Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

C/03/126

den 14. maj 2003 i Bruxelles

9055/03 (Presse 126)

2507. samling i Rådet - TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGI - den 14. maj 2003 i Bruxelles

Formand: Apostolos TSOCHATZOPOULOS, Den Hellenske Republiks udviklingsminister

INDHOLD(1)

DELTAGERE 3

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FREMME AF KRAFTVARMEPRODUKTION 5

BÆREDYGTIG UDVIKLING - OPFØLGNING AF JOHANNESBURG-TOPMØDET 5

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED 6

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE PÅ ENERGIOMRÅDET 7

EVENTUELT 12

     LIBERALISERING AF ELEKTRICITETS- OG GASMARKEDET 12

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

SOCIALPOLITIK

  • Udvidelse af bestemmelserne om sociale sikringsordninger til at omfatte tredjelandsstatsborgere I

EKSTERNE FORBINDELSER

  • Rumænien - Associeringsrådet den 19. maj 2003 I

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Alain ZENNERStatssekretær for energi og bæredygtig udvikling
Danmark:
Bendt BENDTSENØkonomi- og erhvervsminister
Tyskland:
Georg Wilhelm ADAMOWITSCHStatssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og Arbejde
Grækenland:
Apostolos TSOCHATZOPOULOSUdviklingsminister
Georgios AGRAFIOTISStatssekretær for Udvikling
Spanien:
José FOLGADO BLANCOStatssekretær for energi, industriel udvikling samt små og mellemstore virksomheder
Frankrig:
Nicole FONTAINEViceminister under økonomi-, finans- og industriministeren med ansvar for industri
Irland:
Martin BRENNANGeneraldirektør for energi
Italien:
Antonio MARZANOErhvervsminister
Luxembourg:
Henri GRETHENØkonomi- og trafikminister
Nederlandene:
Henne J.J. SCHUWERStedfortrædende fast repræsentant
Østrig:
Judith GEBETSROITHNERStedfortrædende fast repræsentant
Portugal:
Franquelim ALVESVicestatssekretær i Økonomiministeriet
Finland:
Mauri PEKKARINENHandels- og industriminister
Sverige:
Claes ÅNSTRANDStatssekretær, Erhvervsministeriet
Det Forenede Kongerige:
Brian WILSONViceminister for energi- og byggesektoren
* * *
Kommissionen:
Loyola DE PALACIONæstformand

Regeringerne for de tiltrædende stater var repræsenteret som følger:

Den Tjekkiske Republik:

Miroslav SOMOLViceminister for Den Europæiske Union
Martin PECINAViceminister for energi
Estland:
Meelis ATONENMinister for økonomi og kommunikation
Cypern:
Sotiris SOTIRIOUStatssekretær, Ministeriet for Handel, Industri og Turisme
Letland:
Juris LUJANSØkonomiminister
Litauen:
Nerijus EIDUKEVICIUS Viceøkonomiminister
Ungarn:
György HATVANIStatssekretær for energi, Økonomi- og Trafikministeriet
Malta:
Ninu ZAMMITMinister for ressourcer og infrastruktur
Polen:
Miroslaw ZIELINSKIStatssekretær, Ministeriet for Industri, Beskæftigelse og Kommunikation
Slovakiet:
Lubomir DURZOStatssekretcr, Ministeriet for Industri, Beskcftigelse og Kommunikation
Slovenien:
Janez KOPACMinister for Miljr, Fysisk Planlcgning og Energi

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FREMME AF KRAFTVARMEPRODUKTION

På grundlag af et kompromisforslag fra formandskabet blev der i Rådet opnået enighed om en generel indstilling vedrørende forslaget til direktiv med henblik på at udstikke rammer for fremme og udvikling af højeffektive kraftvarmeværker. Der vil blive vedtaget en fælles holdning på en kommende rådssamling efter endelig udformning af teksten, og denne vil blive forelagt Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Formandskabets kompromis omfatter bestemmelser om spørgsmål vedrørende effektivitetskriterier, oprindelsesgaranti, støtteordninger, elforsyningsnettet og tariffer samt om definitionen af "el/varmeforhold" og kraftvarmeenheder.

Forslaget er et centralt element i EU's strategi for energieffektivitet og energibesparelser og med henblik på at bidrage til at reducere CO2-emissionerne, og det tager også sigte på at forbedre energiforsyningssikkerheden. Det opstiller den retlige ramme for fremme og udvikling af den samtidige produktion af varme og elektricitet og/eller mekanisk energi i en og samme proces.

Ved at indføre harmoniserede bestemmelser i hele Fællesskabet tager forslaget sigte på at overvinde de nuværende forskelle, hvor nogle medlemsstater allerede har støtteordninger og mål for kraftvarmeproduktion, medens andre fortsat ikke har nogen bestemmelser om elproduktion fra kraftvarmeproduktion.

BÆREDYGTIG UDVIKLING - OPFØLGNING AF JOHANNESBURG-TOPMØDET

Rådet havde en drøftelse af den fremtidige anvendelse af vedvarende energikilder både på nationalt plan og på fællesskabsplan med henblik på, at EU kan spille en mere aktiv rolle ved fastlæggelsen af mål og instrumenter for at opfylde de tilsagn, der blev givet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) i Johannesburg i september 2002.

Debatten samlede sig om eksisterende fællesskabsinstrumenter og dem, der snart skal vedtages til opfyldelse af forpligtelser samt de mellem- og langsigtede prognoser for vedvarende energi indtil 2020.

Det fremgik af Rådets drøftelse, at der var bred enighed om følgende:

     at det eksisterende regelsæt er tilstrækkeligt til på passende måde at opfylde de mål, der blev opstillet i Johannesburg, men at det må vurderes og overvåges yderligere,

     specifikke aktioner med henblik på at nå nationale mål og fællesskabsniveauet for 2010 vedrørende vedvarende energi bør omfatte mekanismer til fremme af investeringer i vedvarende/alternative energikilder og andre foranstaltninger, der kunne bidrage til at øge deres konkurrenceevne på mellemlang sigt, idet der tages hensyn til foranstaltningernes omkostningseffektivitet

     der bør på længere sigt lægges vægt på betydningen af at fremme investeringer i forskning med sigte på at udvikle nye teknologier, der fører til en bred differentiering af energikilder, som f.eks. biomasseenergi, solcelleenergi og brintenergi.

Der skal mindes, om medlemsstaterne ved at tilslutte sig den såkaldte "Johannesburg Declaration of the willing" forpligtede sig til "en mærkbar forøgelse af den globale andel af vedvarende energikilder, med regelmæssig status over fremskridt, på grundlag af klare, ambitiøse og tidsbestemte mål, som fastsættes nationalt, regionalt og forhåbentlig globalt".

Det Europæiske Råd den 20.-21. marts i Bruxelles opfordrede medlemsstaterne til "at fremskynde processen hen imod gennemførelse af Kyoto-protokollens mål, herunder reduktion af emissionerne af drivhusgasser, forøgelse af den andel, der dækkes af vedvarende energi, med fastsættelse af et vejledende mål for vedvarende energi for hele EU på 12% af primærenergibehovene og på 22% af elektricitetsbehovene inden udgangen af 2010 og tilskyndelse til nationale mål; energieffektiviteten bør øges ...".

ENERGIFORSYNINGSSIKKERHED

Rådet havde en orienterende debat om to udkast til direktiver om forsyningssikkerhed for olieprodukter og naturgas.

Kommissionens forslag om forsyningssikkerhed for olieprodukter indeholder bestemmelser om harmonisering af de nationale lagersystemer, om harmoniserede regler for anvendelse af sikkerhedslagre, der er opbygget på en anden medlemsstats område, og om samordnet anvendelse af sikkerhedslagre i tilfælde af en olieforsyningskrise.

Kommissionens forslag om sikkerhed for gasforsyning indeholder bestemmelser om minimumsstandarder for fosyningssikkerhed, præcisering af de forskellige markedsdeltageres rolle, særlige regler for overvågning af langtidskontrakter, et informations- og rapporteringssystem samt en solidaritetsmekanisme i tilfælde af større gasforsyningsvanskeligheder.

Begge forslag indeholder bestemmelser om oprettelse et europæisk observationssystem for olie- og gasforsyning.

Formanden sammenfattede debatten og noterede sig, at et flertal af delegationer var enige om, at hovedformålet med begge de foreslåede direktiver bør være energiforsyningssikkerheden. Han konkluderede:

    €? at med hensyn til olie har de eksisterende mekanismer og instrumenter, som måske skal ajourføres, vist sig at være både tilstrækkelige og effektive i lyset af de seneste internationale begivenheder. Der kunne ikke desto mindre skabes en tættere forbindelse mellem Fællesskabets kriseprocedurer og Det Internationale Energiagenturs mekanismer med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem dem

    €? at med hensyn til gas bør de harmoniserede regler ikke gå videre end det absolutte minimum, der er nødvendigt for forsyningsforanstaltninger og -standarder, som kan garantere forsyningssikkerheden. Generelt anses markedskræfterne for at være tilstrækkelige til at sikre både sikkerhed for gasforsyning og lige vilkår vedrørende forsyningssikkerhedspligt. Under alle omstændigheder bør der, inden der træffes afgørelse om nye instrumenter, tages passende hensyn til gennemførelsen af det nye direktiv, der skal liberalisere Fællesskabets gasmarkeder.

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE PÅ ENERGIOMRÅDET

Ministrene drøftede under frokosten forbindelserne med tredjelande på energiområdet, især dialogen EU-Rusland, Euro-Middelhavs-samarbejdet, Sydøsteuropa og den nordiske dimension. Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet,

    1. SOM UNDERSTREGER, at EU's energipolitik har følgende tre mål: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøbeskyttelse,

    2. SOM NOTERER SIG, at forsyningssikkerhed kræver diversificering af energikilderne, både med hensyn til brændsel og oprindelse, og at yderligere integration, herunder handel, investering, sammenkobling og anden form for samarbejde inden for energisektoren kan være en yderligere fordel og styrke den sociale og økonomiske samhørighed i de berørte regioner,

    3. SOM NOTERER SIG betydningen af de øvrige nabolande til den udvidede Europæiske Union og værdien af at styrke forbindelserne med disse lande på energiområdet efter samme principper, som ligger til grund for de allerede etablerede forbindelser,

    4. UNDERSTREGER, at dialogen og samarbejdet med tredjelande på energiområdet skal være i overensstemmelse med ovennævnte mål og skal fremmes yderligere på grundlag af følgende principper:

      i. dialogen og samarbejdet bør begge baseres på gensidigt anerkendte behov under hensyn til fordelene for såvel EU som de pågældende lande

      ii. dialogen og samarbejdet bør være i overensstemmelse med bæredygtig udvikling, tage hensyn til miljøvirkningen af de forskellige energikilder og -teknologier, og navnlig de CO2-emissioner, der er knyttet til dem, og bør derfor også tjene til sammen med partnerlandene at afgøre, hvordan de forpligtelser, der blev indgået på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD) i Johannesburg om fremme af vedvarende energi og energieffektivitet, bedst kan opfyldes, og deltagelse i koalitionen for bæredygtig energi kan fremmes

      iii. dialogen og samarbejdet bør være i overensstemmelse med retningslinjerne fra Rådet (almindelige anliggender) om EU's optræden udadtil som defineret f.eks. i de fælles strategier, og supplere og harmonere med EU's og medlemsstaternes multilaterale forpligtelser i henhold til institutioner som Verdenshandelsorganisationen og IEA og til energichartertraktaten

      iv. EU bør fortsat proaktivt samarbejde med tredjelande uden at udelukke nogen regioner eller lande og i forbindelse med udviklingen af instrumenter inden for rammerne af dialogen og samarbejdet tage hensyn til tredjelandenes nationale karakteristika

      v. der bør sikres passende involvering af alle berørte parter, navnlig den private sektor, industrien og relevante finansielle institutioner som for eksempel EIB og EBRD og, i relevant omfang, organer som UCTE, CEER og ETSO(2)

      vi. Det Internationale Energiforum og andre forummer bør udnyttes til at forbedre energidialogen mellem producentlande, transitlande og forbrugerlande, så man ikke etablerer nye strukturer og instrumenter, medmindre dette påviseligt er berettiget

      vii. Kommissionen bør rettidigt informere medlemsstaterne om alle påtænkte foranstaltninger, regelmæssigt aflægge rapport i løbet af dialogen og fortsat spille en aktiv rolle i disse regionale samarbejdsinitiativer i tæt samråd med medlemsstaterne.

    5. ANERKENDER de bidrag, der allerede er fremkommet ved igangværende processer såsom energidialogen med Rusland, Euromed-processen, stabilitetspagten for Sydøsteuropa, den nordlige dimension og energichartret og via organisationer som f.eks. Det Internationale Energiagentur.

I. FOR SÅ VIDT ANGÅR ENERGIDIALOGEN MED RUSLAND

    6. ERKENDER markedsaktørernes vigtige rolle, men noterer sig samtidig det bidrag, som de projekter af fælles interesse, der indtil videre er blevet indkredset som led i dialogen, yder med hensyn til at tilgodese EU's energiefterspørgsel og yderligere udvikle den russiske energisektor samt øge dens effektivitet.

    7. BEKRÆFTER PÅ NY, at langfristede kontrakter er vigtige og fortsat er et centralt element i EU's forsyningssikkerhed og en nødvendig garanti i forbindelse med mange finansielle ventures i Rusland, men bør indgås og udmøntes på en måde, der stemmer overens med fællesskabsretten, ligesom der snarest må findes en løsning med hensyn til klausuler om bestemmelsessted.

    8. UNDERSTREGER PÅ NY, at energidialogen mellem EU og Rusland og energicharterprocessen støtter og supplerer hinanden, og at det vigtigste i denne proces er, at Rusland ratificerer energichartertraktaten, og at forhandlingerne om transitprotokollen føres til ende.

    9. BEKRÆFTER PÅ NY den fælles erklæring, der blev vedtaget ved afslutningen af topmødet mellem EU og Rusland i oktober 2001, og hvori begge parter giver udtryk for deres forventning om, at gennemførelsen af Kyoto-protokollen vil bidrage ikke blot til at reducere drivhusgasemissionerne, men også til at øge de europæiske investeringer i energisektoren i Rusland med henblik på at forbedre landets energieffektivitet og økonomiske resultater, og OPFORDRER derfor KRAFTIGT Rusland til at ratificere Kyoto-protokollen i god tid, før verdenskonferencen om klimaændringer åbner i Moskva den 29. september.

    10. UNDERSTREGER, at det er nødvendigt, at der opnås fremskridt med hensyn til spørgsmålet om gensidig markedsadgang og om miljømæssige og nukleare standarder.

11. NOTERER SIG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om direktiver til Kommissionen med henblik på forhandling af en samarbejdsaftale mellem Euratom og Den Russiske Føderation inden for handel med nukleare materialer.

    12. ER ENIGT OM, at der i forlængelse af tredje statusrapport om energidialogen er behov for at fremme den praktiske realisering af projekter af fælles interesse og PÅPEGER behovet for en bedre geografisk balance mellem projekter af fælles interesse, navnlig mellem den nordlige og den sydlige del af Europa, og UNDERSTREGER, at det er vigtigt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for energiproduktion og -transport, herunder miljømæssige aspekter i forbindelse med transport af olie, ligesom det er vigtigt at skabe et gunstigt investeringsklima.

    13. OPFORDRER KRAFTIGT Kommissionen til at fremlægge forslag eller en meddelelse vedrørende det videre arbejde, bl.a. for så vidt angår grundlæggende retningslinjer for et kommende energipartnerskab.

    II. FOR SÅ VIDT ANGÅR EURO-MIDDELHAVS-SAMARBEJDET

    14. NOTERER SIG MED TILFREDSHED de fremskridt, der er gjort af de tre tematiske ad hoc-grupper under Euro-Middelhavs-Energiforummet(3), navnlig med hensyn til følgende:

       retningslinjer og prioriterede aktioner vedrørende forsyningssikkerhed, navnlig med hensyn til udviklingen af net og sammenkoblinger (TEN), reform af energimarkedspolitikker for at skabe et gunstigt klima for langsigtede investeringer, fremme af energidialogen mellem producentlandene, transitlandene og forbrugerlandene, navnlig ved hjælp af Middelhavspartnernes øgede deltagelse

    • fremme af konkurrence, navnlig lovgivningsmæssige aspekter og åbning af energimarkederne, og forbedring af rammevilkårene for at fremme private energiinvesteringer med henblik på yderligere udvikling af sammenkoblinger og udnyttelse af vedvarende energikilder

    • udvikling og investeringsprospekter i el- og gassektoren på nationalt og regionalt plan

       langsigtede energiperspektiver (2010-2020), som tager hensyn til behovet for at tilgodese en stigende efterspørgsel i samtlige medlemsstater, udarbejdelse af scenarier og prognoser for energiefterspørgsel OG FOR miljøvirkningen af den forventede tredobling af CO2-emissionerne SAMT metoder til i praksis at harmonisere de planlægnings- og analyseværktøjer, der i øjeblikket anvendes i Middelhavspartnerlandene.

    15. NOTERER SIG LIGELEDES MED TILFREDSHED, at de Middelhavspartnere, der endnu ikke har tiltrådt energichartertraktaten, har til hensigt at gøre det, og OPFORDRER dem til at gøre fremskridt med hensyn til opfyldelse af betingelserne for tiltrædelse af energichartertraktaten.

    16. NOTERER SIG, at Euro-Middelhavs-Energiforummet på mødet på højt plan den 29. april 2003 lagde vægt på følgende nøgleområder:

    • forsyningssikkerhed (bl.a. midler til forbedring af dialogen mellem producenter og forbrugere, udvikling og styrkelse af sammenkoblinger og energiinfrastrukturer)

    • konkurrenceevne (bl.a. lovgivningsmæssige aspekter og åbning af markeder, finansiering af infrastruktur)

    • miljøbeskyttelse (bl.a. omkostningseffektiv fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder under hensyntagen til udnyttelse af nye teknologier og miljødimensionen i infrastrukturerne.

    17. STØTTER målene for Euro-Middelhavs-konferencen mellem energiministre i Athen den 20.-21. maj 2003, bl.a. en evaluering af resultaterne af Euro-Middelhavs-partnerskabet og de tre ad hoc-gruppers arbejde i de seneste to år samt udarbejdelse af rammerne for Euromeds nye energiprioritetsplan 2003-2006, og NOTERER SIG i denne forbindelse MED TILFREDSHED, at det kommende italienske formandskab er vært for næste Euro-Middelhavs-energikonference, der finder sted i Rom i begyndelsen af december 2003.

III. FOR SÅ VIDT ANGÅR ENERGIDIMENSIONEN I SYDØSTEUROPA

    18. NOTERER SIG, at aftalememorandummet om det regionale elmarked i Sydøsteuropa og dets integration i Den Europæiske Unions indre marked for elektricitet - Athen-memorandummet 2002 - og den køreplan, der findes i Kommissionens strategidokument om det regionale elmarked i Sydøsteuropa, og dets integration i EU's indre marked for elektricitet er et positivt resultat af den ministerkonference om energidimensionen i Sydøsteuropa, der blev afholdt i Athen den 15. november 2002, og ANERKENDER i den forbindelse donorernes(4) væsentlige bidrag til at skabe vilkår, som gør det muligt at nå memorandummets mål.

    19. NOTERER SIG MED TILFREDSHED Kommissionens benchmarking-rapport om åbningen af elmarkedet i kandidatlandene og i landene i Sydøsteuropa (dok. 8450/03).

    20. NOTERER SIG LIGELEDES MED TILFREDSHED de oplysninger om den seneste positive udvikling under stabilitetspagten i forbindelse med det regionale energimarked i Sydøsteuropa, herunder med Tyrkiet, som blev givet på det uformelle energiministermøde i Thessaloniki (den 22. februar 2003).

21. ANERKENDER Europa-Parlamentets støtte til denne proces.

    22. UNDERSTREGER i overensstemmelse med drøftelserne på det uformelle energiministermøde i Thessaloniki

    • at det er vigtigt at fortsætte udviklingen af energidimensionen i Sydøsteuropa ved at etablere åbne, pålidelige og konkurrenceprægede markeder, bl.a. ved hjælp af genopbygning og udvidelse af de nødvendige el- og gassammenkoblinger og energiinvesteringer

    • at Kommissionens initiativer til fremme af en ny strategi for nabolandene støttes

    • at energidimensionen i Sydøsteuropa sammen med den nordlige dimension og Euro-Middelhavs-energisamarbejdet udgør en fleksibel ramme for regionalt energisamarbejde og bidrager til at skabe et område med politisk og økonomisk stabilitet, vækst og velstand samt social sammenhængskraft

    • at udviklingen af den sydøstlige energidimension kan tjene som model for andre lignende regionale energisamarbejdsinitiativer, der er på vej.

    23. ERKENDER behovet for at finde en passende ramme for dette energimarkeds yderligere integration og funktion, under hensyn til de berørte landes forskellige forbindelser med EU og den retssikkerhed, som investorerne kræver.

    24. ER ENIGT OM, at styrkelsen af samarbejdet med Sydøsteuropa på energiområdet bør fokusere på følgende aspekter:

    • styrkelse af det regionale energisamarbejde i Sydøsteuropa, udvikling af sammenkoblinger af regional interesse internt i regionen samt sikkerhed for transit til eller gennem nabomarkeder

       tættere dialog med industrien, herunder foranstaltninger til fremme af god selskabsstyring i overensstemmelse med internationale standarder og fremme af en gennemsigtig reform af energisektoren for at sikre sektorens levedygtighed på lang sigt

    • liberalisering af markedet, færdiggørelse af infrastruktur og sammenkoblinger

       udvikling og styrkelse af miljødimensionen og bæredygtig udvikling på energiområdet.

    25. SER FREM TIL kommende møder, eksempelvis det regionale gasmarkedsforum i Istanbul i juni og anden sydøsteuropæiske energiuge i Sofia i oktober, som forventes at bidrage til at styrke sammenkoblingen af energimarkederne og sikre et stabilt miljø for investeringer i handelen med el og gas såvel inden for regionen som mellem regionen og EU.

IV. FOR SÅ VIDT ANGÅR DEN NORDLIGE DIMENSION

    26. PÅPEGER relevansen af at få udmøntet handlingsplanen for årene 2000-2003 for forbindelserne med nabolandene, også med henblik på udvidelsen, og UNDERSTREGER navnlig muligheden for de transeuropæiske energinets bidrag til sammenkoblingen af separate net og til forbedring af udvekslingen af energi.

    27. ERINDRER OM resultatet af tredje udenrigsministerkonference om den nordlige dimension den 21. oktober 2002 i Luxembourg, hvor der blev udtrykt tilfredshed med bl.a. Kommissionens planer om snarest at forelægge medlemsstaterne et nyt udkast til handlingsplan om den nordlige dimension for perioden 2004-2006, og STØTTER i den forbindelse retningslinjerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. oktober 2002 i Luxembourg, der for så vidt angår energi slår fast, at den nye plan bl.a. bør fremme effektiv produktion, distribution og udnyttelse af energi.

    28. UNDERSTREGER, at energisamarbejdet i Østersøregionen spiller en vigtig rolle med hensyn til den nordlige dimension, og NOTERER SIG i den forbindelse MED TILFREDSHED resultatet af det møde mellem Østersøstaternes energiministre og Europa-Kommissionen, der blev afholdt af Nordisk Ministerråd, Litauen og Finland den 19.-21. november 2002 i Vilnius om energispørgsmål med relevans for den nordlige dimension, såsom energi- og gasmarkeder, klimaændringer, energieffektivitet og bioenergi.

    29. OPFORDRER Kommissionen til at notere sig det nye mandat og den nye arbejdsplan for energisamarbejdet i Østersøregionen for årene 2003-2005 i forbindelse med gennemførelsen af den nye handlingsplan for den nordlige dimension for årene 2004-2006.

    30. NOTERER SIG endvidere det input til udmøntningen af den nye handlingsplan for 2004-2006, som blev leveret af de regionale samarbejdsorganisationer den 7.-8. marts 2003 i Bruxelles, og andet forum vedrørende den nordlige dimension, der blev afholdt af EØSU (med deltagelse af Østersørådet og repræsentanter fra det organiserede civilsamfund) den 19. marts 2003 i Bruxelles.

    V. FOR SÅ VIDT ANGÅR ALLE FIRE FORBINDELSER

    31. NOTERER SIG, at de nuværende programmer såsom Meda, Tacis, Cards og Phare sammen med bilaterale, regionale og internationale programmer i høj grad bidrager til udviklingen af energisektoren i disse regioner.

    32. UNDERSTREGER, at det er vigtigt at forbedre samordningen af de forskellige programmer og samarbejdet mellem alle berørte parter, herunder internationale finansielle institutioner, med henblik på at harmonisere foranstaltninger, der træffes inden for disse programmers rammer for at øge forsyningssikkerheden og styrke det fremtidige udvidede indre marked for energi.

    33. NOTERER SIG, at energichartertraktaten kan bidrage til at forbedre investeringsvilkårene i energisektoren i tredjelande.

    34. NOTERER SIG i forbindelse med miljødimensionen af disse forbindelser MED TILFREDSHED den internationale konference om vedvarende energi, som Tyskland agter at afholde i 2004."

EVENTUELT

  • LIBERALISERING AF ELEKTRICITETS- OG GASMARKEDET

Efter anmodning fra Kommissionen gjorde ministrene under frokosten status over de igangværende uformelle drøftelser mellem formandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet om udkastet til de direktiver, der skal fremskynde liberaliseringen af Fællesskabets marked for elektricitet og gas. De bekræftede, at Rådet giver høj prioritet til hurtig vedtagelse af denne lovgivning af hensyn til Europas borgere og erhvervsliv.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

SOCIALPOLITIK

Udvidelse af bestemmelserne om sociale sikringsordninger til at omfatte tredjelandsstatsborgere

(dok. 15040/02)

Rådet vedtog en forordning om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der for øjeblikket ikke er dækket af disse bestemmelser på grund af deres nationalitet.

Forslaget(5) sigter mod at indrømme tredjelandsstatsborgere, der har lovlig bopæl i Fællesskabet og som opfylder de andre betingelser i forordning (EØF) nr. 1408/71, rettigheder, der ligger så tæt som muligt på EU-borgernes. Forslaget skal ses i lyset af, at Det Europæiske Råd i oktober 1999 i Tammerfors henstillede, at tredjelandsstatsborgeres rettigheder tilnærmes medlemsstaternes statsborgeres.

Den af Rådet vedtagne tekst er baseret på den politiske enighed, der blev opnået på samlingen den 2.-3. december 2002 (jf. pressemeddelelse 14892/02).

EKSTERNE FORBINDELSER

Rumænien - Associeringsrådet den 19. maj 2003

(dok. 9150/03)

Rådet godkendte Den Europæiske Unions holdning med henblik på det niende møde i Associeringsrådet EU-Rumænien den 19. maj 2003 i Bruxelles, herunder hovedelementerne i de centrale erklæringer, der skal fremsættes af formandskabet og Kommissionen på mødet.

________________________

(1) ?Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.?Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted HYPERLINK "http://register.consilium.europa.eu/scripts/utfregisterDir/WebDriver.exe?MIval=advanced&MIlang=EN&fc=REGAISEN&srm=5&ssf=&mt=128&md=100"http://consilium.europa.eu.?Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

(2)Unionen for Koordinering af Transport af Elektricitet, Rådet af Europæiske Energiregulatorer og Europæiske Transmissionssystemoperatører.

(3)Ad hoc-gruppen vedrørende Økonomisk Analyse, Ad hoc-gruppen vedrørende Energipolitik og Ad hoc-gruppen vedrørende Sammenkobling.

(4)Disse donorer er: EIB, EBRD, Verdensbanken, USAID, CIDA, KfW, NOVEM, EUF, Grækenland, Italien Schweiz, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kongerige.

(5) Forslaget har hjemmel i artikel 63, stk. 4, i afsnit IV (visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I medfør af 1977-protokollen om Danmarks stilling finder retsakter, der har hjemmel i afsnit IV, ikke anvendelse i Danmark.


Side Bar