Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

C/03/42

den 27.-28. februar 2003 i Bruxelles 6162/03 (Presse 42)

2489. samling i Rådet - RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER - den 27.-28. februar 2003 i Bruxelles

Formand: Michalis CHRISOCHOÏDIS, Den Hellenske Republiks minister for offentlig orden Philippos PETSALNIKOS, Den Hellenske Republiks justitsminister

INDHOLD(1)

DELTAGERE 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE 5

RET TIL FAMILIESAMMENFØRING 6

SKÆRPELSE AF PROCEDURERNE FOR PASKONTROL VED INDREJSESTEDER TIL SCHENGEN-OMRÅDET 9

ORIENTERING FRA KOMMISSIONEN OG ORIENTERENDE DEBAT 10

BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET I DET VESTLIGE BALKAN - ÅBEN DEBAT 11

RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER OG SAMARBEJDE OM UDLEVERING MELLEM EU OG USA 14

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad 17

GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE 18

ANGREB PÅ INFORMATIONSSYSTEMER 19

EVENTUELT 20

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

  • Schengen - Finansforordningen for Schengen-informationssystemet (SISNET) I

  • Udvikling af Schengen-reglerne vedrørende Island og Norge I

  • Schengen-regler om udstedelse af visum ved grænsen, herunder visum til søfolk i transit I

  • Visum til deltagere i Euro-Middelhavs-møder I

  • Fælles benyttelse af udsendte forbindelsesofficerer II

  • Eurojust II

  • Den Europæiske Unions Narkotikastrategi - behandling af narkotikamisbrugere i fængslerne - Rådets resolution II

  • Malta - Revideret rapport om gennemførelsen af gældende EU-ret IV

  • Specifikke forhold for rullende jernbanemateriel IV

  • Ny Lugano-konvention V

FORBINDELSERNE UDADTIL

  • Moldova - restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrien V

  • Restriktive foranstaltninger over for Al-Qaida og Taliban - undtagelser V

  • Flytning af EU-missionerne i Kasakhstan fra Almaty til Astana - Rådets konklusioner V

ESFP

  • Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - finansieringsmekanismen VI

  • Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - aftale om status for styrkerne VI

AVS-EU

  • Centret for Virksomhedsudvikling - Decharge for budgettet for 2000 VI

ENERGI

  • Overvågning af indførslerne af stenkul med oprindelse i tredjelande VII

ÅBENHED

  • Aktindsigt i Rådets dokumenter VII

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Antoine DUQUESNEIndenrigsminister
Marc VERWILGHENJustitsminister
Danmark:
Lene ESPERSENJustitsminister
Bertel HAARDERMinister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister)
Tyskland:
Otto SCHILYForbundsindenrigsminister
Brigitte ZYPRIESJustitsminister
Grækenland:
Michalis CHRISOCHOÏDISMinister for offentlig orden
Philippos PETSALNIKOSJustitsminister
Spanien:
Angel ACEBES PANIAGUAIndenrigsminister
Rafael CATALÁ POLOStatssekretær for justitsspørgsmål
Jaime Ignacio GONZÁLEZ GONZÁLEZStatssekretær, regeringens ansvarlige for udlændingespørgsmål og indvandring
Frankrig:
Pierre SELLALAmbassadør, fast repræsentant
Irland:
Michael McDOWELLJustitsminister
Italien:
Roberto CASTELLIJustitsminister
Alfredo MANTOVANOStatssekretær for indenrigsspørgsmål
Luxembourg:
Luc FRIEDENJustitsminister, minister for statens finanser og budget
Nederlandene:
Hilbrand NAWIJNMinister for udlændingespørgsmål og integration
Østrig:
Ernst STRASSERForbundsindenrigsminister
Portugal:
Celeste CARDONAJustitsminister
Luís PAIS DE SOUSAStatssekretær under indenrigsministeren
Finland:
Eikka KOSONENAmbassadør, fast repræsentant
Sverige:
Jan O. KARLSSONMinister for asyl og indvandring
Dan ELIASSONStatssekretær under justitsministeren
Det Forenede Kongerige:
Lord Geoffrey FILKINStatssekretær, Indenrigsministeriet
* * *
Kommissionen:
António VITORINOMedlem

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

MINIMUMSSTANDARDER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDSSTATSBORGERE OG STATSLØSE SOM FLYGTNINGE ELLER SOM PERSONER, DER AF ANDEN GRUND BEHØVER INTERNATIONAL BESKYTTELSE

Rådet drøftede en række artikler i dette forslag (artikel 20-38) vedrørende især de minimumsforpligtelser, som medlemsstaterne skal have over for dem, de giver international beskyttelse.

Rådet pålagde sine relevante organer at drøfte forslaget yderligere med henblik på at nå til politisk enighed inden for den frist, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Sevilla (juni 2003).

Formålet med forslaget (dok. 13620/01) er at skabe rammer for en international beskyttelsesordning baseret på det internationale samfunds og EU's eksisterende forpligtelser og medlemsstaternes gældende praksis og opdelt i de to komplementære kategorier flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus. Forslaget omfatter bestemmelser om de minimumsrettigheder og ydelser, som skal indrømmes personer med flygtningestatus og personer med subsidiær beskyttelsesstatus.

Der erindres om, at Rådet på samlingen den 28. november 2002 nåede til enighed om de bestemmelser, der vedrører reglerne for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere som flygtninge eller personer, der er berettigede til subsidiær beskyttelse (artikel 1-19), idet der dog blev taget nogle parlamentariske forbehold, og en delegation tog forbehold.

Drøftelserne i Rådets organer har vist, at der er bred enighed om de rettigheder, der skal indrømmes personer med flygtningestatus, mens der stadig er divergerende opfattelser for så vidt angår omfanget af de rettigheder, som skal indrømmes personer med subsidiær beskyttelsesstatus.

RET TIL FAMILIESAMMENFØRING

Rådet vedtog en generel indstilling om direktivet om ret til familiesammenføring, som bliver den første retsakt, Fællesskabet vedtager på området lovlig indvandring.

Formålet med direktivet er at fastsætte, på hvilke betingelser familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger, der har lovligt ophold på en medlemsstats område og har velbegrundede forventninger om at opnå varig opholdstilladelse, kan rejse ind i og opholde sig i denne medlemsstat med det formål at bevare familieenheden, hvad enten den familiemæssige tilknytning opstod før eller efter referencepersonens indrejse.

I henhold til den vedtagne tekst tillader medlemsstaterne indrejse og ophold for følgende familiemedlemmer:

 referencepersonens ægtefælle

     mindreårige børn af referencepersonen og dennes ægtefælle, herunder børn, der er adopteret i overensstemmelse med en afgørelse truffet af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat eller en afgørelse, der automatisk kan fuldbyrdes i henhold til medlemsstatens internationale forpligtelser, eller som skal anerkendes i overensstemmelse med internationale forpligtelser

     mindreårige børn, herunder adoptivbørn, af referencepersonen, hvis referencepersonen har forældremyndigheden og har forsørgerpligt over for børnene. Medlemsstaterne kan tillade familiesammenføring af børn, for hvilke der er fælles forældremyndighed, hvis den anden forældremyndighedsindehaver har givet sit samtykke

       mindreårige børn, herunder adoptivbørn, af ægtefællen, hvis ægtefællen har forældremyndigheden og har forsørgerpligt over for børnene. Medlemsstaterne kan tillade familiesammenføring af børn, for hvilke der er fælles forældremyndighed, hvis den anden forældremyndighedsindehaver har givet sit samtykke.

De mindreårige børn, der er omhandlet i denne artikel, skal være under den myndighedsalder, der gælder i den pågældende medlemsstat, og må ikke være gift.

Når et barn er fyldt 12 år og ankommer uafhængigt af den øvrige familie, kan medlemsstaten som en undtagelse herfra, inden den tillader barnets indrejse og ophold i henhold til dette direktiv, undersøge, om barnet opfylder et kriterium om integration, hvis dens lovgivning på datoen for gennemførelsen af dette direktiv foreskriver en sådan undersøgelse.

Medlemsstaterne kan ved lov eller administrative bestemmelser tillade indrejse og ophold for følgende familiemedlemmer:

     førstegradsslægtninge i lige opstigende linje til referencepersonen eller dennes ægtefælle, hvis slægtningene forsørges af disse og ikke har den nødvendige familiemæssige støtte i hjemlandet

     myndige ugifte børn af referencepersonen eller dennes ægtefælle, hvis de af helbredsgrunde objektivt set ikke er i stand til at forsørge sig selv.

Medlemsstaterne kan ved lov eller administrative bestemmelser tillade indrejse og ophold for en ugift partner, der er tredjelandsstatsborger og har et behørigt dokumenteret, stabilt og langvarigt forhold til referencepersonen, eller for en tredjelandsstatsborger, som er knyttet til referencepersonen gennem et registreret partnerskab, samt mindreårige ugifte børn, herunder adoptivbørn, og myndige ugifte børn af disse personer, hvis disse børn af helbredsgrunde objektivt set ikke er i stand til at forsørge sig selv.

Medlemsstaterne kan bestemme, at registrerede partnere, for så vidt angår familiesammenføring, behandles på lige fod med ægtefæller.

I tilfælde af polygame ægteskaber, hvor referencepersonen allerede har en ægtefælle, der lever sammen med vedkommende på en medlemsstats område, giver den pågældende medlemsstat ikke tilladelse til familiesammenføring af endnu en ægtefælle. Medlemsstaterne kan begrænse familiesammenføring af mindreårige børn af en anden ægtefælle og referencepersonen.

Med henblik på at sikre bedre integration og undgå tvangsægteskaber kan medlemsstaterne kræve, at referencepersonen og dennes ægtefælle som et minimum skal være over en bestemt alder, dog højst 21 år, før ægtefællen kan sammenføres med vedkommende.

Medlemsstaterne kan som en undtagelse kræve, at ansøgninger om familiesammenføring for mindreårige børn skal indgives, inden børnene fylder 15, hvis dens lovgivning på datoen for gennemførelsen af dette direktiv indeholder hjemmel herfor. Såfremt ansøgningen indgives efter det fyldte 15. år, tillader medlemsstaterne indrejse og ophold for sådanne børn af andre grunde end familiesammenføring.

Der erindres om, at Kommissionen forelagde et første forslag i januar 2000. Den forelagde et andet, ændret forslag i maj 2002. Det Europæiske Råd i Sevilla opfordrede Rådet til at vedtage direktivet inden juni 2003.

SKÆRPELSE AF PROCEDURERNE FOR PASKONTROL VED INDREJSESTEDER TIL SCHENGEN-OMRÅDET

Rådet fik en mundtlig rapport fra Kommissionen om opfølgningen af Rådets konklusioner om kontrol ved de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring, især med hensyn til stempling af rejsedokumenter som beskrevet i Rådets konklusioner fra december 2002 (dok. 15737/02).

Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionens orientering, især Kommissionens oplysning om, at den vil forelægge konkrete forslag om spørgsmålet i næste måned.

Rådet udtrykte også tilfredshed med en fælles erklæring fra Tyskland og Frankrig om anvendelse af biometri for at forbedre rejsedokumenters sikkerhed.

Der erindres om, at spørgsmålet om anbringelse af stempler i rejsedokumenter blev taget op af den franske delegation på RIA-Rådets samling den 14.-15. oktober 2002. Frankrig anmodede især om en fælles, konsekvent tilgang til de situationer, hvor tredjelandsstatsborgere, hvis rejsedokumenter bør være stemplet, pågribes med rejsedokumenter uden stempler.

Endelig vedtog RIA-Rådet på samlingen den 19. december 2002 et sæt konklusioner om kontrol ved de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. I disse konklusioner opfordres Kommissionen til

  • at præcisere de gældende Schengen-regler og til at overveje at ændre de relevante regler i overensstemmelse hermed og

  • at overveje muligheden for yderligere at harmonisere de procedurer, der skal følges generelt i forbindelse med grænsekontrol og efterfølgende kontrol af tredjelandsstatsborgere.

ORIENTERING FRA KOMMISSIONEN OG ORIENTERENDE DEBAT

Under dette punkt redegjorde Kommissionen for situationen i forbindelse med

  • undersøgelsen vedrørende byrdefordeling mellem medlemsstaterne og Unionen med hensyn til forvaltningen af de ydre grænser, som ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla skal være færdig inden juni 2003, og

  • feasibility-undersøgelsen vedrørende forbedret søgrænsekontrol, som Rådet anmodede om inden for rammerne af den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i Den Europæiske Union.

Rådet opfordrede Kommissionen til at færdiggøre disse undersøgelser så hurtigt som muligt.

Rådet havde også en orienterende debat om effektiv anvendelse af de finansielle midler, der er til rådighed på fællesskabsplan til gennemførelse af Fællesskabets asyl- og migrationspolitik (del II i Kommissionens meddelelse om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande) (dok. 15284/02). Denne debat fokuserede især på følgende fem punkter:

 samlet vurdering af utilstrækkeligheden af de nuværende fællesskabsmidler på RIA-området

 byrdefordeling med hensyn til de ydre grænser

 Den Europæiske Flygtningefond

 tilbagesendelsespolitik

 forbindelser med tredjelande, som er hjemlande eller transitlande.

Efter debatten opfordrede formandskabet delegationerne til inden den 10. marts 2003 at indsende skriftlige bemærkninger til disse fem punkter med henblik på de videre drøftelser om de finansielle midler, der er til rådighed på fællesskabsplan, på det uformelle ministermøde i Veria den 28.-29. marts 2003.

BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET I DET VESTLIGE BALKAN - ÅBEN DEBAT

Rådet havde en åben debat om bekæmpelse af organiseret kriminalitet i det vestlige Balkan. Debatten blev transmitteret direkte til offentligheden.

Under debatten mindede Rådet om, at organiseret kriminalitet i det sydøstlige Europa er et fænomen, som undergraver de imponerende og indtil videre vellykkede bestræbelser, som det internationale samfund og især Den Europæiske Union har udfoldet for at gennemføre reformer og indføre retsstatsprincippet. Endvidere fremhævede Rådet, at fænomenet har konsekvenser for EU selv, da kriminelle grupper fra Balkan også er aktive på medlemsstaternes område.

Rådet mente derfor, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet på Balkan skal tilføres en ny dimension, og at Europol skal spille en rolle i området.

Rådet besluttede også at drøfte spørgsmålet yderligere på det uformelle ministermøde, som afholdes i Veria den 28.-29. marts 2003, samt at drøfte spørgsmålet med Balkanlandene på det næste trojkamøde vedrørende retlige og indre anliggender den 23. april 2003.

Der erindres om, at rammen for samarbejdet mellem EU og de vestlige Balkanlande er stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP), som suppleres af stabilitetspagten. Der ydes støtte til Balkanlandene gennem CARDS-programmet samt gennem andre kanaler.

På topmødet i Zagreb den 24. november 2000 forpligtede regeringerne for Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien samt Serbien og Montenegro sig til at udarbejde regionale samarbejdskonventioner rettet mod organiseret kriminalitet, herunder ulovlig indvandring. Den 28. marts 2001 blev der i Sarajevo vedtaget en fælles erklæring om opfølgningen af de tilsagn, som blev givet på topmødet i Zagreb om regionalt samarbejde inden for asyl og indvandring.

I denne erklæring støttede ministrene det EU-støttede initiativ til etablering af et formelt netværk i regionen af EU-forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring, der skal arbejde sammen med myndighederne i SAP-landene, navnlig på lokalt plan, for at bekæmpe de kriminelle organisationer, der står bag de ulovlige migrationsstrømme. SAP-landene gav også tilsagn om at tilpasse deres lovgivning til FN-konventionen af 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder protokollen om bekæmpelse af smugling af indvandrere samt protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, herunder særlig handel med kvinder og børn. De andre erklærede foranstaltninger i erklæringen omfatter regionalt samarbejde og tilpasning til EU-standarder med hensyn til asyl og indvandring.

Den 30. november 2001 afholdtes der et møde i Beograd for højtstående embedsmænd om opfølgning af Sarajevo-erklæringen om samarbejde inden for asyl og indvandring. Det bemærkedes, at regeringerne i området har vist vilje til at skride ind over for ulovlige migrationsstrømme fra og gennem det vestlige Balkan bl.a. ved at hæve standarderne for asyl og indvandring og gennem regionalt samarbejde. Der er dog stadig en del udestående spørgsmål, som skal løses, navnlig bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i form af menneskehandel og menneskesmugling.

Blandt nyere foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring fra og gennem det vestlige Balkan kan nævnes følgende:

  • Den 28. maj 2001 vedtog RIA-Rådet et sæt konklusioner om oprettelse af et netværk af nationale forbindelsesofficerer med ansvar for indvandring med henblik på bekæmpelse af ulovlige migrationsstrømme gennem det vestlige Balkan. I disse konklusioner opfordres medlemsstaterne til at oprette netværket inden den 30. juni 2001. Belgien gik i spidsen med dette projekt. Projektet begyndte i december 2001 og er nu i sin anden fase. Der foretages for øjeblikket en undersøgelse af behov og forventninger blandt forbindelsesofficererne med ansvar for indvandring i Balkanregionen. Der vil blive afholdt lokale møder i Rumænien (21/2), Albanien (28/2), Kroatien (7/3) og Den Tjekkiske Republik (14/3). Netværket forventes at være funktionsdygtigt ved udgangen af december 2003.

    RIA-Rådet understregede på samlingen den 28.-29. november 2002 behovet for at gennemføre det belgisk ledede ILO-netværksprojekt i det vestlige Balkan. Rådet opfordrede også medlemsstaterne til at udsende flere forbindelsesofficerer.

  • Et andet initiativ i det vestlige Balkan er det UK-ledede IMMPACT-projekt i Bosnien-Hercegovina. Det såkaldte Blair-Amato-initiativ i begyndelsen af 2001 foreslog, at der blev sendt indvandringseksperter til Bosnien-Hercegovina for at bistå den statslige grænsekontrol (SBS). Ledet af Det Forenede Kongerige stod et hold af EU-indvandringseksperter for uddannelse og bistand på stedet i en periode på et år (der sluttede den 30. august 2002). Et tilsvarende IMMPACT-projekt er blevet godkendt af Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl og vil blive gennemført i Serbien og Montenegro i 2003.

  • Efter det første CIREFI-møde med repræsentanter fra det vestlige Balkan den 24. april 2002 agter formandskabet at afholde endnu et møde med disse lande i maj 2003.

  • På samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002 vedtog Rådet konklusioner om et tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene, idet der især blev henvist til Albanien og Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro).

RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER OG SAMARBEJDE OM UDLEVERING MELLEM EU OG USA

Rådet konstaterede, at formandskabet havde ført forhandlingerne effektivt, og at resultatet var opmuntrende. Visse delegationer har dog givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til bestemte punkter. Forhandlingerne om aftalen bør indtil videre stilles i bero, således at der bliver tid til at studere alle relevante aspekter af teksten, og den endelig afgørelse vil så kunne træffes på RIA-Rådets næste samling.

Rådet vil eventuelt kunne indgå aftalen i maj eller juni, når parlamenterne har været inddraget på behørig vis.

Aftalen får to kontraherende parter: EU og USA. Der erindres om, at Den Europæiske Union i medfør af EU-traktatens artikel 24 og 38 kan indgå aftaler om udlevering og gensidig retshjælp.

Aftalen skal supplere (ikke erstatte) bilaterale aftaler mellem USA og EU-medlemsstaterne og skal være et ekstra plus i forhold til sådanne bilaterale aftaler; den skal indeholde de nødvendige garantier med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og skal respektere medlemsstaternes forfatningsmæssige principper.

Nedenfor redegøres for nogle af de vigtigste elementer i den foreslåede aftale.

1) Udlevering

  • For så vidt angår den lange behandlingstid for anmodninger letter den foreslåede aftale kravene til legalisering og attestering af ægthed, ligesom den opstiller enklere krav for, hvilken dokumentation der skal fremlægges; den smidiggør fremsendelsesmetoderne, navnlig i hastetilfælde i forbindelse med varetægtsfængsling, og letter den direkte kontakt mellem centrale myndigheder.

  • Medlemsstaterne vil fortsat kunne påberåbe sig de grunde til afslag, der er fastsat i deres bilaterale udleveringsaftaler. Begge parter respekterer retten til en retfærdig rettergang ved en upartisk domstol, som er nedsat ved lov.

  • Den foreslåede aftale indeholder en bestemmelse, som forbyder udlevering, hvis der vil blive idømt dødsstraf, eller hvis en eventuelt idømt dødsstraf vil blive fuldbyrdet.

  • Det fastsættes i den foreslåede aftale, at der, når der er tale om følsomme oplysninger, kan anmodes om konsultationer for at fastslå, i hvilket omfang oplysninger i en anmodning kan beskyttes af den anmodede stat.

  • Med hensyn til konkurrerende anmodninger tages der i den foreslåede aftale højde for den situation, hvor en anmodning om udlevering fra USA konkurrerer med en anmodning fra en anden stat eller, med en europæisk arrestordre, hvis denne anden stat er en medlemsstat.

2) Gensidig retshjælp

  • Den foreslåede aftale forbedrer samarbejdet om efterforskning af de finansielle aspekter af grov kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet, terrorisme og økonomisk kriminalitet.

  • Den omhandler også det praktiske samarbejde, idet behandlingstiden for anmodninger om gensidig retshjælp afkortes, og der indføres mulighed for at oprette fælles efterforskningshold og for at anvende videokonferencer.

  • Medlemsstaterne vil fortsat kunne påberåbe sig de grunde til afslag, der er fastsat i deres bilaterale aftaler om gensidig retshjælp, og påberåbe sig nationale retsprincipper.

  • De medlemsstater, som for øjeblikket ikke har nogen aftale om gensidig retshjælp med USA, kan under henvisning til ordre public-hensyn (den anmodede stats sikkerhed, suverænitet eller andre væsentlige interesser) afslå at give oplysninger i visse tilfælde.

  • Den foreslåede aftale indeholder omfattende bestemmelser om databeskyttelse og om fremlæggelse af bevismateriale og oplysninger.

Der erindres om, at behovet for at samordne indsatsen over for de forskellige former for international kriminalitet og for at styrke det retlige samarbejde gentagne gange er blevet drøftet i Rådets regi, navnlig på møderne på højt plan med USA og Canada.

Endvidere var der på den ekstraordinære samling den 20. september 2001 umiddelbart efter terrorangrebet i USA enighed i Rådet om, at EU skulle fremskynde virkeliggørelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og styrke samarbejdet med sine partnere, navnlig USA. Nærmere bestemt gav Rådet sin principielle tilslutning til at tilbyde USA forhandling af en aftale mellem EU og USA om samarbejde i kriminalsager på terrorismeområdet.

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad

Rådet behandlede nogle af de udestående spørgsmål i forslaget til en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Drøftelserne var centreret omkring indførelsen af henvisninger til nationale konstitutionelle bestemmelser i en rammeafgørelse og gennemførelsen af gensidig retshjælp i forbindelse med dobbelt strafbarhed.

Rådet pålagde sine relevante organer at behandle disse punkter yderligere, så der kan nås til enighed på en kommende samling.

Der erindres om, at hovedformålet med denne rammeafgørelse er at fastlægge en fælles strafferetlig strategi i Den Europæiske Union med hensyn til fænomenet racisme og fremmedhad for at sikre, at den samme adfærd udgør lovovertrædelser i alle medlemsstaterne, og at der for både fysiske og juridiske personer, der har begået sådanne lovovertrædelser, findes straffe og sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Forslaget indeholder både en definition af den strafbare adfærd, hvilke straffe der skal finde anvendelse på en sådan adfærd, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre et effektivt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne i den henseende.

Forslaget sigter mod at fjerne de hindringer for et effektivt retligt samarbejde, som især skyldes forskellene mellem medlemsstaternes retlige fremgangsmåder. Det indeholder bestemmelser for indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser og for et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes retlige og andre myndigheder i forbindelse med lovovertrædelser, der involverer racisme og fremmedhad.

GENSIDIG ANERKENDELSE AF BØDESTRAFFE

På grundlag af et kompromis fra formandskabet drøftede Rådet forslaget om en rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.

Delegationerne kommenterede hovedsagelig listen over de lovovertrædelser, hvor princippet om dobbelt strafbarhed ikke skal gælde.

Som den oprindelige kompromistekst, der blev drøftet på RIA-Rådets samling den 19. december 2002, indebærer den nye tekst fra formandskabet, at rammeafgørelsen kommer til at omfatte alle lovovertrædelser, og at princippet om dobbelt strafbarhed ikke vil gælde i forbindelse med de lovovertrædelser, der er anført i rammeafgørelsen, samt i forbindelse med færdselsforseelser.

Rådet pålagde sine relevante organer at fortsætte behandlingen af udkastet til rammeafgørelsen, så der kan nås til enighed herom på en kommende samling.

ANGREB PÅ INFORMATIONSSYSTEMER

Rådet vedtog, med visse parlamentariske undersøgelsesforbehold og uden at foregribe gennemgangen af Europa-Parlamentets udtalelse, en fælles indstilling til rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer.

Rådet fandt, at dette er et overordentlig vigtigt instrument, da den organiserede kriminalitet i betænkelig og stigende grad i forbindelse med deres forehavende anvender kommunikationsnetværker til at rette angreb på informationssystemer.

Hensigten med rammeafgørelsen er at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre myndigheder, herunder politiet og andre specialiserede retshåndhævende myndigheder, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser vedrørende angreb på informationssystemer.

Der er beviser for, at der er foretaget angreb på informationssystemer, især som led i organiseret kriminalitet, og der er voksende bekymring for mulige terrorangreb på informationssystemer, der udgør en del af medlemsstaternes kritiske infrastruktur. Dette er en trussel mod etableringen af et sikrere informationssamfund og et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og kræver derfor en reaktion fra EU's side.

Betydelige mangler i og forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område hæmmer bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme og står i vejen for et effektivt samarbejde mellem politi og retsvæsen i forbindelse med angreb på informationssystemer. Den omstændighed, at moderne elektroniske kommunikationsnet går på tværs af landene og landegrænserne, betyder, at angreb på informationssystemer ofte foregår internationalt, hvilket understreger det presserende behov for yderligere initiativer med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige regler på dette område.

Denne rammeafgørelse pålægger medlemsstaterne at gøre ulovlig adgang til informationssystemer strafbar. Den sikrer desuden, at der indføres sanktioner for angreb på informationssystemer, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning, herunder frihedsstraf i grove tilfælde.

EVENTUELT

Under Eventuelt

  • noterede Rådet sig en orientering fra Kommissionen om situationen for så vidt angår gennemførelsen af planen for tilbagesendelse af statsborgere fra Afghanistan, som Rådet vedtog den 28. november 2002 (dok. 15215/02) og

 drøftede Rådet kort spørgsmålet om sikre lande i forbindelse med asyl.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Schengen - Finansforordningen for Schengen-informationssystemet (SISNET)

(dok. 5194/03)

Rådet vedtog at ændre Rådets afgørelse 2000/265/EF om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengen-sammenhæng, "Sisnet". Hvervet som finansinspektør vil fra den 1. januar 2003 blive udøvet af en tjenestemand eller ansat i Generalsekretariatet for Rådet, der er udpeget hertil efter afgørelse fra vicegeneralsekretæren, som også fastlægger reglerne for denne inspektion.

Udvikling af Schengen-reglerne vedrørende Island og Norge

(dok. 5853/02)

Rådet vedtog afgørelsen om fastsættelse af de bestemmelser i 1995-konventionen om forenklet udleveringsprocedure mellem EU-medlemsstaterne og i 1996-konventionen om udlevering mellem EU's medlemsstater, der udgør en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til aftalen om Republikken Islands og Kongeriget Norges associering i anvendelsen, gennemførelsen og udviklingen af Schengen-reglerne

Schengen-regler om udstedelse af visum ved grænsen, herunder visum til søfolk i transit

(dok. 5477/03)

Rådet vedtog forordningen om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit.

Forordningen tager sigte på at tydeliggøre og ajourføre reglerne for udstedelse af visum ved grænsen til søfolk i transit, navnlig med henblik på at åbne mulighed for at udstede kollektivt transitvisum ved grænsen til søfolk af samme nationalitet, der rejser i en gruppe, forudsat at transittiden er af begrænset varighed. Reglerne i denne forordning erstatter reglerne i Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse af 19. december 1996 om udstedelse af visum til søfolk i transit.

Visum til deltagere i Euro-Middelhavs-møder

(dok. 6254/03)

Rådet vedtog et sæt konklusioner om fleksibilitet med hensyn til udstedelse af visum til deltagere i Euro-Middelhavs-møder med henblik på at lette udstedelsen af visum til personer, der regelmæssigt deltager som nationale repræsentanter i aktioner til fremme af Euro-Middelhavs-samarbejdet.

Fælles benyttelse af udsendte forbindelsesofficerer

(dok. 15525/02)

Rådet vedtog afgørelsen om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

Formålet med afgørelsen er at regulere spørgsmål vedrørende bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet. Som led i styrkelsen af samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område vil der blive udsendt forbindelsesofficerer til et eller flere tredjelande eller til internationale organisationer for i de pågældende lande eller internationale organisationer at etablere og opretholde kontakt med myndighederne med henblik på at bidrage til forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger. Oplysninger fra forbindelsesofficererne skal videregives til Europol.

Eurojust

(dok. 5696/03)

Rådet godkendte valget af Björn Blomqvist til næstformand for Eurojust.

Den Europæiske Unions Narkotikastrategi - behandling af narkotikamisbrugere i fængslerne - Rådets resolution

(dok. 10497/4/02)

Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog følgende resolution:

"Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, som henviser til Den Europæiske Unions Narkotikastrategi, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999, og hvoraf det fremgår, at Unionen skal sikre en bredspektret indsats, hvor udbuds- og efterspørgselsreduktion ses som gensidigt forstærkende elementer, og at Unionen skal styrke indsatsen for at begrænse de negative virkninger af narkotikamisbrug og for at bekæmpe narkotikarelateret kriminalitet,

som henviser til Den Europæiske Unions Narkotikahandlingsplan, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på mødet i juni 2000 i Santa Maria da Feira, og som fastslår, at medlemsstaterne skal tilvejebringe et bredt spektrum af behandlingstjenester for narkotikamisbrugere, at medlemsstaterne skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at alle narkotikamisbrugere, som ønsker at komme i behandling, kan garanteres behandling inden for en rimelig tidsfrist, at medlemsstaterne skal sikre, at der tages passende hensyn til social og erhvervsmæssig rehabilitering og reintegration af tidligere narkomaner, samt at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at etablere foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrelaterede skader i fængsler og efter løsladelse,

som tager hensyn til rekommandation nr. (98) 7, vedtaget af Europarådets Ministerkomité, om de etisk-organisatoriske aspekter ved sundhedspleje i fængsler, og specielt rekommandation 43, hvorefter behandlingen af indsatte med alkohol- og narkotikarelaterede problemer bør udvikles yderligere, specielt under hensyn til de behandlingsformer, som tilbydes narkotikamisbrugere, som anbefalet af Samarbejdsgruppen vedrørende Bekæmpelse af Narkotikamisbrug og af Ulovlig Handel med Narkotika (Pompidou-Gruppen). Det er derfor nødvendigt at tilbyde det lægelige personale og fængselspersonalet tilstrækkelig uddannelse og forbedre samarbejdet med eksterne rådgivningstjenester, så der kan sikres fortsat opfølgningsterapi efter løsladelsen, samt tager hensyn til den konsensuserklæring, der blev vedtaget af Pompidou-Gruppen på mødet i Bern i september 2000,

og som tager følgende i betragtning:

    1) til trods for, at myndighederne i medlemsstaterne har gjort en betydelig indsats, er det meget vanskeligt at holde fængsler og andre afsoningsinstitutioner fri for narkotika,

    2) ulovlig narkotikahandel og narkotikaforbrug skaber både sundhedsproblemer og problemer for den daglige forvaltning i fængslerne,

    3) på grund af problemets omfang kan alle indsatte - hvad enten de er narkotikamisbrugere eller ej - og personalet blive berørt af tilstedeværelsen af narkotika i fængslerne,

    4) miljøet i institutionerne kan medvirke til et fortsat narkotikamisbrug og i visse tilfælde til en forøgelse af dette misbrug,

    5) erfaringen viser, at narkotikamisbrug udgør en af de hyppigst medvirkende faktorer i forbindelse med begåelse af recidiv berigelseskriminalitet,

    6) forudsætningen for, at frihedsstraffe over for narkotikamisbrugere får en rehabiliterende virkning for den enkelte, er, at straffen ledsages af hensigtsmæssige behandlingstilbud samt af kontrolleret løsladelse og rehabilitering,

    7) narkotikamisbrugere er en uensartet samling af individer med meget forskellige behov for så vidt angår behandlingstilbud og andre initiativer,

OPFORDRER medlemsstaterne til:

    1. til stadighed at sikre, at det prioriteres højest muligt at holde alle fængsler fri for ulovlig narkotika,

    2. at overveje, hvordan der kan indføres eller udvides programmer til forbedring af fængslede narkotikamisbrugeres helbred, uden at dette modarbejder de generelle bestræbelser på at holde alle fængsler fri for narkotika;

    3. i videst muligt omfang at give fængslede narkotikamisbrugere adgang til de social-, sundheds- og rehabiliteringstilbud, som tilbydes ikke-kriminelle narkotikamisbrugere,

    4. i videst muligt omfang at give indsatte, der blev behandlet for narkotikamisbrug, inden de blev fængslet, mulighed for at fortsætte det samme behandlingsprogram, mens de afsoner deres straf,

    5. at tilstræbe, at behandlingsmæssige tiltag og rehabilitering foregår i tæt samarbejde med det almindelige behandlingssystem, som skal videreføre behandlingen efter endt afsoning,

    6. at sikre, at behandlingen af fængslede stofmisbrugere sigter mod rehabilitering og forebyggelse af fremtidige lovovertrædelser,

    7. at sikre, at der i forbindelse med behandlingen af fængslede stofmisbrugere tages behørigt hensyn til principperne om patientens samtykke og lægers tavshedspligt,

    8. at sikre, at fængslede narkotikamisbrugere får et så bredt spektrum af behandlingstilbud som muligt, så de f.eks. kan deltage i særlige behandlingsprogrammer, der gør det lettere for dem at afholde sig fra narkotikamisbrug,

    9. så vidt muligt at etablere behandlingstilbud i tæt samarbejde med sundhedsmyndigheder eller andre med særlig erfaring i behandling af narkotikamisbrugere,

    10. at give sig selv midler til at kontrollere, om narkotikamisbrugere, der har besluttet at deltage i en støtteordning efter at have valgt at opgive deres misbrug, står ved deres valg,

    11. at tilbyde, at tidligere narkotikamisbrugere, der har afsonet deres straf og ønsker særlig støtte i forbindelse med reintegrationen i samfundet, løslades under kontrollerede forhold i for eksempel døgnpensioner eller lignende, hvor de kan modtage vejledning fra sundhedspersonale og sociale myndigheder, for at mindske risikoen for, at de falder tilbage i et misbrug efter endt afsoning,

    12. at søge at forbedre samarbejdet mellem de sociale myndigheder og afsoningsinstitutionerne i forbindelse med løsladelse af fængslede stofmisbrugere efter endt strafafsoning, bl.a. ved i nødvendigt omfang at udstede nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem disse myndigheder og institutioner,

    13. at indføre mulighed for - eventuelt på forsøgsbasis - at dømme narkotikamisbrugere til at afsone deres straf i almindelige behandlingsinstitutioner, i det omfang hensynet til sikkerheden, den almindelige kriminalitetsforebyggelse og offentlighedens retsopfattelse ikke taler imod dette,

    14. at iværksætte specielle uddannelsesprogrammer for fængselspersonale, der arbejder i behandlingsafdelinger, og generelle programmer, der skal forbedre andre afdelingers personales evne til at arbejde effektivt med misbrugere og øge de indsattes motivation til at løse deres misbrugsproblem,

    15. at følge op på virkningen af indsatsen f.eks. ved at foretage recidivundersøgelser med henblik på at sikre en løbende udvikling og effektivisering af foranstaltningerne, og

    16. i videst muligt omfang at udveksle oplysninger om erfaringer og bedste praksis på området blandt andet ved at drage fuld nytte af Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk, EONN samt af eventuelle andre programmer på dette område."

Malta - Revideret rapport om gennemførelsen af gældende EU-ret

Rådet noterede sig en revideret, ajourført evalueringsrapport om Maltas iværksættelse, anvendelse og gennemførelse af gældende EU-ret på området retlige og indre anliggender i forbindelse med Maltas tiltrædelse af EU.

Rapporten omhandler grænsesikkerhed, migration, asyl, politi og told, retssystemet, menneskerettighederne og korruption.

Specifikke forhold for rullende jernbanemateriel

Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på vedtagelse af en protokol om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel til konventionen vedrørende internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr under UNIDROIT's og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringers (OTIF's) fælles auspicier.

Ny Lugano-konvention

(dok. 5852/03)

Rådet anmodede Domstolen om at udtale sig om, hvorvidt indgåelsen af den nye Lugano-konvention om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fuldt og helt hører ind under Fællesskabets enekompetence, eller om der foreligger delt kompetence mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.

FORBINDELSERNE UDADTIL

Moldova - restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrien 

Rådet vedtog en fælles holdning om restriktive foranstaltninger (rejseforbud) over for lederne i Transdnestrien-området i Republikken Moldova. Det vedtog ligeledes en række konklusioner, og der blev samtidig udsendt en fælles erklæring fra EU og USA (jf. pressemeddelelse i dok. 6679/03 (Presse 56)).

Restriktive foranstaltninger over for Al-Qaida og Taliban - undtagelser

Rådet vedtog en fælles holdning (dok. 6382/03) om bestemte undtagelser fra de restriktive foranstaltninger, der blev indført ved fælles holdning 2002/402/FUSP om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1390 (2002), der fastsætter, hvilke foranstaltninger der skal træffes over for Usama bin Laden, medlemmer af Al Qaida-organisationen og Taliban samt andre personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem. Hensigten er at gennemføre de undtagelser, som FN's Sikkerhedsråd gav tilladelse til i resolution 1452 (2002).

Flytning af EU-missionerne i Kasakhstan fra Almaty til Astana - Rådets konklusioner

"Rådet bekræfter, at det anerkender Astana som Kasakhstans hovedstad, og slår fast, at det er vigtigt for EU at være behørigt repræsenteret dér. På denne baggrund vil EU opfordre Kasakhstan til at fremlægge den fornødne dokumentation, således at medlemsstaterne og Kommissionen kan tage stilling til, hvordan de skal tilrettelægge en eventuel flytning til Astana af de aktiviteter, der for øjeblikket udføres af missionerne i Almaty."

ESFP

Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - finansieringsmekanismen

Rådet vedtog en afgørelse om oprettelse af en operativ finansieringsmekanisme med henblik på

finansiering af de fælles udgifter til den kommende EU-militæroperation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Ved fælles aktion 2002/92/FUSP af 27. januar 2003 besluttede Rådet at gennemføre en militæroperation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I overensstemmelse med EU-traktaten afholdes udgifterne til denne fælles aktion af medlemsstaterne. Der bør derfor sikres et økonomisk grundlag for den fælles aktion gennem oprettelse af en finansieringsmekanisme for de aktionsudgifter, som finansieres i fællesskab.

Den EU-ledede operation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - aftale om status for styrkerne

Rådet bemyndigede formandskabet til - efter behov med bistand fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant - at indlede forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på indgåelse af en aftale om status for de EU-ledede styrker i landet.

AVS-EU

Centret for Virksomhedsudvikling - Decharge for budgettet for 2000

Rådet vedtog et udkast til afgørelse om meddelelse af decharge til direktøren for Centret for Virksomhedsudvikling for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2000 og besluttede at fremsende udkastet til afgørelse til AVS-staterne med henblik på vedtagelse i AVS-EF-Ambassadørudvalget ved skriftlig procedure.

Centrets indtægter i 2000 bestod hovedsagelig af bidrag fra Den Europæiske Udviklingsfond og beløb sig i alt til 18,3 mio. EUR.

ENERGI

Overvågning af indførslerne af stenkul med oprindelse i tredjelande

(dok. 5544/03)

Rådet vedtog forordningen om overvågning på fællesskabsplan af indførslerne af stenkul med oprindelse i tredjelande. Forordningen, der finder anvendelse med tilbagevirkende kraft regnet fra EKSF-traktatens udløb, anvendes fra og med den 24. juli 2002 til og med den 31. december 2010.

Som led i overvågningsordningen skal medlemsstaterne fremsende oplysninger til Kommissionen om indførslerne af stenkul og priserne på indførslerne af stenkulsprodukter beregnet til fremstilling af elektricitet og til Fællesskabets jern- og stålindustri.

ÅBENHED

Aktindsigt i Rådets dokumenter

Rådet vedtog et udkast til svar på Ben HAYES' genfremsatte begæring (den danske, finske, svenske, tyske, franske og portugisiske delegation stemte imod)

(dok. 5890/03 + COR 1)

________________________

(1) ?Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.?Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted HYPERLINK "http://register.consilium.europa.eu/scripts/utfregisterDir/WebDriver.exe?MIval=advanced&MIlang=EN&fc=REGAISEN&srm=5&ssf=&mt=128&md=100"http://consilium.europa.eu.?Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.


Side Bar