheden og miljøet indtil 2020 for at få et mere langsigtet perspektiv; BETRAGTER de forelagte ambitionsniveauer som et passende grundlag for yderligere overvejelser, hvis alle fremtidige foranstaltninger underkastes en grundig konsekvensvurdering, og hvis der tages hensyn til opdaterede fremskrivninger, og UNDERSTREGER betydningen af den foreslåede revisionsproces, hvor det bl.a. bør overvejes, hvordan synergi med strukturelle og klimatiske foranstaltninger kan fremmes;

7. UNDERSTREGER, at gennemførelsen af temastrategien bør understøtte målene for Lissabon-strategien og strategien for bæredygtig udvikling, og ERKENDER navnlig, at opfyldelse af strategiens målsætninger vil fremme en større udbredelse af eksisterende renere teknologier og udvikling af nye miljøteknologier i overensstemmelse med målene for Lissabon-strategien;

8. ERKENDER, at det vil være nødvendigt med en blanding af nationale foranstaltninger, fællesskabsforanstaltninger og internationale foranstaltninger, hvis disse mål skal nås på en omkostningseffektiv måde, og OPFORDRER TIL en bedre integration af luftforureningsspørgsmålene i politikkerne vedrørende landbrug, energi og transport både på fællesskabsplan og på nationalt plan;

9. UNDERSTREGER, at opfyldelsen af ambitiøse målsætninger afhænger af, at der i rette tid vedtages og gennemføres yderligere fællesskabsforanstaltninger, og ANMODER derfor INDTRÆNGENDE Kommissionen om snarest muligt at forelægge passende forslag om bl.a. emissioner fra motorer i tunge erhvervskøretøjer (EURO VI) og om emissioner fra små og mellemstore stationære forbrændingskilder og HENSTILLER TIL Kommissionen, at den viderefører indsatsen for at reducere emissionerne fra skibsfarten og igangsætter yderligere arbejde for at undersøge mulighederne for at reducere emissionerne fra landbruget; OPFORDRER Kommissionen til snarest muligt at forelægge detaljerede oplysninger om tidsplanen og de mulige virkninger af de påtænkte forslag;

10. NOTERER SIG med tilfredshed, at Kommissionen snarest muligt vil forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om revision af direktivet om nationale emissionslofter på grundlag af ovennævnte foranstaltninger, der tager hensyn til medlemsstaternes erfaringer og vanskeligheder med gennemførelsen af direktivet, herunder behovet for foranstaltninger på fællesskabsniveau, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at overholde de nationale emissionslofter."

EMISSIONER FRA MOTORKØRETØJER

I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse havde Rådet en orienterende debat om et forslag til forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang til reparationsinformationer om køretøjer og om ændring af direktiv 72/306/EØF og direktiv../../EF (Euro 5) (5163/06).

Formålet med forslaget er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau med hensyn til emissioner af luftforurenende stoffer fra køretøjsmotorer (benzin- og dieselmotorer) ved at indføre grænseværdier, samtidig med at der fastsættes harmoniserede bestemmelser for fremstillingen af motorkøretøjer for at sikre et velfungerende indre marked,

Forslaget fastlægger kravene til typegodkendelse af motorkøretøjer og reservedele, herunder katalysatorer, med hensyn til emission. Derudover indeholder det bestemmelser om overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbekæmpende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer, måling af brændstofforbrug og adgang til reparationsinformationer om køretøjer.

Forslagets grænseværdier for partikelemission vil gøre det nødvendigt at installere partikelfiltre i dieselkøretøjer.

Debatten drejede sig navnlig om følgende spørgsmål (6441/06):

Bør den nye Euro 5-forordning indeholde et længere perspektiv og dermed allerede nu omfatte en fase 2 med væsentligt lavere emissionsgrænser, især for NOx?

Et flertal af delegationerne gik ind for at indsætte langsigtede grænseværdier i forslaget.

Kommissionen påpegede dog, at eventuelle yderligere grænser skal være teknologisk og økonomisk gennemførlige, og at de eventuelt vil kræve en særskilt konsekvensanalyse.

Resultaterne af denne debat udstikker retningslinjerne for Rådets videre arbejde med denne sag.

GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER

Rådet havde en orienterende debat om genetisk modificerede organismer (gmo'er) og lod de drøftelser om europæiske perspektiver for fremtidig anvendelse af gmo'er, der blev indledt i december 2005, gå mere i dybden.

Den orienterende debat var i især koncentreret om spørgsmål i forbindelse med risikostyring og godkendelsesprocedurer.

Delegationerne gik ind for større åbenhed omkring procedurerne og for mere indgående og hensigtsmæssige oplysninger til forbrugerne.

Det blev også nævnt, at det er nødvendigt med samordning mellem alle berørte organer, navnlig Kommissionen, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og de kompetente nationale myndigheder. Der bør ved sikkerhedsvurderingen af gmo'er tages større hensyn til de mulige langsigtede virkninger af at anvende sådanne produkter, og den videnskabelige forskning inden for dette område bør styrkes.

Delegationerne hilste det velkommen, at der til april arrangeres to konferencer om sameksistens mellem økologiske, konventionelle og genetisk modificerede afgrøder og om anvendelse af forsigtighedsprincippet på dette område. De er af den opfattelse, at de to konferencer sammen med de vurderingsrapporter om anvendelsen af ny fællesskabslovgivning, som Kommissionen har bebudet, bør danne grundlag for at forsætte drøftelserne på næste samling i Rådet (miljø) i juni.

KONVENTIONEN OM DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED - Rådets konklusioner

  • Ottende ordinære møde i partskonferencen (COP 8) under konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) (den 20.-31. marts 2006 i Curitiba, Brasilien)

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER UNDERSTREGER den biologiske mangfoldigheds iboende værdi og dens betydning for at opfylde grundlæggende menneskelige behov,

DER MINDER OM det mål om at standse tabet af biodiversitet inden for EU senest i 2010, som Det Europæiske Råd fastsatte på mødet i Göteborg, og CBD-målet om at reducere tabet af biodiversitet væsentligt senest i 2010, der blev godkendt af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling,

DER UDTRYKKER dyb bekymring over, at det samlede tab af biodiversitet fortsætter hurtigere end nogensinde, sådan som det med al tydelighed fremgår af resultaterne af "Millennium Ecosystem Assessment" og "Global Biodiversity Outlook", og UNDERSTREGER nødvendigheden af en betydelig yderligere indsats for senest i 2010 at have opnået en betydelig reduktion af denne tendens,

1. ER ENIGT OM at benytte COP 8 og dets ministersegment som en lejlighed til at hæve biodiversitetens profil og understrege nødvendigheden af en indsats på tværs af alle sektorer for at fremme bestræbelserne på at nå 2010-målet;

2. UNDERSTREGER, at der er et stort behov for, at COP 8 fortsætter den proces, der går fra politikformuleringsfasen til en effektiv gennemførelse og FREMHÆVER betydningen af passende og konkrete initiativer for at fremme virkeliggørelsen af de vedtagne målsætninger;

3. UNDERSTREGER endvidere, at der er et stort og akut behov for at strømline og styrke effektiviteten af processerne under konventionen om den biologiske mangfoldighed ("konventionen"), især tildelingen af midler, møder og beslutnings- og rapporteringsprocesser, og NOTERER SIG i den forbindelse MED TILFREDSHED anbefalingerne fra Den Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Undersøgelse af Konventionens Gennemførelse;

4. PÅPEGER PÅ NY behovet for gensidig støtte mellem multilaterale miljøaftaler og øget samarbejde mellem biodiversitetsrelaterede konventioner og processer samt styrkelse af synergierne mellem dem på alle niveauer og mellem de tre Rio-konventioner, især mellem konventionen om den biologiske mangfoldighed og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), for at sikre, at negative virkninger for biodiversiteten som følge af begrænsning af klimaændringer og tilpasningsforanstaltninger bliver så små som muligt, og STØTTER i den forbindelse oprettelsen af et globalt biodiversitetspartnerskab;

5. PÅPEGER PÅ NY behovet for at styrke biodiversitetsforskning og -overvågning som et vigtigt bidrag til gennemførelsen af de forskellige CBD-arbejdsprogrammer, -initiativer og -handlingsplaner; UNDERSTREGER behovet for at identificere og afhjælpe mangler i den prioriterede forskning og behandle nye spørgsmål, der måtte dukke op;

6. UNDERSTREGER betydningen af relevant taksonomiforskning med henblik på at fremme konventionens målsætninger;

7. MINDER OM, at COP 7 vedtog et arbejdsprogram om beskyttede områder med det formål senest i 2010 for landområder og senest i 2012 for havområder at oprette og opretholde et omfattende effektivt forvaltet og økologisk repræsentativt nationalt og regionalt system af beskyttede områder, der skal integreres i et globalt net; NOTERER SIG med stor bekymring, at gennemførelsen er kommet bagud, og UNDERSTREGER, at der er behov for mere effektive foranstaltninger og passende teknisk og finansiel støtte, herunder en bedre integration af beskyttede områder som værdifulde aktiver i nationale og lokale udviklingsprocesser, for at nå arbejdsprogrammets mål; UNDERSTREGER i den forbindelse, at COP 8 bør vedtage en mekanisme og en arbejdsplan for en klar og effektiv proces for undersøgelse af gennemførelsen af arbejdsprogrammet, der bør fokusere på målene i programmet, herunder identifikation af hindringer, mangler og mulige løsninger; UNDERSTREGER, at det er vigtigt at sikre, at Den Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Beskyttede Områder arbejder videre for at støtte og overvåge forløbet af gennemførelsen;

8. UNDERSTREGER, idet der kun kan opnås en effektiv beskyttelse af den marine biodiversitet, hvis de foranstaltninger, der træffes i områder uden for og under national jurisdiktion, er sammenhængende, kompatible og ikke til skade for kyststaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, betydningen af, at det internationale samfund arbejder hen imod en integreret forvaltning af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion, bl.a. ved

  • at udarbejde en gennemførelsesaftale under De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet, så der kan anvendes en integreret forvaltningstilgang til disse havområder bl.a. med henblik på at lette og formalisere identifikation, oprettelse og forvaltning af de repræsentative netværk af beskyttede havområder senest i 2012
  • i nødvendigt omfang at overveje/analysere muligheder og tilgange med henblik på yderligere bevarelse af biodiversitet, herunder i forhold til genetiske ressourcer;

UNDERSTREGER konventionens afgørende rolle i denne integrerede tilgang, især ved i samarbejde med andre relevante institutioner at tilvejebringe et sundt videnskabeligt grundlag og forebyggende og økosystembaserede tilgange;

9. OPFORDRER endvidere til, at der gøres en hurtig indsats for at standse destruktiv adfærd over for sårbare havøkosystemer, og til at der på ad hoc-basis og på et videnskabeligt grundlag, herunder anvendelse af en forsigtighedstilgang, overvejes et midlertidigt forbud mod destruktive fangstmetoder, herunder bundtrawl, der har negative virkninger på sårbare havøkosystemer, indtil der er vedtaget hensigtsmæssige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i henhold til international ret, og UNDERSTREGER nødvendigheden af i passende omfang at styrke eksisterende regionale fiskeriforvaltningsorganisationers bevarelsesbeføjelser og at oprette nye sådanne organisationer, hvor der er behov for det;

10. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at tage underrepræsentationen af beskyttede havområder og kystområder op, og at der er behov for at udvikle videnskabelige kriterier og en biogeografisk ramme for udvælgelse og oprettelse af beskyttede hav- og kystområder, herunder i kystområder, hvor koralrev og mangrover kan bidrage til at begrænse naturkatastrofer;

11. STØTTER vedtagelsen af udkastet til arbejdsprogram om ø-biodiversitet;

12. NOTERER SIG MED TILFREDSHED resultatet af fjerde møde i Den Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Adgang og Fordeling af Fordele, og STØTTER COP 8's godkendelse af dens anbefalinger, idet det gør opmærksom på behovet for at se på de fremskridt, der er gjort i denne arbejdsgruppe med henblik på en uddybende fortsættelse af dens arbejde, og for fastlæggelse af et arbejdsprogram med det formål hurtigt at udarbejde, forhandle og indgå den foreslåede ordning; MINDER OM sit tilsagn om at forhandle en international ordning for adgang og fordeling af fordele som omhandlet i Johannesburg-gennemførelsesplanen og i COP-afgørelse VII/19; UNDERSTREGER, at en sådan ordning vil kunne bestå i en eller flere bindende eller ikke-juridisk bindende instrumenter, hvor nogle elementer udgør en integrerende del af eksisterende internationale instrumenter, institutioner og andre fora, mens visse andre udvikles som selvstændige elementer inden for rammerne af CBD i synergi med og til gensidig støtte for andre relevante internationale institutioner og fora; UNDERSTREGER behovet for at sikre, at de to aspekter adgang og fordeling af fordele tillægges lige stor vægt;

13. HILSER MED TILFREDSHED resultatet af det fjerde møde i Den Intersessionelle Åbne Ad hoc-arbejdsgruppe vedrørende Artikel 8, litra j), og STØTTER COP 8's godkendelse heraf; BEKRÆFTER PÅ NY betydningen af oprindelige og lokale samfunds grundlæggende arv og rolle i forbindelse med bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten samt behovet for effektiv beskyttelse af traditionel viden og traditionelle nyskabelser og praksisser og OPFORDRER COP 8 til at træffe beslutning om praktiske arrangementer, der skal sikre oprindelige folks og lokalsamfunds effektive deltagelse i relevant arbejde inden for konventionens rammer, herunder forhandlingerne om en international ordning for adgang og fordeling af fordele, så det sikres, at der tages passende hensyn til deres ønsker;

14. UNDERSTREGER behovet for kommunikations- og uddannelsesaktiviteter med henblik på at skabe øget bevidsthed om biodiversitetsspørgsmål og gøre det lettere at inddrage relevante grupper og institutioner i gennemførelsen af konventionen;

15. ERKENDER, at der er behov for at fremme en effektiv overvågning og evaluering af de fremskridt, der gøres hen imod 2010-målet, på et sundt videnskabeligt grundlag; SER FREM til et mere harmoniseret og resultatorienteret rapportformat, der især fokuserer på de fremskridt, der gøres hen imod 2010-målet, så rapporteringsbyrden begrænses, og nationale, regionale og globale rapporter knyttes mere effektivt til hinanden;

16. GIVER FORTSAT sin fulde støtte til konventionen og dens gennemførelse og GIVER i den forbindelse TILSAGN om at bidrage til tilvejebringelsen af de nødvendige finansielle midler med henblik på at finansiere det arbejde, der overdrages til konventionen;

17. ERKENDER vigtigheden af at udvide finansieringsgrundlaget for gennemførelsen fra både den offentlige og den private sektor samt udviklingen af innovative finansieringsmekanismer, og SER FREM til en vellykket fjerde genopfyldning af den globale miljøfacilitet;

18. NOTERER SIG industriens potentielle indvirkning på biodiversiteten på den ene side og dens potentielle bidrag med henblik på at nå 2010-målet på den anden side; UNDERSTREGER behovet for bedre sammenhæng mellem CBD og erhvervslivet; UDTRYKKER sin vilje til at støtte initiativer med henblik herpå, bl.a. Business and 2010 Biodiversity Challenge;

19. PÅPEGER PÅ NY, at konventionens tre målsætninger - bevarelse af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens elementer og rimelig og retfærdig fordeling af gevinsterne ved udnyttelsen af genetiske ressourcer er væsentlige for at kunne nå årtusindudviklingsmålene; UNDERSTREGER derfor, at det er vigtigt, at disse tre målsætninger integreres i nationale strategier for bæredygtig udvikling, nationale budgetter, nationale udviklingsplaner såsom strategier for fattigdomsreduktion og nationale og regionale programmer for internationalt udviklingssamarbejde; og UNDERSTREGER i den forbindelse det tilsagn om at støtte bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten i partnerlande, som EU gav i fælleserklæringen fra 2005 "Den europæiske konsensus om udvikling";

20. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at styrke og støtte national gennemførelse af konventionen, bl.a. ved at undersøge muligheden for tekniske støttetjenester på biodiversitetsområdet; FREMHÆVER, at nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner spiller en central rolle i opfyldelsen af konventionens målsætninger, og at der må gøres en større indsats for at gennemføre dem; HENLEDER i den forbindelse OPMÆRKSOMHEDEN på værdien af bilateralt og regionalt samarbejde, herunder udveksling af erfaringer, med henblik på at lette forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner og forberedelsen af nationale rapporter og PÅPEGER PÅ NY, at det er vigtigt at styrke sektorintegrationen af biodiversitetsspørgsmål på alle niveauer for at bidrage til at nå 2010-målene;

21. SER FREM til en hurtig udarbejdelse af en meddelelse fra Kommissionen og en køreplan, der supplerer revisionen af EF's biodiversitetsstrategi og handlingsplaner, med det formål at vurdere gennemførelsen af hver af de tidligere vedtagne aktioner og identificere prioriteterne med henblik på at nå 2010-målet under hensyntagen til resultatet af konferencen om "Biodiversitet og EU - Understøtte liv, understøtte erhvervsmuligheder" (maj 2004 i Malahide, Irland)."

  • Tredje møde i partskonferencen under CBD (MOP 3), der fungerer som møde mellem parterne i Cartagena-protokollen om biosikkerhed (den 13.-17. marts 2006 i Curitiba, Brasilien)

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. OPFORDRER til, at man på tredje møde i partskonferencen, der fungerer som møde mellem parterne i protokollen (COP/MOP 3), vedtager en afgørelse om dokumentationskrav til forsendelser af levende modificerede organismer (LMO'er) bestemt til direkte anvendelse som fødevarer eller foder eller til forarbejdning; denne afgørelse skal bekræfte og videreudvikle informationskravene i afgørelse BS-I/6 i overensstemmelse med de detaljerede forhandlingsdirektiver i Rådets afgørelse om dette spørgsmål for at sikre sikker overførsel, håndtering og udnyttelse af LMO'er;

2. OPFORDRER OGSÅ COP/MOP 3 til at tage de nødvendige skridt til at fortsætte gennemførelsen og nå frem til en effektiv international ramme for biosikkerhed ved at:

a) forbedre udvekslingen af oplysninger via Clearingcentret for Biosikkerhed (BCH), navnlig ved indtrængende at opfordre parterne til at fremlægge relevante oplysninger, øge interoperabiliteten, lette adgangen til oplysninger og styrke bestræbelserne på opbygning af kompetence

b) styrke risikovurderingsindsatsen ved udveksling af viden og praktiske erfaringer, hvor samarbejde og uddannelsesvirksomhed vil kunne have EU's kompetenceopbygningsprojekter som forbillede, og ved at beslutte at afholde nationale, regionale eller subregionale workshops, hvis resultater vil kunne tages op på COP/MOP 4]

c) sikre brugervenlige og håndterlige krav til overvågning og rapportering under hensyntagen til parternes kompetence og indføre et fyldestgørende system til protokollens praktiske gennemførelse

d) indlede en enkel og effektiv vurderings- og revisionsproces med henblik på den i protokollens artikel 35 omtalte vurdering af protokollens effektivitet med det overordnede mål at fremme dens praktiske gennemførelse, og

e) vedtage et realistisk budget, der er i overensstemmelse med protokollens vedtagne prioriteter og arbejdsprogram.

3. FREMHÆVER, idet det fornyer sit tilsagn om at støtte kompetenceopbygningsindsatsen, betydningen af at videreudvikle arbejdet med kompetenceopbygning, der er en forudsætning for protokollens praktiske gennemførelse og afgørende for et vellykket resultat;

4. ANERKENDER og påskønner, selv om det med bekymring noterer sig de konstaterede mangler i gennemførelsen af handlingsplanen, den hidtidige kompetenceopbygningsindsats og men OPFORDRER TIL at videreføre den og give høj prioritet til udviklingen af rammebestemmelser om biosikkerhed og deres gennemførelse i forbindelse med en ajourført handlingsplan om kompetenceopbygning baseret på en behovsorienteret tilgang;

5. SER MED TILFREDSHED PÅ det konstruktive resultat af andet møde i den åbne ad hoc-gruppe om ansvar og erstatning og LOVER at bidrage konstruktivt til en rettidig og vellykket fuldførelse af gruppens arbejde inden for den vedtagne tidsramme på fire år."

Rådet vedtog også en afgørelse om at give Kommissionen et forhandlingsmandat med hensyn til det centrale spørgsmål på dagsordenen for MOP 3: dokumentationskrav til forsendelser af levende modificerede organismer[1] bestemt til direkte anvendelse som fødevarer eller foder eller til forarbejdning.

Tilsammen danner Rådets konklusioner og Rådets afgørelse forhandlingsrammerne for EU på det kommende MOP3 vedrørende protokollen om biosikkerhed.

OVERSVØMMELSER

I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse noterede Rådet sig en rapport om de fremskridt, der er gjort ved Rådets gennemgang af et forslag til direktiv om vurdering og forvaltning af oversvømmelser.

I statusrapporten omhandles de tekniske spørgsmål - vedrørende koordinering med vandrammedirektivet, de foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen, oversvømmelseskort og risikostyringsplaner for oversvømmelser - det endnu står tilbage at løse, for at der kan opnås politisk enighed i juni, hvis Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.

Forslaget (5540/06) har til formål at reducere og styre de risici, som oversvømmelser udgør for menneskers sundhed, miljø, infrastruktur og ejendom. Det gælder for hele Fællesskabets område og således for oversvømmelsesrisici i både vandløbs- og kystområder.

For at nå sit mål indeholder det bestemmelser om foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen for hvert vandområdedistrikt, om oversvømmelseskortlægning i områder med betydelig oversvømmelsesrisiko, om en koordinationsmekanisme inden for fælles vandløbsoplande samt om udarbejdelse og gennemførelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser ved bred deltagelse i forbindelse med sårbare vandløbsoplande og kystområder.

Det foreslåede direktiv giver medlemsstaterne et betydeligt spillerum med hensyn til at fastsætte det påkrævede beskyttelsesniveau, de foranstaltninger, der skal træffes, og tidsplanerne for gennemførelse af risikostyringsplanerne for oversvømmelser. Der er åbnet mulighed for nær sammenhæng med vandrammedirektivet[2].

Der foreslås traktatens artikel 175, stk. 1, som retsgrundlag - kvalificeret flertal er nødvendigt for, at Rådet kan træffe afgørelse; den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet finder anvendelse.

KLIMAÆNDRINGER - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet for Den Europæiske Union

1. UNDERSTREGER, at det er fast besluttet på at gøre fremskridt i løsningen af problemet vedrørende klimaændringer, således som det senest kom til udtryk på Det Europæiske Råd i december 2005

2. NOTERER SIG MED stor TILFREDSHED den positive og fremtidsorienterede Montreal-handlingsplan, der blev resultatet af ellevte samling i partskonferencen (COP 11) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("konventionen") og første samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyoto-protokollen (COP/MOP 1) (den 28. november - 9. december 2005 i Montreal), især vedtagelsen af Marrakesh-aftalerne, herunder efterlevelsesordningen, konventionens og Kyoto-protokollens forbedrede virkemåde, især mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM) og fælles gennemførelse (JI), vedtagelsen af femårsprogrammet for tilpasning samt yderligere tiltag inden for rammerne af konventionen og Kyoto-protokollen; NOTERER SIG også med glæde indledningen af en diskussionsproces om spørgsmål vedrørende skovrydning i udviklingslandene, der bidrager til ca. 20% af de globale menneskeskabte drivhusgasemissioner

3. NOTERER SIG navnlig MED TILFREDSHED beslutningen om at påbegynde overvejelser om yderligere forpligtelser for konventionens bilag I-parter for perioden efter 2012 i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 9, samt beslutningen om at indlede en dialog om en langsigtet samarbejdsindsats om at imødegå klimaændringer ved at styrke konventionens gennemførelse, om at udveksle erfaringer og analysere strategiske tilgange

4. MENER, at begge processer bør være styret af konventionens endemål: at opnå en stabilisering af drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren på et niveau, der hindrer farlige menneskeskabte indvirkninger på klimasystemet, inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at tillade økosystemerne at tilpasse sig naturligt til klimaforandringer, til at sikre, at fødevareproduktionen ikke trues, og til at muliggøre en bæredygtig økonomisk udvikling; FREMFØRER PÅ NY sin opfattelse, hvorefter det for at nå dette mål er nødvendigt, at den generelle globale gennemsnitlige overfladetemperatur ikke stiger med mere end 2 ºC i forhold til de førindustrielle niveauer, og at betydelige globale emissionsreduktioner vil være nødvendige i overensstemmelse med princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter; NOTERER SIG, at dette vil kræve, at de globale drivhusgasemissioner skal toppe inden for de næste to årtier, efterfulgt af betydelige reduktioner af en størrelsesorden på mindst 15% og måske helt op til 50% inden 2050 i forhold til 1990-niveauerne; NOTERER SIG, at hvis sådanne reduktioner ikke meget snart opnås, vil det medføre en øget risiko for bratte klimaforandringer; ER OVERBEVIST OM, at Montreal-handlingsplanen er det rette grundlag for sammen med alle parter at drøfte midler og metoder til at nå dette mål

5. FREMHÆVER nødvendigheden af at sikre en afgørende rolle for et globalt kulstofmarked og en vedvarende og effektiv virkemåde for de fleksible mekanismer med henblik på at sikre de nødvendige markante emissionsnedskæringer på en omkostningseffektiv måde og fremme udvikling, udbredelse og overførsel af klimavenlige teknologier, praksis og processer; MINDER i denne forbindelse OM, at det er nødvendigt, at spørgsmålet om sikkerheden på lang sigt behandles som led i revisionen af Den Europæiske Unions emissionshandelsordning, og om, at det vil skabe forbindelser med andre emissionshandelsordninger for således at udvikle et effektivt globalt marked for handel med emissioner

6. MINDER OM, at man på samlingerne i Rådet (miljø) i december 2004 og i marts 2005 samt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 indledte udarbejdelsen af en mellem- og langsigtet EU-strategi til imødegåelse af klimaændringer, der er i overensstemmelse med, men ikke mere vidtrækkende end 2ºC-målet; UNDERSTREGER, uden at foregribe nye metoder til differentiering mellem parterne i en kommende retfærdig og fleksibel ramme, at det sammen med andre parter agter at undersøge strategier til opnåelse af de nødvendige emissionsreduktioner og BEKRÆFTER PÅ NY, at gruppen af udviklede lande i den forbindelse bør overveje reduktionsveje i størrelsesordenen 15-30% inden 2020 i forhold til referencen i Kyoto-protokollen og inden 2050 på baggrund af konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) i marts 2005; IMØDESER i denne forbindelse Kommissionens nærmere analyse af fordele og omkostninger ved strategier for drivhusgasreduktioner

7. MENER, at en række andre spørgsmål bør undersøges, når man sammen med andre parter overvejer yderligere forpligtelser for bilag I-parterne, og SER FREM TIL at indkredse disse spørgsmål i god tid før mødet i ad hoc-arbejdsgruppen med åben deltagerkreds om Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 9, med henblik på at præge revisionsprocessen i henhold til protokollens artikel 9, stk. 2; FREMHÆVER nødvendigheden af at sikre, at der er ikke er et ophold mellem første og anden forpligtelsesperiode; IMØDESER en vellykket drøftelse i ad hoc-arbejdsgruppen med åben deltagerkreds om Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 9

8. NOTERER SIG, at drivhusgasemissionerne fra de bilag I-parter, der er parter i Kyoto-protokollen, kun udgjorde ca. 30% af de globale emissioner i 2000, at EU's andel kun var på 14% af de globale emissioner i 2000, og at disse to andele forventes at aftage som procentdel af de globale emissioner i de kommende årtier; KONKLUDERER, at styrkede yderligere foranstaltninger fra bilag I-parternes side for mest effektivt at kunne imødegå klimaændringer må indgå i en global indsats fra alle parters side i overensstemmelse med princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter for at styrke konventionens gennemførelse, og IMØDESER en vellykket dialog om langsigtede samarbejdstiltag

9. FREMHÆVER Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters engagement i at nå deres respektive Kyoto-mål, således som det blev bekræftet i rapporterne om Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters påviselige fremskridt i bilag I til konventionen i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 2; IMØDESER resultaterne fra det andet europæiske klimaændringsprogram; ER SIG BEVIDST, at det er nødvendigt at gennemføre yderligere foranstaltninger for at kunne nå Fællesskabets Kyoto-mål

10. GENTAGER betydningen af at styrke EU's dialog og teknologiske samarbejde med andre lande og regioner, herunder ved en indsats vedrørende både udvikling og formidling af nye og eksisterende klimavenlige teknologier og Kyoto-mekanismernes rolle samt ved samarbejde med Den Russiske Føderation om Kyoto-protokollens gennemførelse, gennemførelse af de partnerskaber, der allerede er indledt med bl.a. Indien og Kina om klima og energi, samt udvikling af nye partnerskaber med alle større energiforbrugende lande som supplement til internationalt samarbejde i henhold til konventionen og Kyoto-protokollen

11. FREMHÆVER nødvendigheden af at udnytte synergierne mellem fremme af energisikkerhed, vedvarende energi, innovation og reduktion af drivhusgasemissioner for at sikre konsistens mellem energi- og klimaspørgsmål, både internt og i EU's eksterne forbindelser og i dets internationale samarbejde og udviklingssamarbejde, med det formål at arbejde for en energifremtid, der i mindre grad er fossilt baseret; NOTERER SIG, at De Forenede Nationers Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) i maj 2006 forventes at gennemgå temaklyngen "energi til bæredygtig udvikling, industriel udvikling, luftforurening/ atmosfæren og klimaændringer" med henblik på politiske afgørelser i 2007, der kan fremme bl.a. teknologisk innovation og klimavenlige investeringer

12. BEKRÆFTER PÅ NY EU's tilsagn om at medvirke til, at Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, navnlig CDM, kan fungere effektivt og hensigtsmæssigt; NOTERER SIG i denne forbindelse MED TILFREDSHED det samlede tilsagn på 8 188 050 $, der blev bebudet i Montreal for at afhjælpe CDM's kortsigtede finansieringsbehov; BEKRÆFTER PÅ NY, at det på grundlag af den erklæring, der blev fremsat i Montreal, fortsat vil yde tilstrækkelig finansiel støtte til CDM samt til fælles gennemførelse (JI) og gennemførelsen af den internationale transaktionsjournal i 2007 og OPFORDRER INDTRÆNGENDE andre parter til at gøre det samme

13. GENTAGER, at da klimaændringer allerede finder sted, og da deres virkninger allerede kan mærkes og tilmed forværres, er tilpasning et nødvendigt supplement til imødegåelsespolitikkerne, og SER i denne forbindelse FREM TIL videreudvikling og gennemførelse af femårsprogrammet for arbejdet med følger, sårbarhed og tilpasning i forbindelse med klimaændringer; TILSKYNDER alle lande til at integrere tilpasning i relevante beslutningsprocesser; BEKRÆFTER PÅ NY nødvendigheden af at gøre Tilpasningsfonden operationel; den skal fremme foranstaltninger til at lette tilpasning ved at understøtte konkrete tilpasningsprojekter og -programmer og bistå udviklingslande, der er parter i Kyoto-protokollen og er særlig sårbare over for de negative følger af klimaændringer, med at bestride tilpasningsomkostningerne."

STOCKHOLM-KONVENTIONEN OM PERSISTENTE ORGANISKE MILJØGIFTE - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. SER MED TILFREDSHED PÅ resultatet af første partskonference under Stockholm-konventionen, som fandt sted i Uruguay den fra den 2. til den 6. maj 2005, og TAGER TIL EFTERRETNING, at anden partskonferencen (COP 2) finder sted i Genève i Schweiz fra den 1. til den 5. maj 2006;

2. BEMÆRKER, at Rådet ved afgørelse 2004/.../EF af 14. oktober 2004 på Det Europæiske Fællesskabs vegne godkendte konventionen, samt at godkendelsesinstrumentet blev deponeret den 17. november 2004;

3. ERKENDER, at der på COP 2 skal behandles og træffes beslutning om en lang række vigtige spørgsmål i forbindelse med konventionen, og TAGER af de resolutioner TIL EFTERRETNING, der blev vedtaget på de befuldmægtigedes konference i maj 2001 og på COP 1 i maj 2005;

4. UNDERSTREGER, at Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes overordnede mål bør være at sikre, at de beslutninger, der træffes på COP 2, muliggør en effektiv gennemførelse og videreudvikling af konventionen, samt at de er i overensstemmelse med Fællesskabets miljø- og udviklingspolitiske mål og lovgivning;

5. KONKLUDERER, at Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne tilstræber at sikre,

a) at COP 2 i medfør af konventionens artikel 17 vedtager procedurer og institutionelle mekanismer til fremme af overholdelse af bestemmelserne i denne konvention og til behandling af parter, der har overtrådt bestemmelserne,

b) at ekspertgruppen vedrørende bedste tilgængelige teknikker (BAT) og bedste miljøpraksis (BEP) med henblik på sit andet møde i december 2006 fortsætter arbejdet med at forbedre sin vejledning i, hvordan udslip af utilsigtet fremstillede POP forhindres og mindskes, således at der kan vedtages retningslinjer og vejledning på COP 3 i 2007,

c) at der indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger, således at der regelmæssigt foretages en revision af måleinstrumentet for dioxin, herunder for PCB og HCB,

d) at COP 2 minder alle parter om, at de har pligt til at forelægge en national gennemførelsesplan for COP senest to år efter, at konventionen er trådt i kraft for den pågældende part, og vedtager passende vejledning i revision og ajourføring af de nationale gennemførelsesplaner; EU bekræfter på ny den store betydning, den tillægger sådanne nationale gennemførelsesplaner, som er udarbejdet på en gennemsigtig og inklusiv måde under inddragelse af de berørte parter.

e) at Basel-konventionens tekniske retningslinjer for miljøforsvarlig håndtering af affald, der består af, indeholder eller er forurenet med POP, gennemgås med henblik på vedtagelse af bestemmelser på COP 3 i 2007,

f) at COP 2 tilgodeser behovet for at fremskynde foranstaltninger til udfasning og deponering af PCB-udstyr og sikrer, at det rapporteringsformat, der blev vedtaget på COP 1, suppleres med et format for rapportering om PCB,

g) at COP 2 søger at løse problemerne med lagre af forældede POP-pesticider ved at tilstræbe synergi mellem hhv. Stockholm- og Basel-konventionen og med mere omfattende programmer for forældede pesticider og bortskaffelse af affald, og anmoder konventionernes sekretariater om, hvor det er relevant, at fremsætte henstillinger om en indsats,

h) at COP 2 med henblik på at mindske fremstilling og anvendelse af DDT intensiverer bestræbelserne på at indkredse og fremme udvikling og implementering af lokalt sikre, effektive og betalelige alternativer til bekæmpelse af smittebærende insekter, samtidig med at den fuldt ud anerkender, at der fortsat er behov for DDT til bekæmpelse af smittebærende insekter i nogle udviklingslande. COP 2 bør opfordre sekretariatet til i nært samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen at udarbejde en ny vurdering af det fortsatte behov for DDT med henblik på COP 3. COP 2 bør desuden opfordre den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria (GFTAM) til at overveje, hvordan den kan bidrage til udfasning af DDT i forbindelse med malariakontrol,

i) at en fornyet gennemgang af gennemførelsen for så vidt angår anmeldelse af anvendelser af kemikalier i artikler og i lukkede systemer i afgrænsede områder fører til retningslinjer for, hvordan forurening forårsaget af disse resterende POP-anvendelser kan bringes til ophør i overensstemmelse med konventionen,

j) at der med hensyn til den evaluering af effektiviteten, som skal finde sted 4 år efter konventionens ikrafttræden, indføres passende ordninger, således at COP kan få stillet sammenlignelige tilsynsdata til rådighed. Ved gennemgangen af baggrundsoversigten bør COP 2 navnlig tage hensyn til regionale løsninger, der er baseret på eksisterende institutioner og programmer, samt undgå overlapning med hensyn til indsatsen,

k) at GEF forbliver hovedansvarlig for forvaltningen af den finansielle mekanisme, dog således at der foretages en let og upartisk vurdering af den finansielle mekanismes effektivitet i overensstemmelse med de referencestandarder, der blev vedtaget på COP 1,

l) at ændringer i det vejledende budget for 2007 begrænses til de berigtigelser, der skønnes nødvendige i lyset af erfaringerne, eller til de ændringer, der kræves, for at sekretariatet kan gennemføre COP 2's afgørelser,

m) at COP 2 bekræfter udnævnelsen af medlemmerne af Komitéen til Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte og tilskynder komitéen til at fortsætte sit arbejde således, at der kan udarbejdes en endelig risikoprofil for de pågældende fem stoffer til partskonferencens andet møde i november 2006;

6. BEKRÆFTER, at det er Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes mål, at Stockholm-konventionen kommer til at omfatte yderligere POP-stoffer for derved at bidrage til at nå det på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling vedtagne kemikaliemål for 2020; SER MED TILFREDSHED PÅ og STØTTER Kommissionens og medlemsstaternes indsats for at identificere og prioritere mellem de potentielle POP-stoffer, herunder Kommissionens forslag om tilføjelse af nye POP; ANBEFALER, at Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på COP 2 meddeler, at de har til hensigt at fremsætte et forslag om mindst to og indtil fire supplerende stoffer, som hurtigst muligt skal fremsendes til sekretariatet, så Komitéen for Vurdering af POP kan behandle det. Fremlæggelse af flere stoffer kræver, at Rådet træffer afgørelse;

7. UNDERSTREGER, at Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne i forbindelse med de synergiundersøgelser, der udarbejdes til COP, bør støtte forslag, der kan øge synergien og styrke samarbejdet på både sekretariats- og partskonferenceniveau mellem Basel-, Rotterdam- og Stockholm-konventionerne samt Wien-konventionen og dennes Montreal-protokol og relevante mellemstatslige organisationer med henblik på overordnet at sikre størst mulig sammenhæng, effektivitet og gennemslagskraft;

8. BEKRÆFTER, at COP 2 især bør lægge vægt på forbindelsen til den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM), der blev vedtaget den 6. februar 2006 i Dubai og godkendt af UNEP's Styrelsesråds niende særlige samling."

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"I forbindelse med Det Europæiske Råds årlige forårsmøde i 2006 udtaler Rådet følgende:

1. Rådet GENTAGER på linje med Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2005, at miljøpolitikken yder et vigtigt bidrag til vækst og beskæftigelse, og understreger, at den økonomiske vækst i højere grad skal foregå uden negative miljøvirkninger. FREMHÆVER derfor, at Lissabon-strategien bør bidrage til den målsætning om bæredygtig udvikling, der er det overordnede koncept bag alle Fællesskabets politikker.

2. NOTERER SIG Kommissionens årlige statusrapport og navnlig den vægt, den lægger på energieffektivitet, energibesparelser, vedvarende energi, miljøteknologi og en mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

3. SER FREM TIL drøftelserne om energispørgsmål på Det Europæiske Råds forårsmøde, der især bør kunne føre til konkrete tiltag med hensyn til ressource- og energieffektivitet og til yderligere fremme af vedvarende energi, bl.a. ved at det i 2006 overvejes at fastsætte mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder for perioden efter 2010 for således at sikre en udvikling i retning af mere bæredygtige energisystemer. Sådanne tiltag vil også bidrage til EU's mål om at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til højst 2 °C i forhold til de førindustrielle niveauer for at undgå de værste følger af klimaændringerne, til opfyldelsen af EU's reduktionsmål for drivhusgasemissioner i henhold til Kyoto-protokollen samt til energisikkerhed.

4. HILSER DET VELKOMMEN, at de fleste medlemsstater i deres nationale reformprogram (NRP) har udpeget miljø og bæredygtig udvikling som væsentlige politiske prioriteter.

5. UNDERSTREGER, at en god miljøpolitik har positive virkninger for vækst og beskæftigelse, især gennem foranstaltninger til stimulering af miljøinnovation og miljøteknologi, som der globalt er en stigende efterspørgsel efter, ved fremme af anvendelsen af markedsbaserede instrumenter samt gennem foranstaltninger til fremme af en mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. OPFORDRER Kommissionen til fortsat at undersøge, hvorledes synergierne mellem økonomi og miljø kan udnyttes, og til at intensivere arbejdet med sammenkoblinger mellem miljø- og beskæftigelsespolitik.

6. UNDERSTREGER milljøteknologiernes potentiale som katalysator for synergier mellem konkurrenceevne, energi og miljø. NOTERER SIG i denne forbindelse nedsættelsen af Gruppen på Højt Plan vedrørende Konkurrenceevne, Energi og Miljø.

7. STØTTER oprettelsen af et EU-netværk for grønne offentlige indkøb (GPP) og nationale og europæiske GPP-videnbaser. Dette skulle:

  • gøre det muligt at udveksle erfaringer, oplysninger og bedste praksis med henblik på at udvikle fælles miljøspecifikationer, der skal indgå i modeller for udbud,
  • lette anvendelsen af benchmarking og fastsættelsen af relevante mål, og
  • fremme kapacitetsopbyggende foranstaltninger for personale, der arbejder med offentlige indkøb.

8. HILSER den miljøpolitiske årsberetning for 2005 VELKOMMEN og OPFORDRER Kommissionen til at sikre rettidig vedtagelse af kommende miljøpolitiske årsberetninger, så miljøministrene bliver i stand til at yde et solidt input til Det Europæiske Råds årlige forårsmøder; ANERKENDER de igangværende bestræbelser for bedre lovgivning, navnlig ved hjælp af forslag til temastrategier. UNDERSTREGER desuden, at konsekvensvurderinger, hvor økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige aspekter behandles på en afbalanceret måde, bør anvendes på alle vigtige politikforslag som et effektivt middel til at få miljøhensyn integreret i andre politikområder.

9. FREMHÆVER på ny, at en senere indsats eller en manglende tackling af de miljømæssige udfordringer sandsynligvis vil udløse højere omkostninger, der vil påvirke den fremtidige økonomiske vækst og sætte de offentlige finanser under yderligere pres, samt påføre miljøet og det naturlige ressourcegrundlag uoprettelige skader, f.eks. i form af klimaændringer eller tab af biodiversitet, og have konsekvenser for folkesundheden. OPFORDRER derfor Kommissionen til at intensivere sit arbejde med at kvantificere omkostningerne ved manglende handling og med at indkredse de positive virkninger af en forebyggende indsats.

RÅDET OPFORDRER Det Europæiske Råd til at anerkende:

10. at miljøpolitikken - jf. Det Europæiske Råds anerkendelse i marts 2005 af miljøpolitikkens vigtige bidrag til vækst og beskæftigelse og til livskvalitet - har potentiale til gennem passende foranstaltninger at indvirke positivt på:

  • folkesundheden og sundhedsudgifterne
  • social inddragelse og samhørighed gennem jobskabelse
  • energisikkerhed og energieffektivitet

11. at der er behov for fortsat at integrere miljøhensyn i Lissabon-dagsordenen og derved sikre sammenhæng med EU's strategi for bæredygtig udvikling, at afspejle den tætte forbindelse mellem de to strategier, herunder også i de respektive styringsprocesser, og bedre at udnytte synergieffekterne mellem dem

12. at effektiv udnyttelse af naturressourcerne bidrager til konkurrenceevne og vækst, og at Europa har behov for en langsigtet strategi, der tager sigte på at mindske de negative miljøvirkninger af udnyttelsen af naturressourcerne, også uden for EU

13. at der er behov for fuldt ud at udnytte potentialet i de EF-finansieringsinstrumenter, der er fastsat i henhold til de finansielle overslag for 2007-2013, for at fremme effektiv udnyttelse af naturressourcerne til støtte for Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse under hensyntagen til særlige omstændigheder i medlemsstaterne og uden at foregribe kommende drøftelser om disse instrumenter

14. at der er behov for at sikre, at det kommende 7. rammeprogram for forskning og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation afsætter tilstrækkelige midler til støtte for miljøpolitiske prioriteter og tager hensyn til miljø og bæredygtig udvikling.

På denne baggrund opfordres Det Europæiske Råd til at godkende følgende prioriterede indsatsområder:

15. intensiv fremme og hurtigere udbredelse af miljøinnovation og miljøteknologi, bl.a. ved at:

  • fremskynde og intensivere gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologi (HMT), idet der i fuldt omfang anvendes nationale køreplaner, sikres tilstrækkelige økonomiske midler, navnlig på EU-plan, og fastlægges og overvåges foranstaltninger med henblik på et større udbud af risikokapital
  • iværksætte mere oplysningsvirksomhed til støtte for anvendelsen af miljøteknologier
  • overveje at fastsætte præstationsmål med henblik på at øge efterspørgslen efter miljøteknologier

16. udformning af en ny energipolitik, der i fuldt omfang udnytter synergierne mellem fremme af energisikkerhed, bæredygtig energiforsyning, konkurrenceevne, innovation og reduktion af drivhusgasemissioner, herunder stærk fremme af energieffektivitet og vedvarende energi, bl.a. ved at:

  • fremme energieffektive løsninger med henblik på at nærme sig det mål for energibesparelser, der er fastsat i direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester
  • overveje en langsigtet strategi på grundlag af Kommissionens grønbog om energieffektivitet og den kommende grønbog om en integreret europæisk energipolitik
  • gøre en indsats for ambitiøse handlingsplaner for biomasse og biobrændstof som vigtige bidrag til energiforsyningen under hensyntagen til minimumsstandarder for bæredygtighed og samtidig fremme brændstofeffektivitet og bedre brændstofkvalitetsstandarder
  • udvikle efterspørgselsstyring, navnlig gennem foranstaltninger inden for områderne transport og boliger

17. som opfølgning af Montreal-klimahandlingsplanen under FN's rammekonvention om klimaændringer en ufortøvet forberedelse af muligheder for en post-2012-ordning ved at indlede en konstruktiv og bred dialog om langsigtet samarbejde og samtidig via Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 2, idet man også overvejer yderligere forpligtelser for parterne i konventionens bilag I for perioden efter 2012 i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 3, stk. 9, samt Fællesskabets fremtidige rolle i forbindelse med aktioner, der skal gennemføres for at nå 2°C-målet, jf. Rådets konklusioner om klimaændringer af 9. marts 2006, som elementer i den strategi, der skal drøftes i anden halvdel af 2006 under hensyntagen til revisionen af EU's emissionshandelsordning og det arbejde, der udføres under det europæiske klimaændringsprogram (ECCP II)

18. gennemgang af de miljømæssige strukturindikatorer i forbindelse med Lissabon-governanceprocessen med henblik på en mere omfattende og sammenhængende dækning af Lissabon-strategiens miljødimension og en bedre beskrivelse af de miljømæssige virkninger

19. en hurtig gennemførelse af EU's mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2010, navnlig ved at integrere kravene i alle relevante politikker i forbindelse med Lissabon-dagsordenen, herunder udarbejdelse af en strukturindikator for biodiversitet, og ved hurtig vedtagelse og drøftelse af Kommissionens meddelelse om biodiversitet, der bør angive de foranstaltninger og midler, der er nødvendige for at nå dette mål

20. undersøgelse af, hvilke specifikke tiltag der kan skabe mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre på EU-plan og på verdensplan, herunder godkendelse af den foreslåede udarbejdelse af en EU-handlingsplan for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, fremme af grønne offentlige indkøb ved at fremme miljøkriterier og miljøpræstationsmål i forbindelse med udbud, ved hurtigt at gennemføre rammedirektivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og ved snarest muligt at behandle forslaget til direktiv om fremme af ikke-forurenende transportkøretøjer

21. yderligere udforskning af mulighederne for øget anvendelse af passende positive og negative incitamenter, især markedsbaserede instrumenter, og en reform af støtteordninger, der har betydelige negative miljøvirkninger og er uforenelige med bæredygtig udvikling, med henblik på gradvis at afvikle dem."

REVISION AF STRATEGIEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Rådet havde en orienterende debat om revisionen af EU-strategien for bæredygtig udvikling (SDS) på grundlag af Kommissionens SDS-revisionspakke, der består af:

  • en meddelelse, hvori der foreslås seks prioritetsområder, inddragelse af den eksterne dimension i den interne politikskabelse samt en effektiv kontrolprocedure og opfølgningsproces
  • styrende principper for bæredygtig udvikling vedtaget i juni 2005 af Det Europæiske Råd (bilag 1)
  • mål, politikker og aktioner (bilag 2)
  • en meddelelse fra Kommissionen vedtaget i februar 2005, hvor man gør status over fremskridtene og foreslår fremtidige retningslinjer (bilag 3).

Kommissionens pakke blev generelt hilst velkommen som et godt grundlag for Rådets arbejde. Det blev dog understreget, at der skal lægges mere vægt på visse spørgsmål som f.eks. forbrugs- og produktionsmønstre, uddannelse, forskning og biodiversitet. Uholdbare økonomiske, sociale og miljømæssige tendenser må behandles på en afbalanceret måde.

Flere delegationer insisterede på, at selv om Lissabon-strategien og SDS supplerer og støtter hinanden, skal der opretholdes en klar sondring mellem de to processer.

Behovet for effektive og praktiske opfølgningsmekanismer blev også understreget.

Kommissionen anførte, at den er villig til at samarbejde med formandskabet og Rådet om at styrke sit forslag og sikre, at den reviderede SDS omsættes til konkrete operationelle mål og foranstaltninger, der fører til håndgribelige resultater.

Der var bred støtte til den af formandskabet foreslåede tilgang og procedure til sikring af, at der i juni kan vedtages et enkelt sammenhængende dokument, der opfylder kravet fra Det Europæiske Råd i december 2005[3], under hensyn til resultatet af den igangværende debat og de orienterende debatter, som vil finde sted i de forskellige rådssammensætninger, der er direkte berørt af SDS.

AFFALD

Rådet havde en orienterende debat om en temastrategi for affaldsforebyggelse og -genanvendelse og et forslag til direktiv om affald, der især omfatter følgende emner:

1) Sigtet med temastrategien

2) Spørgsmålet om, hvorvidt de foreslåede foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan er tilstrækkelige til at nå det politiske sigte med temastrategien.

Delegationerne hilste generelt strategien og dens mål om at omdanne EU til et "genanvendelsessamfund" velkommen, idet de tilkendegav deres mening om nogle specifikke aspekter af Kommissionens forslag som f.eks. affaldshierarki, affaldsforebyggelse og lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Resultatet af debatten skal tjene som retningslinjer for Rådets videre arbejde.

Som beskrevet i sjette miljøhandlingsprogram[4] udstikker temastrategien for affald (5047/06) målsætninger og midler, der skal sætte EU i stand til at fremme en bedre affaldshåndtering. Den tager sigte på at bidrage til en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne med henblik på at reducere de samlede negative miljøvirkninger af denne udnyttelse. Den forelægges sammen med temastrategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og omfatter følgende hovedforanstaltninger:

  • en fornyet indsats for fuldstændig gennemførelse af den eksisterende lovgivning
  • indførelse af livscyklustankegangen i affaldspolitikken
  • fremme af affaldsforebyggelsespolitikker
  • forbedring af videngrundlaget
  • fremme af affaldsgenanvendelse (genanvendelsesstandarder, økonomiske instrumenter)
  • forenkling og modernisering af den eksisterende lovgivning.

Den indsats og de ændringer, der foreslås i temastrategien, forventes af resultere i mindre affald til deponering, mere kompostering og energiudnyttelse fra affald og mere og bedre genanvendelse. EU skulle på lang sigt blive til et genanvendelsessamfund, der søger at undgå affald, og som anvender affald som en ressource.

Temastrategien for affald skal gennemføres delvis ved hjælp af det foreslåede direktiv (5050/06), som bl.a.:

  • reviderer det nuværende affaldsrammedirektiv[5] og ophæver direktiv 91/689/EØF om farligt affald[6] og direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald[7], idet det integrerer nogle af disse direktivers bestemmelser i overensstemmelse med den tilgang til forenkling, der indgår i konceptet bedre lovgivning
  • indfører en miljømålsætning i direktivet og præciserer begreberne nyttiggørelse og bortskaffelse
  • fastsætter en procedure, der for udvalgte affaldsstrømme skal tydeliggøre, hvornår affald ophører med at være affald
  • fastsætter minimumsstandarder eller en procedure til fastsættelse af minimumsstandarder for en række affaldshåndteringsoperationer
  • stiller krav om udvikling af nationale affaldsforebyggelsesprogrammer.

EVENTUELT

Rådet blev orienteret om følgende spørgsmål:

a) Opfølgning af Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for biomasse og Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for biobrændstoffer (6969/06)

  • Indlæg fra formandskabet

b) Konference om "Greening Events" (den 16.-17. januar 2006, Hofburg, Wien) (6970/06)

  • Indlæg fra formandskabet

c) Europæisk ekspertkonference "Environmentally-Friendly Travelling in Europe - Changes and Innovations Facing Environment, Transport and Tourism" (den 30.-31.januar 2006, Hofburg, Wien) (6971/06)

  • Indlæg fra formandskabet

d) Europæisk aktion vedrørende vandmangel og tørke (6952/06)

  • Indlæg fra den belgiske, græske, spanske, franske, italienske, cypriotiske, maltesiske, portugisiske og slovenske delegation

e) Økologisk og landbrugsmæssigt nyttig anvendelse af bioaffald (7025/06)

  • Indlæg fra den tyske delegation med støtte fra den spanske, østrigske, tjekkiske, portugisiske og italienske delegation

f) Resultatet af den første internationale konference om kemikalieforvaltning (ICCM 1) (den 4.-6. februar 2006 i Dubai) (6972/06)

  • Indlæg fra formandskabet

g) Begrænsninger i Fællesskabets miljøbevillinger til Natura 2000 inden for rammerne af de igangværende forhandlinger om de finansielle overslag (6934/06)

  • Indlæg fra den belgiske delegation med støtte fra den spanske, portugisiske, polske, lettiske, tjekkiske, cypriotiske, græske og luxembourgske delegation

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

Det strategiske partnerskab mellem EU og Latinamerika vedrørende vand og sanitære forhold

Rådet godkendte en fælleserklæring med henblik på at styrke samarbejdet med Latinamerikanske lande om vand og sanitære forhold inden for rammerne af det vandinitiativ, som EU iværksatte i 2002 i Johannesburg med henblik på at bidrage til at nå De Forenede Nationers årtusindudviklingsmål (om inden 2015 at halvere antallet af mennesker, som ikke har adgang til eller råd til sikkert drikkevand og bedre sanitære forhold).

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Nye funktioner i Schengen-informationssystemet

Rådet vedtog en afgørelse om fastsættelse af datoen for anvendelse af visse bestemmelser i afgørelse 2005/211/RIA om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse (6362/06 og 6363/06).

ALMINDELIGE ANLIGGENDER

EU's fremskridt i 2005 - Årsrapport fra Det Europæiske Råd til Parlamentet

Rådet godkendte et udkast til rapport om Den Europæiske Unions fremskridt i 2005 med henblik på Det Europæiske Råds endelige vedtagelse på mødet den 23.-24. marts 2006. Rapporten forelægges derefter for Europa-Parlamentet i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 4 (6758/06).

TOLDUNIONEN

Suspension af told på olieaffald

Rådet godkendte en forordning om suspension på ubestemt tid af told på affaldsolier, der er bestemt til genbrug og om ændring på denne baggrund af forordning nr. 2658/87 om den fælles toldtarif (5753/06).

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Rapport fra Revisionsretten om budgetstøtten over Den Europæiske Udviklingsfond til AVS-landene - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner (6263/06):

"RÅDET,

DER UDTRYKKER TILFREDSHED MED særberetning nr. 2/2005 om budgetstøtten over EUF til AVS-landene: Kommissionens forvaltning af støtten til reform af de offentlige finanser,

1. GIVER UDTRYK FOR ANERKENDELSE over for Kommissionen for dens indsats til fordel for ikke-øremærket direkte budgetstøtte, der i de senere år er vokset i omfang, og som nu udgør ca. en femtedel af EUF-bistanden. Denne støtteform, der først og fremmest tager sigte på vækst og fattigdomsbekæmpelse, som indgår i FN's millenniumudviklingsmål, skulle sætte landene i stand til at anvende midlerne bedre, end hvis støtten udbetales til de forskellige projekter,

2. KONSTATERER imidlertid - som det understreges i Revisionsrettens beretning - at de analyse- og opfølgningsværktøjer, der anvendes i samråd med de øvrige donorer (navnlig Verdensbanken og Den Internationale Valutafond), og som ganske vist leverer relativt fyldestgørende oplysninger, der sætter Kommissionen i stand til at handle på den mest hensigtsmæssige måde, trods alt trænger til at blive forbedret både i udformningen og i iværksættelsen,

3. GODKENDER Revisionsrettens anbefalinger om:

  • at ajourføre og supplere sin metodologiske guide, herunder også med hensyn til de aspekter, der vedrører rapporterne,
  • at dokumentere modtagerlandenes støtteberettigelse mere eksplicit,
  • at benytte mere ansporende resultatindikatorer for de offentlige finanser
  • at færdiggøre det nye værktøj til evaluering af kvaliteten af forvaltningen af de offentlige finanser og at gøre så meget som muligt for at få de forskellige donorer til at vedtage det
  • at styrke det lokale samarbejde mellem donorerne
  • at styrke forbindelserne med modtagerlandenes parlamenter og højere kontrolinstanser,

4. GLÆDER SIG OVER, at Kommissionen i vid udstrækning deler Revisionsrettens opfattelse, at den i det store og hele accepterer anbefalingerne, og at den allerede er begyndt at træffe forskellige foranstaltninger til opfølgning af anbefalingerne.

På denne baggrund og i erkendelse af de fordele, der er forbundet med direkte budgetstøtte, og af betydningen af, at Rådet og Kommissionen kan indgå en aftale om, hvordan den skal anvendes, opfordrer Rådet, ud fra et ønske om at sikre kontrol med den, i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger Kommissionen til:

  • at påse, at artikel 61, stk. 2, i Cotonou-aftalen overholdes, og i samråd med de øvrige donorer at sikre et nøje tilsyn med udviklingen i modtagerlandenes forvaltning af de offentlige finanser og med gennemførelsen af de reformer, der skal forbedre den
  • i sin metodologiske guide at indarbejde de relevante forskrifter, der er udstedt siden marts 2002 vedrørende programmering og iværksættelse af budgetstøtte i tredjelande, og at foretage de nødvendige forbedringer i denne henseende
  • at benytte resultatindikatorer, der virkelig ansporer modtagerlandene til at fremskynde deres reformer, og som er mere orienteret imod resultater, der afspejler forbedring af forvaltningen
  • at gøre alt, hvad den kan for at sikre udarbejdelsen af den evalueringsramme for de offentlige finansers resultater, der er udviklet under PEFA[8], og at forbedre indsatsen for koordinering mellem donorerne under hensyn til de resultater, der vil være opnået ved udgangen af testfasen, og til Revisionsrettens forslag, herunder navnlig forslaget vedrørende kontroltest
  • at styrke koordineringen mellem donorernes lokale repræsentanter med hensyn til gennemførelsen af vurderinger, evalueringer og revisioner, gennemførelsen af den institutionelle støtte og anvendelsen af betingelser og resultatindikatorer
  • at udbygge og systematisk strukturere forbindelserne med modtagerlandenes myndigheder ud over regeringer, parlamenter og højere kontrolinstanser, hvis kapaciteter skal styrkes, så de kan gennemføre de reformer, som de har ansvaret for, og kontrollere dem, der henhører under den udøvende magts beføjelser."

TRANSPORT

Civil luftfart - Harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer*

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på vedtagelse af en forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (EU OPS) (13376/05, 5918/06 ADD1 REV 1). Den svenske delegation undlod at stemme; alle andre delegationer stemte for.

Forordningen tager især sigte på at forbedre luftfartssikkerheden yderligere og er et vigtigt skridt hen imod en harmonisering af kabinepersonalets arbejdsforhold for således at fremme lige vilkår inden for erhvervsmæssig lufttransport i EU

Forordningen omsætter grundlæggende de ikke-bindende fælles luftfartskrav og operationelle standarder for fly (JAR-OPS), der er fastlagt af de fælles luftfartsmyndigheder, til bindende fællesskabsret. Den del af forordningen, der omhandler flyvetidsbegrænsning, blev indsat på baggrund af en ændring foreslået af Europa-Parlamentet under førstebehandlingen.

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indrømme undtagelser fra de tekniske krav og administrative procedurer i denne forordning i tilfælde af uforudsete og akutte operationelle omstændigheder eller operationelle behov af begrænset varighed, samt for at vedtage eller opretholde bestemmelser om visse OPS, indtil der er fastlagt fællesskabsregler baseret på videnskabelig viden og bedste praksis.

Senest tre år efter forordningens ikrafttrædelse vurderer Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur bestemmelserne om flyvetidsbegrænsning og i givet fald om kabinepersonale fra et videnskabeligt og medicinsk synspunkt.

ATOMSPØRGSMÅL

Sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald

Rådet noterede sig en rapport om opfyldelse af forpligtelserne i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (6658/06 ADD1).

GENNEMSIGTIGHED

Aktindsigt

Rådet vedtog svaret på genfremsat begæring 09/c/01/06 (5877/06).


[1] I Cartagena-protokollen om biosikkerhed er en levende modificeret organisme defineret som enhver levende organisme, der besidder en ny kombination af genetisk materiale opnået ved hjælp af moderne bioteknologi.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT nr. L 327 af 22.12.2000).

[3] Der erindres om, at Det Europæiske Råd i december 2005 noterede sig Kommissionens forelæggelse af meddelelsen om en revideret strategi for bæredygtig udvikling for de kommende fem år og så frem til "i juni 2006 at vedtage en ambitiøs og samlet strategi, der omfatter mål, indikatorer og en effektiv kontrolprocedure, inddrager interne og eksterne dimensioner og bygger på en positiv langsigtet vision, der forener Fællesskabets prioriteter og målsætninger for bæredygtig udvikling i en klar og sammenhængende strategi, der kan formidles enkelt og effektivt til borgerne."

[4] Afgørelse 1600/2002/EØF, EFT L 242 af 10.09.2002, s. 1.

[5] Direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald som ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald (EFT L 194, s. 39, og EFT L 78, s. 32).

[6] Direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (EFT L 377, s. 20).

[7] Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald (EFT L 194, s. 23).

[8] Public Expenditure and Financial Accountability ((program for) offentlige udgifter og finansiel ansvarlighed): ny evalueringsramme for forvaltningssystemerne for de offentlige finanser, som Kommissionen har udviklet i samarbejde med andre donorer, navnlig Verdensbanken, med henblik på at lade den træde i stedet for de eksisterende værktøjer.


Side Bar