Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

C/02/314

den 21. oktober 2002 i Luxembourg 12943/02 (Presse 314)

2458. samling i Rådet - EKSTERNE FORBINDELSER - den 21. oktober 2002 i Luxembourg

Formand: Per Stig MØLLER, Kongeriget Danmarks udenrigsminister

    * 2459. samling i Rådet (almindelige anliggender) er refereret i en særskilt pressemeddelelse (12945/02 Presse 315)

INDHOLD(1)

DELTAGERE 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

MELLEMØSTEn 5

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner 6

KIMBERLEY-PROCESSEN - Rådets erklæring 9

FORBINDELSERNE MED RUSLAND 9

IRAN: MENNESKERETTIGHEDER: Rådets konklusioner 10

INDONESIEN: OPFØLGNING AF TERRORANGREBENE PÅ BALI - Rådets konklusioner 12

CÔTE D'IVOIRE - Rådets ERKLÆRING 15

ESFP 16

EVENTUELT

     Den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler 16

     Nordkorea - KEDO 16

     EU - Forbindelserne med Afrika 16

BEGIVENHEDER I FORBINDELSE MED RÅDETS SAMLING

     Konference om den nordlige dimension 17

     Møde i associeringsrådet med Israel 17

    PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

EKSTERNE FORBINDELSER

  • Belarus- Rådets erklæring I

  • Albanien - Stabiliserings- og associeringsaftale II

  • Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) - Udnævnelse af EU's særlige repræsentant II

  • Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens (FYROM) transittrafik gennem Østrig III

  • Håndskydevåben/Sydøsteuropa III

  • EU's årsberetning om menneskerettigheder III

  • Burma/Myanmar - Fælles holdning og Rådets konklusioner III

  • Rwanda - Fælles holdning V

  • Den Demokratiske Republik Congo - Fælles holdning V

  • Mexico - Oprindelsesregler VI

  • De central- og østeuropæiske lande/Cypern/Malta - Informationssamfundets tjenester VI

  • Forbindelserne med Rusland VI

  • Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde VI

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHELVicepremierminister og udenrigsminister
Danmark:
Per Stig MØLLERUdenrigsminister
Bertel HAARDERMinister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister)
Friis Arne PETERSENStatssekretær for udenrigsspørgsmål
Tyskland:
Günther PLEUGERStatssekretær, Udenrigsministeriet
Grækenland:
Giorgos PAPANDREOUUdenrigsminister
Anastasios GIANNITSISViceudenrigsminister
Spanien:
Ana PALACIO VALLELERSUNDIUdenrigsminister
Ramón DE MIGUEL Y EGEAStatssekretær for Europaspørgsmål
Frankrig:
Noëlle LENOIRViceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål
Irland:
Brian COWENUdenrigsminister
Italien:
Roberto ANTONIONEStatssekretær for udenrigsspørgsmål
Luxembourg:
Lydie POLFERUdenrigsminister og minister for udenrigshandel
Nederlandene:
Jaap de HOOP SCHEFFERUdenrigsminister
Atzo NICOLAÏStatssekretær for Europaspørgsmål
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNERForbundsudenrigsminister
Portugal:
António MARTINS DA CRUZUdenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlandet
Carlos COSTA NEVESStatssekretær for Europaspørgsmål
Finland:
Erkki TUOMIOJAUdenrigsminister
Jari VILÉNMinister for udenrigshandel
Sverige:
Anna LINDHUdenrigsminister
Det Forenede Kongerige:
Peter HAINViceminister for Europaspørgsmål
* * *
Kommissionen:
Christopher PATTENMedlem
* * *
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANAGeneralsekretær/højtstående FUSP-repræsentant

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

MELLEMØSTEn

Ministrene gav udtryk for deres bestyrtelse over og fordømmelse af terrorangrebet nær Hadera i det nordlige Israel. På grundlag af en redegørelse fra den højtstående repræsentant, Javier Solana, gjorde de status over situationen i Mellemøsten, herunder drøftelserne i Mellemøstkvartetten om den køreplan, der skal føre til en endelig, retfærdig og samlet løsning med to stater, som lever side om side i fred og sikkerhed senest i 2005. De gav udtryk for bekymring over den humanitære situation samt bosættelsesaktiviteterne i de besatte områder.

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner

"ALBANIEN

Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien og opfordrede Albanien til at træffe de nødvendige foranstaltninger, så landet kan opbygge de kapaciteter, der er nødvendige for aftalens gennemførelse. Den Rådgivende Taskforce vil parallelt med forhandlingerne fortsætte sine møder for at tilskynde til yderligere reformer.

BOSNIEN-HERCEGOVINA

Rådet noterede resultatet af valget den 5. oktober 2002, som var effektivt organiseret af de bosniske myndigheder. Valgdeltagelsen var skuffende. Rådet påpegede på ny, at retfærdighed, økonomisk fremgang og tættere europæisk integration udelukkende kan opnås ved yderligere omfattende reformer som fastsat i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen, og opfordrede indtrængende til, at der hurtigt dannes nye regeringer med et ægte ønske om at nå disse mål. Rådet bekræftede på ny EU's vilje til at samarbejde aktivt med de nye myndigheder, så landet kan bevæge sig fremad.

FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN

Rådet beklagede, at valgdeltagelsen den 13. oktober 2002 var så lav, at der ikke kunne vælges en ny præsident i Serbien og opfordrede kraftigt alle politiske partier til at sikre, at valget af en ny serbisk præsident kommer til at forløbe på en måde, der sikrer den demokratiske stabilitet i reformperioden.

Rådet hilste den fredelige og velordnede afvikling af parlamentsvalget i Montenegro velkommen. Det ser frem til, at der hurtigt dannes en regering, der er fuldt og helt engageret i at gennemføre Montenegros reformprogram.

Rådet opfordrede de serbiske og montenegrinske og jugoslaviske myndigheder til hurtigst muligt at færdiggøre det forfatningsmæssige grundlag. Rådet opfordrede kraftigt alle parter til at leve op til deres ansvar, så Forbundsrepublikken Jugoslavien kan slutte sig til Europarådet.

FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN/KOSOVO

Rådet opfordrede alle vælgere fra alle samfund i Kosovo til at deltage i kommunalvalget den 26. oktober 2002 og gribe muligheden for at få deres interesser varetaget korrekt og således vise, at de føler et medansvar for at opbygge et multietnisk og tolerant samfund. Rådet noterede nødvendigheden af at styrke interetnisk forsoning yderligere samt garantere et sikkert miljø for alle kosovarer, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1244.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

Rådet så med tilfredshed på aftalen om dannelse af den nye regering i Skopje. Det opfordrede den nye regering til at give fuld gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen og stabiliserings- og associeringsprocessen høj prioritering og så frem til et tæt og udbytterigt samarbejde. Rådet udtrykte håb om, at folketællingen den 1.-15. november 2002 vil blive afviklet i overensstemmelse med internationale standarder.

SAMARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE KRIGSFORBRYDERDOMSTOL VEDRØRENDE DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN (ICTY)

Rådet bekræftede, at alle lande og parter i regionen uanset deres nationale lovgivning har pligt til at samarbejde med Krigsforbryderdomstolen. Hvis de ikke på alle måder samarbejder med ICTY, vil det skade al videre tilnærmelse til Den Europæiske Union.

Rådet henviste til sine konklusioner af 30. september 2002 og opfordrede kraftigt Kroatien til fuldt ud at samarbejde Med Den Internationale Krigsforbryderdomtol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Rådet erindrede om, at det er afgørende for stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kroatien, at folkeretsprincipperne overholdes.

LONDON-KONFERENCEN OM ORGANISERET KRIMINALITET

Rådet betragtede organiseret kriminalitet som en af de alvorligste trusler mod stabilitet, økonomisk fremgang og udvikling i det sydøstlige Europa, hvis konsekvenser berører hele Europa. Rådet tilsluttede sig derfor fuldt ud initiativet fra konferencen om organiseret kriminalitet i det sydøstlige Europa den 25. november 2002 i London, i hvilken EU vil få en førende rolle. For at disse bestræbelser skal lykkes, er det afgørende, at landene i det sydøstlige Europa engagerer sig fuldt ud."

KIMBERLEY-PROCESSEN - Rådets erklæring

Rådet drøftede bestræbelserne som led i "Kimberley-processen" på at indføre en certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter og vedtog følgende erklæring:

"Rådet bekræfter på ny, at det fuldt ud støtter det internationale samfunds indsats for at bryde sammenhængen mellem konfliktdiamanter og finansieringen af væbnede konflikter.

Rådet vil give sin fulde støtte til iværksættelsen af en effektiv Kimberley-proces-certificeringsordning, som indeholder de essentielle elementer i en international ordning for certificering af uslebne diamanter. Med henblik herpå ser Rådet frem til Kimberley-processens møde den 5. november 2002 i Interlaken i Schweiz.

Der må sikres fuld og omgående gennemførelse af Kimberly-processens certificeringsordning, så snart den er vedtaget. Rådet vil tage de nødvendige skridt med henblik herpå."

FORBINDELSERNE MED RUSLAND

Rådet noterede sig forberedelserne til topmødet mellem EU og Rusland, der skal holdes den 11. november 2002 i København. Topmødet forventes især at vurdere fem års partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Rusland og EU og drøfte "Europas nye ansigt", herunder udvidelsen af EU, samt internationale spørgsmål.

IRAN: MENNESKERETTIGHEDER: Rådets konklusioner

    "1. Med henblik på at opnå væsentlige forbedringer i menneskerettighedssituationen i Iran og idet Rådet henviser til sine konklusioner af 17. juni om støtte til reformprocessen, drøftede det et initiativ om at indlede en dialog mellem EU og Iran om menneskerettigheder i overensstemmelse med EU-retningslinjerne for dialoger om menneskerettigheder af 13. september 2001.

    2. Rådet understreger, hvor stor betydning det tillægger en sådan dialogs mulighed for at skabe konkrete forbedringer med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Iran. Det ser med tilfredshed på, at Iran i forbindelse med EU-eksperters undersøgelsesmission til Iran den 30. september og 1. oktober 2002 tilsluttede sig princippet om, at de vil indgå i en dialog uden forhåndsbetingelser, at begge parter på ethvert tidspunkt kan vælge at afslutte dialogen, og at der er behov for at fastlægge realistiske og konkrete mål ("benchmarks") for at kunne vurdere fremskridtene. Det indvilliger derfor i at indlede en sådan dialog på basis af de retningslinjer, tidsplan, samtalepartnere, emner og benchmarks, som blev drøftet under EU's undersøgelsesmission i Iran.

    3. Rådet er fortsat bekymret over menneskerettighedssituationen i Iran, herunder krænkelser af borgerlige og politiske rettigheder, især ytrings- og foreningsfriheden og den systematiske diskrimination mod kvinder og piger samt af mindretal. EU har udtrykt og vil fortsat udtrykke sin bekymring over disse spørgsmål. Rådet forventer, at der gøres egentlige fremskridt i den afgørende reform af retssystemet og retshåndhævelsen, samt at samarbejdet udvides til at omfatte de relevante særlige rapportører og arbejdsgrupper under FN. Rådet erindrer også om, at det længe har været imod og fortsat tager kraftig afstand fra anvendelse af dødsstraf, navnlig særlig grusomme former for henrettelse som stening, og at det lægger vægt på forebyggelse og afskaffelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

    4. Rådet minder om, at formålet med dialogen er at opnå konkrete fremskridt på stedet, og at det derfor har besluttet at vurdere resultaterne af dialogen regelmæssigt. De benchmarks, der skal anvendes i evalueringen af dialogen mellem EU og Iran, vil gælde for alle ovennævnte områder samt bl.a. for Irans undertegnelse, ratifikation og gennemførelse af internationale instrumenter på menneskerettighedsområdet, samarbejde med internationale menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer; åbenhed, adgang og gennemskuelighed; diskrimination; fængselssystemet.

    5. Rådet er enigt i, at det første møde i dialogen skal finde sted i Teheran inden udgangen af 2002 i overensstemmelse med den form og de bestemmelser, som parterne har besluttet i fællesskab, og at der dér skal drøftes diskrimination og forebyggelse af tortur samt andre væsentlige menneskerettighedsspørgsmål bl.a. i forbindelse med internationale instrumenter, standarder og mekanismer på menneskerettighedsområdet.

    6. Rådet bekræfter endvidere sin principielle holdning, som er, at indledningen af en dialog på ingen måde anfægter muligheden for at fremlægge en resolution på De Forenede Nationers Generalforsamlings tredje komité eller i Menneskerettighedskommissionen. Rådet har besluttet, at EU på FN's 57. Generalforsamling vil give udtryk for sin dybe bekymring over en række alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran og manglen på fremskridt på en række områder.

EU vil vende tilbage til dette spørgsmål på baggrund af udviklingen i dialogen om menneskerettigheder."

INDONESIEN: OPFØLGNING AF TERRORANGREBENE PÅ BALI - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

    "1. Rådet fordømmer på det kraftigste terrorangrebene den 12. oktober 2002 på Bali i Indonesien. Det udtrykker sin dybeste medfølelse og deltagelse med de berørte regeringer og befolkninger og med ofrene og disses familier, som er blevet udsat for lidelser som følge af dette angreb.

    2. EU er fortsat fast indstillet på at bekæmpe terrorisme og alle dem, som overalt i verden forsøger at gennemtrumfe deres vilje ved hjælp af vold og terror. Rådet erkender, at bekæmpelse af terrorisme er et langsigtet mål. Terrorudfordringen er global, og det internationale samfunds svar skal også være globalt. I den sammenhæng vil EU fortsat styrke sin rolle i det internationale samfund for at forebygge og stabilisere regionale konflikter. Rådet er fortsat fast besluttet på at retsforfølge dem, der udøver, anstifter eller står bag terrorhandlinger, og at drage dem, der skjuler, støtter eller huser sådanne personer, til ansvar.

    3. Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på til fulde at påtage sig sin rolle i denne kamp og anvende alle til rådighed stående instrumenter med henblik på at bekæmpe terrorisme. Det er af største vigtighed at sikre, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner om bekæmpelse af terrorisme, navnlig resolution 1373, gennemføres universelt og fuldt ud. Rådet gentager, at kampen mod terrorisme skal føres under fuldstændig overholdelse af retsstatsprincippet og folkeretten, herunder menneskerettighederne.

    4. I overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1438, EU's handlingsplan fra september 2001 og Rådets konklusioner af 22. juli 2002 om EU's optræden udadtil som led i bekæmpelsen af terrorisme vil EU

    • arbejde tæt sammen med den indonesiske regering på alle planer, så alt sættes ind på at finde og retsforfølge gerningsmændene. I den anledning er EU klar til at give sin fulde støtte til og samarbejde med de indonesiske myndigheder med henblik på at retsforfølge ophavsmændene til denne grufulde forbrydelse samt alle andre personer, der står bag de forfærdelige terrorhandlinger på Bali;

    • udvide den politiske dialog med Indonesien til at omfatte alle aspekter af imødegåelse af terrorisme, terrorismebekæmpelse og gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Med henblik herpå vil en trojka-delegation på højt plan i nær fremtid besøge Indonesien på grundlag af retningslinjer, der vil fremgå af en forberedende rapport fra EU's missionschefer i Jakarta, for at bekræfte den fælles vilje til effektivt at håndtere alle terrortrusler. Derudover pålægger Rådet sine kompetente organer at udfærdige deres evaluering af terrortruslen i Indonesien og til at følge op på de operative anbefalinger, bl.a. ved regelmæssige trojka-kontakter med Indonesien om terrorismebekæmpelse på ekspertplan;

    • udbygge sit samarbejde med Indonesien om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. Rådet noterer sig navnlig, at Kommissionen agter at betragte Indonesien som et pilotland med henblik på at yde bistand til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1373. Det noterer sig også, at Kommissionen ved hjælp af en snarlig ekspertmission vil sørge for hurtigt at indkredse specifikke projekter inden for rammerne af Fællesskabets bistand til Indonesien, især som led i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme;

    • fremskynde EU's bistand til Indonesien og andre dele af Sydøstasien på andre områder med relevans for bekæmpelse af terrorisme, herunder god regeringsførelse, retsstatsprincippet og grænsekontrol.

    5. Rådet noterer sig med bekymring terrortruslen i Sydøstasien. Den Europæiske Union hilser med tilfredshed, at ASEAN-landene har styrket deres samarbejde om bekæmpelse af terrorisme efter den 11. september 2001. I den forbindelse opfordrer EU indtrængende de indonesiske myndigheder til at samarbejde med ASEAN-landene i kampen mod terrorisme og til at udvide deres sikkerhedsforanstaltninger. EU opfordrer fortsat ASEAN-landene til at videreudvikle deres samarbejde på dette område og understreger behovet for, at de aktiviteter i forbindelse med samarbejdsprogrammet om bekæmpelse af international terrorisme, som der blev opnået enighed om på ASEM-topmødet i København i september 2002, gennemføres. Emnet vil også stå højt på dagsordenen for det næste EU-ASEAN-ministermøde i begyndelsen af 2003."

Rådet besluttede endvidere, at trojka-delegationen på højt plan også skal besøge Australien for at drøfte med de australske myndigheder, hvordan man kan styrke samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, både bilateralt og med Indonesien.

Endelig anmodede Rådet de forberedende organer om at undersøge, hvordan man kan forbedre udvekslingen af oplysninger mellem delegationerne om terrortrusler."

CÔTE D'IVOIRE - Rådets ERKLÆRING

Rådet blev briefet af formandskabet og den franske delegation om den seneste udvikling i Côte d'Ivoire, navnlig den våbenhvile, der blev undertegnet mellem regeringen og oprørerne den 17. oktober. Det noterede sig også, at Kommissionen agter at undersøge mulighederne for finansiel støtte til mæglingsbestræbelserne gennem den hurtige reaktionsmekanisme og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Rådet vedtog derefter følgende erklæring:

"Den Europæiske Union fordømmer på ny de voldelige overgreb, der har fundet sted i Côte d'Ivoire mod en lovligt valgt regering og udtrykker beklagelse over de menneskeliv, der er gået tabt som følge heraf. Den bekræfter på ny, at den tilslutter sig Den Afrikanske Unions principper, hvorefter enhver form for voldsanvendelse for at opnå politiske forandringer fordømmes.

Den Europæiske Union bifalder undertegnelsen af våbenstilstandsaftalen mellem oprørerne og Ecowas' mægler. Den udtrykker sin anerkendelse af præsident Laurent Gbagbo, der har valgt at prioritere den politiske løsning, og forsikrer ham om sin støtte til at fortsætte i den retning og fuldføre processen. Den udtrykker endelig sin anerkendelse af Ecowas' mæglere for deres udholdenhed.

Den Europæiske Union opfordrer indtrængende Côte d'Ivoires myndigheder til at træffe alle de voldsdæmpende foranstaltninger, der er nødvendige for at føre forhandlinger.

Den Europæiske Union forsikrer Ecowas om sin støtte og tilskynder det til at gøre alt for at lette afslutningen af forhandlingerne på de bedste betingelser.

Den Europæiske Union opfordrer til respekt for menneskerettighederne og garanti for alle Côte d'Ivoires borgeres og indbyggeres fysiske sikkerhed. Den understreger, at det er vigtigt, at Côte d'Ivoire vender tilbage til stabilitet og samfundsøkonomisk udvikling i landets egen og i hele regionens interesse. Den opfordrer Côte d'Ivoires regering til beslutsomt at fortsætte sin nationale forsoningspolitik.

Den Europæiske Union minder landene i regionen om, at det er nødvendigt at forhindre våben og ammunition i at passere grænsen ulovligt, og understreger, at den vil støtte ethvert initiativ fra nabolandene med henblik på at styrke samarbejdet og den økonomiske udvikling på regionalt plan."

ESFP

Under middagen havde ministrene en drøftelse om situationen med hensyn til forbindelserne mellem EU og NATO.

EVENTUELT

 Den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler

    Den nederlandske minister erindrede om, at åbningskonferencen vedrørende den internationale adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler finder sted den 25.-26. november i Haag og understregede betydningen af en heldig lancering af konferencen med størst mulig tilslutning til adfærdskodeksen.

  • Nordkorea - KEDO

    Rådet berørte kort de seneste rapporter om Nordkoreas indrømmelse af, at det har udviklet et hemmeligt kernevåbenprogram, samt følgerne heraf for KEDO (Den Koreanske Halvøs Energiudviklingsorganisation) og EU's deltagelse i denne ordning. Det besluttede at vende tilbage til spørgsmålet på næste samling på grundlag af mere indgående oplysninger.

  • EU - Forbindelserne med Afrika

    Under middagen drøftede ministrene forbindelserne mellem EU og Afrika forud for ministermødet mellem EU og SADC i Maputo (den 7.-8. november 2002) og med henblik på topmødet mellem EU og Afrika i Lissabon (den 5. april 2003).

BEGIVENHEDER I FORBINDELSE MED RÅDETS SAMLING

  • Konference om den nordlige dimension

    Tredje udenrigsministerkonference om den nordlige dimension fandt sted den 21. oktober 2002. I konferencen deltog Den Europæiske Unions 15 medlemsstater, Europa-Kommissionen og de 7 partnerlande (Estland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen og Den Russiske Føderation). Formandskabets konklusioner er gengivet i en særskilt pressemeddelelse (13377/02 (Presse 331).

  • Møde i associeringsrådet med Israel

    Tredje møde i Associeringsrådet EU-Israel fandt sted den 21. oktober 2002. (Se separat pressemeddelelse nr. 13329/02 (Presse 329))

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

EKSTERNE FORBINDELSER

Belarus- Rådets erklæring

Rådet vedtog følgende erklæring om Belarus og dets forbindelser med OECD:

    "1. Rådet for Den Europæiske Union udtrykte på samlingen den 21. oktober 2002 alvorlig bekymring over situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i Belarus og vedtog følgende erklæring:

    2. EU, der erindrer om Rådets konklusioner af 15. september 1997, gentager på ny sin forhåbning om, at Belarus indtager sin plads blandt de europæiske demokratiske lande, ikke mindst eftersom Belarus bliver en direkte nabostat efter EU's udvidelse.

    3. EU understreger vigtigheden af, at alle europæiske stater respekterer menneskerettighederne og de frihedsrettigheder, der er sikret ved De Forenede Nationers pagt og indarbejdet i Helsingfors-slutakten. I Belarus spiller OSCE's Bistands- og Overvågningsgruppe (AMG) i Minsk en vigtig rolle med hensyn til at bistå den belarussiske regering og det civile samfund med at fremme de demokratiske institutioner og overholde de øvrige OSCE-forpligtelser samt med at overvåge denne proces og aflægge rapport om den.

    4. EU har konsekvent støttet det portugisiske OSCE-formandskab i dets indsats for at overvinde dødvandet med hensyn til AMG i Minsk. Det er EU's opfattelse, at formandskabet allerede har udvist stor fleksibilitet i bestræbelserne på at finde en løsning på de problemer, der er opstået som følge af den behandling, Belarus har givet AMG. EU kan ikke acceptere den belarussiske holdning, hvorefter AMG formelt skal nedlægges, før der kan indledes forhandlinger om fornyet OSCE-tilstedeværelse. EU støtter formandskabets synspunkt, at AMG's mandat fra 1997 stadig fuldt ud står ved magt, indtil der i OSCE's Permanente Råd er konsensus om at ændre eller erstatte det.

    5. EU har noteret sig, at udenrigsminister Khvostov i september 2002 forpligtede sig til at indlede forhandlinger med henblik på at lade AMG fortsætte sit arbejde. EU henstiller indtrængende til myndighederne i Belarus om straks at indlede meningsfyldte og resultatorienterede forhandlinger. Derudover anmoder EU den belarussiske regering om straks at forlænge akkrediteringen af det tilbageværende medlem af missionens diplomatiske personale efter den 29. oktober 2002 eller alternativt at give en efterfølger akkreditering med henblik på at undgå afbrydelse i missionens aktiviteter.

    6. Hvis den belarussiske regering ikke efterkommer denne anmodning inden den 29. oktober 2002, vil det få alvorlig betydning ikke kun for forbindelserne med OSCE, men også for udviklingen i forbindelserne mellem Belarus og EU. EU er fortsat dybt bekymret over de manglende fremskridt i forbindelse med den demokratiske reform og de stadig ringere vilkår for de individuelle frihedsrettigheder og ytringsfriheden i Belarus; hvis AMG ydermere ikke vil være i stand til at fortsætte sit arbejde, vil EU være tvunget til at tage sine forbindelser med Belarus op til fornyet overvejelse og overveje yderligere specifikke foranstaltninger. Hvis der derimod findes en passende løsning, der giver mulighed for, at AMG kan udføre sit arbejde på effektiv og vedvarende vis, kan EU betragte dette som et nyt udgangspunkt for drøftelserne om forbedring af forbindelserne med Belarus.

    7. EU erklærer sig rede til fortsat at arbejde tæt sammen med formandskabet for at sikre, at OSCE kan bidrage til udviklingen af ægte demokrati og fuld overholdelse af menneskerettighederne i Belarus, herunder også ved hjælp af OSCE's aktive tilstedeværelse.

    8. EU-Rådet vil se på udviklingen i situationen i Belarus på samlingen den 18.-19. november 2002."

Albanien - Stabiliserings- og associeringsaftale

Rådet bemyndigede Kommissionen til at forhandle en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien (se også Rådets konklusioner om det vestlige Balkan på side 6).

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) - Udnævnelse af EU's særlige repræsentant

Rådet vedtog en fælles aktion om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I overensstemmelse med Rådets afgørelse af 30. september 2002 vil Alexis Brouhns afløse Alain Le Roy som Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Skopje fra den 1. november 2002. EU's særlige repræsentant har til opgave at etablere og holde nær kontakt med regeringen i FYROM og med parterne i den politiske proces samt tilbyde EU's råd og mægling i den politiske proces. (12734/02)

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens (FYROM) transittrafik gennem Østrig

Rådet besluttede på Fællesskabets vegne at undertegne og midlertidigt anvende en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) om den økopointordning (transitrettigheder), der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens (FYROM) transittrafik gennem Østrig. Aftalen finder midlertidig anvendelse fra den 1. januar 2002. (11919/02)

EF og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien undertegnede den 29. april 1997 en aftale på transportområdet, der trådte i kraft den 28. november 1997. I henhold til denne aftale skal der efterfølgende forhandles en aftale om beregningsmetoden og de detaljerede regler og procedurer for forvaltningen af og kontrollen med økopointene.

Håndskydevåben/Sydøsteuropa

Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion 2002/589/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Sydøsteuropa. Under denne fælles aktion agter EU at virke i en regional sammenhæng i det omfang, det er relevant, for at yde bistand gennem internationale organisationer, programmer og agenturer samt regionale ordninger til lande, der ønsker støtte til kontrol med eller bortskaffelse af overskudsvåben.

I henhold til gennemførelsesafgørelsen, der omfatter en budgetbevilling på 200 000 EUR, vil EU bidrage til South East Europe Regional Clearinghouse for Small Arms Reduction (Den Regionale Clearinginstitution for Begrænsning af Lette Våben i Sydøsteuropa), der har hjemsted i Beograd og er oprettet inden for rammerne af UNDP og Stabilitetspagten for Sydøsteuropa. (13015/02)

EU's årsberetning om menneskerettigheder

Rådet vedtog EU's årsberetning om menneskerettigheder for 2002 (der dækker perioden fra 1. juli 2001 til 30. juni 2002). Formålet med dokumentet, der er det fjerde af sin art, er at forelægge en samlet oversigt over EU's menneskerettighedspolitik. Det er koncentreret om EU's forbindelser med tredjelande og om dens internationale rolle, men indeholder også et afsnit om menneskerettigheder inden for EU selv. (12747/1/02).

Burma/Myanmar - Fælles holdning og Rådets konklusioner

Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af sin fælles holdning (96/635/FUSP) for at tage hensyn til ændringerne i sammensætningen af regimet i Burma/Myanmar og om forlængelse af dens gyldighed med yderligere seks måneder. Den fælles holdning omfatter restriktive foranstaltninger (visumforbud, indefrysning af midler) over for en række personer. (12890/02)

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Den Europæiske Union har længe indtrængende opfordret til genindførelse af demokrati, til bestræbelser på at opnå national forsoning og til beskyttelse af menneskerettighederne i Burma/Myanmar. EU følger fortsat udviklingen i landet nøje, og Rådet har udtrykt sin stærke støtte til de bestræbelser, som Sri Razali, FN-generalsekretærens særlige udsending, udfolder.

EU har med glæde noteret sig, at Aung San Suu Kyi blev løsladt fra husarrest i begyndelsen af maj 2002. EU har også noteret sig, at man senere har løsladt en række politiske fanger, og at nogle af de begrænsninger, der er pålagt politiske aktiviteter i landet, er blevet lempet. Rådet er imidlertid skuffet over, at disse lovende første skridt ikke har medført, at der er indledt en mere omfattende politisk proces. EU har med dyb bekymring noteret sig rapporterne om nylige, politisk motiverede tilbageholdelser og arrestationer i Burma/Myanmar, herunder tilbageholdelser af flere studenter i august og senest af 30 personer i den sidste uge af september. EU appellerer til Burmas/Myanmars myndigheder om øjeblikkeligt at indstille arrestation og tilbageholdelse af personer af politiske årsager. Rådet mener ikke, at den politiske proces kan udsættes længere, hvis Burmas/Myanmars myndigheder skal nå deres erklærede mål vedrørende national forsoning, respekt for menneskerettighederne og overgang til civilt styre. De manglende fremskridt skaber tvivl om, hvorvidt den nuværende proces er holdbar, og vil øge de menneskelige omkostninger for Burmas/Myanmars befolkning.

Rådet fremhævede derfor nødvendigheden af, at Burmas/Myanmars regering omgående indleder en konkret dialog med oppositionen, der fører til en fredelig politisk forandring og national forsoning. En sådan dialog bør i sidste instans omfatte alle relevante politiske aktører, herunder etniske nationaliteter, og føre til genindførelse af en ægte og legitim demokratisk regering i Burma/Myanmar, der kunne nyde godt af fuld international støtte.

Rådet gav udtryk for alvorlig bekymring over de fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne i Burma/Myanmar og gav på ny sin fulde støtte til FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen, Paolo Sergio Pinheiro. Rådet anmodede indtrængende om, at alle politiske fanger løslades omgående og betingelsesløst, især de ældre og syge indsatte. Rådet opfordrede også myndighederne til at fortsætte samarbejdet med ICRC med henblik på at forbedre forholdene i landets fængsler. Rådet appellerede på ny om, at man ophæver alle begrænsninger i forenings- og ytringsfriheden, herunder også mediernes frihed. Rådet udtrykte sin alvorlige bekymring over de urimelige lidelser, som etniske mindretal, kvinder og børn samt internt fordrevne er udsat for, også i områder uden våbenhvile, som følge af de fortsatte systematiske krænkelser af de civile, politiske, sociale og kulturelle rettigheder, bl.a. i form af voldtægt.

Rådet opfordrede indtrængende myndighederne til en gang for alle at udrydde tvangsarbejde og tilskyndede regeringen til at samarbejde aktivt med ILO-forbindelsesofficeren på dette område.

Rådet appellerede også til myndighederne om at tage effektive skridt til at bekæmpe fremstilling og ulovlig handel med narkotika.

Rådet udtrykte sin alvorlige bekymring over den humanitære situation i Burma/Myanmar og opfordrede indtrængende myndighederne til at sørge for, at humanitær bistand når frem til den mest sårbare del af befolkningen. Især understregede Rådet behovet for ufortøvet og i samarbejde med alle berørte parter, herunder NLD, at imødegå hiv/aidsepidemien i betragtning af, at denne sygdom breder sig eksponentielt i Burma/Myanmar. I den forbindelse er Rådet ved at lægge sidste hånd på sit program på 5 mio. EUR som bidrag til bekæmpelse af hiv/aids i landet. Hvis de burmesiske myndigheder på passende måde fremmer iværksættelsen af programmet, vil Kommissionen og EU-medlemsstaterne overveje at give den burmesiske befolkning yderligere bistand.

Rådet udtrykte sin bekymring over landets økonomiske situation, der hurtigt forværres, og de første tegn på social uro, der især skyldes, at det ikke har været muligt at dække visse befolkningsgruppers basale behov. Rådet tilskyndede de burmesiske myndigheder til at acceptere indbydelsen fra internationale finansielle institutioner til at indlede en konkret dialog om makroøkonomiske reformer.

Rådet tilskyndede også til, at Burma/Myanmar hurtigt tiltræder de otte FN-konventioner, der omhandler bekæmpelse af terrorisme, og som det ikke er kontraherende part i, og at det ratificerer C-våbenkonventionen (CWC), konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC) og Palermo-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Rådet vedtog at forlænge EU's fælles holdning vedrørende Burma/Myanmar i yderligere seks måneder og nøje overvåge udviklingen i landets politiske situation. Rådet er rede til fortsat at reagere på passende måde, enten i positiv eller negativ retning, afhængigt af udviklingen i Burma/Myanmar."

Rwanda - Fælles holdning

På baggrund af udviklingen siden november 2001 vedtog Rådet en ny fælles holdning om Rwanda og ophævede sin fælles holdning af 19. november 2001 (2001/799/FUSP). Formålet er at stimulere og støtte Rwandas regering i processen med overvindelse af følgerne af folkedrabet og fremme af national forsoning, med genopbygning, fattigdomsbekæmpelse og udvikling, med beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og med overgangen til demokrati. (13021/02)

Den Demokratiske Republik Congo - Fælles holdning

Rådet vedtog en fælles holdning om ændring af den våbenembargo, der blev pålagt den 7. april 1993, for at give mulighed for visse undtagelser med henblik på at støtte gennemførelsen af Lusaka-våbenhvileaftalen og fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo. (12923/02)

Mexico - Oprindelsesregler

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i Det Fælles Råd EF-Mexico vedrørende bilag III til afgørelse nr. 2/2000 truffet af Det Fælles Råd EF-Mexico den 23. marts 2000 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde. Bilag III indeholder oprindelsesreglerne for produkter med oprindelse i parternes område.

De central- og østeuropæiske lande/Cypern/Malta - Informationssamfundets tjenester

Rådet vedtog forhandlingsdirektiver for aftaler med ovennævnte lande om indførelse af en procedure for udveksling af oplysninger med hensyn til tekniske forskrifter og forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Forbindelserne med Rusland

Rådet vedtog Den Europæiske Unions fælles holdning med henblik på 7. møde i Samarbejdsudvalget EU-Rusland den 23. oktober 2002 i Bruxelles.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Rådet vedtog Den Europæiske Unions holdning med henblik på 18. møde i EØS-Rådet den 22. oktober 2002 i Luxembourg.

(Se også pressemeddelelse EEE 1609/02 (Presse 330))

________________________

(1) ?Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.?Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted HYPERLINK "http://register.consilium.europa.eu/scripts/utfregisterDir/WebDriver.exe?MIval=advanced&MIlang=EN&fc=REGAISEN&srm=5&ssf=&mt=128&md=100"http://consilium.europa.eu.?Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.


Side Bar