Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES IT SV PT FI EL

[Graphic in PDF & Word format]


RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION

DA

C/04/357

Bruxelles, den 20. december 2004

15962/04 (Presse 357)

PRESSEMEDDELELSE

2632. samling i Rådet
Miljø
Bruxelles, den 20. december 2004

Formand Pieter VAN GEEL
Nederlandenes boligminister, minister for fysisk planlægning og miljøminister

Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet vedtog en afgørelse om EU's finansielle bidrag for 2005 til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) med henblik på at finansiere hjælpeprojekter i Afrika, Vestindien og Stillehavet og medlemsstaternes oversøiske lande og territorier samt en afgørelse om at forlænge et EU-program vedrørende naturkatastrofer til udgangen af 2006.
Rådet vedtog endvidere en fælles holdning vedrørende et udkast til direktiv om badevandskvaliteten.
Rådet nåede også til politisk enighed om:
- et udkast til direktiv om batterier og akkumulatorer og brugte batterier og akkumulatorer;
- et udkast til forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer;
- et udkast til afgørelse om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af Århus-konventionen.

INDHOLD1

DELTAGERE 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ÅRHUS-KONVENTIONEN 7

BATTERIER OG AKKUMULATORER 8

KEMIKALIER (REACH) 9

GENETISK MODIFICERET RAPSPRODUKT 10

KLIMAÆNDRINGER 11

LISSABON-STRATEGIEN 14

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING 15

FINANSIELT INSTRUMENT FOR MILJØET (LIFE +) 15

UNEP's STYRELSESRÅD 16

HAVMILJØ 16

EVENTUELT 18

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

Badevand* 19

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Krisestyringsoperationer - aftale med Bulgarien 19

Krisestyringsoperationer - aftale med Schweiz 19

HANDELSPOLITIK

Stålprodukter - Kasakhstan, Rusland og Ukraine 19

UDVIKLINGSPOLITIK

Den Europæiske Udviklingsfond – finansielle bidrag for 2005 20

UDVIDELSEN

Kroatien - førtiltrædelsesstrategien - finansiel og teknisk bistand 20

SIKKERHEDSFORSKRIFTER

Sikkerhedsinspektionsplan for 2005 20

CIVILBESKYTTELSE

Naturkatastrofer - forlængelse af EU-handlingsprogrammet 21

FISKERI

Dybhavsarter - nye medlemsstater* 21

Konventionen om fiskeri i Østersøen og Bælterne - EU-udvidelsen 21

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Evelyne HUYTEBROECK Minister i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles, med ansvar for miljø-, energi- og vandressourcepolitik

Bruno TOBBACK Minister for miljø og pensioner

Den Tjekkiske Republik:

Libor AMBROZEK Miljøminister

Danmark:

Connie HEDEGAARD Miljøminister

Tyskland:

Jürgen TRITTIN Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed

Estland:

Olavi TAMMEMÄE Vicemiljøminister

Grækenland:

Stavros KALOGIANNIS Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder

Spanien:

Cristina NARBONA RUIZ Miljøminister

Frankrig:

Serge LEPELTIER Minister for økologi og bæredygtig udvikling

Irland:

Dick ROCHE Miljøminister og minister for kultur- og naturarv samt lokalstyre

Italien:

Roberto TORTOLI Statssekretær for miljø og naturbevaring

Cypern:

Efthymios EFTHYMIOU Minister for landbrug, naturressourcer og miljø

Letland:

Raimonds VEJONIS Miljøminister

Litauen:

Arūnas KUNDROTAS Miljøminister

Luxembourg:

Lucien LUX Miljøminister og trafikminister

Ungarn:

Miklós PERSÁNYI Miljøminister og minister for vandressourcer

Malta:

George PULLICINO Minister for miljø og landdistriktspørgsmål

Nederlandene:

Pieter VAN GEEL Statssekretær for boligspørgsmål, fysisk planlægning og miljøpolitik

Østrig:

Josef PRÖLL Forbundsminister for landbrug og skovbrug, miljø og vandforvaltning

Polen:

Krysztof SZAMALEK Statssekretær, Miljøministeriet

Portugal:

Luís NOBRE GUEDES Miljøminister og minister for fysisk planlægning

Slovenien:

Janez PODOBNIK Minister for miljø og fysisk planlægning

Slovakiet:

Peter STANKO Statssekretær, Miljøministeriet

Finland:

Jan-Erik ENESTAM Miljøminister

Sverige:

Lena SOMMESTAD Miljøminister

Det Forenede Kongerige:

Elliot MORLEY Vicemiljøminister

Kommissionen

Stavros DIMAS Medlem

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ÅRHUS-KONVENTIONEN

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer, idet den belgiske og den tyske delegation dog oplyste, at de henholdsvis ville stemme imod og undlade at stemme.

Rådet nåede endvidere med enstemmighed til politisk enighed om et udkast til afgørelse om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af Århus-konventionen.

Begge tekster vil efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog blive formelt vedtaget på en kommende samling i Rådet, den første som Rådets fælles holdning og den anden som den endelige tekst.

Det udkast til forordning, der i dag er opnået enighed om, har til formål at gennemføre de forpligtelser, der i henhold til Århus-konventionen påhviler Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer, navnlig ved:

  • at sikre retten til offentlig adgang til miljøoplysninger, som er i fællesskabsinstitutioners eller -organers besiddelse;
  • at sikre, at miljøoplysninger gradvis stilles til rådighed ved hjælp af elektroniske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden;
  • at give mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med planer og programmer, der vedrører miljøet;
  • at give adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på fællesskabsplan på visse betingelser.

Rådet blev også orienteret om status i drøftelserne af et forslag til direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Århus-konventionen, der blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og et flertal af medlemsstaterne i 1998, består af tre søjler:

  • offentlig adgang til miljøoplysninger;
  • offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne;
  • offentlig adgang til klage og domstolsprøvelse.

Det Europæiske Fællesskab har siden 1998 arbejdet på at bringe fællesskabslovgivningen i overensstemmelse med kravene i konventionen.

Direktivet om adgang til oplysninger[1] og direktivet om offentlig deltagelse i forbindelse med visse planer og programmer[2] dækker henholdsvis første og anden søjle i konventionen.

BATTERIER OG AKKUMULATORER

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumulatorer og brugte batterier og akkumulatorer[3]. Den belgiske, græske og irske delegation oplyste, at de ville undlade at stemme, og den italienske delegation tilkendegav, at den ikke var i stand til at stemme for.

Teksten vil efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog blive vedtaget uden yderligere debat i form af en fælles holdning på en kommende samling i Rådet.

For så vidt angår de hovedpunkter, der blev behandlet på Rådets samling (nikkel-cadmium-batterier og indsamlingsmål), er Rådet nået til enighed om:

  • et delvist forbud mod bærbare nikkel-cadmium-batterier, som dog ikke omfatter batterier, der anvendes i: a) medicinsk udstyr; b) nødbelysning og alarmsystemer samt c) batteridrevet håndværktøj. Kommissionen skal imidlertid tage undtagelsen for batteridrevet håndværktøj op til snarlig revision (senest fire år efter direktivets ikrafttræden). Som følge af forbuddet stilles der ikke krav til medlemsstaterne om overvågning af affaldsstrømmen;
  • indsamlingsmål for bærbare batterier i to trin: 25% af det gennemsnitlige årlige salg, hvilket skal nås senest fire år efter datoen for direktivets gennemførelse i national ret, stigende til 45% 8 år efter gennemførelsesdatoen;
  • en gennemførelsesperiode på 2 år for medlemsstaterne, således at de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv kan sættes i kraft.

De miljøhensyn, der skal tages i forbindelse med batterier og akkumulatorer, er navnlig begrundet i de materialer, de indeholder. De største miljøpåvirkninger opstår i forbindelse med produktion og affaldshåndtering. Et af Fællesskabets miljømål er at nedbringe mængden af farlige stoffer i affald.

Formålet med direktivet er på den baggrund at nå et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau ved at

  • forbyde markedsføring af visse batterier og akkumulatorer,
  • pålægge særskilt indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer og således markant nedbringe den mængde brugte batterier, der sendes til bortskaffelse, og føre mest muligt metalaffald tilbage til det økonomiske kredsløb.

Med dette direktivudkast undgås forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning, det sikrer endvidere et velfungerende indre marked og fjerner hindringer for de frie varebevægelser og konkurrencen i Fællesskabet.

For at forhindre, at batterier og akkumulatorer ender i miljøet, og for at undgå at skabe forvirring hos forbrugerne over de forskellige affaldshåndteringskrav, der gælder for forskellige batterier, gælder direktivudkastet for alle batterier og akkumulatorer, der markedsføres i Fællesskabet.

Direktiv 91/157/EØF, 91/101/EF og 93/86/EØF ophæves ved det foreslåede direktiv og erstattes af en enkelt retsakt.

KEMIKALIER (REACH)

Rådet havde en orienterende debat om et udkast til en forordning og et udkast til et direktiv om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur.

Debatten tog sigte på at opstille generelle retningslinjer for det videre arbejde. Ved debattens afslutning sammenfattede formandskabet den således:

1. Med hensyn til den workshop om REACH-konsekvensanalyse, der blev afholdt i Haag den 25.-27. oktober 2004, udtrykte Rådet tilfredshed med konklusionerne og anbefalingerne og pålagde sine forberedende organer i samarbejde med Kommissionen at tage hensyn hertil under det fremtidige arbejde. Rådet fremhævede betydningen af at undgå unødvendige dyreforsøg og understregede nødvendigheden af at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, samtidig med at den europæiske kemiske industris, især SMV'ernes, konkurrenceevne sikres.

2. Med hensyn til prioritering i registreringen fremhævede Rådet betydningen af at undersøge yderligere valgmuligheder på dette område, især ved på et tidligt tidspunkt at tage hånd om særligt problematiske stoffer. Det blev understreget, at det er nødvendigt at undersøge anvendelige, omkostningseffektive løsninger med tilstrækkelig fleksibilitet, samtidig med at registreringsfasen ikke overbelastes, og erhvervslivet får en grad af sikkerhed. På denne baggrund fandt delegationerne, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne for en eventuel yderligere prioritering i registreringsfasen, der indebærer medtagelse af potentielle PBT'er og vPvB'er.

Rådets noterede sig, at en risikobaseret tilgang, selv om den er vanskelig at anvende på registrering, måske vil være hensigtsmæssig for de efterfølgende faser af REACH, og at dette burde analyseres nærmere. Der var generel enighed om, at der er behov for fleksibilitet, som skal sikre, at netop identificerede eller nye problemer prioriteres i passende grad i fremtiden.

3. Nogle delegationer erkendte behovet for at regulere stoffer i færdigvarer, men der blev udtrykt tvivl om anvendeligheden og indvirkningen på konkurrenceevnen af Kommissionens forslag med hensyn til dette spørgsmål.

Der blev givet udtryk for nogen betænkelighed med hensyn til registreringen af farlige stoffer, der er beregnet til at blive og/eller sandsynligvis vil blive frigivet fra varer. Det blev overvejet, om der skulle sættes fokus på varer, der indeholder særligt problematiske stoffer i de tidlige faser af REACH.

Der blev også givet udtryk for bekymring for varer fremstillet i EU, som vil kunne blive stillet ringere i konkurrencemæssig henseende end varer, der indføres til EU. Rådet noterede sig idéen om professionelle kunders "ret til indsigt" for så vidt angår farlige stoffer i varer, samt en eventuel rolle for agenturet, som kan stille relevant information til rådighed.

Rådet pålagde sine forberedende organer at undersøge disse spørgsmål nærmere, og i den forbindelse se på både omkostningseffektiviteten og fordelene ved REACH for så vidt angår folkesundheden og miljøet.

Rådet (miljø) havde allerede en orienterende drøftelse den 28. juni 2004 om nøglespørgsmål med hensyn til: a) godkendelser og begrænsninger, b) erstatninger og c) sikring af kvaliteten af oplysningerne[4].

I mellemtiden havde Ad hoc-gruppen vedrørende Kemikalier gjort betydelige fremskridt med gennemgangen af forordningsudkastets afsnit I (Generelle spørgsmål), II (Registrering af stoffer) og III (Datadeling og undgåelse af unødvendige forsøg). Gruppen har hidtil identificeret følgende centrale punkter, som Rådet skal tage stilling til:

  • Konklusioner og anbefalinger fra workshoppen om REACH-konsekvensanalyse
  • Obligatorisk deling af andre data end data fra dyreforsøg, aftale om et sæt nøgledata og omkostningsdeling
  • Informationskrav for lavvolumenstoffer
  • Prioritering i registreringen
  • Registrering eller anmeldelse af stoffer i varer

Rådet (konkurrenceevne) drøftede på samlingen den 25.-26. november 2004 først og fremmest de tre første punkter[5].

Fællesskabets kemikaliepolitik tager sigte på at undgå kemisk forurening af luft, vand, jord og bygninger for at bevare den biologiske mangfoldighed samt forbedre arbejdstagernes og befolkningens sundhed og sikkerhed. En forbedret kontrol af persistente, bioakkumulerende giftstoffer er af særlig betydning i den henseende.

Den sigter mod at ramme en følsom balance mellem sundhed og miljøfordele og tage hensyn til behovet for at bevare en konkurrencedygtig, innovativ og jobskabende europæisk industri og et velfungerende indre marked.

For yderligere oplysninger henvises til Kommissionens forslag dok. 15409/03.

GENETISK MODIFICERET RAPSPRODUKT

Rådet noterede sig, at der ikke havde kunnet opnås kvalificeret flertal, således at der kunne træffes afgørelse om Kommissionens forslag om markedsføring af et rapsprodukt (Brassica napus L., linje GT73), der er genetisk modificeret med henblik på tolerance over for herbicidet glyphosat (12343/04).

Hvis Rådet ikke træffer afgørelse, kan Kommissionen vedtage sit forslag.

Monsanto S.A. har forelagt de nederlandske myndigheder en anmeldelse om markedsføring af et rapsprodukt (Brassica napus L., linje GT73), der er genetisk modificeret med henblik på tolerance over for herbicidet glyphosat.

I februar 2004 afgav Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet en udtalelse, hvori det konkluderes, at Brassica napus L., linje GT73 er sikker for mennesker og dyr og, i forbindelse med den påtænkte anvendelse, for miljøet. Den fandt endvidere, at tilladelsesindehaverens overvågningsplan var fyldestgørende for de påtænkte anvendelser af GT73-raps.[6]

I juni 2004 forelagde Kommissionen forskriftsudvalget[7] et udkast til beslutning om tilladelse til markedsføring af produktet i Fællesskabet. Udvalget var dog ude af stand til at afgive udtalelse, da der ikke kunne opnås kvalificeret flertal.

Kommissionen forelagde derfor i overensstemmelse med udvalgsproceduren[8] et forslag til Rådets beslutning, hvorefter Rådet havde tre måneder til at træffe afgørelse[9]. Der kræves kvalificeret flertal i Rådet for at vedtage eller forkaste Kommissionens forslag. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse, skal retsakten vedtages af Kommissionen.

KLIMAÆNDRINGER

Rådet vedtog følgende konklusioner vedrørende Klimaændringer: Mellem- og langsigtede strategier:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. SER MED TILFREDSHED på udfaldet af tiende partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt "konventionen") i Buenos Aires, herunder arbejdsprogrammet fra Buenos Aires om tilpasning og modforanstaltninger samt den vigtige beslutning om at indlede en dialog mellem alle parterne næste år om den nuværende og fremtidige indsats med hensyn til tilpasning og afbødende foranstaltninger i forbindelse med klimaændringer; SER FREM TIL at gå ind i denne dialog sammen med alle parter i konventionen og bekræfter på ny sin støtte til den fortsatte bekæmpelse af klimaændringer i henhold til konventionen og Kyoto-protokollen for at nå konventionens endelige mål.

2. ANERKENDER, at klimaændringer er en af menneskehedens største udfordringer, der sandsynligvis vil få betydelige negative, globale miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser og ventes at få en negativ indvirkning på bæredygtig udvikling og millioner af menneskers levebrød over hele verden; BEKRÆFTER PÅ NY, at for at nå det endelige mål, som er at forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet, må den globale gennemsnitlige overfladetemperatur årligt højst stige til 2 ºC over det førindustrielle niveau; PÅPEGER, at Kyoto-protokollen er et vigtigt første skridt i forbindelse med den globale kamp mod klimaændringer; FREMHÆVER resultaterne i tredje vurderingsrapport fra IPCC om, at det er nødvendigt at tage flere betydelige skridt for at mindske drivhusgasemissioner og begrænse de negative virkninger af klimaændringer.

3. NOTERER sig, at der eksisterer videnskabelig usikkerhed med hensyn til at omsætte en temperaturstigning på 2 ºC til koncentrationer af drivhusgasser og udledninger; ERKENDER imidlertid, at ny videnskabelig forskning og det arbejde, der er gennemført i IPCC, viser, at det er usandsynligt, at en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser på over 550 ppmv CO2-ækvivalenter ville være i overensstemmelse med opfyldelsen af det langsigtede mål på 2 ºC, og at der for at have en rimelig mulighed for at begrænse den globale opvarmning til højst 2 ºC kan være behov for en stabilisering af koncentrationerne på langt under 550 ppmv CO2-ækvivalenter;

NOTERER SIG, at hvis det skal være muligt at opfylde dette langsigtede mål vedrørende temperatur, skal de globale drivhusgasemissioner toppe inden for de næste to årtier, efterfulgt af betydelige reduktioner på mindst 15% og måske helt op til 50% inden 2050 i forhold til 1990-niveauerne.

4. UNDERSTREGER, at klimaændringer er en global udfordring, der kræver et omfattende og globalt svar; BEKRÆFTER PÅ NY, at der som led i FN's klimaændringsproces hurtigt skal indledes overvejelser om rammerne efter 2012; SER FREM TIL at gå ind i en fælles og åben dialog om yderligere tiltag i 2005 med alle parter i UNFCCC; FREMHÆVER, at det inden for rammerne af en samlet aftale er rede til at forpligte sig til at yde sin del af den nødvendige globale begrænsningsindsats.

5. ERKENDER, at vort samfunds, og ikke mindst erhvervslivets, beslutningstagning kræver et langsigtet, globalt politisk perspektiv, der kan vejlede investorerne, give retningslinjer for udviklingen af passende lovgivningsmæssige bestemmelser samt stimulere investeringerne i teknologisk udvikling og udbredelse; NOTERER SIG, at det med henblik på den påkrævede globale emissionsbegrænsning, og hvis der tages højde for en stigning i de samlede emissioner af drivhusgasser fra udviklingslande, der arbejder hen imod opfyldelsen af målene om bæredygtig udvikling, er nødvendigt, at alle de udviklede lande, i overensstemmelse med princippet om fælles men differentierede ansvarsområder og respektive kapaciteter, styrker reduktionsindsatsen væsentligt på mellemlang sigt for at være i stand til at tage en sådan langsigtet udfordring vedrørende emissionsreduktion op; FREMHÆVER, at der er behov for at foreslå mellem- og langsigtede strategier, herunder mål, på samlingen i Rådet (miljø) i marts 2005 som et bidrag til Det Europæiske Råds overvejelser på forårsmødet i 2005 vedrørende dette spørgsmål under hensyntagen til Kommissionens cost-benefit-rapport.

6. ERKENDER, at en global tilgang bør indebære en bred deltagelse af lande for således at nå frem til en ordning efter 2012, der er miljøeffektiv, økonomisk effektiv og socialt retfærdig, og som tager hensyn til fælles men differentierede ansvarsområder og respektive kapaciteter; FREMHÆVER, at industrilandene fortsat bør tage føringen med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner; UNDERSTREGER, at EU allerede er ved at implementere Kyoto-protokollen, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE de udviklede lande, der ikke agter at ratificere Kyoto-protokollen, til at gøre en tilsvarende indsats i den første forpligtelsesperiode og tage konstruktivt del i de fælles overvejelser om de næste skridt efter 2012.

7. ERKENDER, at udviklingslandene allerede har truffet foranstaltninger til at begrænse drivhusgasemissioner; NOTERER SIG, at der for at stabilisere globale drivhusgasemissioner inden to årtier og derefter reducere dem også kræves øgede foranstaltninger fra udviklingslandenes side for at begrænse deres emissioner, herunder politikker til forbedring af energieffektiviteten; ERKENDER, at disse foranstaltninger bør være forenelige med bæredygtig økonomisk og social udvikling samt fattigdomsudryddelse, der er udviklingslandenes nøgleprioriteter, og at der skal tages fuldt hensyn til specifikke behov og særlige forhold i udviklingslandene, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC); UNDERSTREGER betydningen af at indarbejde klimaændringshensyn i fattigdomsreduktionsstrategier og nationale strategier for bæredygtig udvikling.

8. OPFORDRER PARTERNE til at udforske nye tilgange til differentiering mellem parterne inden for retfærdige og fleksible rammer, der giver mulighed for at udvide og uddybe parternes bidrag til begrænsning af klimaændringerne, i overensstemmelse med princippet om fælles men differentierede ansvarsområder og respektive kapaciteter; FREMHÆVER, at en sådan global tilgang kunne understøtte opfyldelsen af andre politiske mål på området bæredygtig udvikling og føre til en udvidelse af samarbejdet til at omfatte andre områder, såsom teknologioverførsel, energiforsyningssikkerhed samt reduktion af lokal luftforurening.

9. BEKRÆFTER PÅ NY sin støtte til den fortsatte bekæmpelse af klimaændringer i henhold til konventionen og Kyoto-protokollen; FREMHÆVER sit ønske om snarlige drøftelser med alle parter vedrørende en fremtidig klimaændringsordning, der bør udarbejdes på en sammenhængende måde, idet der tages hensyn til alle vigtige drivhusgasser, sektorer og begrænsningsmuligheder, herunder emissioner fra international luftfart og søtransport; NOTERER sig, at der bør tages hensyn til den rolle, som aktiviteterne i forbindelse med arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelsen og skovbrug spiller; UNDERSTREGER den afgørende rolle, som de metodologiske regler i henhold til konventionen og protokollen spiller; UNDERSTREGER betydningen af at anvende værktøjer, såsom handel med emissionsrettigheder og projektbaserede mekanismer efter 2012 inden for globale rammer, som et middel til at opnå omkostningseffektive emissionsreduktioner og for at støtte bæredygtig udvikling i udviklingslandene, idet kontinuiteten i de projekter, der er gennemført i løbet af den første Kyoto-forpligtelsesperiode, sikres.

10. ERKENDER, at der er behov for supplerende politikker, der tager sigte på at nå frem til en økonomi med lav drivhusgasemission, og derved forbedre konkurrenceevnen, f.eks. ved opbygning af konkurrencefordele i forbindelse med nye teknologier; ANERKENDER behovet for en yderligere forbedring af energieffektiviteten, hvor det er relevant ved at forbedre standarderne; UNDERSTREGER behovet for væsentligt at styrke investeringerne i forskning og udvikling for så vidt angår energiteknologier med lav kulstofemission, bl.a. i forbindelse med energieffektivitet samt vedvarende energi og udbredelse af eksisterende og nye teknologier; UNDERSTREGER også den rolle, som det fremtidige EU-rammeprogram for teknologisk forskning 2007-2013 spiller i den forbindelse; SER MED TILFREDSHED på den proces, der tager sigte på at udvikle en strategi for, hvordan tidsplanen for vedvarende energi på mellemlang og lang sigt skal gribes an efter 2010, jf. konklusionerne fra Rådet (energi) fra november 2004; ANERKENDER, at Cardiff-processen skal følges yderligere op, navnlig med hensyn til integreringen af klimahensyn på andre politikområder, da der derved ofte opnås tilknyttede fordele; UNDERSTREGER sine bekymringer med hensyn til stigningen i emissionerne fra transportsektoren; VÆRDSÆTTER bidragene fra andre rådssammensætninger til integreringen af klimahensyn på andre politikområder; FREMHÆVER, at det har til hensigt yderligere at udvikle Den Europæiske Unions ordning for handel med emissioner (EYETS), og SER i den forbindelse FREM TIL den første revision af ordningen i 2006; MINDER OM, at det har til hensigt at overveje at etablere forbindelser med andre ordninger for handel med emissioner med henblik på at udvikle et effektivt globalt emissionshandelsmarked; ANMODER Europa-Kommissionen om at udvikle strategiske rammer for klimapolitiske foranstaltninger og teknologier (fjernelse af barrierer) inden for rammerne af ECCP, bl.a. med udgangspunkt i Kommissionens cost-benefit-rapport, som Det Europæiske Råd anmodede om på sit forårsmøde i 2004, for at give mulighed for beslutningstagning om midlerne til at nå et fremtidigt EU-mål.

11. GENTAGER, at begrænsning af klimaændringer er en hjørnesten i de nuværende og fremtidige politikker vedrørende klimaændringer, og at tilpasning til klimaændringer er et nødvendigt supplement til disse politikker, da klimaændringer allerede forekommer; GENTAGER, at selv med betydelige emissionsreduktioner i de kommende årtier må samfundene i udviklingslandene og de udviklede lande forberede sig på og tilpasse sig til følgerne af nogle uundgåelige klimaændringer; NOTERER SIG, at en udskydelse af begrænsningen vil øge behovet for tilpasning eller endda kan gøre den umulig, f.eks. i tilfælde af hurtige, ikke-lineære forandringer; UNDERSTREGER, at gennemførligheden af tilpasningsstrategierne i vidt omfang afhænger af niveauet for begrænsningen; GENTAGER, at indarbejdning af hensynet til klimarisici i fattigdomsreduktionsstrategier og nationale strategier for bæredygtig udvikling er nøglen til en minimering af udviklingslandenes sårbarhed over for klimaændringer; UNDERSTREGER, at virkningerne af klimaændringer skal begrænses for at støtte de nationale og internationale bestræbelser på at nå årtusindudviklingsmålene og målene i Johannesburg-gennemførelsesplanen; UNDERSTREGER den betydning, som EU's handlingsplan vedrørende klimaændring og udviklingssamarbejde, som Rådet vedtog i november 2004, har for at nå disse mål; UNDERSTREGER, at der er behov for yderligere at udvikle synergier mellem Rio-konventionerne og de øvrige multilaterale miljøaftaler.

12. UNDERSTREGER, at imødegåelsen af klimaændringer medfører omkostninger, men også giver mulighed for og incitamenter til innovation, der understøtter Lissabon-dagsordenens mål for økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og bæredygtig udvikling; NOTERER SIG, at en bredere deltagelse i bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissioner er nødvendig for at nå miljømålet og vil bidrage til at begrænse de omkostninger, der er forbundet med den økonomiske tilpasning, og undgå konkurrenceforvridning; FREMHÆVER, at når omkostninger og fordele i forbindelse med de fremtidige politikker vedrørende klimaændringer skal evalueres, er det af afgørende betydning, at de monetære, ikke-monetære og ikke-materielle aspekter af politikkerne vedrørende klimaændringer medtages i både omkostningerne ved handling (idet der tages hensyn til aspekter såsom teknologisk udvikling, reduktionspotentiale samt forbrugsmønstre) og omkostningerne ved manglende handling (såsom skader forårsaget ved hyppigere forekommende ekstreme vejrforhold, risiko for pludselige klimaændringer, tab af biodiversitet, irreversible følger, sociale og sikkerhedsmæssige aspekter samt konsekvenser for andre regioner, og positive følger, såsom tilknyttede fordele og bidrag fra teknologisk innovation til konkurrenceevne og økonomisk vækst); SER FREM TIL Kommissionens cost-benefit-rapport med henblik på overvejelserne om mellem- og langsigtede strategier for emissionsreduktion, herunder mål, på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005."

Rådets konklusioner er tænkt som et bidrag til Det Europæiske Råds møde i marts 2005.

LISSABON-STRATEGIEN

Rådet havde en indgående drøftelse om forberedelserne til midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, især med hensyn til miljøaspekterne, på grundlag rapporten fra gruppen på højt plan ("Kok-rapporten"). Det erkendte, at der er behov for at fortsætte drøftelserne om dette emne under det næste formandskab.

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Rådets vedtog følgende konklusioner om revisionen af EU's strategi for bæredygtig udvikling:

"RÅDET

MINDER OM, at EU's strategi for bæredygtig udvikling (EU-SDS) blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001, GENTAGER sin ambition om at opnå en bedre livskvalitet for alle, nu og for de kommende generationer, ved at sikre, at økonomisk vækst, miljøkvalitet og social samhørighed går hånd i hånd, og UNDERSTREGER, at EU-SDS står ved magt og indeholder vejledende principper for alle EU-politikkerne; FINDER, at EU-SDS dels bør ajourføres og revideres især under hensyn til den seneste udvikling på EU- og globalt plan i forbindelse med bæredygtig udvikling og dels bør udsende en stærk og attraktiv vision for samfundet som helhed ved, at de forskellige aspekter af EU-SDS bliver samlet;

MINDER OM konklusionerne fra samlingen i marts 2004 i Rådet (miljø), UNDERSTREGER, at en revideret EU-SDS bl.a. bør omfatte passende mål, behandle generationsaspektet, indeholde den eksterne dimension bæredygtig udvikling, styrke synergien mellem de tre søjler i bæredygtig udvikling, i højere grad integrere miljøet i de andre politikområder (Cardiff) og styrke synergien mellem Lissabon-processen og EU-SDS, således at disse strategier kommer til at støtte hinanden mere, og UNDERSTREGER, at en revideret EU-SDS skal opfylde de skitserede forventninger;

MINDER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg om, at Det Europæiske Råd vil gøre status over udviklingen og gennemførelsen af strategien på sine årlige forårsmøder og om nødvendigt udstikke retningslinjer for politikker til fremme af bæredygtig udvikling;

OPFORDRER Kommissionen til i god tid før Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 at fremlægge

  • en omfattende status over fremskridtene med gennemførelsen af EU-SDS siden Göteborg, herunder den eksterne dimension
  • en analyse af de vigtigste resultater af den offentlige høring
  • valgmuligheder med hensyn til politikker for en revideret EU-SDS;

OPFORDRER Det Europæiske Råd til på forårsmødet i 2005 at udstikke politiske retningslinjer for revisionen af EU-SDS med henblik på allerede at vedtage en revideret strategi på et senere møde i Det Europæiske Råd i 2005."

Rådets konklusioner er tænkt som et bidrag til Det Europæiske Råd.

FINANSIELT INSTRUMENT FOR MILJØET (LIFE +)

Rådet havde en foreløbig udveksling af synspunkter om det nyligt fremsatte forslag til forordning om det finansielle instrument for miljøet (Life+) på grundlag af formandskabets diskussionsoplæg (15554/04).

Drøftelserne satte især fokus på følgende spørgsmål:

  • Den nye Life+ ordning som et politisk støtte-instrument
  • Den foreslåede programmeringstilgang
  • Emner og aktioner, der vil kunne opnå støtte i henhold til den foreslåede Life+-forordning
  • Budgettet for Life+.

Udvekslingen af synspunkter vil danne grundlag for den fortsatte gennemgang af spørgsmålet. Den viste, at der, selv om der er enighed om behovet for et specifikt finansielt instrument for miljøet som supplement til finansieringen af de miljøforanstaltninger, der er til rådighed under andre finansielle instrumenter inden for Fællesskabet, er forskellige meninger om prioriteterne for Life+-instrumentet, og om, hvordan det bør fungere.

UNEP's STYRELSESRÅD

Rådet drøftede forberedelsen af mødet i Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), der afholdes i februar 2005 med deltagelse af UNEP's eksekutivdirektør Klaus Töpfer.

Hensigten med denne udveksling af synspunkter var at nå frem til politiske retningslinjer for yderligere drøftelser i EU med henblik på det kommende møde UNEP's Styrelsesråd og topmødet til gennemgang af årtusindudviklingsmålene næste år.

Drøftelserne satte især fokus på følgende spørgsmål:

  • synergi mellem Johannesburg-målene og gennemførelsen af årtusindmålene (jf. nedenfor);
  • styrkelse af miljødimensionen i alle årtusindudviklingsmålene i politikformuleringen og gennemførelsen inden for FN-systemet, for således at styrke sammenhængen mellem miljø og udvikling;
  • mere effektiv bevarelse af de fælles naturrigdomme (f.eks. luft og vandreserver) også med henblik på at bidrage til fred og sikkerhed;
  • forbedring af forvaltningen af miljøet på globalt plan, bl.a. gennem en styrkelse af UNEP.

De fremskridt, der er gjort med hensyn til opfylde årtusindudviklingsmålene, vil blive gennemgået på topmødet til gennemgang af årtusindudviklingsmålene, der er et plenarmøde på højt plan som start på FN's Generalforsamling i 2005. UNEP bør komme med miljøbidrag til gennemgangen i 2005. I den forbindelse opfordrede EU UNEP's eksekutivdirektør til at forelægge en rapport for UNEP's Styrelsesråd.

Formandskabet for Rådet understregede i sin sammenfatning af drøftelserne, at det er nødvendigt med en fælles indsats for at støtte og fremme opfyldelsen af forpligtelserne fra verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling (f.eks. med hensyn til bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, biodiversitet, vand og sanitet, vedvarende energi og kemikalier) og af de tilsagn, der følger af årtusinderklæringen fra 2000.

Fælles bestræbelser bør bidrage til at nå FN's årtusindudviklingsmål nr. 7 om miljøbæredygtighed og til at fremme miljødimensionen i andre miljøudviklingsmål som f.eks. udryddelse af fattigdom og ekstrem sult.

HAVMILJØ

Rådet vedtog følgende konklusioner om beskyttelse og bevarelse af havmiljøet:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. NOTERER SIG Rådets konklusioner af 4. marts 2003 og gennemførelsesplanen fra Verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling for så vidt angår beskyttelse og bevarelse af havmiljøet samt arbejdsprogrammet om havområders og kystfarvandes biologiske mangfoldighed under FN-konventionen om biologisk mangfoldighed,

2. UNDERSTREGER vigtigheden af at nå frem til en balance mellem bæredygtig udnyttelse, beskyttelse og bevarelse af havmiljøet,

3. NOTERER SIG, at Kommissionen agter at forelægge en grønbog om havpolitikken, og FREMHÆVER derfor dels behovet for synergi mellem en sådan grønbog og temastrategien for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet dels behovet for at tage mere hensyn til vigtigheden af en højere grad af integration af og sammenhæng mellem de enkelte politikker af relevans for havmiljøet, hvilket er en nødvendighed på alle forvaltningsniveauer og i forbindelse med alle programmer og aktiviteter, der har indflydelse på havmiljøet,

4. NOTERER SIG MED TILFREDSHED resultaterne af anden stakeholder-konference, som det nederlandske formandskab og Kommissionen afholdt i dagene 10.-12. november 2004 i Rotterdam for at fremme og sikre en bred stakeholder-involvering i processen med færdiggørelse af strategien og for at give input til yderligere udvikling af strategien på regionalt plan, og NOTERER SIG, at konferencen generelt støtter processen og den linje, der er lagt, og at resultaterne vil være et godt grundlag for færdiggørelsen af strategien,

5. OPFORDRER Kommissionen til at bygge på resultaterne af konferencen, når den færdiggør strategien, og fremhæver vigtigheden af (nye) aspekter såsom:

  • at forståelsen af klimaændring er i stadig udvikling, og at dette aspekt godt kan gå hen og blive dominerende,
  • at det er nødvendigt at være mere opmærksom på bl.a. følgerne af forurening fra landbaserede kilder, navnlig med hensyn til forsuring og eutrofiering, fritid og turisme samt undervandsstøj,
  • at det er vigtigt at støtte videnskabelig forskning og have fuld adgang til videnskabelige data,
  • at der er en miljøpåvirkning fra skibsfarten, og at den fortsatte udvikling vedrører en række aspekter samtidig (f.eks. på grund af ballastvand, affald fra skibe samt luftforurening),
  • at ophugning af skibe ikke bør være forurenende,
  • at det er nødvendigt at indføre en økosystemtilgang i forvaltningen af menneskelige aktiviteter i havmiljøet,
  • at det er nødvendigt at integrere de nuværende og fremtidige sociale og økonomiske dimensioner af gennemførelsen af den marine strategi,

6. ERKENDER, at de regionale søfarts- og fiskeriorganisationer og andre relevante aktører har en vigtig rolle at spille i forbindelse med yderligere udvikling af strategien på regionalt plan, og at en regional tilgang til gennemførelsen af strategien er afgørende af hensyn til de regionale forskelle, og NOTEREDE SIG MED TILFREDSHED rammerne for udvikling af regionale gennemførelsesplaner for strategien, herunder processen for udpegelse af økoregioner som det geografiske grundlag for disse planer,

7. UNDERSTREGER, at det med henblik på yderligere udvikling og gennemførelse af strategien bliver afgørende,

  • at tredjelande, der grænser op til regionale europæiske farvande deler den fælles opfattelse af strategien, herunder dens principper og mål og målsætninger i relation hertil, og aktivt deltager i strategiens udvikling og deler ansvaret for dens gennemførelse,
  • at man så vidt muligt udnytter det arbejde, der er gjort, og resultaterne af gennemførelsen af gældende EU-ret, herunder bl.a. rammedirektivet om vand og naturtypedirektivet,
  • at den rette vej frem med hensyn til udvikling og gennemførelse af strategien er den gennemsigtighed og åbenhed, der har karakteriseret processen hidtil,
  • at man erkender og udnytter befolkningens opmærksomhed samt kommunikation og undervisning som vigtige elementer for udvikling og gennemførelse af strategien,
  • at man når frem til ejerskab og langsigtet politisk engagement for at nå strategiens mål og målsætninger,
  • at man prioriterer rigtigt i forhold til de nødvendige midler,

8. NOTERER SIG MED TILFREDSHED, at Kommissionen agter at fremme temastrategien for beskyttelse og bevarelse af det europæiske havmiljø inden for tidsrammen i sjette miljøhandlingsprogram og OPFORDRER Kommissionen til - som en del af strategien - at sørge for en fleksibel mekanisme, der gør det muligt at tage hensyn til fremtidig viden og udvikling på området beskyttelse, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havmiljøet."

EVENTUELT

Rådet blev endvidere orienteret om følgende punkter:

  • En strategi for kviksølv
  • Konferencer tilrettelagt af det nederlandske formandskab (16048/04).
  • Legionella i Europa
  • Exploring New Approaches in regulating industrial installations (ENAP)
  • Møde på højt plan vedrørende "Energy in motion"
  • 25 år med direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle
  • Konference om "Strategy for Earth"
  • Konference om "Handlingsplanen for miljø og sundhed" (Budapest)
  • Kommende temastrategier
  • Drivhusgasemissioner fra luftfart (15986/04)
  • Møde på højt plan for miljø- og undervisningsministerierne, tilrettelagt af EØF-FN og UNESCO (den 17.-18. marts 2005 i Vilnius) (16005/04)
  • Forvaltning af bioaffald (16127/04).

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

Badevand*

Rådet vedtog en fælles holdning om et udkast til direktiv om badevandskvalitet (12884/04). Den fælles holdning vil blive forelagt Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i fælles beslutningsprocedure.

Direktivudkastet har til formål at øge beskyttelsen af folkesundheden gennem en skærpelse af standarderne for badevandskvaliteten og sikre omfattende informering af offentligheden herom samt omfattende og moderne forvaltningsforanstaltninger. Det træder i stedet for direktiv 76/160/EØF[10], afspejler den videnskabelige viden, der er opnået siden 1976, og supplerer direktiv 2000/60/EF[11], det såkaldte rammedirektiv for vand.

Nærmere oplysninger findes i pressemeddelelse 10746/04.

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Krisestyringsoperationer - aftale med Bulgarien

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en aftale med Bulgarien om rammerne for Bulgariens deltagelse i Den Europæiske Unions militære og civile krisestyringsoperationer (15449/04).

Krisestyringsoperationer - aftale med Schweiz

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en aftale med Schweiz om Schweitzs deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (operation Althea) (15653/04).

HANDELSPOLITIK

Stålprodukter - Kasakhstan, Rusland og Ukraine

Rådet vedtog forordninger om fastsættelse af kvantitative lofter for 2005 for handel med visse stålprodukter mellem Fællesskabet og Kasakhstan, Rusland og Ukraine (14052/04, 14148/04, 14134/04).

I forordningerne fastsættes kvantitative lofter for 2005 på samme niveau som i 2004, idet der dog tages hensyn til udvidelsen af EU den 1. maj 2004, indtil de nye bilaterale aftaler om stålprodukter, som for øjeblikkes forhandles med hver af de tre berørte lande, træder i kraft. Forordningerne vil automatisk blive ophævet, når de nye aftaler træder i kraft.

UDVIKLINGSPOLITIK

Den Europæiske Udviklingsfond – finansielle bidrag for 2005

Rådet vedtog en beslutning om fastsættelse af de finansielle bidrag for 2005 til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) med henblik på finansiering af bistandsprojekter i Afrika, Vestindien og Stillehavet og medlemsstaternes oversøiske lande og territorier.

Rådet vedtog også en beslutning om fastsættelse af bidrag til første tranche (15305/04).

De samlede bidrag, der vil blive overført til Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i 2005 som led i EUF-bistandsaktioner andrager 2,78 mia. EUR, hvoraf 1 420 mio. EUR overføres under første tranche.

Bilaget til 15712/04 indeholder en tabel, der viser alle tre trancher for 2005, som de 15 medlemsstater inden udvidelsen skal indbetale.

UDVIDELSEN

Kroatien - førtiltrædelsesstrategien - finansiel og teknisk bistand

Rådet vedtog en forordning om øget finansiel og teknisk bistand til Kroatien som led i førtiltrædelsesstrategien (15655/04).

Kroatien blev et EU-kandidatland i juni 2004 på baggrund af ansøgningen fra marts 2001. For at hjælpe Kroatien med at gennemføre de reformer, der er påkrævet for at kunne opfylde kriterierne for tiltrædelse af Den Europæiske Union, medtages Kroatien i forordningen som modtagerland under følgende EU-programmer:

  • Phare, der hovedsagelig støtter institutionsopbygning (forordning nr. 3906/1989)
  • ISPA, der er bestemt til udvikling af energi- og transportinfrastrukturer (forordning nr. 1267/1999)
  • SAPARD, der vedrører støtte til udvikling af landbrug og landdistrikter (forordning nr. 1268/1999).

Forordningen forlænger også den bistand, der siden 2000 er ydet Kroatien som led i projekter med en regional dimension under CARD-programmet, til 2005.

SIKKERHEDSFORSKRIFTER

Sikkerhedsinspektionsplan for 2005

Rådet vedtog den årlige EU-inspektionsplan for 2005, der er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådets Sikkerhedskontor på baggrund af retningslinjer, som Rådets Sikkerhedsudvalg har fastlagt i henhold til Rådets sikkerhedsforskrifter.

CIVILBESKYTTELSE

Naturkatastrofer - forlængelse af EU-handlingsprogrammet

Rådet vedtog en beslutning om at forlænge EU-handlingsprogrammet vedrørende naturkatastrofer indtil udgangen af 2006 (15276/04).

Denne beslutning vil gøre det muligt at videreføre fællesskabsforanstaltninger inden for civilbeskyttelse, f.eks. efter oversvømmelserne i Central- og Østeuropa i sommeren 2002, Prestige-ulykken i Spanien i november 2002 og hedebølgen og de omfattende skovbrande i Sydeuropa i sommeren 2003.

Budgettet for gennemførelse af programmet er på 4 mio. EUR for 2005 og 2006. Siden programmet blev oprettet i 2000, er der frem til udgangen af 2004 brugt 7,5 mio. EUR.

FISKERI

Dybhavsarter - nye medlemsstater*

Rådet vedtog en forordning om fiskerimuligheder for dybhavsarter for nye EU-medlemsstater for at tage hensyn til deres tiltrædelse i maj 2004 (15233/04 og 15502/04 ADD1).

Forordningen, der ændrer Rådets forordning 2347/02, indebærer en forhøjelse af fangsterne af:

  • sort sabelfisk med 243 tons ud af en samlet mængde på 3353 i stedet for 3219, som tildeles Estland (32), Letland (207), Litauen (2) og Polen (2) (for område V, VI, VII og XII);
  • langhaler med 230 tons ud af en samlet mængde på 5336 i stedet for 5106, som tildeles Estland (78), Litauen (101) og Polen (51) (for område Vb, VI og VII);
  • byrkelange med 9 tons ud af en samlet mængde på 5336 i stedet for 5106, som tildeles Estland (6), Litauen (2) og Polen (1) (for område VI og VII).

Konventionen om fiskeri i Østersøen og Bælterne - EU-udvidelsen

Rådet vedtog en afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne (15287/04).

Udtrædelsen skyldes de baltiske landes tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvorved der er to parter tilbage, nemlig Rusland og EU. Afgørelsen medfører, at de multilaterale bestemmelser i konventionen skal erstattes med bilaterale relationer mellem EU og Rusland.


[1] Direktiv 2003/4/EF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

[2] Direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

[3] Kommissionen forelagde sit forslag i november 2003 (15494/03). Europa-Parlamentet afgav sin førstebehandlingsudtalelse i april 2004 (8504/04).

[4] Se pressemeddelelse 10746/04.

[5] Se dok. 14226/1/04 REV 1 og pressemeddelelse 14687/04.

[6] Se http://efsa.europa.eu

[7] Nedsat i henhold til artikel 30 i direktiv 2001/18/EF.

[8] Se artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

[9] Forslaget var dateret den 9. september 2004, men samtlige sprogudgaver forelå først den 26. oktober 2004.

[10] EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1.

[11] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website